Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 227:

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for udnyttelsen af Danmarks geotermiske potentiale i varmeforsyningen.

Af Ole Hækkerup (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF) m.fl.

(Fremsættelse 16.04.2010).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Tak. Jeg er meget enig med forslagsstillerne i, at der er gode perspektiver i geotermi. Produktion af geotermisk varme fra undergrunden er en perspektivrig, vedvarende energiform, som kan blive en vigtig byggesten, når vi skal frigøre Danmark helt fra afhængigheden af kul, olie og naturgas. Derfor arbejdes der også med geotermi i Klima- og Energiministeriet og i fjernvarmebranchen.

Energistyrelsen fremlagde i efteråret 2009 en redegørelse om mulighederne for geotermisk varmeproduktion fra undergrunden, og Energistyrelsen har netop fremlagt en ny redegørelse om internationale erfaringer, økonomiske forhold og udfordringer for geotermisk varmeproduktion, en redegørelse, som jeg har sendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg, i forbindelse med at jeg i morgen skal besvare samrådsspørgsmål i udvalget om geotermi. Redegørelserne bygger bl.a. på den opdaterede kortlægning af undergrunden, som blev gennemført og fremlagt af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, i 2009. Jeg har også noteret mig, at forslagsstillerne henviser til både Energistyrelsens redegørelse og GEUS' rapport i beslutningsforslaget.

Desuden har Dansk Fjernvarme i 2009 etableret en arbejdsgruppe, som ser på mulighederne for at producere varme fra undergrunden. Det er glædeligt, at fjernvarmebranchen også har set, at der er muligheder for at producere varme fra undergrunden.

Vi står i en situation, hvor både forsyningssikkerheden og klimaforandringerne tilsiger, at vi skal have fokus på at udnytte den vedvarende energi bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at vi ser åbent på alle teknologier, der kan udnytte vedvarende energi. Samtidig er udfordringen med en omstilling af energisystemerne så massiv, at vi skal tænke os om en ekstra gang, inden der sættes initiativer i gang.

Vi har derfor ikke brug for en solostrategi for geotermien, som der her lægges op til. Geotermi kan ikke ses uafhængigt af resten af energiforsyningen, for geotermi vil uvægerlig fortrænge kraft-varme, uanset om det fremstilles af kul, gas eller biomasse, og det vil jo så føre til et stigende energiforbrug.

Derfor kan regeringen ikke anbefale beslutningsforslaget om en handlingsplan for geotermi. Vi har brug for en samlet national varmestrategi, ikke en solostrategi for geotermi.

Jeg er med andre ord positiv over for en samlet strategisk energiplanlægning i kommunerne. Det er det, der bedst vil kunne bidrage til at få udviklet både fjernvarmen og geotermien på en balanceret måde. Igangsætning af et sådant arbejde bør tage udgangspunkt i Klimakommissionens rapport, som vi får i efteråret, og i regeringens udspil til, hvordan vi bedst omstiller energisystemerne til at blive uafhængige af fossile brændsler. Tak.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Venstre er meget optaget af det langsigtede mål, et fossilfrit Danmark. Vi skal på lang sigt være totalt uafhængige af olie, naturgas og kul, det er der stærke sikkerhedspolitiske og klimamæssige argumenter for. Desuden har vi en enestående mulighed for at skabe i tusindvis af nye grønne arbejdspladser, ved at Danmark udvikler nye løsninger og ny teknologi på området, eksempelvis ved at landbrugserhvervet bliver storleverandør af grøn energi fra husdyrgødning og biomasse. Den bedste vej til målet om uafhængighed af de fossile energikilder går via en satsning på en bred vifte af alternative grønne energikilder.

En af de meget interessante energikilder er geotermisk varme fra undergrunden, der kan udnyttes i forsyningen af fjernvarme. Man er allerede gået i gang med konkret at afdække potentialet for geotermi flere steder i landet, eksempelvis i Viborg, hvor der sidste år blev igangsat et stort forprojekt for at afdække mulighederne for at udvinde geotermisk varme fra en boring i Kvolsområdet. Det bliver interessant at se resultatet af disse prisværdige initiativer, der forhåbentlig leder frem til en massiv udnyttelse af de geotermiske ressourcer i undergrunden.

