Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 42:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A.

Af Per Clausen (EL), Benny Engelbrecht (S), Pia Olsen Dyhr (SF) og Bente Dahl (RV) m.fl.

(Fremsættelse 05.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fødevareministeren.

Vi skal nu førstebehandle forslaget om, at regeringen skal arbejde for et totalt stop i EU for brug og salg af fødevarekontaktmaterialer, der indeholder stoffet bisfenol-A, og at regeringen skal arbejde for at indføre særregler i Danmark, indtil de skærpede regler er indført i EU. Forslagsstillerne ønsker også, at vi skal tage bilaterale kontakter til medlemslande og kontakt til Kommissionen i spørgsmålet.

Nu er sagen jo, at beslutningsforslaget her har flere lighedspunkter med folketingsbeslutning B 101, som blev vedtaget den 29. maj i år. B 101 pålægger regeringen at arbejde for et totalt stop i EU for brug og salg af produkter, der indeholder bisfenol-A, og i første omgang at indføre et nationalt forbud mod, at stoffet bruges i sutteflasker i Danmark. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at underrette Folketinget om regeringens overvejelser i relation til folketingsbeslutning B 101.

Med hensyn til indførelsen af et generelt forbud i EU mod brug og salg af produkter indeholdende stoffet bisfenol-A var det regeringens holdning, at der bør indføres et generelt forbud, såfremt der viser sig at være videnskabeligt belæg herfor. Vi arbejder på at tilvejebringe det fornødne videnskabelige grundlag, og hvis der findes tilstrækkelig dokumentation for, at den generelle brug af bisfenol-A udgør en risiko for befolkningens sundhed eller miljøet – ja, så vil regeringen bringe sagen op i EU med henblik på at forbyde eller regulere anvendelsen. Det skal der ikke være nogen som helst tvivl om.

På nuværende tidspunkt foreligger det fornødne videnskabelige grundlag imidlertid ikke, men vi arbejder aktivt fra regeringens side på at tilvejebringe videnskabelig dokumentation for effekterne af bisfenol-A. Allerede i efteråret 2008 bad jeg EU’s fødevareautoritet EFSA om at igangsætte yderligere undersøgelser af bisfenol-A's eventuelle skadelige virkninger, og som opfølgning herpå er en undersøgelse netop afsendt til vurdering i en ekspertgruppe nedsat af EFSA. Vurderingen af disse studier forudses at være færdig primo 2010. Derudover har jeg her for nylig bedt EFSA om også at vurdere yderligere to nye videnskabelige studier fra oktober i år, som Fødevarestyrelsen vurderer kan være relevante i denne sammenhæng.

Med folketingsbeslutning B 101 vedtog et flertal uden om regeringen desuden at pålægge regeringen at indføre et nationalt forbud mod, at bisfenol-A bruges i sutteflasker i Danmark. Her må jeg jo bare sige, at med det flertal må jeg jo i den grad have fokus på, hvordan bl.a. partier som Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne egentlig forholder sig i deres EU-politik generelt, for her bliver der jo netop sået tvivl om, hvad det er for en EU-linje, partierne står bag.

Det er velkendt for ordførerne, hvordan regelsættet er på området, i og med at vi jo senest debatterede det i forbindelse med behandlingen af B 101 i foråret, og det betyder, at alle ordførere godt ved, at der kun er mulighed for at gennemføre et nationalt forbud mod bisfenol-A i sutteflasker i Danmark, hvis en række meget klare krav er opfyldt. Betingelserne fremgår nærmere bestemt af beskyttelsesklausulen i EU’s materiale- og genstandeforordning henholdsvis i traktatens miljøgaranti.

Det er sådan, som vi også diskuterede i foråret, at der skal foreligge nye oplysninger eller en ny vurdering af de hidtidige oplysninger, der giver præcise grunde til at konkludere, at anvendelsen af bisfenol-A i produkter udgør en risiko for befolkningens sundhed eller miljøet. Sådanne nye oplysninger eller nye vurderinger foreligger ikke på nuværende tidspunkt, og det ville altså betyde, at regeringen skulle handle i strid med Danmarks EU-retlige forpligtelser ved på nuværende tidspunkt at indføre et nationalt forbud mod bisfenol-A i sutteflasker i Danmark. Derfor agter regeringen ikke at følge pålægget i folketingsbeslutning B 101 om at indføre et nationalt forbud mod bisfenol-A i sutteflasker, og jeg vil efterfølgende oversende et notat til Fødevareudvalget om de juridiske aspekter ved indførelsen af et nationalt forbud mod bisfenol-A i sutteflasker, hvor der detaljeret bliver redegjort for grundlaget for regeringens beslutning.

I praksis ville et dansk forbud heller ikke gøre den store forskel, for bisfenol-A i sutteflasker er stort set ved at være udfaset i Danmark.

I maj 2009 bad jeg Fødevarestyrelsen om at gå i dialog med erhvervet og detailhandelen for at bistå med en frivillig udfasning af bisfenol-A i sutteflasker og på sigt i andre emballager til fødevarer. Tilbagemeldingerne er ganske opmuntrende, og jeg håber, at både hr. Benny Engelbrecht og fru Pia Olsen Dyhr får netop det med, som jeg har nævnt, nemlig at sutteflasker indeholdende bisfenol-A stort set er ved at være udfaset i Danmark. De danske brancheorganisationer for grossist- og detailhandelen har anbefalet sine medlemmer at stoppe indkøb af sutteflasker med bisfenol-A, og flere af de store detailhandelskæder har allerede i nogen tid ikke haft bisfenol-A-holdige sutteflasker på hylderne.

Størstedelen af de danske dagligvare- og specialbutikker vil altså nu eller inden for de næste måneder have udfaset sutteflasker med bisfenol-A, og i øvrigt er der alternative sutteflasker på markedet, dels i plast og dels i glas. Hermed har vi jo opnået det, som er forslagsstillernes ærinde, men vi har opnået det på et frivilligt grundlag.

På samme måde har den europæiske metaldåseindustri over for Fødevarestyrelsen oplyst, at der arbejdes på verdensplan for at udvikle alternativer til bisfenol-A til indvendig beklædning af konservesdåser, som er en af de vigtigste anvendelser af bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer.

I relation til beslutningsforslag nr. B 42 gør nogenlunde tilsvarende overvejelser sig gældende som dem, jeg nu har redegjort for i forhold til folketingsbeslutning B 101.

Lad mig klart understrege, at vi i regeringen er enige i, at farlige stoffer enten skal forbydes eller reguleres, men det forudsætter nu engang, at der er videnskabeligt belæg for farligheden, og det er her, vi skal sætte ind. Det er her, vi kan nå nogle resultater.

Vi skal arbejde for at tilvejebringe den fornødne videnskabelige dokumentation for en eventuel skadelig virkning af bisfenol-A, og vi skal tilskynde udviklingen af alternativer til stoffet. Begge dele gør vi allerede, og jeg har tænkt mig at blive ved med at presse på for at komme videre.

Som det gerne skulle være fremgået, vil regeringen ikke kunne stemme for dette beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Der er foreløbig to, der har bedt om korte bemærkninger, og først er det fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil gerne spørge, hvordan ministeren definerer det, at der er videnskabeligt belæg for, at det her er farligt. Jeg har noteret mig, at man efter at have modtaget 700 forskellige undersøgelser har kasseret 698 af dem, og blandt de 698 er der undersøgelser fra Rigshospitalets Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som er et center, som regeringen jo har været med til at støtte oprettelsen af. De forsøg, der foregår der, vil EFSA ikke bruge i deres vurderinger, fordi forsøgene ikke er inden for den tabel, EFSA siger de skal være inden for. Vil ministeren så opfordre til, at Rigshospitalet holder op med deres forsøg, hvis det er det, man vurderer som videnskabeligt belæg? Eller vil ministeren måske komme lidt efter EFSA, i forhold til hvad videnskabeligt belæg er?

Så er det fødevareministeren.

Jeg kender ikke på stående fod til, hvilke argumenter der er brugt for at inddrage den ene rapport og ikke den anden, men det er selvfølgelig noget, som jeg gerne vil følge op på, og jeg vil gerne undersøge nærmere, hvad det er for nogle begrundelser, der er givet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Det svar var jeg glad for. Det, man normalt siger, er, at der skal være et vist antal rotter eller mus eller lignende involveret i et forsøg, og det er rigtig, rigtig mange rotter og mus. Og hvis man skal følge dem i flere år, giver det måske mening med en mindre mængde. Men jeg er glad for, at ministeren vil undersøge det nærmere.

Den anden ting, jeg gerne vil have ministeren til at forholde sig til, er, at da vi havde en tidligere regering, valgte vi at indføre et forbud mod ftalater i legetøj til børn. Det gjorde vi, på trods af at EU ikke var enig i det. Regeringen valgte at indføre det alligevel, og overvejelsen var, at så tager vi balladen med Kommissionen, ud fra det udgangspunkt: Hvem forestiller sig, at Europa-Kommissionen kommer efter Danmark og tvinger os til at putte ftalater i legetøj til børn, når vi ved, det har en hormonskadende effekt?

