Det næste punkt på dagsordenen er:

31) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 221:

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af ytringsfriheden.

Af Pia Adelsteen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 13.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Vi behandler nu et beslutningsforslag, som går ud på at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som indebærer, at personer, der er bosat i Danmark, og virksomheder i Danmark ikke kan retsforfølges efter andre landes lovgivning for ytringer, som er fremsat i Danmark. Forslagsstillerne præciserer, at det med sådan et lovforslag f.eks. kunne fastslås, at afgørelser fra britiske domstole vedrørende injurierende ytringer ikke er gældende i Danmark.

Forslaget bliver begrundet med, at den engelske injurielovgivning gør det muligt at retsforfølge for at have fremsat ærekrænkende ytringer, selv om de er fremsat uden for Storbritannien, og at flere danske aviser risikerer injuriesager i Storbritannien som følge af bl.a. genoptryk af Muhammedtegningerne, og det ser forslagsstillerne som en alvorlig trussel mod ytringsfriheden.

Jeg har tidligere givet udtryk for, og det gør jeg gerne igen, at jeg ligesom forslagsstillerne er bekymret over, at danske aviser kan risikere at blive sagsøgt i Storbritannien for udtalelser gengivet i de danske medier, som ikke ville give grundlag for sager om ærekrænkelser her i landet. Det er et alvorligt problem, at der har udviklet sig en praksis i ærekrænkelsessager i Storbritannien, som gør det attraktivt at anlægge søgsmål i Storbritannien for ærekrænkende udtalelser, der er fremsat i andre lande. En sådan injurieturisme, som det er blevet kaldt, er ikke acceptabel.

Når det så er sagt, er det min opfattelse, at de regler, som beslutningsforslaget lægger op til at indføre, ikke er den rette måde at løse det her problem på. Der vil jeg godt starte med at rydde en lille misforståelse af vejen, for forslagsstillerne peger på, at den europæiske arrestordre gør det muligt at kræve personer i de sager udleveret. Men som jeg også har tilkendegivet for nylig i en besvarelse – det var på spørgsmål nr. 910 fra Retsudvalget – behandles de sager, vi taler om her, som civile sager med påstand om erstatning i det britiske retssystem. Den europæiske arrestordre omfatter kun udlevering med henblik på strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i straffesager. Den europæiske arrestordre finder derfor ikke anvendelse i forhold til de omtalte injurieturismesager, der jo altså vedrører krav om erstatning og ikke idømmelse af en straf.

Med hensyn til de britiske domstoles kompetence til at behandle civile sager, derunder injuriesager, som anlægges mod danske medier og en eventuel efterfølgende tvangsfuldbyrdelse af de domme i Danmark, kan jeg oplyse, at de spørgsmål er reguleret af det, der hedder Bruxelles I-forordningen, og den handler om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civile og handelsretlige område. Det er en forordning, som har en stor praktisk betydning for danske borgere og virksomheder, og Danmark er derfor blevet knyttet til de regler i forordningen på mellemstatsligt niveau ved en såkaldt parallelaftale mellem EU på den ene side og Danmark på den anden side. Vi har haft stærke interesser i at blive koblet til forordningen på den måde.

Det følger så af Bruxelles I-forordningens artikel 2, at personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, som udgangspunkt sagsøges ved retterne i denne medlemsstat, og det vil sige, at danske aviser som udgangspunkt skal sagsøges ved danske domstole.

Efter forordningens artikel 5, nr. 3, kan en person i en sag om erstatning uden for kontrakt dog alligevel sagsøges i en anden medlemsstat ved retten på det sted, hvor skadestilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå. Sager om erstatning uden for kontrakt omfatter bl.a. injuriesager, og britiske domstole har altså kun kompetence til at behandle en sag om injurierende udtalelser eller tegninger i de danske aviser, hvis de potentielle ærekrænkelser har medført eller kan medføre en skade i Storbritannien. Det er naturligvis et fortolkningsspørgsmål, hvornår der er sket en skade i Storbritannien. Det, som jeg ønsker at understrege, er, at Bruxelles I-forordningen sætter nogle grænser for, hvornår engelske domstole vil kunne behandle sager om ærekrænkende udtalelser i danske medier. Det er ikke givet, at engelske domstole vil finde, at de kan behandle en sag om Muhammedtegninger, hvis en sådan skulle blive anlagt.

