Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt
860971_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Den 7. juni 2010
Europaudvalg spørgsmål 70 af
10. maj 2010.
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 70
”Ministeren bedes redegøre for de samlede udgifter til EU's nye fælles udenrigstjeneste, når den
er fuldt udfoldet og oplyse, hvad Danmarks bidrag kan beregnes til.”
Svar
Det er endnu for tidligt at sætte tal på de samlede udgifter til EU’s nye fælles udenrigstjeneste.
Rådet, Kommissionen og udenrigsrepræsentanten nåede på rådsmødet (almindelige anliggen-
der) den 26. april 2010 til politisk enighed om forslaget til etablering af den fælles udenrigstjene-
ste. Herefter påbegyndtes et forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet, som formelt skal
høres om forslaget og hvis medvirken kræves til fastlæggelsen af en række nødvendige følge-
retsakter. Dette ventes færdigforhandlet over sommeren 2010. Udenrigsrepræsentanten ventes
senest en måned efter forslagets endelige vedtagelse at fremlægge et skøn over indtægter og
udgifter for den fælles udenrigstjeneste, inkl. en etableringsplan, med henblik på, at
Kommissionen kan opstille et budget for tjenesten.
Etableringen af den fælles udenrigstjeneste skal basere sig på omkostningseffektivitet med
budgetneutralitet som mål, og fra dansk side vil der blive lagt vægt på, at eventuelle
budgetmæssige konsekvenser af den fælles udenrigstjeneste finansieres inden for rammerne af
de nuværende finansielle perspektiver. Danmarks bidrag til finansieringen af den fælles
udenrigstjeneste vil, som det generelt gælder for udgifterne på EU’s budget, være på ca. 2 pct. af
de samlede udgifter.