For Venstre er det vigtigt, at de vedvarende energikilder til varmeforsyning ses i et bredt perspektiv og i sammenhæng. Fremtidens fjernvarmeværk har behov for mere end blot én energikilde. Derfor kan vi ikke støtte forslaget om at bruge penge på en ensidig strategi for lige netop geotermi. Vi ønsker en bredere tilgang. Men det ændrer absolut ikke på, at Venstre stiller sig positivt over for geotermi på linje med de mange andre alternative energikilder, der er ved at blive afdækket og udviklet.

Vi ser nu frem til Klimakommissionens rapport, der kommer til efteråret. Herefter har vi nemlig grundlaget for at udarbejde en sammenhængende national handlingsplan for gradvis omstilling af Danmarks energiforsyning med endemålet for øje, nemlig et samfund, der er uafhængigt af udefrakommende fossile brændsler.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Per Dalgaard.

Blandt alle Folketingets partier minus Enhedslisten har vi et energiforlig. Det skal genforhandles i løbet af 2010 og være på plads inden udgangen af 2011. I et sådant nyt forlig skal der efter Dansk Folkepartis mening også være et væsentligt element om at udnytte den energi, som i form af varme ligger i undergrunden, den såkaldte geotermi. I 2-3 km’s dybde er der varmt vand eller rettere varmeførende lag, som kan opvarme vand, der bliver pumpet ned og via varmeudvekslere anvendes oppe på overfladen. Det er ganske gratis bortset lige fra den energi, der bruges til varmepumperne. Så det er et fantastisk godt element i at blive og være fossilfri.

Vi finder derfor, at det aktuelle forslag kommer lige en postgang for tidligt for nuværende, og vi kan derfor ikke støtte det. Men jeg kan love for, at vi i forbindelse med de forhandlinger, vi skal have om et nyt energiforlig, nøje vil se på, at geotermi indgår som et væsentligt element i at gøre Danmark fossilfrit, da det kan producere energi som en del af vedvarende energi-konceptet. Så Dansk Folkeparti er positiv over for elementerne i det, men vi vil gerne vente, til vi kommer i gang med forhandlingerne om et nyt energiforlig.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

Det beslutningsforslag, vi behandler her, fokuserer på geotermi, dvs. varmt vand fra undergrunden, og med »fra undergrunden« mener vi sådan omkring 1-3 km nede, hvor der ligger meget store ressourcer med varmt vand i Danmark, som kun udnyttes en ganske, ganske lille smule i dag. Der er et lille anlæg i Thisted, og der er et lidt større, men stadig væk et lille anlæg, i København, på Margretheholm. Der er rigtig store muligheder i det her, specielt til at føde ind i vores fjernvarmenet og specielt de fjernvarmenet, der er lidt større, ikke de helt små. Men faktisk har vi i Nordjylland, Nordøstfyn, Københavnsområdet og et par steder til i Danmark rigtig store muligheder for at bruge geotermisk varme.

Vi anerkender selvfølgelig, at der er lavet et par redegørelser, nemlig en af GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – i efteråret 2009, og der er lige kommet en opfølgningsredegørelse her i går fra ministeriet. Men ideen med det her er jo at sætte yderligere fokus på det og lave en egentlig form for handlingsplan for, hvordan man kan udnytte den geotermiske energi i Danmark bedst muligt. Hvor er det, vi har mulighederne? Hvad skal der til, for at vi gør det? Er der nogen barrierer, der skal fjernes, for at det kan køre ordentligt? Så der er ikke, som ministeren sagde heroppefra, tale om en solostrategi, men om en handlingsplan for, hvordan man udnytter en virkelig god vedvarende energi-kilde i Danmark.

Jeg lagde mærke til, at klima- og energiministeren sagde: Jamen der skal ikke være en solostrategi, vi har brug for en samlet varmestrategi. Det er vi jo fuldstændig enige i, og der har vi et beslutningsforslag, der kommer til første behandling i næste uge, og så går jeg ud fra, at vi får masser af positive ord og tilsagn om at ville stemme for det fra regeringens side, for det siger netop, at vi skal have en samlet varmestrategi, hvor geotermi selvfølgelig er noget og en del af en samlet varmestrategi. Men jeg synes, det er lidt synd bare at hælde det ned ad brættet ved enten at henvise til, at Klimakommissionen ikke er kommet med sit forslag endnu, eller sige, som Dansk Folkeparti lige gjorde, at vi skal forhandle engang i 2010-2011 om en ny energiaftale.

