PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

www.sum.dk

Folketingets Europaudvalg

Dato: 26. maj 2010

Enhed: Center for internationalt

samarbejde og retsstilling

Sagsbeh.: SUMKHV

Sags nr.: 1003412

Dok nr.: 230017

Folketingets Europaudvalg har den 26. april 2010 stillet følgende spørgsmål

nr. 62 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV) .

Spørgsmål nr. 62:

’’ Vil ministeren sende en oversigt over regler for refusioner og egenbetalinger

for læge- og hospitalsbehandling i EU’s 27 medlemslande i det omfang mini-

steriet ligger inde med disse oplysninger?”

Svar:

Der vedlægges 2 oversigter fra MISSOCs

hjemmeside:

http://ec.europa.eu/employment_social/missoc/db/public/compareTables.do?la

ng=en

. Oversigt 1 viser patientens egenbetaling til lægebehandling mv. i de

27 medlemsstater, og oversigt 2 viser tilsvarende patientens egenbetaling ved

sygehusbehandling.

I fortsættelse af min redegørelse for generaladvokatens forslag til afgørelse i

sagen C-211/08, EU-Kommissionen mod Spanien, følger hermed en redegø-

relse for, hvorledes danske sikrede har mulighed for dækning af udgifter til sy-

gebehandling i udlandet, samt et eksempel på mulige konsekvenser af gene-

raladvokatens forslag til afgørelse.

Danske sikrede har i dag mulighed for at få hel eller delvis dækning af udgifter

til læge- og sygehusbehandling under ophold i EU’s 27 medlemsstater efter

nedennævnte 3 forskellige regelsæt. Der er desuden særlige regler om plan-

lagt sygehusbehandling, jf. Bekendtgørelse nr. 62 af 20. januar 2010 om ret til

sygehusbehandling mv. Disse situationer berøres ikke af den aktuelle retssag.

Den offentlige rejsesygesikring – det gule kort.

Danske sikrede har under den offentlige rejsesygesikring ret til refusi-

on af udgifter til læge-, sygehusbehandling mv. ved akut opstået syg-

dom inden for den første måned af en ferie- eller studierejse i et andet

EU-land. Den offentlige rejsesygesikring dækker alle udgifter, inkl. hos

private læger og sygehuse - på private sygehuse dog alene svarende

MISSOC: Mutual Information System on Social Protection. Tabeller over medlemssta-

ternes sociale sikringssystemer, der udarbejdes af EU-Kommissionen efter bidrag fra

medlemsstaterne. Målgruppen for MISSOCs informationer er politiske beslutningstage-

re og embedsmænd fra EU-lande, forskere og studerende og personer, der flytter til et

andet europæisk land for at bo eller arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

til udgifter på almindelig sygehusklasse (nogle EU-lande har særklas-

ser på sygehusene).

Refusionen sker, enten ved at SOS International A/S, der administre-

rer den offentlige rejsesygesikring, stiller kaution over for et sygehus

og efterfølgende afregner direkte med dette, eller ved at patienten be-

taler alle udgifterne og efterfølgende sender kvitteringerne til SOS, der

derefter afregner direkte med patienten.

EF-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsord-

ninger – det blå EU-sygesikringskort

Efter EF-forordningens regler har danske sikrede under ophold i et

andet EU-land ret til den sygehjælp ”der fra et medicinsk synspunkt

bliver nødvendig under opholdet”. Sygehjælpen gives på samme vilkår

som til offentligt sygesikrede i det pågældende land. Hvis der er egen-

betaling i opholdslandet, skal danske sikrede derfor også selv betale

denne egenbetaling. Den offentlige udgift til behandlingen dækkes af

den danske stat.

Afregning af udgifterne foretages i langt de fleste tilfælde ved, at op-

holdslandets myndigheder sender en regning til Indenrigs- og

Sundhedsministeriet på en særlig blanket, hvori det oplyses, om der er

tale om lægebehandling eller sygehusbehandling, og det beløb det of-

fentlige har lagt ud.