Det følger af forordningen, at domme om betaling af erstatning som følge af ærekrænkelser, der er afsagt i de andre medlemsstater, som udgangspunkt skal anerkendes og fuldbyrdes, uden at den udenlandske dom kan efterprøves med hensyn til sagens realitet, men efter artikel 34 kan anerkendelse og fuldbyrdelse dog afslås, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse vil stride imod grundlæggende retsprincipper. Efter forordningen vil en dansk domstol, som modtager en anmodning om at anerkende og fuldbyrde en udenlandsk dom om betaling og erstatning som følge af ærekrænkelse derfor kunne afstå fra at anerkende og fuldbyrde den pågældende dom, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse efter den danske domstols vurdering vil udgøre en åbenbar overtrædelse af en grundlæggende rettighed, og det kunne jo netop være retten til ytringsfrihed. Der gælder i øvrigt så i forholdet mellem Danmark og EFTA-landene tilsvarende regler efter den såkaldte Luganokonvention.

Hvis vi nu i Danmark indfører en lov om, at domme fra engelske domstole for injurierende ytringer ikke skal kunne fuldbyrdes i Danmark, vil det stride imod reglerne i den parallelaftale, vi har i forhold til Bruxelles I-forordningen og også Luganokonventionen. Så indførelse af den regel, der bliver foreslået her, vil forudsætte, at Danmark opsiger både parallelaftalen og Luganokonventionen. Begge regelsæt sikrer jo, at afgørelser fra danske domstole i civile og handelsretlige sager kan blive tvangsfuldbyrdet i de øvrige EU-medlemsstater og EFTA-staterne.

Parallelaftalen og Luganokonventionen har derfor en stor praktisk betydning for vores erhvervsliv. Det er f.eks. Bruxelles I-forordningen, som forpligter domstole i Polen til at tvangsfuldbyrde – eller prøve på det – Arbejdsrettens afgørelse om overtrædelse af danske overenskomster. Det er altså årsagen til, at jeg ikke kan støtte beslutningsforslaget. Vi bør ikke ophæve vores parallelaftale om Bruxelles I-forordningen og Luganokonventionen. Det vil være til stor ulempe for ikke mindst vores erhvervsliv.

Jeg vil gerne slå fast, at det er min opfattelse, at problemet i de her sager ikke primært er EU's regler om værneting og tvangsfuldbyrdelse, altså reglerne i Bruxelles I-forordningen, men derimod i første omgang den materielle engelske injurielovgivning. Derfor har jeg skrevet til min britiske kollega, nu tidligere justitsminister Jack Straw, om problemet, og Jack Straw har meddelt mig, at han har iværksat en række reformer af den britiske injurielovgivning, der bl.a. iværksætter tiltag, som skal begrænse omkostningerne ved injuriesager ved at sænke de såkaldte success fees, som er et tillæg til de salærer, som engelske advokater modtager, hvis de vinder en sag. Hvis den engelske praksis ikke ændres, så problemet med injurieturismen bliver løst, mener jeg, at det er nødvendigt, at vi søger at finde en løsning på EU-niveau, for vi kan ikke løse problemet ved hjælp af dansk lovgivning.