Det her er jo faktisk ikke noget, der blokerer for noget af det, men kan netop fremme, at vi får de her muligheder ordentligt belyst. Et af vores problemer er jo, at det er mere end 10 år siden, der sidst blev lavet en sammenhængende energistrategi overhovedet, og de ting, der kan bruges til at lave en sådan strategi, kommer lidt sporadisk som det ene og det andet. Men vi synes, det her bør komme mere frem i lyset.

Jeg vil så lige, mens lejligheden er til det, spørge klima- og energiministeren om en ting til. Det blev sagt heroppefra af ministeren, at Klimakommissionen jo kommer med sin rapport til efteråret, jeg har forstået den 28. september, men ministeren sagde også: sammen med regeringens udspil. Og nu er jeg en lille smule forvirret, for jeg har hørt statsministeren sige, at regeringens udspil kommer lige inden nytår 2011, og ved andre lejligheder sige, at det kommer lige efter nytår, og nu siger klima- og energiministeren så, at det kommer nogenlunde samtidig med Klimakommissionens forslag. Så jeg er en lille smule forvirret og synes, at det ville være meget rart, at vi nu fik at vide, hvornår det er, regeringen har tænkt sig at komme med et udspil. For en ting er jo Klimakommissionens forslag, noget andet er, at regeringen skal følge op på det og også komme med et udspil.

Men som sagt vil jeg godt sige, at jeg synes, det er synd bare at hælde det her ned ad brættet frem for at gå ind i en seriøs belysning af, hvordan vi kunne få udnyttet den geotermiske varme noget bedre, end det er tilfældet i øjeblikket.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Jakob Axel Nielsen.

Jamen der er på ingen måde tale om at hælde det her forslag ned ad brættet, for det er faktisk rigtig godt at få udnyttet mulighederne for geotermisk varme. Forholdet er det, at vi jo både af sikkerhedspolitiske årsager og energipolitiske årsager skal bestræbe os meget på at blive selvforsynende, og der er det da oplagt, at den varme, man kan hente op fra undergrunden, og som i forvejen findes dernede og er produceret så at sige af planeten selv, skal udnyttes.

Problemet er blot, at når det er sådan, at man får et fragmenteret billede og ikke et overblik over de samlede muligheder for dansk energi- og varmeforsyning, så får man ikke kigget på alle muligheder på en gang. Derfor er det, som ministeren også sagde, ikke en solostrategi, man har behov for. Man har behov for, at man får kigget overordnet på alle mulighederne, og derfor er det da også utrolig prisværdigt, at der allerede ses på geotermi, og at geotermi allerede få steder har en udbredelse.

Så i Det Konservative Folkeparti støtter vi varmt, at geotermi bliver en del af fremtidens energiforsyning, men vi mener altså også, at det skal ses i det samlede hele, før den fremtidige måde at etablere energi og varme på bliver besluttet, hvilket Klimakommissionen skal komme med sine anbefalinger til. Det er jo faktisk et meget kompliceret spørgsmål, det her omhandler, og derfor er det vel klogt at spørge eksperter.

Fru Anne Grete Holmsgaard for en kort bemærkning.

Det er sådan set også det, der er pointen ved at tale om en handlingsplan, at spørge nogle eksperter. Jeg vil altså gerne have hr. Jakob Axel Nielsen til at forklare, hvad det er, der er solostrategi i det her. Det her handler jo ikke om strategi. Det er ikke et forslag til en strategi. Det er et forslag til en national handlingsplan for, hvordan man kan udnytte den geotermiske energi bedre til vores varmeforsyning i Danmark, altså herunder hvad det er for nogle barrierer, der skal fjernes, hvordan man laver de bedste rammebetingelser, hvordan man får det mest hensigtsmæssigt passet ind i varmeforsyningen, altså fjernvarmeforsyningen osv. Der er fem punkter her, som ikke handler om en strategi, men en handlingsplan, som skal belyse, hvordan vi gør det her på den klogeste måde. Hvordan kan man få det lavet om til en solostrategi, altså ud over at gentage, hvad ministeren sagde?