Tror ministeren ikke, det samme vil gøre sig gældende, når vi taler om bisfenol-A, som vi ved har en hormonforstyrrende effekt? Tror du, Kommissionen vil komme efter os og sige: Put det bare i legetøjet til jeres børn, det vil nok være rigtig sjovt? Eller tror du, at Kommissionen måske vil overveje selv at lave et forslag?

Jeg gør opmærksom på, at ifølge forretningsordenen er direkte tiltale ikke tilladt, så det er »ministeren«, spørgsmålet er rettet til.

Værsgo minister.

Tak. Uden at være ekspert i den tidligere sag mener jeg, at vi dér faktisk havde ret god dokumentation for at kunne rejse diskussionen, ligesom vi jo i de særregler, vi f.eks. har i forbindelse med transfedt eller nitrit, har god dokumentation, i forhold til at vi kræver, at vi dér skal have særregler. Jeg må bare konkludere, at det mangler vi i forhold til bisfenol-A, og det er derfor, jeg presser på, i forhold til at EFSA får lavet de undersøgelser. Nu afventer vi så, hvad der kommer her primo 2010 i forhold til den seneste vurdering.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare høre, om ministeren ikke kan bekræfte, at det, der indtil nu har været hendes opfattelse, er, at når EFSA siger, at der er videnskabeligt bevis, så er der videnskabeligt bevis, og indtil EFSA siger at der er det, skal vi fortsætte med at eksperimentere med vores børn. Det er sådan set pointen i ministerens synspunkt.

Så kan jeg forstå, at ministeren ikke har tænkt sig på nogen som helst måde at følge det beslutningsforslag, vi vedtog i foråret. Jeg har jo spurgt til det nogle gange, og nu har jeg så fået et klart svar, men skal det forstås sådan også fremover, at når vi vedtager beslutningsforslag her i Folketinget, vil regeringen undlade at føre det ud i livet, og at det regner man også med at man har parlamentarisk opbakning til?

Så er det fødevareministeren.

Jeg tror, jeg har sagt ganske klart, at hvis jeg har belæg for at hævde, at bisfenol-A er farligt, at der er en risiko forbundet med det, at der er videnskabelig dokumentation for, at det er tilfældet, så vil jeg være den første til at kræve et forbud eller en anden regulering af området. Det er lige præcis det, der er pointen i mit indlæg og i de besvarelser, jeg giver her i dag.

En anden pointe er, at det faktisk er lykkedes os på frivillig basis at få udfaset sutteflasker indeholdende bisfenol-A i Danmark, og det synes jeg er et ganske flot resultat, der også viser, at erhvervet har været villig til at gøre en indsats på det her område. Så vi har altså på anden vis opnået det resultat, som var hensigten, i hvert fald især i forhold til den diskussion, vi havde i foråret.

Så har jeg klart skitseret, at da regeringen har vurderet, at det pålæg, der er givet regeringen i forbindelse med B 101, strider mod EU-reglerne, agter vi ikke at følge op på det.

Så er det hr. Per Clausen for den sidste korte bemærkning.

Nu er det jo fristende for mig at falde for ministerens argumentation og sige, at ministeren sikkert har ret i, at det her er EU's skyld. Det ville være fristende. Men jeg synes jo alligevel, at vi bør spørge os selv, om det ikke er muligt i et tilfælde, hvor der findes en række videnskabelige undersøgelser, der siger, at EFSA har uret – EFSA bliver ved med at sige, at de har ret – og at det her altså er et farligt stof med meget alvorlige konsekvenser, at vi så gennemfører et forbud i Danmark, fordi vi siger: Vi forsøger at gå foran i overensstemmelse med det, som Danmark tidligere har forsøgt. Det synes jeg ville være bedre.

Så vil jeg bare sige til fødevareministeren, at selv om hun selvfølgelig ønsker at fortrænge det, kom den frivillige aftale, hun lavede i forbindelse med sutteflasker, måske netop, fordi der var et flertal i Folketinget, som ellers ville gennemføre et forbud, og som i øvrigt også gennemførte et forbud.

Så er det ministeren.

Jeg ved godt, at hr. Per Clausen har en særlig trang til at give EU skylden for så meget som overhovedet muligt. Men det her har sådan set ikke noget med EU at gøre, det har noget at gøre med en fornuftig tilgang til, hvornår man vælger at forbyde forskellige stoffer. Det handler for mig om, at der er god grund til at sige: Lad os få en videnskabelig dokumentation for, at der også reelt er en risiko forbundet med det her, og når den ikke kan frembringes som sådan, så eksperterne er enige om, at det rent faktisk ser sådan ud, ja, så er det måske at være lidt forhastet i forhold til så at træffe skarpe afgørelser.

Derfor hilser jeg det velkommen, at erhvervet så har været optaget af at imødekomme ønskerne om en frivillig udfasning af sutteflaskerne, og derfor er jeg, som jeg nævnte, også glad for, at der arbejdes med at finde et alternativ til anvendelse af bisfenol-A i konservesdåser.

Så er der en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Jeg forstår det sådan på ministerens redegørelse, at striden står om den uenighed, der er om, hvorvidt der er videnskabeligt belæg for påstanden om, at bisfenol-A er et farligt stof eller ej. I Det Radikale Venstre mener vi, at der er rigeligt med dokumentation.

Ministeren mener, at der er problemer i EU-sammenhæng – sådan hørte jeg ministeren sige i redegørelsen. Så er det, jeg gerne vil vide, om der i EU-sammenhæng har været ført prøvesager, altså om der været ført retssager, hvor EU har anlagt sag mod et medlemsland, som har taget en beslutning på grundlag af forsigtighedsprincippet; sager, hvor der er uenighed blandt eksperter, og hvor landet mener, at det stof er farligt for folkesundheden.

Så er det ministeren.

Jeg antager, at spørgsmålet relaterer sig til bisfenol-A, og der må jeg sige at jeg ikke har kendskab til sager. Vi kan selvfølgelig undersøge, om der har været nogle sager, men jeg tvivler på det.

Så er det fru Bente Dahl for yderligere en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan bekræfte, at jeg mener bisfenol-A. Men der er lidt divergenser i ministerens redegørelse i forhold til det svar, ministeren før gav til ordføreren for Enhedslisten, hr. Per Clausen, hvor ministeren sagde, at det ikke har noget med EU at gøre. Så er det, jeg gerne vil vide: Hvad er problemet så, for at vi her i Danmark kan tage hensyn til forsigtighedsprincippet?

Så er det fødevareministeren.

Der er det simple problem, at vi er medlem af EU, og at vi normalt kræver af alle andre lande, at de skal overholde de regler, der er gældende i EU. Jeg synes jo, at når vi slår meget på, at andre lande skal overholde de regler, vi er blevet enige om at indføre, så skal Danmark også gøre det.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Tak, hr. formand. Diskussionen her om, hvorvidt det er problem i forhold til EU-retten eller ej, handler jo om, hvorvidt vi opfylder betingelserne for at kunne hævde forsigtighedsprincippet. Man kan vel ikke diskutere, at der til stadighed kommer nye oplysninger frem om bisfenol-A. Man kan vel heller ikke diskutere, at der også kommer nye informationer frem, som peger på, at det kan være problematisk – der er selvfølgelig også oplysninger, der peger modsat – og at der også er foretaget nye undersøgelser af forskellig karakter efter EFSA's seneste vurdering; det peger ministeren selv på i sin redegørelse.

Derfor er det vel meget naturligt, at vi her salen konstaterer, at det i højeste grad er en politisk vurdering af, hvorvidt disse nye oplysninger vil føre til, at vi vil hævde forsigtighedsprincippet. For der er kommet nye oplysninger frem, og det er altså alene op til os at konkludere, om det så er relevant at indføre særforanstaltninger.

Så er det fødevareministeren.

Nej, det er ikke problemstillingen. Det er ikke alene op til os at vurdere, om vi nu synes, det er farligt eller ej. Problemstillingen i det her er Socialdemokraternes EU-politik; det er, hvorvidt Socialdemokraterne står bag det, at vi er medlem af EU og dermed omfattet af nogle regler, som vi også kræver at de andre lande skal overholde. Det er det, der simpelt hen er kernen i det beslutningsforslag, som bl.a. hr. Benny Engelbrecht står bag i dag.

For hr. Benny Engelbrecht ved jo – og senest har jeg lige oplyst det i min besvarelse i forbindelse med beslutningsforslaget her – at jeg maser på for at få yderligere dokumentation. Som jeg gjorde opmærksom på, har jeg senest bedt om, at yderligere to rapporter kommer til at indgå i EFSA's vurdering.