I undtagelsestilfælde, fx hvor en dansk sikret ikke har vist det blå EU-

sygesikringskort og derfor har betalt den fulde pris for sygehjælpen,

kan den pågældende efterfølgende anmode sin danske bopælskom-

mune om hjælp til at søge refusion.

Det beløb, der kan refunderes, svarer til den udgift, som opholdslan-

dets sygesikring ville have haft for en offentligt sikret person i pågæl-

dende land.

Fra kommunen og via Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendes de

originale regninger og kvitteringer til den udenlandske sygesikring, der

oplyser det beløb, der kan refunderes. Dette beløb udbetales af mini-

steriet til patienten, mens et eventuelt restbeløb er patientens egen

andel.

Eksempel 1:

Jens Nielsen er udstationeret i 6 måneder til Luxembourg. Han kom-

mer ud for en ulykke og bliver indlagt 1 dag og efterfølgende behand-

let på skadestuen på et offentligt sygehus. Han viser sit EU-

sygesikringskort. Han får en efterfølgende ambulant behandling og

lægeordineret fysioterapeutbehandling. Sygehuset og fysioterapeuten

sender en regning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet på hhv. 1.000

€ og 100 € via det luxembourgske forbindelsesorgan. Regninger i det-

te system sendes samlet til Danmark ca. hvert halve år, men der kan

gå længere tid mellem disse mellemstatslige afregninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

Jens Nielsen betaler 12,64€ for sygehusbehandlingen, 5 € for den ef-

terfølgende ambulante behandling og 40 € for lægeordineret genop-

træning hos en fysioterapeut, svarende til 20 % af første behandling

og 10 % af 2 efterfølgende behandlinger. Disse beløb på i alt 57,46€

er patientens egenandel efter reglerne i Luxembourg og kan ikke re-

funderes.

3. Tilskud til varer og tjenesteydelse til købes eller leveres i et andet

EU-/EØS-land,

I overensstemmelse med EF-traktatens bestemmelser om fri udveks-

ling af varer og tjenesteydelser i det indre marked, herunder EF-

domstolens afgørelser om tolkning af disse traktatbestemmelser for så

vidt angår tilskud til offentlige sundhedsydelser, har danske sikrede ret

til det danske tilskud til en række sundhedsydelser, også i tilfælde hvor

en ydelse søges hos en yder i et andet EU-/EØS-land.

En dansk sikret, der vælger at få en behandling i et andet EU-land, har

ret til at få samme beløb/tilskud udbetalt, som behandlingen ville have

kostet det offentlige sundhedsvæsen i Danmark. Hvis der er tale om

sygehusbehandling kan der fra dansk side stilles krav om forhånds-

godkendelse.

For at få refusion skal patienten aflevere alle regninger, kvitteringer

mv. til kommunen eller regionen. Dokumentationen skal gøre det mu-

ligt for kommunen / regionen at vurdere, om behandlingen svarer til en

behandling, som det offentlige betaler eller giver tilskud til i Danmark. I

så fald refunderer kommunen / regionen det beløb, som behandlingen

ville have kostet det offentlige sundhedsvæsen, hvis behandlingen var

ydet i Danmark, og betingelserne for at få tilskud i øvrigt har været op-

fyldt.

Eksempel 2:

Henrik Hansen har dårlige tænder. Der er ikke tilskud i Danmark til

den behandling, han har brug for. Han rejser derfor til Polen og får ud-

over den planlagte behandling fyldninger i et par tænder. Behandlin-

gen koster i alt 3.250 kr.

Ved hjemkomsten søger han sin region om refusion. Tilskuddet til

fyldningerne er 182,22 kr. Dette beløb udbetaler regionen til Henrik

Hansen.

Generaladvokatens forslag til afgørelse i sag C 211-08

Generaladvokatens forslag til afgørelse indebærer, at refusion efter reglerne i

EF-forordningen skal toppes op, hvis en nødvendig behandling koster mindre i

opholdslandet end i patientens sikringsland.