Kommissionen fremlagde i april 2009 en grønbog om revision af Bruxelles I-forordningen og forventes at fremlægge et udkast til en revision i løbet af efteråret 2010. Derfor har jeg skrevet til RIA-kommissær Viviane Reding, hvor jeg har gjort opmærksom på problemet og foreslået, at Kommissionen overvejede mulige løsninger i forbindelse med den kommende revision af Bruxelles I-forordningen. Kommissionen deler faktisk min bekymring for forum shopping i sager om erstatning for injurierende udtalelser i medier. Viviane Reding finder dog, at problemet bør løses i forbindelse med den kommende revision af Rom II-forordningen om lovvalg i sager om erstatning uden for kontrakt. Revisionen af den forordning forventes påbegyndt i 2011. Ja, der er mange forordninger og revisioner at holde styr på her, men sådan er det altså.

Endelig vil jeg nævne, at EU-Domstolen muligvis inden for overskuelig fremtid vil udstikke retningslinjer for anvendelse af værnetingsreglen i Bruxelles I-forordningens artikel 5, nr. 3, for der verserer i øjeblikket en såkaldt præjudiciel sag ved EU-Domstolen. Den pågældende sag kaldes iData Advertising, og den vedrører en sag, hvor et østrigsk selskab på en hjemmeside havde offentliggjort en gammel artikel om en navngiven tysk statsborger og dennes bror, der havde appelleret deres domfældelse for mordet på en kendt tysk skuespiller. Den tyske Bundesgerichtshof har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om, hvorvidt en sag, der er anlagt af den navngivne tyske statsborger mod det østrigske selskab, kan behandles ved en tysk domstol. Sagen vedrører altså derfor afgrænsningen af denne værnetingsregel.

Danmark har afgivet et skriftligt indlæg i sagen, og i det indlæg har Danmark bl.a. argumenteret for, at muligheden for forum shopping bør begrænses i videst muligt omfang af hensyn til journalisters og andres mulighed for at forudsige deres retsstilling forud for offentliggørelse af informationer på internettet.

Jeg vil gerne slutte med at sige, at selv om jeg ikke er enig i beslutningsforslaget, er jeg sådan set glad for, at vi får den debat her. Jeg mener, at det er vigtigt at have fokus på det her problem, og jeg kan oplyse, at Justitsministeriet i øjeblikket overvejer, hvilke yderligere tiltag vi kan foreslå i Bruxelles for at løse problemet enten via en ændring af Bruxelles I-forordningen eller Rom II-forordningen. Men af de grunde, som jeg har været inde på, kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil godt starte med at sige, at det er helt korrekt, at det her med, at man kan blive udleveret, er en misforståelse i beslutningsforslaget. Jeg har også læst svaret, så det er jeg helt med på.

Jeg synes, det er rigtig positivt, at vi får debatten, for det er et problem, synes jeg, i forhold til ytringsfriheden, at vi tror, vi må noget i Danmark, og så kan man lige pludselig blive retsforfulgt for noget i et andet land. Jeg synes, det er positivt, at ministeren har skrevet til den engelske justitsminister og hørt, om det kan løses. Jeg mener også, at det er der igennem plus igennem EU, at man skal løse det, men hvor stor en tålmodighed, vil jeg så spørge, har ministeren? Det er jo noget, der kan ske fra dag til dag og virkelig kan ramme virksomheder og personer i Danmark, kan man sige, men stort set først og fremmest virksomheder. Så hvor stor er tålmodigheden?

Ministeren.

Ja, jeg ville jo gerne sige, at min tålmodighed ikke er stor, og at den sag bare må klares hurtigst muligt, men nu er jeg jo ikke sådan selv herre over, hvor hurtigt man reagerer i Storbritannien eller i Bruxelles. Det tager lang tid at revidere forordninger, og nu er der jo lige skiftet regering i Storbritannien, så jeg kan jo ikke bare sige, at sagen må ordnes inden så og så længe, for ellers gør jeg et eller andet, for det er et spørgsmål om at forhandle enten med andre lande i EU eller med den britiske regering.