Så jeg gør jo netop alt, hvad jeg kan, for at vi får de oplysninger frem, og for at vi får ny viden og nye vurderinger fra nye rapporter. Det er jo vejen frem mod at nå til et eventuelt forbud, hvis der er en videnskabelig dokumentation for, at det her er farligt. Og derfor er det så stærkt kritisabelt, at bl.a. hr. Benny Engelbrecht står bag det her beslutningsforslag, som han udmærket ved er EU-stridigt.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en sidste kort bemærkning.

Spørgsmålet om, hvorvidt dette vil være EU-stridigt, afhænger altså af, hvorvidt den vurdering, vi foretager på basis af nye oplysninger, som vi vurderer på linje med Det Radikale Venstre, er af ny og afgørende betydning, og hvorvidt de er af en sådan karakter, at vi kan tale om, at der kan være problemer med folkesundheden, og at det er relevant at indføre en særforanstaltning. Derfor er vores vurdering, at de regler, som ligger inden for forsigtighedsprincippet, er overholdt, sådan som det også er fremgået af ministerens nøje vurdering.

Lad mig så lige endelig slå fast, at der altid være forskel på, hvad eksperter vurderer. Hvis vi alene skulle tage højde for, hvad eksperter kunne blive hundrede procent enige om, så ville vi jo heller ikke være i stand til at kunne sætte ind i forhold til eksempelvis klimaspørgsmålet, hvor 99 ud af 100 eksperter ganske vist har den samme vurdering, men hvor der altid vil være en Bjørn Lomborg eller en anden, som peger i en anden retning. Det ville jo låse os fuldstændigt som politikere, hvis vi ikke kunne agere på det, som er de overvejende hovedretninger i nye oplysninger.

Så er det ministeren.

Jamen det var jo bare endnu en understregning af, hvad der står tilbage, nemlig at hr. Benny Engelbrecht mener, at han, ene og alene, kan vurdere, hvornår noget er farligt eller ej, og at hr. Benny Engelbrecht simpelt hen ønsker at agere på egne vilkår uden hensyntagen til bl.a. det forpligtende samarbejde, som vi er med i i EU-sammenhæng. Det er bare en nøgtern konstatering.

Så vil jeg gentage, at jeg er ualmindelig optaget af, at vi ikke risikerer, at f.eks. vores børn får bisfenol-A, og at vi skal sørge for at gribe ind, hvis vi finder belæg for, at det rent faktisk sker. Jeg vil være den første til at kræve regulering eller forbud, når vi har videnskabelig dokumentation for, at der er en risiko forbundet med bisfenol-A. Det er jo så det, jeg arbejder på at tilvejebringe, og det er den måde, vi kan nå resultater på, for jeg tror faktisk, vil jeg sige til hr. Benny Engelbrecht, at man også i de andre lande er tilsvarende optaget af at beskytte forbrugere og især vores børn.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren, og så går vi i gang med ordførerne. Den første er Venstres ordfører, og det er hr. Henrik Høegh.

Tak. Vi skal jo som nævnt tage stilling til et beslutningsforslag om forbud mod anvendelse af stoffet bisfenol-A. Vi er i Venstre bekymret over de skadevirkninger, som bisfenol-A på trods af de af EU fastsatte grænseværdier er under mistanke for at være skyld i. Derfor er vi meget tilfredse med, at regeringen arbejder intenst med at sikre sig, at vi som forbrugere ikke kommer til at tage skade af bisfenol-A. I Venstre finder vi derfor ikke, det er nødvendigt at pålægge regeringen de forpligtelser, som beslutningsforslaget lægger op til.

Jeg hilser selvfølgelig oppositionens velmenende interesse for bisfenol-A velkommen. Jeg bliver dog i den forbindelse nødt til at sige, at vi jo i Venstre nærmest føler, at man med det her beslutningsforslag forsøger at overtrumfe regeringen i ansvarlighed. Det gør oppositionen ved at ville skride til forbud og særregler, som vil bringe Danmark i konflikt med EU's regler for det indre marked, og det mener jeg er problematisk. Oppositionen ved jo godt, at beslutningsforslaget ikke følger reglerne for EU's indre marked, sådan som det også lige er fastslået, og har så foreslået, at vi anvender forsigtighedsprincippet til at forbyde bisfenol-A.

Men af EU's forordning på dette område fremgår det, at der skal foreligge præcise grunde for at konkludere, at et materiale er en fare for menneskers sundhed, før et medlemsland kan forbyde det pågældende materiale. Sådanne præcise grunde har vi kort og godt ikke i forhold til bisfenol-A. Men som ministeren også har fortalt, bliver det jo konstant undersøgt, hver gang der er nye beviser fremme, og regeringen har slået fast, at i det øjeblik der foreligger videnskabelig dokumentation for et forbud, ja, så vil regeringen indføre et generelt forbud mod bisfenol-A og have det gennemført i hele EU.

Bisfenol-A har jo været underkastet en videnskabelig risikovurdering ved den europæiske fødevareautoritet, som vi elsker at forkorte til EFSA, og ved DTU Fødevareinstituttet. Hverken EFSA eller Fødevareinstituttet mener, at der med det nuværende materiale er videnskabeligt belæg for at ændre på grænseværdierne på nuværende tidspunkt. Men der er, som der også står i beslutningsforslaget, kastet mistanke på stoffet, så samlet set sørger ministeren altså for, uafhængigt af oppositionens beslutningsforslag, at vi på en grundig og videnskabelig basis får undersøgt de mistanker, som er rettet mod bisfenol-A.

Men som sagt er grundlaget med den nuværende videnskabelige dokumentation ikke tilstrækkeligt. Derfor synes jeg også, at det lidt er en gratis omgang for oppositionen at ville forbyde bisfenol-A i Danmark, sådan som nærværende beslutningsforslag foreslår, for det kan ganske enkelt ikke ske uden at være i konflikt med EU's regler. Og som det også er nævnt, vil det jo i praksis reelt ikke få nogen betydning, for langt de fleste af de store aktører på dagligvareområdet har allerede fjernet de pågældende bisfenolprodukter i f.eks. sutteflasker; de er fjernet fra hylderne.

Så lad mig slutte med at opsummere: I Venstre mener vi ikke, at beslutningsforslag nr. B 42 er nødvendigt for at beskytte danske forbrugere mod de formodede skadevirkninger. Regeringen reagerer allerede på de mistanker, der har været rejst, og der bliver konstant sørget for at få undersøgt, om der er videnskabeligt belæg for et generelt forbud. Vi er tilfredse med, både at regeringen varetager sine forpligtelser over for forbrugerne med den frivillige aftale, og at regeringen varetager Danmarks forpligtelser over for EU, og jeg skal på denne baggrund meddele, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger, og den første er fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg må sige, at det er en lidt syret oplevelse at sidde i kemikalieforhandlingerne og være med til at sætte yderligere penge af til Center for Hormonforstyrrende Stoffer på Rigshospitalet, fordi vi netop synes, at deres forskning er god og berettiget og videnskabeligt dokumenterer, at vi har problemer på rigtig mange områder, og så høre Venstres ordfører stå heroppe og sige, at der ikke er videnskabeligt belæg for deres forskning. Det er jo netop dem, der har bevist, at bisfenol-A skaber problemer. De har vist, at det har konsekvenser for børns hormoner og drenges muligheder for at reproducere sig selv. Er der ikke lidt et problem i regeringen? Man vil gerne gøre noget ved de her kemikalier og hormonforstyrrende stoffer, men når det kommer til stykket, er man ikke villig til at bide til bolle.

Så er det ordføreren.

For det første er der på grund af de her mistanker indgået de her aftaler med dagligvarebranchen. For det andet har ministeren jo lige givet tilsagn om, at den pågældende dokumentation, der ligger fra Rigshospitalet, nu også vil blive undersøgt. Jeg tør ikke sige, om den er en del af det materiale, der i øjeblikket ligger i EFSA eller i Fødevareinstituttet. Hvis den er det, er den i fuld gang med at blive gennemgået. Jeg har det godt med, at vi har lavet nogle institutioner, som på videnskabelig vis hjælper os med at lave de her vurderinger, og jeg tror, det bekommer os bedst i forhold til forbrugersikkerhed at følge de vejledninger, vi får derfra.

Der er endnu en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at det er godt, at vi har fødevareagenturet i Europa til at vurdere de her ting. Problemet er bare, at den baggrund, de vurderer stoffer på, er, at de siger, at der skal være et vist antal rotter eller mus eller lignende pattedyr involveret i et konkret forsøg, før de anerkender det som god laboratoriepraksis. Der taler vi altså mange hundrede dyr, for at de vil anerkende det. Problemet med det er jo, at ud af de 700 undersøgelser, der er lavet, er der kun to, der lever op til det. De 698 påviser faktisk, at der er tale om effekt. Vil ordføreren holde ministeren fast på, at vi også bør kigge på de andre undersøgelser og også vurdere belægget for dem, på trods af de ikke lige falder ind under de retningslinjer, som fødevareagenturet har?

