Det sidste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 48:

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for vanvidskørsel.

Af Kim Christiansen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.11.2009).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Efter beslutningsforslaget skal regeringen fremsætte et lovforslag, som skærper straffene for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Nærmere bestemt skal straffen for uagtsomt manddrab udgøre mindst halvdelen af strafferammen, dvs. mindst 4 års fængsel, og straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse skal udgøre mindst en femtedel af strafferammen, dvs. 1 år og 7 måneders fængsel, hvis forholdene er begået i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel og der ikke foreligger særlige formildende omstændigheder.

Som baggrund for forslaget har forslagsstillerne henvist til en række domme, hvor strafudmålingen efter forslagsstillernes opfattelse ikke afspejler den krænkelse af offeret, der er sket. På baggrund af praksisgennemgang har forslagsstillerne desuden anført, at der synes at have indsneget sig en slags strafmaksimum på 2½ års fængsel i sager om uagtsomt manddrab i forbindelse med såkaldt vanvidskørsel.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen ser med den allerstørste alvor på den slags forbrydelser, som beslutningsforslaget handler om. Det er fuldstændig uacceptabelt, når almindelige lovlydige borgere mister livet eller førligheden eller oplever det tragiske tab af et familiemedlem, fordi andre groft tilsidesætter både færdselslovens regler og hensynet til disse medmennesker.

Derfor er det regeringens helt overordnede intention, at trafikanter, der på baggrund af spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel ender med at dræbe eller lemlæste andre, altså skal mødes med nogle endnu mere markante og konsekvente sanktioner end i dag. Derfor har vi også fremsat et sådant forslag. Vi har lanceret en sikker trafikpakke, som blev lanceret for 2-3 måneder siden, som indeholdt lige netop nogle af de skærpelser, som vi diskuterer her i dag.

Vi præsenterede det også allerede i lovprogrammet, hvor vi sagde, at vi i det her folketingsår ville fremsætte et lovforslag, der bl.a. havde til formål at skærpe straffene på de områder, der er nævnt her og nu.

Jeg vil senere vende tilbage til de enkelte elementer i de strafskærpelser, som regeringen vil lægge op til på området. Først vil jeg dog knytte nogle bemærkninger til de strafskærpelser, som foreslås i beslutningsforslaget.

Hvis jeg forstår forslagsstillerne ret, er det tanken, at der i forbindelse med uagtsomt manddrab, i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel indføres en slags minimumsstraf i normaltilfælde på 4 års fængsel. Så nævnes det direkte i forslaget, at straffen skal kunne nedsættes, hvis der foreligger formildende omstændigheder, så det er altså ikke et minimumsstrafforslag, som forslagsstillerne her fremsætter, i hvert fald ikke ifølge bemærkningerne. Omvendt må forslaget også indebære, at straffen skal kunne forhøjes, hvis der er tale om grove tilfælde. Som jeg forstår forslaget, vil straffen altså i de groveste tilfælde kunne komme op på et noget højere niveau end 4 års fængsel.

Der henvises også til et par konkrete sager om økonomisk kriminalitet i forhold til de strafferammer, der har været. Jeg tror, det kan være vanskeligt at sammenligne personfarlig kriminalitet med økonomisk kriminalitet.

Hvis jeg sådan kigger på selve det konkrete her i forhold til det uagtsomme manddrab og i forhold til kørslen, er det vores opfattelse, at vi bliver nødt til at komme med nogle markante strafskærpelser, som batter noget, og som sender det signal, at vi ikke vil acceptere hensynsløs vanvidskørsel ude i trafikken.

Derfor kom vi også med det forslag for nogle måneder siden, at vi lavede en samlet palet af initiativer: strafskærpelser over hele linjen, mulighed for, at man kan få installeret alkolåse i bilerne, alkoholbehandling efterfølgende. I det hele taget var det en bred palet af initiativer, som skulle være med til at sørge for, at folk ikke kører spirituskørsel og vanvidskørsel ude på landevejene. Vi vil også konfiskere bilerne hurtigere, og vi tager kortet ubetinget hurtigere fra dem, som kører vanvidskørsel eller spirituskørsel.

I forhold til sagerne om uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse lægges der op til ganske markante strafskærpelser. I regeringens forslag skal strafskærpelserne ikke kun ramme trafikanter, der kører i spirituspåvirket tilstand eller i øvrigt kører særlig hensynsløst. Også folk, der kører under påvirkning af narko eller medicin, vil udtrykkelig blive ramt af regeringens foreslåede skærpelser.

Det er hensigten med det kommende lovforslag, at straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel eller særlig hensynsløs kørsel skal forhøjes med ca. 50 pct. i normaltilfælde. Samtidig vil regeringen lægge op til noget nær en fordobling af det nuværende strafniveau i de groveste tilfælde af uagtsomt manddrab. Her taler vi altså netop om den slags sager, hvor der – som forslagsstillerne er inde på – i dag udmåles straffe på 2½-3 års fængsel. Med regeringens forslag vil det blive forudsat, at straffe i den slags sager fremover skal være på fængsel i op til 5 år.

I sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse vil regeringen lægge op til, at straffen skal skærpes fra 2-5 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i normaltilfælde, hvis forholdet er begået i forbindelse med spirituskørsel, narkokørsel eller særlig hensynsløs kørsel. I de groveste tilfælde vil straffen, som i dag ligger på op til 8-10 måneders fængsel, også skulle op på et noget højere niveau.