Som jeg nævnte, så har Jack Straw, den tidligere britiske justitsminister, iværksat nogle reformer. Han har været imødekommende i sit svar, og han har iværksat en række reformer af injurielovgivningen i Storbritannien, som går ud på de ting, jeg nævnte i min tale, og der kan jeg oplyse, at det faktisk er anført i koalitionsgrundlaget for den nye britiske regering, at regeringen vil gennemføre et sæt af initiativer med henblik på at omgøre det, man kalder den substantielle erodering af borgerrettighederne, som den forrige regering indførte, herunder bl.a. en revision af injurielovgivningen med henblik på at beskytte ytringsfriheden.

Så jeg har grund til at tro, at også den nye britiske regering vil følge de samme takter, og det er jeg glad for.

Fru Pia Adelsteen.

Det lyder også bestemt positivt, synes jeg. Jeg kunne godt tænke mig at stille et spørgsmål. Inden det her sker, så kan der komme sager. Vil man så være indstillet på at hjælpe, for der kan jo være virksomheder, som faktisk kommer ud i en situation, hvor de kan risikere at gå konkurs, fordi de her betalinger i England også er meget høje? Jeg var lige ved at sige fee, men jeg snakker ellers normalt dansk. Men den her betaling for tingene derovre er meget, meget høj, og det kan faktisk betyde konkurs for virksomheder. Og der mener jeg, at vi, så længe den her injurieshopping er en mulighed, så også bør være indstillet på at hjælpe, hvis der er nogen, der kommer ud i det problem. Er ministeren også indstillet på det?

Ministeren.

Nu har den danske regering jo ikke sådan mulighed for at yde retshjælp til virksomheder i forbindelse med retssager, som de måtte føre i udlandet, men jeg synes, at man, indtil reglerne i Storbritannien og/eller i forordningerne måtte blive ændret, skal være opmærksom på, at der altså verserer en sag om værnetingsreglen, som muligvis vil føre til en begrænsning af mulighederne, samt at vi jo altså har mulighed for, at danske domstole kan vurdere konkret, at man ikke vil fuldbyrde en dom, fordi det så vil gå ud over noget så væsentligt som f.eks. ytringsfriheden. Så der er altså også muligheder dér, som vi skal være opmærksomme på.

Tak til ministeren. Det er hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Vi kan jo i Venstre ikke støtte det fremsatte beslutningsforslag af alle de grunde, som justitsministeren netop så detaljeret har redegjort for.

Men det ændrer ikke ved, at jeg i og for sig meget gerne vil anerkende de intentioner, der ligger bag forslaget fra Dansk Folkeparti. Jeg deler den bekymring, som Dansk Folkeparti med dette forslag giver udtryk for. Vi synes bestemt heller ikke, at det er nogen rar tanke, at mennesker, der bor her i landet, eller virksomheder, der har hjemme her, skal kunne retsforfølges for ytringer, der er fremsat her, i et andet land.

Vi er grundlæggende bekymrede over den her sag, men vi må også erkende, at det jo ikke er noget, som vi alene kan løse her i landet. Vi er med i EU. Vi har underskrevet forskellige konventioner, som ministeren netop har redegjort for, og dem er vi forpligtet af. Det er vi i Venstre tilfredse med at vi er, for det tjener os på anden måde til gavn.

Men det er godt, at den danske justitsminister så resolut har grebet ind i den her sag, da den opstod, og jeg har stor respekt for, at justitsministeren hurtigt skrev til Europa-Kommissionen og bad dem om at overveje et EU-initiativ, og ligeledes at den danske justitsminister har rettet henvendelse til sin britiske kollega, som oven i købet efterfølgende har kvitteret ved at erkende, at der er en problemstilling, og at man ville tage initiativer i den britiske lovgivning til at imødegå den her principielle problemstilling, som vi er lige så bekymrede over som Dansk Folkeparti.

Men af de grunde, som jeg her har nævnt, vil jeg slutte med at sige, at vi ikke kan støtte forslaget, men vi omfatter det med megen sympati, og vi håber virkelig, at justitsministeren vil forfølge de initiativer, han allerede med så stor omhu har sat i gang.