Så er det ordføreren.

Vi vil holde ministeren fast på, at så snart der foreligger den dokumentation, der er behov for, for at kunne forbyde bisfenol-A, så skal det forbydes med det samme. Hvis fru Pia Olsen Dyhr har problemer med den måde, man undersøger det på i EFSA, de regler, der er, og de krav, man stiller, så er det det, vi må debattere, frem for at vi skal begynde at sige, at vi politisk skal tage beslutninger og overtrumfe det, den bedste viden i Europa anbefaler.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Jeg synes faktisk, det er en meget afgørende diskussion, vi er inde i nu, for det er jo evidensen, som vi diskuterer – det er det videnskabelige belæg. Det, som i høj grad også er diskussionen lige her, er jo netop de vurderinger, som EFSA foretager. Da vi alene baserer os på de vurderinger, må vi sige, at problemet i denne sammenhæng er, at der er så mange andre former for undersøgelser og så meget ny viden, der hele tiden kommer frem, og som peger på nogle meget alvorlige problemstillinger. Det er jo også derfor, hr. Henrik Høegh står og er bekymret. Jeg kan jo høre, at hr. Henrik Høegh er bekymret over de problemer, der kan være med det her.

Det er alene et spørgsmål om, hvorvidt den vurdering, der er af den seneste viden, som vi taler om, udløser, at vi kan bruge forsigtighedsprincippet. Når f.eks. en dansk ledende professor som Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet peger på, at forsigtighedsprincippet kan finde anvendelse – det har han gjort i Weekendavisen i et debatanlæg – jamen så må det da også være med til at åbne vores øjne som politikere og få os til at sige: Der er nogle, der ved mere om det her end os.

Så er det ordføreren.

Så snart de vilkår og spilleregler, der er for at bruge forsigtighedsprincippet på det her område, er på plads, er vi helt med på, at vi skal have det forbud iværksat med det samme. Men sammen med Socialdemokratiet har vi jo vedtaget nogle spilleregler i det indre marked, som jeg i hvert fald har opfattelsen af at Socialdemokratiet støtter, og vi er sådan set til sinds at overholde de regler, der er der.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for yderligere en kort bemærkning.

Så vil jeg gerne bede hr. Henrik Høegh om at bekræfte, at den uoverensstemmelse, som der er mellem Socialdemokraterne og Venstre i denne sammenhæng, går ud på, hvorvidt EFSA er den eneste myndighed, som vil være i stand til at kunne vurdere dette. Vi baserer vores vurderinger af, at forsigtighedsprincippet kan overholdes, på andre informationer end dem, som EFSA og DTU Fødevareinstituttet fremfører. Det, som jeg forstå på hr. Henrik Høegh, er, at det alene er den vurdering, der foretages i EFSA, som kan være grundlag for, at man i givet fald vil kunne indføre forsigtighedsprincippet.

Så er det ordføreren.

Som jeg hører det, er vi i den her sag uenige om, hvorvidt vi skal følge de spilleregler, vi i øvrigt i fællesskab har fastsat – de spilleregler, der er for at bruge forsigtighedsprincippet. Det er sådan, jeg opfatter vores uenighed.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil gerne spørge hr. Henrik Høegh, om det er rigtigt forstået, at Venstre synes, at det vigtige her er at forsvare det indre marked og de rettigheder, det giver producenter, til at sælge produkter, som der ikke er videnskabelig enighed om er farlige. Eller man kunne tage et andet udgangspunkt og sige, at EU jo netop har tilladt, at man indimellem har et andet udgangspunkt, og det er, at man tager udgangspunkt i forsigtighedsprincippet og siger: Hvis der er videnskabelig uenighed og de risici, vi løber, er meget store – der findes jo alternative muligheder – hvorfor så ikke gøre det? Jeg synes jo, at hr. Henrik Høegh skulle have en lidt mere offensiv tilgang til også at bruge de muligheder, der er i EU-systemet, til at agere fornuftigt i stedet for at lægge sig meget fast på en sådan meget firkantet opfattelse af, at det må være det indre marked, som altid er det, der bestemmer.

Så er det ordføreren.

Jeg har svært ved at se, at det, at man indgår en aftale med dagligvarebranchen på det her område, nu pludselig skulle blive til, at det er hensyntagen til producenter. Det vil jeg tillade mig at kalde hensyntagen til forbrugerne i det her tvivlsspørgsmål, og så benytter vi de andre regler til at forbyde det her, så snart det er muligt. Jeg synes, det hele vejen igennem er et hensyn til forbrugerne og ikke til producenterne.

Så er det hr. Per Clausen for en sidste kort bemærkning.

Vi kan jo alle sammen huske forløbet i forbindelse med den aftale, der blev lavet, om sutteflasker, nemlig et forløb, der handlede om, at der blev fremsat et beslutningsforslag, der var en debat om det, der var en lang og grundig udvalgsbehandling, og det lykkedes så ministeren at lave en frivillig aftale nogenlunde samme dag, som vi vedtog forslaget i Folketinget. Jeg tror sådan set, at vi gerne vil yde den samme hjælp her. Der ligger et forslag, som på en række andre områder sikrer et forbud mod bisfenol-A, og hvis det er sådan, at ministeren i løbet af nogle måneder kan komme med en frivillig aftale, der gør, at det også bliver udfaset på alle de andre områder, så tager vi det selvfølgelig som et fremskridt, men meget tyder nu på, at det med at have lovgivning som en mulighed er en vigtig del af det, hvis man vil opnå nogle resultater.

Så er det ordføreren.

Jeg synes, regeringen handler rigtigt her. Det er rigtigt, at der findes andre produkter end sutteflasker, der findes bl.a. konservesdåser, som der nu arbejdes intenst fra branchens side med at finde alternative produkter og belægninger til. Der er man også gået ind for en frivillig aftale, og man arbejder på at kunne udfase bisfenol-A så hurtigt som muligt. Jeg synes, at det er at tage hensyn til forbrugerne.

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht.

Med det foreliggende forslag om forbud mod stoffet bisfenol-A i en række produkter udvides den bemyndigelse, regeringen har fået til at arbejde for et europæisk forbud mod stoffer, med et forslag om, at regeringen også skal kontakte øvrige EU-lande for at få flest mulige lande til at bakke totalforbuddet op. Samtidig udvides forbuddet fra alene at omfatte sutteflasker til at omfatte øvrige emballager.

Socialdemokraternes udgangspunkt nu som i slutningen af maj er, at vi vil have et forbud mod alle skadelige og hormonforstyrrende stoffer. Derfor står vi som medforslagsstiller bag kravet om at give regeringen pligt til også på EU-niveau at standse både produktion og salg af varer, der indeholder kemikaliet bisfenol-A.

Der er i dette beslutningsforslag og det allerede omtalte beslutningsforslag fra sidste samling gjort rede for, hvorfor kemikaliet ikke bør anvendes i disse produkter. Der er i den internationalt anerkendte forskning gjort mange opdagelser af stoffets skadevirkning, som det også er kommet frem i debatten indtil nu.

Særlig bekymrende er det, at bisfenol-A i de såkaldte kombinationseffekter også kan have en skadevoldende effekt sammen med andre stoffer, også selv om mængden af bisfenol-A er forsvindende lille.

Ud over de årsager, vi nævner i beslutningsforslagets tekst, vil jeg gerne tilføje yderligere fakta. Stoffet bisfenol-A er allerede forbudt i Canada og i Chicago, hvor bystyret har flere beføjelser af miljøpolitisk art end i vore kommuner. I Europa-Parlamentet har Socialdemokraterne også længe arbejdet på at få bisfenol-A forbudt.

Opmærksomheden om bisfenol-A er klart blevet større nu, hvor flere dagblade har haft sagen oppe i løbet af året. Det skete bl.a. i et kritisk indlæg fra professor Phillippe Grandjean fra Syddansk Universitet bragt i Weekendavisen den 15. maj 2009. Her stiller han spørgsmålet, hvorfor vi ikke er særlig nøjeregnende med de kemiske stoffer, som invaderer vores kroppe gennem f.eks. mad, drikke og fysisk kontakt. Det er lige præcis de overvejelser, som har bevæget oppositionen til at kræve stop for bisfenol-A.

Kemikaliet står på Miljøstyrelsens fortegnelse over uønskede stoffer som lokalt irriterende og allergifremkaldende, og hertil kommer så altså, at kemikaliet også i selv små mængder kan forårsage kræft i bryst, prostata og æggestokke. EU’s fødevaremyndighed, EFSA, mener, at indholdet af bisfenol-A ligger under det farlige og er derfor ikke skredet til forbud.