Ordføreren.

Jamen så lad os lade være med at kalde det en solostrategi, men en solohandlingsplan. Så fastholder jeg, at det ikke er en solohandlingsplan, der er behov for.

Geotermi er godt, men jeg mener, at det skal ses i sammenhæng med, hvordan man kan bruge det sammen med biomasse, med vind, med sol og muligvis også med fossile brændstoffer, og hvordan det skal spille ind i den samlede energiforsyning. Derfor får man et fragmenteret billede, hvis man siger: Nu skal vi alle sammen løbe den vej efter geotermi, og så kommer der noget andet i næste uge, så skal vi alle sammen løbe den vej. Lad os løbe den samme vej, når vi har et samlet overblik over alle mulighederne.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Vi har en redegørelse for, hvordan vi kan udbygge med havmøller. Der ligger et arbejde fra ministeriet om, hvordan man kan udbygge med landvind. Er det solostrategier? Altså, er det solostrategier, at man inden for den enkelte teknologi belyser, hvordan man kan udnytte mulighederne?

Jeg vil gerne have hr. Jakob Axel Nielsen til at svare på, hvad det er, der gør, at man ikke kan lave det samme for geotermi, som man f.eks. har lavet for havvind. Vi er ikke enige om, hvad vi politisk skal gå efter, men der ligger et godt og solidt arbejde med, hvor man kunne bygge ud. Altså, hvad er det, der er så farligt ved det her? Er det bare, fordi det kommer fra de forkerte partier, eller hvad er der galt? Når man gerne vil have det belyst, så kald det dog noget andet end en handlingsplan, for vores skyld gerne en redegørelse, en tilbundsgående redegørelse. Hvordan havde man ellers forestillet sig at man skulle få det belyst?

Ordføreren.

Sagen er jo den, at vi alle sammen er interesseret i, at vi på et eller andet tidspunkt – oppositionen har sagt 2050, regeringen har ikke sat årstal på endnu – bliver uafhængige af fossile brændstoffer. Det er en enorm energipolitisk omvæltning, der skal til for at opfylde det mål, som vi er enige om. For at opfylde det mål er det meget klogt at lytte til nogle eksperter, der fortæller om de mange muligheder, vi har, for at blive selvforsynende og fossilfri. De skal spille sammen. Så vi risikerer simpelt hen at gøre det samme arbejde to gange, hvis vi ikke bare kan vente til september måned, inden vi får nogle kloge menneskers udsagn om, hvordan vi laver en samlet plan. Det er alt, hvad jeg beder om. Det kan vel ikke være så dumt?

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Morten Østergaard.

Da Det Radikale Venstres klimaordfører, fru Margrethe Vestager, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes og Det Radikale Venstres vegne meddele, at vi er positive over for dette beslutningsforslag. Vi synes, det er en god idé at lave en national handlingsplan; der er i den grad brug for et overblik over det geotermiske potentiale i varmeforsyningen.

Vi kan jo konstatere også på debatten i dag, at regeringen fortsat holder Klimakommissionen foran sig som et værn. Men det er dog alligevel overraskende at høre bl.a. den konservative energiordfører bruge lang tid på at sige, at det skal ses i en helhed, når det er helt åbenlyst, at man, hvis man vil udnytte jordvarmen og det geotermiske potentiale, i sagens natur så er nødt til at analysere, hvor det findes henne, og hvordan man mest effektivt udnytter det. Og det er helt åbenbart, at det kræver en national handlingsplan, hvis det ikke bare skal blive tilfældighedens princip, der råder, men at det skal være en del af en samlet klimastrategi. Så der er absolut intet til hinder for at igangsætte arbejdet med en national handlingsplan for udnyttelsen af det geotermiske potentiale i varmeforsyningen, medmindre man ikke ønsker at udnytte det potentiale.