Tak til hr. Kim Andersen. Fru Lise von Seelen som ordfører for Socialdemokraterne.

Tak. Vi Socialdemokrater er meget optagede af, at vilkårene for ytringsfrihed er de allerallerbedst mulige. Det er vigtigt for vores samfund, at vi holder fast i det. Beslutningsforslaget her er udtryk for et ønske om at lovgive for at forhindre, at mennesker, der udtaler sig her hos os, kan retsforfølges i et andet land, og det er jo direkte adresseret til injurielovgivningen i England, hvor deres lovgivning åbner op for, at de kan retsforfølge personer, der udtaler sig i et andet land. Det er et helt oplagt problem.

Jeg noterede mig, at ministeren nævnte i sin tale, at det var uacceptabelt. Det er vi helt enige i. Og derfor skal forslaget her bestemt anerkendes, for det er godt, det bliver bragt op. At man i England kan retsforfølge folk, der udtaler sig, eller virksomheder, der virker i et andet land, er naturligvis en vanskelighed ikke kun for os som danskere, men i det hele taget. Derfor er vi meget tilfredse med den tilgang, ministeren har til det, nemlig at det her skal løses på europæisk plan, og at det skal løses sådan, at vi ikke ser, at hvert enkelt land skal til at lave modlovgivninger, for det kunne resultere i, at vi, hvis vi måske løste ét problem, så fik fem andre, hvilket jeg også synes ministeren gjorde grundigt rede for. Derfor anser vi det for en god løsning, og vi er tilfredse med, at ministeren allerede har kontaktet sin kollega i England.

Den nye justitsminister skal selvfølgelig lige have lejlighed til at sætte sig i stolen, men vores forventning er også, at ministeren har tempo på, at det altså bliver til noget, at det ikke kommer hen at ligge og samle støv på en hylde, og vores forventning er også, at ministeren vil orientere os i Retsudvalget om, hvordan det går, og hvor vi er henne med snakkene omkring det her spørgsmål.

Vi synes faktisk også, tiden er velvalgt af en anden grund, og at den model med, at vi får en fælles løsning, er den rigtige, for den måde, vi kommunikerer på i dag, kan jo også langt hen ad vejen gøre det meget, meget vanskeligere at stadfæste, hvor udtalelser kommer fra, altså, de vil jo flyde meget mere, og derfor er det den rigtige løsning, der bliver peget på her. Vi skal ikke isolere os på det her, hverken i Europa eller over for nogen andre.

Derfor vil Socialdemokraterne også gerne kvittere for forslaget og er tilfredse med, at vi bestræber os på at få en fælles løsning. Det vil være det allerallerbedste, vi kan gøre for ytringsfriheden. Så det er vi godt tilpas med.

Tak til ordføreren. Fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Fru Pia Adelsteen skal have ros for at sætte den her dagsorden. Det er rigtig, rigtig godt, at vi får lejlighed til dels at skubbe lidt til justitsministeren, således at han kan komme i sving, men også at vi hele tiden holder blikket rettet mod, at den udvikling, som vi jo kunne se med de britiske domme, skal standses. Så den her ros skal fru Pia Adelsteen have, og så skal ministeren også have ros for, at han er så omhyggelig – eller ministeriet skal have ros for, at de er så omhyggelige – med at gøre det her på den rigtige måde. For jeg tror rent faktisk, at det er den eneste vej frem.

Internettet bevæger sig rundt, over os eller ved siden af os, eller hvor det nu er. Og vi vil jo hele tiden komme i de der situationer, så vi bliver nødt til at bruge EU til at få løst det her problem.