Men en konference i Berlin i foråret konkluderede, at bisfenol-A kan konstateres i nyfødte spædbørn i 3-11 gange større koncentrationer end i voksne. Det medfører misdannelser af drenges køn og tidligt brystvækst hos piger. Konferencen pegede på, at der er brug for flere undersøgelser, idet hormonet synes at være mere skadeligt end tidligere konstateret, og de gældende grænseværdier er dermed undergravet. Anbefalingen fra konferencen var klart at anvende forsigtighedsprincippet. Konklusionerne fra det møde er noget anderledes end Fødevarestyrelsens. Kort fortalt var konklusionen, at der er uenighed om niveauet af og kilderne til påvirkning fra bisfenol-A, og dette fremgår ikke af EFSA’s vurdering.

Der foreligger også et udførligt svar fra Europa-Kommissionen på et spørgsmål om bisfenol-A til medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose. Heri skriver miljøkommissæren bl.a., at EU’s fødevareautoritet, EFSA, er blevet bedt om igen at vurdere betydningen af de nye offentliggjorte undersøgelser for risikovurdering vedrørende kemikaliet, og at EFSA af egen drift vil indhente yderligere oplysninger.

Jeg skal i øvrigt henvise til, hvad jeg og øvrige ordførere sagde i debatten den 29. maj, og jeg kan varmt anbefale alle Tingets partier at tilslutte sig forslaget.

Jeg vil indsparke en enkelt fodnote, nemlig at Socialdemokraternes holdning i denne sag ikke må tolkes derhen, at vi ikke respekterer og arbejder inden for EU-normerne. Vi mener imidlertid, at vi har en særlig forpligtelse til at handle, når potentielt farlige følger af bisfenol-A kan identificeres gennem en videnskabelig objektiv evaluering, som bl.a. har fundet sted i Berlin og i andre sammenhænge, selv om vi anerkender, at denne evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig stor sikkerhed.

Den viden, vi har, indikerer, at danske borgere udsættes for unødige sundhedsrisici. I dette tilfælde vurderer vi derfor, at vi vil foretrække at benytte forsigtighedsprincippet, frem for at lade tvivlen komme industrien til gode.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Jeg hørte ikke hr. Benny Engelbrecht omtale den frivillige aftale, som ministeren har indgået, og som betyder, at bisfenol-A i dag enten er ude eller er på vej ud af det danske marked. Hvordan har hr. Benny Engelbrecht det med den aftale?

Så er det ordføreren.

Jeg henviste faktisk i min ordførertale til de tidligere afgivne bemærkninger under den seneste behandling af B 101, og der bemærkede vi også i øvrigt også tydeligt, at det var fint, at den aftale var blevet indgået, så jeg mener ikke, at det var en ny betragtning, der behøvede at blive tilføjet her. Og må jeg så ikke rette hr. Henrik Høegh og sige, at det jo ikke er sådan, at produktet tages ud af markedet, men alene fjernes i sutteflasker. Det findes stadig væk i en række andre produkter, altså eksempelvis konservesdåser.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Ja, i en række andre produkter, hvor det så er på vej ud i øjeblikket. Det er ved at blive udfaset.

Så bare et enkelt spørgsmål: Synes hr. Benny Engelbrecht, det er en god idé, at vi har en fødevareautoritet i EU, og kan hr. Benny Engelbrecht huske, hvad formålet var med at oprette den?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, at det er udmærket, at vi har EFSA som en fødevaremyndighed. Må jeg ikke lige skynde mig at understrege, at det er fuldstændig korrekt, at der er planer om udfasning, at industrien, som jeg kan forstå, altså arbejder på en udfasning af bisfenol-A i eksempelvis konservesdåser, men der er ikke truffet beslutninger, hvad angår udfasning konkret i Danmark. Der er lavet en frivillig ordning, som udfaser bisfenol-A i sutteflasker, men der er ikke lavet en frivillig ordning i Danmark, som udfaser bisfenol-A i konservesdåser. Det synes jeg egentlig er ret så væsentligt lige at pointere. Jeg ved godt, at det ikke nødvendigvis lige var det, som hr. Henrik Høegh mente, men jeg synes, det i denne sammenhæng er vigtigt også lige at få ført den del til referat.

Der er ikke flere korte bemærkninger, tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen.

Som udgangspunkt er det her jo faktisk et rigtig udmærket forslag, for som der står, pålægger man regeringen at arbejde for, at der i EU indføres et totalt stop for brug og salg af produkter, der indeholder stoffet bisfenol-A, og inden det kan lade sig gøre, skal man indføre nogle særregler i Danmark. Umiddelbart kunne det være en nem sag at sige: Jamen så lad os gøre det.

Men man kan sige, at timingen at det her forslag måske ikke er så god, for vi vil jo rigtig gerne – og det tror jeg at alle i salen vil – lave lovgivning på et oplyst grundlag. Og det er sådan, at det faktisk ikke varer særlig længe, nogle få måneder, før der kommer et nyt studie, som er lavet på dyr. Ministeren har jo stået heroppe og sagt, at når vi får det, og hvis det skulle vise sig, at bisfenol-A også i de her små mængder er sundhedsskadeligt, hormonforstyrrende og andet, vil ministeren med det samme indføre et forbud mod at bruge det i Danmark, hvilket vi selvfølgelig er meget glade for.

Når man går ind og kigger på, hvad forskning der ligger på området, ser man, at der ligger meget forskellig forskning, og det er der også flere af ordførerne der har givet udtryk for. Der er meget, hvor der bruges udtryk som måske, antydning af, risiko for. Man kan sige, at det giver en utryghed, når man er nede i de mængder, som man taler om her: Har vi et sundhedsskadeligt stof, eller har vi ikke?

Der, hvor vi bliver nervøse, er særlig i forhold til børneområdet, og man kan sige, at op til flere studier viser, at her er der betydelig større risiko for, at de 0-3-årige børn får problemer. Det, der er lidt ærgerligt sådan med hensyn til forslagets timing, som jeg lagde ud med, er, at man må spørge, hvornår vi, hvis vi vedtager det her i dag, kan implementere det, og hvornår vi får forskningsresultatet. Det er lige før, at forskningsresultatet vil være os i hænde, inden vi har fået udmøntet det her beslutningsforslag.

Jeg vil sige, at jeg er enig i, at man måske bør bruge forsigtighedsprincippet i forhold til de helt små, de 0-3-årige. Med hensyn til at lave et totalforbud mener jeg faktisk, at det måske er at gå for vidt nu, da vi er så tæt på at få det resultat, som vi jo alle sammen venter på, og som kommer her primo 2010. Det kunne også være, at man måske kunne fremskynde det – det er omkring 5 måneder – så vi fik det lidt hurtigere, så vi kunne komme i gang.

Jeg vil sige, at der også bliver talt meget om sutteflasker og dåser. Det er jo ikke kun sutteflasker og dåser, det her produkt er i. Det er også i mange andre produkter, og derfor er det jo vigtigt, at vi får lov til, hvad skal man sige, at få det her sidste studie, som er foretaget på dyr over en længere periode, så vi kan træffe en ordentlig beslutning.

Noget, jeg blev lidt ked af, var, at ministeren sagde – det har måske ikke så meget med beslutningsforslaget her at gøre – at vi måske nu skal ud i, at beslutningsforslag sådan mister deres betydning, og jeg vil sige, at vi da ville være rigtig kede af det, hvis beslutningsforslag sådan fremadrettet blev noget, vi tog op her i salen, og det så viste sig, at forslagene ikke havde nogen betydning, i forhold til hvordan lovgivningen kom til at se ud. Vi ville være rigtig, rigtig kede af det, hvis det sådan dannede præcedens.

Bortset fra det vil jeg sige, at når vi skal til at behandle det i udvalget, går vi meget ind og kigger på, hvordan vi kan gøre det her fremadrettet, også i forhold til den undersøgelse, som er lige på trapperne, og hvordan vi kan få det til at gå sådan hånd i hånd, så vi får lavet noget god lovgivning på et godt og oplyst grundlag.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger til ordføreren, og vi starter med hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Det her er et beslutningsforslag, og derfor skal vi jo ikke stemme om det her ved første behandling, men i givet fald først på et senere tidspunkt, og da der ikke er lagt tidsplan, kan vi jo have forholdsvis lang tid til eventuelt at indhente yderligere viden. Så jeg vil gerne bede ordføreren om at bekræfte, at det også er i Dansk Folkepartis interesse, at vi i givet fald, hvis den her information kan frembringes hurtigere, også agerer i forhold til det inden for den ramme, der ligger i det nuværende beslutningsforslag.

Så er det ordføreren.