Derfor må vi for Det Radikale Venstres vedkommende sige, at vi synes, det er meget fornuftigt at få det overblik, for det er en omkostningsfuld måde at få varmeforsyning på, og det kræver viden og overblik, og derfor er det rigtig, rigtig fornuftigt at igangsætte arbejdet med en national handlingsplan hurtigst muligt.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Regeringens og Dansk Folkepartis vente og se-strategi på klima- og energiområdet kommer også til udtryk i den her sag. Det er den samme grundholdning, som kommer til udtryk, når der bliver stillet konkrete forslag om, at man allerede nu skal drage den logiske konsekvens af de løfter, den samme regering har givet internationalt, nemlig at man vil reducere CO 2 -udslippet i Danmark med mellem 80 og 95 pct. i 2050, og når der ud fra det bliver sagt, at vi, hvis vi skal leve op til det, skal have udfaset de fossile brændstoffer i Danmark inden 2050, og regeringen så svarer: Nej, vi må vente og se på, hvordan det kan lade sig gøre, når Klimakommissionen kommer med sin rapport.

Klimakommissionen er fyldt med kloge mennesker, som har sagt præcis det samme som oppositionen, nemlig at man skal udfase de fossile brændstoffer, og de er selvfølgelig også er klar over, at hvis man skal leve op til de løfter, man har givet internationalt, til tredjeverdenslande osv., er man nødt til at udfase de fossile brændstoffer inden 2050. Men der vælger regeringen at sige, at vi skal vente og se, til Klimakommissionen kommer med sin redegørelse.

Det samme absurde teater ser vi opført her. Ingen kan med fornuften i brug benægte, at anvendelsen af geotermi bliver en vigtig del af håndteringen af Danmarks energiudfordringer i fremtiden. Ingen kan benægte, at netop anvendelsen af geotermi i forhold til en række andre vedvarende energikilder er det, der kan give et løft. Ingen kan have nogen indvendinger imod det grundsynspunkt, at geotermi faktisk er et vigtigt element i at få en samlet løsning på den klima- og energiudfordring, vi står overfor.

Altså, ingen er i tvivl om, at der bliver brug for den her nationale handlingsplan, og det fremgår sådan set også af argumenterne, men alligevel siger man: Vent og se. Så kan man selvfølgelig sige, at regeringspartierne siger, at vi skal vente og se, til Klimakommissionen er kommet med sin rapport, og Dansk Folkeparti siger, at vi skal vente og se, til man skal til at forhandle energiforlig igen.

Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at jeg opfordrer de partier, som har fremsat det her beslutningsforslag, som jeg synes er et rigtig fornuftigt beslutningsforslag, til, at de ikke venter og ser længere end til efter næste valg, hvor der er et flertal for at sætte gang i de her ting. Og det valg må vi så håbe på kommer hurtigt, for hver eneste dag der er gået, uden at vi for alvor tager fat på at håndtere den klima- og energiudfordring, vi er stillet over for, er gået rigtig, rigtig dårligt.

Men fra Enhedslistens side er der altså fuld opbakning til det beslutningsforslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Vi kunne, fuldstændig som vi her er kommet med et forslag om at udnytte geotermi, være kommet med en række forslag – og kommer også med nogle andre forslag – på en række andre områder. Vi kunne være kommet med forslag om biogas, vi kunne være kommet med forslag om solvarme, om solceller, om bølgeenergi – en række elementer, som vi i virkeligheden alle sammen godt ved er en del af det, vi skal basere vores energiforsyning på i fremtiden.

Vi lider så – og det er jo det, man kan høre, når vi har den her diskussion – under flere problemer. Det første er, at uanset hvad man kommer med, er svaret, at vi skal vente på Klimakommissionen. Og når Klimakommissionen er kommet med sin rapport, skal vi vente på, at regeringen kommer med sit udspil til, hvad man skal gøre. Derfor kan vi sagtens befinde os i den situation, at det er om et år fra nu, at vi er klar. Oprindelig var Klimakommissionen sat til at komme med sin rapport sidste efterår; så havde vi måske været så langt, som vi kunne komme nu.

