Spirituskørsel er meget alvorligt, og spirituskørsel står desværre bag alt, alt for mange trafikdrab og alvorlige kvæstelser og andre omfattende færdselsuheld hvert eneste år.
Derfor er der ikke noget at sige til, at spirituskørsel optager os meget her i Folketinget, for det er et område, der kan og skal gøres noget ved, og som vi til stadighed skal have fokus på.
Det er også godt, at vi har både Færdselssikkerhedskommissionen, der holder fokus på det her, og at vi har Rådet for Sikker Trafik, der holder fokus på det her.
Men det er også vigtigt, at vi i Folketinget i forhold til lovgivningsapparatet til stadighed har fokus på spritkørsel og på, hvad vi kan gøre for at dæmme op for det og for at forhindre, at der er nogle, der kører spirituskørsel.
Regeringen har jo lige fremsat et forslag, som blev førstebehandlet i sidste uge.
Det er et forslag, der går ud på, at vanvidsbilister, hvoraf spritbilister er en del, i forbindelse med en dom for spirituskørsel, hvis det er sådan, at promillen har været oppe i den højere ende, får monteret en alkolås i køretøjet, som simpel hen bliver en del af dommen.
Man vil altså i forlængelse af frakendelsesperioden ikke kunne generhverv sit kørekort, medmindre man installerer en alkolås i sit køretøj, og så skal den typisk være der i 2 år.
Hvis vi taler om spirituskørsel i den lidt mildere ende, vil det være sådan, at det kan indgå som en del af en aftale, at man faktisk kan få lov til at erhverve kørekortet lidt tidligere, end man ellers kunne, mod at man har installeret alkolås i køretøjet i mindst 2 år.
På den måde er vi allerede i gang med at prøve at tage hånd om det, men der tager vi jo hånd om det ved at tage fat i dem, der har kørt spirituskørsel.
Så kommer forslaget her om, at vi skal gå skridtet videre og begynde at gøre det obligatorisk, at der skal være alkolås i alle køretøjer.
Det synes jeg rammer noget principielt bekymrende, nemlig det, at fordi der er en lille andel af befolkningen – 1 pct.
eller måske endda endnu mindre – som ikke kan finde ud af at overholde spillereglerne, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, går man ind og laver en lovgivning, som rammer 99 pct.
af befolkningen, som jo sagtens kan finde ud af at køre uden at være spirituspåvirket.
Langt, langt de fleste kører jo bil uden at være spirituspåvirkede, så hvorfor skal vi i Folketinget begynde at lave regler og forordninger, som påvirker deres liv?
Hvorfor skal helt almindelige mennesker, der aldrig kunne drømme om at køre spirituskørsel, tvinges til at blæse i en alkotest, inden de kan få lov til at køre bilen?
Det er bekymrende.
Jeg siger ikke, at vi ikke er på vej ad den vej, for det tror jeg faktisk vi er.
Jeg tillader mig bare som ordfører for De Konservative at sætte foden ned og spørge om det hensigtsmæssige i, at vi, når vi konstaterer et problem, som kun angår en lille del af befolkningen, laver regler, som angår hele befolkningen.
Hvorfor holder vi ikke fokus på dem, der er problemet?
Hvorfor skal man, som forslaget her lægger op til, alene se på busser?
Altså, hvis man skulle lave en tvungen ordning, må det da være sådan, at det gælder alle.
Jeg har ikke set nogen steder, at der er belæg for, at buschauffører skulle være særligt alkoholpåvirkede, tværtimod.
Derfor kan jeg ikke se, at forslaget her har nogen gang på jord.
Det kan meget vel være, at vi, som ministeren lægger op til, skal lave en beretning, og at vi kan komme videre ad den vej, så lad os prøve at diskutere, hvad der er af muligheder.
Men jeg synes, at forslaget her rammer forkert.
Man rammer en gruppe, som det ikke er nødvendigt at ramme, og man vil lave en ordning, som kommer til at gælde for alle, selv om vi alle sammen ved, at det kun er de få, der er problemet.
Lad mig så også understrege – det står så også i forslaget, og det er jeg glad for at man har fremhævet, og det vil jeg også gerne fremhæve – at lige nøjagtig busselskabet Arriva jo har lavet en frivillig ordning, sådan at de har installeret alkolåse i alle deres busser.
De har simpelt hen en politik for de her ting.
Det synes jeg er godt at de har.
Jeg synes, det er fint, at man ad frivillighedens vej installerer alkolås i køretøjerne.
Det synes jeg er en god ordning.
De bruger det selvfølgelig også rent markedsføringsmæssigt, fordi det giver et positivt brand, at de ser meget alvorligt på det og vil være helt sikre på, at de passagerer, de transporterer, bliver kørt af en chauffør, som er et hundrede procent ædru.
Jeg kan så også til oplysning sige, at som formand for Rådet for Sikker Trafik får jeg nu også installerer en alkolås i mit køretøj og skal ad den vej prøve at køre med den og se, hvad det egentlig er for noget, for selv at prøve det.
Det er en udmærket test, og det kan meget vel være, at jeg med tiden, når jeg får installeret en alkolås i mit køretøj på frivillig basis og skal prøve at køre med den, opdager, at det rent faktisk slet ikke er et problem lige at puste i den.
Det kan jo godt være, at det i virkeligheden er så enkelt, så let og så hurtigt, at man hurtigt vænner sig til det.
Hvis det gør sig gældende, kan det godt være, at jeg bliver lidt mere blød i knæene med hensyn til at diskutere en generel ordning, men den tid, den glæde.
Foreløbig siger vi nej til forslaget, men vi følger gerne ministerens opfordring til at lave en beretning om, hvordan vi kan komme videre i den her proces.