Det kan jeg kun bekræfte. Som jeg også sagde her i min ordførertale, ser vi jo, at der er et problem her, eller at der kan være et problem her, og hvordan skal vi agere på det? Det vil man selvfølgelig gerne, som alle vil, agere på på det mest oplyste grundlag, og der er det lidt ærgerligt, at det grundlag ligger lige ude på den anden side. Hvis vi kunne fremrykke det og tage det med her i behandlingen, ville det jo være det optimale. Så jeg er meget enig.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Tak. I fortsættelse af den diskussion vil jeg blot høre hr. René Christensen, om det alene er en EFSA-vurdering, som efter ordførerens opfattelse kan lægges til grund for en beslutning om eventuelt at håndhæve forsigtighedsprincippet, eller om der også ville kunne foreligge anden videnskabelig dokumentation, som man i givet fald ville kunne bruge til at træffe beslutninger om, at et sådant forsigtighedsprincip skulle håndhæves.

Så er det ordføreren.

Hvis man holder sig til det konkrete om bisfenol-A, og når man går ind og kigger på det, kan man se, at der er lavet rigtig mange studier på netop det her stof. Og det har jo også vist sig, at der ikke er tvivl om, at det her stof i store mængder er sundhedsskadeligt, og det er vi meget enige i. Det, der er lige nøjagtig med det her stof, er, at der faktisk er mange studier, der viser det ene, og mange studier, der også viser det andet.

Jeg har en forståelse af, at det studie, man nu har lavet i forhold til de her dyreforsøg, og som er ved at blive evalueret nu, faktisk skulle være ret retvisende, og jeg kunne også forstå på ministeren, at ministeren også har tillid til, at der, hvis det her studie viser x, også vil blive ageret på det, og det ser vi selvfølgelig frem til at der vil blive gjort. Og derfor er forslaget her, som jeg siger, enten kommet for sent eller for tidligt i forhold til, hvad vi skal foretage os. Derfor har jeg stadig væk den her tanke på de helt små i den her korte periode, men spørgsmålet er, om vi, selv om vi beslutter det, så kan nå at gøre noget i forhold til de mindste.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg synes jo, at Dansk Folkeparti måske skulle tage en lille snak med regeringen om, hvordan det er, regeringen opfatter beslutningsforslag, der vedtages her i Folketinget. Det har Dansk Folkeparti en særlig interesse i at snakke med regeringen om, eftersom det jo ofte vil være Dansk Folkeparti, der er afgørende for, om der er et flertal imod regeringen, og jeg tror da, det vil være kedeligt for Dansk Folkeparti – og i nogle tilfælde også for os andre – hvis det er sådan, at regeringen bare kan ignorere det, men det er jeg sikker på at der vil blive taget hånd om efterfølgende.

Men så har jeg bare et enkelt spørgsmål til hr. René Christensen, for det, jeg forstår hr. René Christensen siger, er, at han sådan set godt mener, at man på det foreliggende grundlag kunne lave et forbud i forhold til produkter, som retter sig mod 0-3-årige, men han vil gerne have den næste undersøgelse med, inden vi tager stilling til, om vi skal have udvidet det. Det, man kunne gøre – og der er jeg sådan set enig med hr. René Christensen – var, at vi jo godt kunne lade det her ligge i udvalget i et par måneder eller tre, men er hr. René Christensen ikke enig med mig i, at vi bliver nødt til at sige til ministeren, at hun må kunne komme med nogle klare svar på det her, inden det her folketingsår er slut?

Så er det ordføreren.

Der var sådan flere spørgsmål i det samme. Man kan sige, at jeg er meget enig i, at det kunne være rart, hvis vi havde de her oplysninger om det sidste studie, som er lavet på dyr, inden vi besluttede, hvad vi ville foretage os i forhold til forslaget her; det kunne være rigtig godt.

I forhold til hvad ministeren skal svare i det her folketingsår, har jeg svært ved sådan at sige noget til det, for hvad skal ministeren svare på, når vi netop mangler det her grundlag? Det er jo også det, jeg mangler; det er også derfor, jeg ikke kan sige: Ja, jeg synes, vi skal sige ja til det her forslag, lige nøjagtig som det ligger, fordi vi kan sige det på et oplyst grundlag. Og derfor var det så, at min indledning var, at forslaget her måske er kommet lige et tag for tidligt, i forhold til at vi kan træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

Så er det hr. Clausen for en sidste kort bemærkning.

Nu har vi jo gode erfaringer på det her område med at lave forslag, der forandrer sig i processen, fordi det er en nødvendighed for at få det igennem. Og så ville jeg bare spørge hr. René Christensen, om han ikke er enig med mig i, at vi i hvert fald bør kunne få plads til det, der handler om de 0-3-årige, i den her folketingssamling, altså inden sommerferien. For enten foreligger det grundlag, som ministeren taler om snart kommer, eller også foreligger det ikke, og så er den del af det, der handler om børnene, så vigtig, at vi der ikke bare sådan kan sige, at så går der et år eller to mere.

Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at jeg er meget enig i det.

Så er der en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes, det er positivt, at Dansk Folkeparti vil kigge på det her problem med, jeg gætter på, det er produkter til børn i aldersgruppen 0-3 år. Men der er jo nogle af dem, der er lidt svære, f.eks. spørgsmål som mademballage, som ordføreren jo også gjorde opmærksom på. Det er jo ikke et produkt, der er henvendt specielt til den ene eller den anden aldersgruppe. Jeg vil spørge om, hvordan vi kan håndtere det problem, hvis vi siger, vi gerne vil forbyde det i produkter til børn fra 0 til 3 år. Skal vi sige, det er særlige børneprodukter, eller skal vi sige, at mademballage faktisk også er en del af det, for det er mad fra den emballage, vi alle sammen putter ind i munden, og som gravide f.eks. også putter ned til deres fostre?

Så er det ordføreren.

Det, jeg kunne forestille mig man kunne gøre i den her periode, hvor vi står i en form for tomrum, var, at det blev gjort muligt at få noget, der henvendte sig specielt til den gruppe. Vi står ikke helt i et tomrum, for der ligger masser af forskning på området, men vi er ikke hundrede procent afklaret, og man kan have nogle formodninger i den ene eller anden retning. Det kunne jo være, at de her forskningsresultater gik i en anden retning, det er der jo ikke nogen der ved, for hvis vi allerede kendte resultatet, var der jo ingen grund til at forske. Men det er det, man kunne forestille sig.

Men nu skal vi jo have det i udvalg, og vi skal tale om det, og det er jo der, man så vil kunne finde ud af, hvordan man kan lave den her tekst i forhold til de 0-3-årige.

Og så er der en sidste kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti måske har lidt mere indflydelse på regeringen, end SF har, og når vi kigger på f.eks. spørgsmålet om hormonforstyrrende stoffer, vil vi se, at Dansk Folkeparti jo har været med til at sikre, at der blev sat penge af på finansloven til oprettelsen af Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Centeret siger meget klart, at bisfenol-A er et problem. Vil Dansk Folkeparti gøre noget for, at regeringen også inddrager det centers forskningsresultater i det videre arbejde og ikke kun dem, som Det Europæiske Fødevareagentur lægger op til?

Så er det ordføreren.

Man skal selvfølgelig ikke lægge sig fast på én strategi, når man kigger på sådan noget som bisfenol-A. Det eneste, man kan sige, når man ser på det – og forberedelserne til den her sag har faktisk været store – er, hvor meget forskning der er lavet, og det er en rigtig stor mængde. Der er rigtig mange, der har kigget på det her område. Og desværre er der også rigtig mange forskellige svar på det her område. Det er der. Når man ser på det her med adfærd, siges det også, at noget indikerer, at bisfenol-A kunne have noget at gøre med børns adfærd, både når gravide kvinder indtager det, og også når børn indtager det, efter de er født, i forhold til ADHD, i forhold til mange ting, hvor man måske har nogle indikatorer, der peger i den retning, men jeg har ikke set noget endnu, hvor man hundrede procent siger, at det netop er dette produkt, der gør det. Derfor bliver jeg lidt nervøs for, at vi kan komme ud i at bruge det her forsigtighedsprincip for meget ved at fjerne det på et helt område, altså også på voksenområdet, hvis man skal sige det sådan, for pludselig kan vi jo bruge det i mange produkter. Der er jo mange produkter på markedet i dag, ikke kun på fødevareområdet, som afgiver dampe og andet, som også kunne gå ind under det her forsigtighedsprincip.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det SF's ordfører, fru Pia Olsen Dyhr.

Man har i årevis haft mistanke om, at kemikaliet bisfenol-A har en skadelig effekt på især gravide, fostre og børn. Bisfenol-A findes jo i alt lige fra cd'er, dvd'er, tandfyldninger, maling, vandflasker, mademballage, brilleglas, til bilinventar og vindmøller.