Så ros til Dansk Folkeparti, vi stemmer ikke for det, men vi siger, at det er o.k. at komme med det – og så ros til ministeren.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Sikke en aften, hvor det flyder med roser i salen. Men det er jo godt at høre. Vi kan også kun bakke op om ministerens redegørelse her i dag og om den måde, det bliver håndteret på. Ytringsfriheden betyder jo rigtig, rigtig meget for os i Danmark, også for os Konservative selvfølgelig. Men jeg tror i det hele taget, at vi i Danmark som folk har en meget stor forkærlighed for ytringsfriheden. Det kendetegner os, at vi kan sige vores mening, selvfølgelig under ansvar for loven, men at vi kan sige vores mening. Vi respekterer også, at andre siger deres mening. Det vægter vi utrolig højt. Det er af stor værdi.

Derfor er det selvfølgelig også så meget desto mere alvorligt, når vi pludselig opdager, at vores ytringsfrihed måske er ved at blive angrebet på den ene eller den anden måde, og så skal vi rykke sammen og stå sammen og værne om vores ytringsfrihed. Det skal vi gøre! Selvfølgelig skal vi det. I den her sammenhæng er det så tegningsagen, der har bevirket, at på grund af Bruxelles I-forordningen, som på mange måder er ganske udmærket, faktisk på langt de fleste måder er ganske udmærket, har givet en mulighed for, at nogle faktisk har kunnet lægge sag an i et andet land mod Jyllands-Posten, og det giver selvfølgelig nogle problemer.

Bruxelles I-forordningen er ganske udmærket på den måde, at det er hensigtsmæssigt, at vi i EU-samarbejdet respekterer hinandens domme og afgørelser, og at vi også sørger for at fuldbyrde hinandens domme og afgørelser, for det gør alting meget nemmere, smidigere, hurtigere, og retfærdighed sker fyldest på en meget mere smart måde. Så vi skal ikke ophæve den, det ville være fuldstændig tosset at gøre. Men omvendt bliver vi også nødt til at gøre et eller andet, i forhold til at den her situation er opstået og vil kunne opstå igen. Derfor er det vigtigt at huske på og lytte til det, som ministeren siger, nemlig at der for det første på EU-niveau bliver arbejdet på en ændring og på en justering og en tilpasning, således at der, når vi lige præcis taler ytringsfrihed, er nogle værn, der bliver sat op, så man ikke kan shoppe rundt i forskellige andre lande og prøve på at lægge sag an.

Men hvis det var sådan, at vi vedtog beslutningsforslaget nu og her, som det foreligger, ville det jo være i strid med EU-forordningen, og det kan vi ikke gøre. Derfor skal vi ikke vedtage beslutningsforslaget, men vi skal takke Dansk Folkeparti for at have rejst den her debat, for det er en meget væsentlig debat, og det er også væsentligt, at vi nu alle har fået lov at høre, at justitsministeren forklarer, hvordan man på EU-niveau er i gang. Det andet, som justitsministeren understregede, var, at justitsministeren har været i kontakt med den tidligere engelske justitsminister, og at der også nu fortsat er et samarbejde i forhold til, at England jo også har en interesse i, at det her skal være på en hensigtsmæssig måde og ikke, at forordningen, om jeg så må sige, bliver misbrugt til at genere på tværs af landegrænser.

Den tredje og sidste ting, som jeg også tror er meget vigtig, at vi husker på, er, at hvis det skulle gå hen og blive således, at denne sag rent faktisk bliver gennemført, og skulle det ske, at de der når frem til, at Jyllands-Posten skal betale en eller anden form for erstatning, er det stadig væk sådan, at det er danske myndigheder, der skal sørge for, at den så bliver udmøntet, altså at man fuldbyrder den afgørelse, der kommer ved engelske domstole. I den sammenhæng har danske myndigheder igen en mulighed for at trække i nødbremsen og sige, at det her er helt ude af proportioner, det her er i strid med menneskerettighederne, det her kan vi ikke være med til af den ene eller den anden årsag. Der findes rent faktisk nogle muligheder for, at man kan komme ud af den klemme, man ellers ville kunne komme i. Så vi har altså nogle muligheder her, som jeg er glad for at ministeren er meget opmærksom på, og som jeg forventer man selvfølgelig også vil gøre alt, hvad man kan, for at få brugt, fordi ytringsfriheden betyder så utrolig meget for os, og den skal ikke trædes under fode, ved at man på den her måde kan anlægge sag ved en engelsk domstol.