Der er ikke tale om, at en patient har ret til at få dækket alle udgifter til en be-

handling, der er vederlagsfri i sikringslandet, men om supplerende refusion, op

Bekendtgørelse nr. 1098 af 19. november 2008, om adgang til tilskud efter sundheds-

loven til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

til det beløb, behandlingen ville have kostet for det offentlige sundhedsvæsen i

sikringslandet.

Sikringslandet skal derfor foretage følgende beregning: (Udgift for sikringslan-

dets myndigheder til behandlingen i udlandet, jf. EF-forordningernes regler) ÷

(den potentielle udgift til behandling i sikringslandet). Hvis resultatet af denne

beregning er, at sikringslandets sundhedsmyndigheder har sparet i forhold til

samme behandling foretaget i sikringslandet, skal besparelsen udbetales til

patienten op til beløb, han selv har betalt.

I eksempel 1 har Jens Nielsen betalt en egenandel på 57,64€ for behandlin-

gen i Luxembourg. Hvis generaladvokatens forslag til afgørelse følges, kan

han søge supplerende refusion i Danmark efter reglerne om fri udveksling af

tjenesteydelser.

For at foretage den ovennævnte beregning, skal bopælsregionen have følgen-

de oplysninger:

1. Hvilket beløb opkræver Luxembourgs sundhedsvæsen fra Indenrigs-

og Sundhedsministeriet

2. Hvilke behandlinger har der været tale om

3. Svarer disse behandlinger til behandlinger, der gives i det danske

sundhedsvæsen

4. I givet fald – hvad ville disse behandlinger have kostet det offentlige

sundhedsvæsen

Da behandlere i nogle EU-lande betragter oplysninger om konkrete behandlin-

ger som persondata, der er beskyttet af databeskyttelsesregler, må Jens Niel-

sen selv bede sygehuset og fysioterapeuten om en specifikation af den be-

handling, han har modtaget med angivelse af hvor meget, der er eller vil blive

opkrævet de danske myndigheder efter EF-forordningernes regler.

På baggrund af den information, som Jens Nielsen indhenter - og som for-

mentlig vil være på fransk – skal regionen afgøre om samme eller tilsvarende

behandling gives i Danmark, og hvad den offentlige udgift / det offentlige til-

skud ville være.

Regionen sammenligner med drg-takster for så vidt angår sygehusbehandlin-

gen.

I eksemplet når regionen frem til, at en tilsvarende behandling i Danmark ville

have kostet et skadestuebesøg svarende til 1.000 kr. Fysioterapeutens reg-

ninger omfatter dels behandlinger, der ikke er tilskud til i Danmark, dels be-

handlinger, der samlet ville koste det offentlige 269,66 kr. svarende til 1 første

konsultation og 2 gange opfølgende træningsterapi.

Resultat af beregningen vedr. sygehusbehandlingen:

(Udgift for danske myndigheder til behandlingen i Luxembourg, jf. EF-

forordningernes regler = 1.000€ = 7.500 kr.) ÷ (den potentielle udgift til be-

handling i Danmark) = 1.000 kr.= 6.500 kr. = det beløb sygehusbehandlingen

koster mere, end den ville have kostet i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Da sygehusbehandlingen i Danmark ville have været billigere end den, der er

givet i Luxembourg, kan Jens Nielsen ikke få refusion af patientandelen på

17,64 €.

Resultat af beregningen vedr. fysioterapeutbehandlingen:

(Udgift for danske myndigheder til behandlingen i Luxembourg, jf. EF-

forordningernes regler = 100€ = 750 kr.) ÷ (den potentielle udgift til behandling

i Danmark) = 269,66 kr.= 480,33kr. = det beløb fysioterapibehandlingen koster

mere, end den ville have kostet i Danmark.

Da fysioterapibehandlingen i Danmark ville have været billigere end den, der

er givet i Luxembourg, kan Jens Nielsen ikke få refusion af patientandelen på

40 €.

Behandlingen af Jens Nielsens ansøgning i regionen, afventende evt. hans

indhentelse af den nødvendige dokumentation fra de udenlandske behandlere,

kan være meget langstrakt og kan som i eksemplet ende med, at der ikke er

nogen refusion.

Med venlig hilsen

Bertel Haarder / Kirsten Hvid