Forsøg med pattedyr har påvist, at bisfenol-A er et hormonforstyrrende stof, der kan være årsag til den stadig faldende sædkvalitet og en stigende forekomst af testikelkræft og penismisdannelser hos drengebørn. Senest har tidsskriftet Environmental Health Perspectives offentliggjort en undersøgelse, der antyder, at der også er en sammenhæng mellem børns aggressive adfærd og bisfenol-A. Så er det, at vi i SF slår ud med armene og siger: Hvorfor gør vi ikke noget? Vi taler om vores børns sikkerhed, og så skal vi selvfølgelig handle efter forsigtighedsprincippet og forbyde anvendelsen af bisfenol-A.

Ministeren henviser i sit indlæg til Det Europæiske Fødevareagentur og deres svar på en henvendelse om bisfenol-A. Der må vi bare konstatere, at når Det Europæiske Fødevareagentur afviser 698 undersøgelser af bisfenol-A – de vil ikke engang kigge på det, fordi de ikke overholder de krav, som EFSA stiller til undersøgelser – så har vi faktisk et reelt problem. Vi bør måske se på den måde, som man vurderer undersøgelser på i Det Europæiske Fødevareagentur, sådan at mindre undersøgelser også får en effekt. Undersøgelser fra Center for Hormonforstyrrende Stoffer, som ligger på Rigshospitalet, som har omfattende viden på det her område, har igen og igen sagt, at bisfenol-A er et stort problem.

Det er jo ikke sådan, at man ikke kan undvære bisfenol-A. Jeg hørte ministeren snakke om det i forhold til konserveres. Jeg har også noteret mig efter at have diskuteret med den danske branche, at man kan erstatte bisfenol-A, f.eks. i mademballage. Vi har en virksomhed beliggende i Århus, der faktisk producerer et erstatningsmateriale til mademballage. Det er Danisco, som kan levere soft-n-safe, der gør præcis det samme i mademballage som bisfenol-A. Det kunne måske være et dansk erhvervseventyr, som vi kunne sætte gang i ved at forbyde det her stof. Det vil nemlig betyde, at et dansk produkt kan afsættes på det europæiske marked og måske også på verdensmarkedet. Det trænger til at få et boost, fordi det netop er baseret på noget helt andet, nemlig på enzymer og ikke på farlige kemikalier og fødevareingredienser, som vi ellers ser.

Jeg kan høre på Dansk Folkeparti, at forslaget måske kan ændres, så det handler om forbud for produkter til børn mellem 0 og 3 år. Vi er i hvert fald villige til at finde en fælles vej. Vi ser gerne et generelt forbud, men vi er villige til at tage alle skridt, der fører fremad på vejen.

Generelt mener jeg egentlig personligt, at det er uhensigtsmæssigt at lave forbud mod noget, der er EU-reguleret, men i det her tilfælde mener jeg, det er nødvendigt, at Danmark viser Europa-Kommissionen, at det er nødvendigt med lovgivning på området. Det er bestemt ikke en vindersag for Europa-Kommissionen at komme tilbage til Danmark og sige, at vi skal tvinge bisfenol-A i børn.

Det er vigtigt, at vi i Danmark er foregangsland på det her område. Vi har været det tidligere, og vi bør være det igen. Vi skal vise vejen frem for resten af EU. Vi ved, at der i dag findes gode alternativer til bisfenol-A, der kan udfylde den samme funktion, og som er langt mindre farlige for mennesker og miljøet. Vi er ikke villige til at gamble, så vi synes, at vi skal komme i gang. Vi har talt om bisfenol-A i over 10 år. Det er på tide, at vi gør noget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Heller ikke her hørte jeg meget om den frivillige aftale. Er fru Pia Olsen Dyhr enig i, at det erhvervseventyr, som der bliver omtalt, og dette med at finde alternativer er den frivillige aftale virkelig med til at booste, i og med at de produkter nu ikke længere sælges? Der bliver efterspurgt andre produkter. Og så har den frivillige aftale jo lige den skønhed, at den ligger inden for de spilleregler, vi har aftalt i EU. Kunne fru Pia Olsen Dyhr komme til at rose sådan noget her?

Så er det ordføreren.

Selvfølgelig kan jeg rose det. Vi har støttet et beslutningsforslag fra Enhedslisten om forbud mod bisfenol-A-sutteflasker, som jo var med til at gøre, at der kom en frivillig aftale i stand med branchen. Så det vil jeg gerne rose Enhedslisten for. Det var dejligt, vi fik den aftale på plads. Og så vil jeg sige, at det ikke kun handler om sutteflasker, altså. Bisfenol-A findes jo i rigtig mange ting, og jeg tror slet ikke, vi er klar over, hvor mange produkter det findes i. Hvis Venstres ordfører kan forsikre mig om, at der bliver lavet en aftale om samtlige andre produkter, og branchen overholder den, så synes jeg da, det er helt fjong. Men før jeg ser det, tror jeg altså ikke på det, fordi bisfenol-A er et billigere produkt at bruge, end f.eks. soft-n-safe er.

Jeg ved ikke, om udtrykket fjong er et parlamentarisk udtryk, men vi forstår det i hvert fald alle sammen. Så er det hr. Henrik Høegh, værsgo.

Mener fru Pia Olsen Dyhr, at vi sådan skal bruge europæisk fødevareautoritet til noget? Eller er det meningen, at vi i alle de her mange spørgsmål, for der kan være mange spørgsmål, om hele feltet af forskellige miljøfremmende stoffer, alene skal foretage politiske vurderinger og så overhøre, hvad den bedste viden i Europa anbefaler, og ikke afvente deres arbejde?

Så er det ordføreren.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan påvirke den bedste viden i Europa ved nogle gange at komme med politiske statements. Jeg har lagt mærke til, og jeg har bare noteret mig, at på det her område er det jo interessant, at Det Europæiske Fødevareagentur afviser så mange undersøgelser – 698 ud af 700 undersøgelser har de valgt at afvise, fordi de ikke lever op til præcis deres kriterier. Når det gælder ASO-farvestoffer, ser vi det samme – det er stoffer, der medfører hyperaktiv adfærd hos vores børn, men alligevel anerkender de ikke alle de studier, der er gjort. Så jeg tror, der måske er lidt galt med Det Europæiske Fødevareagenturs måde at gøre tingene på. Men hermed ikke sagt, at vi skal overlade noget til vores fornemmelse eller følelser eller andet. Jeg mener, det er en god idé at have sådan en form for agentur, men nogle gange kan man godt diskutere, om den måde, de gør det på, er god nok.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den konservative ordfører, fru Vivi Kier.

Da den konservative fødevareordfører, hr. Knud Kristensen, ikke kan være til stede i dag, vil jeg fremføre De Konservatives holdning til det her beslutningsforslag.

Lad mig indlede med at sige, at vi fra konservativ side er meget opmærksomme på de eventuelle skadevirkninger, som bisfenol-A er skyld i. Vi har dog også den holdning, at det ikke er rationelt at begynde at arbejde for et totalt stop i EU for brug og salg af fødevarekontaktmaterialer, der indeholder bisfenol-A. Den holdning har vi, fordi der endnu ikke findes tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at den generelle brug af bisfenol-A udgør en risiko for befolkningens sundhed eller for miljøet. Vi er dog meget fortrøstningsfulde ved, at fødevareministeren har igangsat forskning på området, så vi kan komme nærmere en afklaring af, om bisfenol-A har skadevirkninger ved de EU-fastsatte grænser.

Vi kan også med tilfredshed konstatere, at fødevareindustrien og Fødevareministeriet er kommet rigtig langt med en frivillig aftale om, at eksempelvis sutteflasker med bisfenol-A ikke længere står på hylderne i de danske supermarkeder.

Jeg kan derfor afsluttende sige, at vi Konservative ikke kan stemme for beslutningsforslaget, som det er fremsat, men at vi, hvis forskningen viser, at bisfenol-A er skadeligt inden for de fastsatte EU-grænseværdier, selvfølgelig ønsker at gribe ind.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den radikale ordfører. Det er fru Bente Dahl.

Vi diskuterer igen og igen farligheden af de hormonforstyrrende stoffer, vi omgiver os med i vores dagligdag. Vi har en lang række kemikalier, som undersøgelse på undersøgelse gør rede for er mere eller mindre farlige for slet ikke at tale om de interaktioner mellem stoffer, som i sig selv ikke er farlige, men som er det sammen.

Der er god grund til at se på et stof som bisfenol-A. Stoffet er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og findes på EU’s liste over stoffer, som anses for at have hormonforstyrrende effekter. Bisfenol-A findes i rigtig mange af de ting, vi omgiver os med i det daglige, ikke kun sutteflasker, men andre vandflasker, beholdere, sportsudstyr osv. osv. Det indgår i produktionen af klare plastikker, som findes i rigtig mange produkter.

Der er generelt stor uenighed om, hvor grænsen går, for at indtaget af bisfenol-A gennem det, vi spiser, er skadeligt. På en konference, som er omtalt i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og som også andre af ordførerne i dag har nævnt, nemlig den i Berlin i foråret 2009, var konklusionen, at der er stor uenighed om niveauet af og kilderne til påvirkning af bisfenol-A. Derfor blev - og er -anbefalingerne da også at anvende forsigtighedsprincippet.