Jeg bliver helt grundlæggende nødt til at sige som den første pointe: Danmark kommer ikke foran og langt foran med et grønt forspring i international sammenhæng, hvis det, vi primært skal vente på, er politikere, der ikke vil tage sig sammen til at sige, hvad vi skal gøre med biogassen, hvad vi skal gøre med jordvarmen, hvad vi skal gøre med bølgeenergien osv. osv. Det er det første problem. Den første barriere, vi har, er ambitionsniveauet. Jeg synes sagtens, at vi kunne gå i gang med noget af det her, og jeg synes sagtens, at vi kunne sørge for at undersøge en masse af de her ting og i det her tilfælde udarbejde en plan, der ser på, hvad det er for nogle barrierer, der overhovedet er, for derefter at sige, at vi så har et ordentligt beslutningsgrundlag sammen med Klimakommissionens rapport, når regeringen skal fremlægge sit bud på, hvad dansk energipolitik skal være. Grundlæggende nytter det ikke noget at have tilrettelagt sin politiske kalender, sådan at vi skal have Klimakommissionens rapport, og derefter skal regeringen finde på et udspil. Det tilsammen ender med at blive et selvstændigt problem for Danmarks forsøg på at have et grønt forspring. Det er det ene.

Det andet er, at det jo ikke er sådan, at der først sker noget på det her område, den dag Klimakommissionen er kommet med sin rapport, den dag regeringen er blevet færdig med at lave sit forslag til en politik. Nej, situationen er en anden. For ikke så lang tid siden havde vi historien om Hjørring Varmeforsyning, som gerne ville gå i gang med at udnytte geotermien. De havde svært ved at få det til at fungere sammen med DONG, der overvejende er et statsejet selskab, og kom derfor ikke videre med at udnytte geotermien.

Jeg siger bare: Det, der helt grundlæggende er situationen her, er ikke, at der ikke sker noget, før politikerne tager sig sammen. Næh, situationen er en anden. Der er en masse mennesker, som gerne vil gøre noget, men der sker ikke noget, fordi de bliver forhindret i det, fordi vi ikke har en samlet plan for, hvordan vi overkommer barriererne. Er den måde, DONG beregner at de projekter skal betale sig på, rimelig? Bliver små fjernvarmeværker forhindret i at udnytte mulighederne, fordi den måde, vi har indrettet varmeforsyningsloven på, måske skal justeres på et punkt eller to? Hvad er økonomien i det her? Det er alle de her ting. Det er bare en anden situation.

For det første har vi regeringen som et selvstændigt problem med den politiske kalender, man har tilrettelagt for dansk klima- og energipolitik. For det andet har vi en situation, hvor der står en masse mennesker og gerne vil i gang med lige præcis geotermien, men ikke kan komme til det, fordi de støder ind i eksempelvis en barriere med et overvejende statsejet selskab. Den slags kan vi komme ud over, hvis vi siger: Jamen så lad os lave en plan, og lad os få et overblik over de her barrierer.

Det er jo ikke sådan, at vi med det her forslag går ind og siger, at man skal gøre sådan og sådan, at det er sådan og sådan, at løsningen er. Nej, tværtimod. Det, vi gør med det her forslag, er at gå ind og sige: Lad os danne os et overblik over barriererne, lad os finde ud af, hvad det er for nogle forhindringer, der er, og lad os så tage fat på dem. Så kan man igen sige, at hvis der står nogle derude, der virkelig gerne vil i gang, må de vente på Klimakommissionens rapport. Det synes jeg, punkt 1, i sig selv er urimeligt over for de mennesker, og det er, punkt 2, på ingen måde den måde, Danmark får et grønt forspring på. Det, jeg grundlæggende synes er problemet i hele den debat, vi har på energi- og klimaområdet, er, at vi konsekvent skal vente på for det første Klimakommissionens rapport og for det andet regeringens udspil. For det får meget let karakter af følgende situation: O.k., vi har ikke nogen politik i øjeblikket, så derfor kan vi ikke gå med til noget, men til trods for at vi ikke har nogen politik i øjeblikket, overvejer vi til gengæld at anskaffe os en, måske sent på efteråret.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra hr. Per Dalgaard.

Er hr. Ole Hækkerup ikke enig i, at en omlægning af den nuværende energiforsyning til vedvarende energi er en omfattende affære og ikke mindst omkostningstung, og at det derfor vil være smart at finde ud af, hvilke elementer man skal tage fat på først frem for at tage nogle delelementer ud, inden vi har fået et totalt overblik over, hvad vi egentlig vil med hensyn til vedvarende energi?