Tak til ordføreren. Hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Heller ikke fra Det Radikale Venstre skal der lyde nogen utak til Dansk Folkeparti for at rejse den her problemstilling. Vi synes, det er udmærket, at man har fremsat et beslutningsforslag, som giver anledning til, at vi får belyst området på en meget mere grundig måde, end det ellers kunne være tilfældet i debatten. Så vi er absolut positive over for, at det er sket.

Vi er også glade for, at justitsministeren i sin indledning faktisk meget grundigt gennemgik, dels hvad der er den herskende retstilstand, og dermed hvilke reaktionsmuligheder der er, og hvad det i givet fald betyder at gå den ene eller den anden vej, dels hvilke initiativer der er taget fra justitsministerens side både i forhold til den tidligere engelske kollega og i forhold til EU. Begge dele synes vi der er grund til at følge og naturligvis også afvente svarene på og ud fra dem bedømme, om der er behov for egentlige initiativer.

Vi må håbe, at den tilgang, som ministeren har valgt, rent faktisk også giver sig udslag i et resultat, som også set med danske øjne kan være tilfredsstillende. Så det er vi positive over for, og vi er som sagt tilfredse med, at debatten er rejst, og er i øvrigt tilfredse med den redegørelse, som justitsministeren har givet, og vil også følge den anbefaling, som justitsministeren gav i forhold til både beslutningsforslaget og proceduren.

Tak til hr. Johs. Poulsen. Fru Pia Adelsteen som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg vil godt sige tak for de positive tilbagemeldinger. Jeg synes nemlig, at det er en vigtig debat at få rejst. Det må og skal være sådan, at man, når man udtaler sig i Danmark inden for rammerne af den lovgivning, vi nu engang har i Danmark, så ikke kan risikere at blive retsforfulgt via andre lande.

Ministeren nævnte alle de her mange, mange forordninger fra EU, og som EU-ordfører kender jeg jo mange af dem, vil jeg sige, men man kan godt blive lidt chokeret en gang imellem. Der var godt nok mange. Jeg vil da også godt sige, at med den tilgang vi har til EU, kunne vi jo godt sige: Pyt være med dem. Men jeg forstår udmærket selve problematikken. Jeg synes, det er meget positivt, at ministeren allerede har taget kontakt til den tidligere engelske justitsminister. Jeg kan, sådan som ministeren har sagt det, forstå, at man der er i gang med at gøre noget. Jeg synes, det er positivt, at man også har taget kontakt til Kommissionen for ligesom at sige: Der skal altså gøres noget; det her duer ikke. Det synes jeg er rigtig godt.

Så vil jeg egentlig også godt takke for den ros, der er kommet fra de andre partier. Jeg vil også godt lidt ligesom Socialdemokraternes ordfører sige, at vi selvfølgelig holder øje med ministeren. Der må ikke gå for lang tid, for det her er væsentligt. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at tingene bliver anderledes. Nogle gange synes jeg, at EU arbejder meget, meget langsomt, så hvis det skal igennem der, kan jeg jo godt blive lidt bekymret. Så jeg vil sige det sådan, at vi holder øje, og bliver det ikke gennem Retsudvalget, bliver det gennem Europaudvalget. Så må vi jo have ministeren ind for at høre, hvordan det går.

Men jeg er glad for, at vi tog debatten i dag, for det var faktisk også lidt en øjenåbner for mig, i forhold til hvad der er foregået og hvad ministeren allerede har taget initiativ til. Så tak for den gode behandling.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.