I Det Radikale Venstre mener vi, at forsigtighedsprincippet bør være gældende, hvor der er tvivlsspørgsmål, og det er der sandelig i det her tilfælde. Dette stof, bisfenol-A, kan være kræftfremkaldende, det kan være skyld i udviklingen af ADHD hos børn, det kan være skyld i en forringet sædkvalitet hos mænd og meget, meget mere ubehageligt. Der er alt for meget på spil i befolkningssundheden til, at vi kan tillade os at overhøre de advarsler, der er fremme.

Det er klart, at vi ikke kan være tjent med at være omgivet af stoffer som det her i dagligdagen. En ting er, at vi voksne er det, men børnene er yderligere udsatte i deres opvækst for hormonforstyrrende stoffer. Det skulle være en menneskeret at være fri for det. Nu har vi endelig fået arbejdet os væk fra at være udsat for røg i vores omgivelser. Det er på tide, at vi også bliver fri for at være i forbindelse med stoffer, som vi kan have mistanke om har sådanne effekter som bisfenol-A har.

Vi i Det Radikale Venstre er medforslagsstillere, og vi er derfor for B 42.

Tak til ordførerne. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Jeg skal starte med at takke for en, synes jeg, langt hen ad vejen god og udbytterig diskussion. Det er jo rigtigt, som Dansk Folkepartis ordfører nævnte i sit indlæg, at der findes en række undersøgelser, som ikke alle sammen når frem til præcist det samme resultat. Jeg tror heller ikke, vi skal forvente, at det bliver sådan i fremtiden, altså at vi kan træffe beslutning på baggrund af, at der kun findes én videnskabelig sandhed på det her område. Jeg tror, at der vil blive ved med at være faglig uenighed, og derfor opfattede jeg det også som en fortalelse, da fødevareministeren kom til at sige, at forudsætningen for, at hun kunne gribe ind, var videnskabelig enighed. I virkeligheden mente fødevareministeren vel bare, at EFSA skal sige et eller andet ganske bestemt, og så følger vi det.

Der tror jeg at det er meget klogt, at vi erkender, at den europæiske fødevaremyndighed ikke bare er et videnskabeligt center for den højeste sagkundskab, men også et center, som forholder sig til en politisk-økonomisk virkelighed, og som derfor indimellem når frem til nogle andre konklusioner end dem, som andre forskere, som er i andre situationer, når frem til, og måske også i virkeligheden kan påvirkes af den debat, der foregår i vores samfund.

Det er jo ikke sådan, at vi kommer med et forslag om forbud mod bisfenol-A i en række produkter, uden at det baserer sig på viden, som findes, men det er klart, at når vi har lavet det her forslag, er det, fordi vi vælger at sige, at vi ikke vil løbe nogen unødvendig risiko. Hvis nu bisfenol-A var et fuldstændig uundværligt produkt, som man slet ikke kunne klare sig uden, så kunne det godt være, at snittet ville være et andet sted. Men i dag må vi sige, at man kan klare sig uden, og vi må sige, at vi ved, at det er skadeligt. Der er lidt uenighed om, hvor store mængder der skal til, før det for alvor er skadeligt, og vi ved, at det er særlig skadeligt for små børn.

Derfor er jeg meget glad for, at vi i dag i hvert fald også kunne konstatere, at der er et flertal i Folketinget, som synes, at vi i den her folketingssamling – altså inden sommerferien – har brug for at foretage os et eller andet i forhold til de 0-3-årige. Hvor langt vi så kan komme med resten af vores forslag må vi jo se på.

Jeg har det jo sådan, at når jeg fremsætter forslag, er det altid med udgangspunkt i, at det hele skal vedtages, men det er også en af de erfaringer, jeg har gjort mig i et efterhånden langt liv, at det er sjældent, at de forslag, jeg fremsætter, bliver vedtaget første gang, de bliver fremsat. Vi kom et lille stykke ad vejen før sommerferien, og vi kan komme et længere stykke ad vejen nu, og det synes jeg bare er positivt.

På den anden side er det da fuldstændig klart, at hvis der kommer videnskabeligt bevis for, at bisfenol-A er fuldstændig uskadeligt – altså, hvis det lige pludselig bliver bevist – så vil vi selvfølgelig trække forslaget tilbage. Det tror jeg da godt jeg kan love på forslagsstillernes vegne.

Det her handler grundlæggende om to ting, som jeg synes er vigtige at få nævnt. Der har været mange, som har været inde på problemerne med bisfenol-A, men det drejer sig i virkeligheden om to ting, som jeg synes er meget afgørende, når vi diskuterer politik, både når vi diskuterer sundhed og fødevaresikkerhed, og når vi diskuterer vores forhold til EU.

For det første at vi siger: Jamen det er faktisk vores opfattelse, at vi nogle gange beslutter os til, at vi vil tillægge sundheden og miljøet en større vægt end hensynet til det indre marked. I nogle tilfælde vil vi sige, at det godt kan være, at producenter osv. siger, at de i grunden ifølge det indre marked har ret til at sælge nogle produkter og producere nogle varer, indtil det endegyldigt er blevet sådan bevist, at EFSA, den europæiske fødevaremyndighed, anerkender, at det er farligt.

Over for det kan vi sige: Jamen der findes også den politiske realitet, at vi indimellem siger, at vi ikke vil acceptere nogle risici, som vi synes er for store. Når vi diskuterer EU’s forsigtighedsprincip har jeg jo tit fornemmelsen af, at forsigtighedsprincippet forsvinder fuldstændigt mellem fingrene på os. Vi har sådan set i Enhedslisten overvejet – og vi arbejder stadig væk med det – at fremsætte et beslutningsforslag, der konkretiserer, hvordan man kan forstå forsigtighedsprincippet. For vi synes, at som det er nu, bliver det jo sådan set aldrig anvendt, fordi man altid finder en eller anden undskyldning for, at det ikke kan bruges. Men i udgangspunktet handler det altså om at sige: Jamen indimellem træffer vi altså en beslutning om, at vi synes, man skal bruge forsigtighedsprincippet og tage hensyn til nogle risici, som vi ved er store, og som vi ved, at hvis det er rigtigt, at de er der, har meget alvorlige konsekvenser, og at vi så handler.

Det andet, som jeg også synes er vigtigt, og som selvfølgelig også har med EU-debatten at gøre, er, om Danmark ikke bør have en offensiv politik i forhold til EU. Bør det ikke være sådan, at vi klart og utvetydigt melder ud til EU, at vi vil have lavet nogle ting om, og bør det ikke være sådan, at vi indimellem også bruger den metode til at lægge et politisk pres på Kommissionen, når det drejer sig om, hvad der foregår i de andre EU-lande, og at vi i Danmark siger: Nu gennemfører vi det her, og så må vi jo se, om der er nogle, der har lyst til at gøre det til en sag for EU at tvinge danske forbrugere til at købe bisfenol-A-produkter, fordi man ikke har nogen mulighed for at fravælge dem. Den situation synes jeg er meget vigtig at holde fast i, altså at vi indimellem gør det.

Det er klart, at man selvfølgelig kan påstå, at Enhedslisten bare er glad for det her, fordi det kan skade EU, men jeg synes altså faktisk, at det er de EU-tilhængere, som bruger EU-kortet til at forhindre det her beslutningsforslag i at blive vedtaget, som skader EU allermest. Og tak for det! For pointen er jo, at det her er et forsøg på ligesom at sige, at uanset om man nu grundlæggende set er positiv eller negativ over for EU-medlemskabet, kan man altså godt stå for en offensiv politisk linje, som også udfordrer EU indimellem.

Det er jeg faktisk meget, meget glad for at de øvrige oppositionspartier er med på, og de redegør jo på udmærket vis for, at det passer fint sammen med deres i øvrigt uforståeligt venlige holdning over for EU. Så er det selvfølgelig også positivt, at Dansk Folkeparti grundlæggende er enigt i, at vi kan betræde den vej, og så må vi jo indimellem, når beslutningsforslagene skal igennem Folketinget her for at få et flertal for dem, lave lidt om på dem i afslutningsfasen. Det har vi gjort før, og det er vi selvfølgelig også indstillet på at gøre her, så derfor håber jeg da, at vi frem til sommerferien kan få det her beslutningsforslag til at antage en sådan form, at vi kan få det vedtaget. Det synes jeg der er blevet skitseret nogle muligheder for i dag, og dem vil vi arbejde videre med.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Der er ikke mere at foretage i dette møde.

Folketingets næste møde afholdes tirsdag den 1. december 2009, kl. 13.00.

Jeg henviser til den dagsorden, der er opslået i salen. Og jeg skal i øvrigt henvise til den omdelte ugeplan.