Både hr. Ole Hækkerup og en tidligere ordfører får det til at lyde, som om det der med geotermi er noget fuldstændig nyt, og at vi ikke aner, hvor det findes. Det passer jo ikke. Der ligger jo rapporter og sågar kort med nogle fine gule streger over Danmark, som viser, hvor der findes varmt vand i undergrunden. Så det ved vi alt om. Det handler selvfølgelig om at udnytte det, og det handler om at udnytte det på den bedste måde. Det er bl.a. Dansk Folkeparti også utrolig interesseret i, som jeg sagde i min ordførertale.

Men er hr. Ole Hækkerup ikke enig i, at det er en omfattende affære at gå fra den nuværende energiforsyning til vedvarende energi?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, at man nødvendigvis kan sætte sig ned og sige, at der bliver nødt til at være en samlet plan først, som indeholder alle elementer. Tværtimod. Hvis vi virkelig skal rykke på noget af den grønne energi, skal vi spørge: Hvem er det, der gerne vil i gang? Hvad er det for barrierer, de løber ind i? Er det så noget, vi kan gøre noget ved?

Jeg vil sige til hr. Per Dalgaard, at han skal lægge mærke til, at det, jeg går ind og siger her, ikke er, hvordan vi skal fjerne barriererne. Det, jeg går ind og siger her, er, at der er nogle folk derude, der gerne vil gøre noget, og som vil flytte Danmark i en grønnere retning og bidrage til, at Danmark får et grønt forspring. Lad os få undersøgt, hvad det er for nogle barrierer, de støder ind i. I det øjeblik vi har overblik over alt, hvad der er af barrierer for at flytte det her land i en grønnere retning, for at få et grønt forspring, har vi også et virkelig grundigt beslutningsgrundlag, når vi skal sige, hvad det så overordnet set er for en energipolitik, vi skal lave. Det er lige præcis der, pointen er. Når man spørger, hvad den store sammenhæng skal være, har vi lige præcis brug for at have kortlagt alle de her barrierer, så vi kan sørge for hurtigt og effektivt at rydde det af vejen for alle dem, der gerne vil i gang.

Hr. Per Dalgaard.

Det overrasker mig, at hr. Ole Hækkerup ikke mener, at det er en omfattende affære at gå fra det nuværende system til vedvarende energi. Men det er selvfølgelig et holdningsspørgsmål. Det kan være, det er, fordi vi måske har en forskellig tilgang til teknikken i det, det ved jeg ikke. Men der er jo en række barrierer, som vi skal diskutere. Der er nogle skattemæssige problemer i forbindelse med at gå over til en energikilde, som der ingen afgifter er på, hvilket gør, at statskassen jo drænes. Så der er problematikker i det. Der er tekniske problemer, og der er DONG-problematikker, som løses hen ad vejen, i og med at den eneret, de har til undergrunden, forsvinder.

Jeg synes da, at det kræver et overblik af bare et vist niveau, så vi kan se, hvilken vej der er smartest at gå som nummer et, to og tre.

Ordføreren.

Så er pointen præcis, at når vi skal have det overblik, bliver vi nødt til at have fat i alle dem, der driver udviklingen, så vi kan spørge: Hvad er det så, der er barrierer for jer? Det er lige præcis derfor, at det her Folketing har brug for at træffe en beslutning om, at vi skal have et overblik over de barrierer. Det kunne også være inden for andet end geotermi. Så har vi det rigtig gode beslutningsgrundlag, og så satser vi på, at udviklingen ikke kun er noget, der skal komme oppefra, men lige så vel komme af den idérigdom, der findes udeomkring. Det er i virkeligheden derfor, at eksemplet fra Hjørring er så godt, for det handler om, at der er nogle, der gerne vil i gang, men synes, at det er svært at komme i gang. Så skal vi selvfølgelig se på, hvad det er for nogle barrierer, de render ind i.

Jeg har jo hørt, at man i flere af ordførertalerne peger på biogas og alle mulige forskellige ting, som er en del af fremtidens energisystem. Vi skal da sørge for hvert eneste af de elementer, som vi alle sammen godt ved er en del af fremtidens energiforsyning i Danmark, og vi skal have ryddet op i, hvad der ligger af barrierer. Det kan vi så gøre i en samlet beslutning, men vi bliver nødt til at kende barriererne på forhånd, sådan at ting bliver muligt for det lokale led og de initiativrige folk, der er drivende for udviklingen, i stedet for at alle bare sætter sig ned og venter på den store nationale plan.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.