Som det fremgår, er de straffe, som regeringen foreslår anvendt på området, meget konsekvente. De vil kunne mærkes. Der skal altså ikke herske tvivl om, at regeringen er af den opfattelse, at vanvidskørsel er fuldstændig uacceptabelt.

Af de grunde, jeg har været inde på – ikke mindst, at regeringen selv har fremsat forslagene for nogle måneder siden – kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslaget, men vi er helt enige i, at der er behov for tiltag mod vanvidskørsel. Derfor kommer der også et lovforslag på området fra regeringen. Vi skal have sendt det i høring hos de relevante myndigheder og organisationer, og de input, der kommer i den forbindelse, vil naturligvis indgå i de videre overvejelser. Når forslaget bliver fremsat i Folketinget, får vi lejlighed til igen at drøfte spørgsmålet om strafskærpelser på området, og jeg håber, at vi kan nå en fælles løsning på dette vigtige område.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det, og tak for ministerens tilkendegivelse. Jeg vil godt rose ministeren for de mange gode tiltag og for også at lytte til de mange ønsker, som Dansk Folkeparti har haft til skærpelser på det her område.

For lige at rette en lille misforståelse: Der er altså tale om minimumsstraffe; det er i hvert fald ment som minimumsstraffe. Så kan man jo tolke på forslaget, som man vil, men hvis vi nu slår fast, at det, Dansk Folkeparti ønsker, er minimumsstraffe, vil jeg bare have, at ministeren skal bekræfte over for mig, at det ikke er et element i den pakke, som ministeren er kommet med, nemlig tryg trafik-pakken.

Justitsministeren.

Det er rigtigt, for vi er imod minimumsstraffe på nuværende tidspunkt. Vi har bedt et udvalg om at se på konsekvenserne af minimumsstraffe, men vi har sagt i vores tryg trafik-pakke, at vi eksempelvis i de særlig grove tilfælde vil forhøje normalstraffen, som i dag går fra 2½ til 3 års fængsel – den vil vi sætte op til 5 års fængsel. Derfor er det også interessant at høre forslagsstillerne sige her, at det handler om minimumsstraf. Sådan har jeg ikke læst det, men det må forslagsstillerne jo selvfølgelig selv tolke, og det er da også en god oplysning at få for Folketingets partier.

Hr. Kim Christiansen.

Tak. Det, jeg bare lige skal have præciseret her, er det med, at ministeren lægger op til strafskærpelse. Er det så nærmest ment som en henstilling til domstolene om at udmønte hårdere straffe? Det kan vel aldrig være andet end en hensigtserklæring, i og med at domstolene agerer frit inden for en straframme. Når man ikke vil acceptere minimumsstraffe, må man jo give domstolene den frihed til at agere. Men jeg kan så forstå, at ministeren gerne vil pålægge domstolene højere straffe end det, der er tilfældet i dag.

Ministeren.

Regeringen er af den opfattelse, at der er behov for markant skærpede straffe på hele trafiksikkerhedsområdet. Derfor lancerede jeg i slutningen af september tryg trafik-pakken, som indebærer markant skærpede straffe for hensynsløs kørsel, for spirituskørsel, for alle former for uagtsomhed i det hele taget ude på landevejene. Det skriver vi ind i bemærkningerne til lovforslaget, og det vil sige, at vi vil få forhøjet strafniveauerne; normalstraffene vil blive forhøjet som følge af regeringens forslag.

Tak til justitsministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Karsten Nonbo.

Der er ingen tvivl i Venstre om, at vi har brug for strafskærpelser i forbindelse med færdselslovovertrædelser. Derfor fremlægger regeringen her efter nytår netop en pakke, hvor straffene bliver skærpet. Det centrale i det er at få skærpet straffene, før det går galt, altså at få forebygget nogle af de færdselsuheld, der sker. Det kan man eventuelt gøre ved at gå ind og give højere bøder for trafikfarlige forseelser, således at borgeren, når borgeren kører på vejene, ved: Hov, nu kører jeg til 1.500 kr. – eller: Nu kører jeg til 5.000 kr. Det må jeg hellere lade være med, for det kan gå galt. Desværre er det mange gange den egoisme, der skal til, frem for hensynet til andre mennesker.

Når jeg så læser Dansk Folkepartis beslutningsforslag, kan jeg altså ikke se andet, end at der står, at straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel skærpes, medmindre, står der så, formildende omstændigheder gør sig gældende – altså minimumsstraf, medmindre formildende omstændigheder gør sig gældende.

Nu husker jeg knivloven, hvor vi andre jo snakkede om 7 dage, og hvor Dansk Folkeparti snakkede om 30 dage. Da var der en retsordfører, der stod og hældte vand ud af ørerne og sagde: Jah, det var ikke det, der var meningen med lovforslaget. Jeg skal så spørge nu: Hvad med den unge pige, der med en promille på 0,55 ved et uheld kommer til at køre en cyklist ihjel – er det så særlig formildende omstændigheder, eller er det 4 år direkte i fængsel? Det kunne egentlig være sjovt at høre. For spirituskørsel er spirituskørsel; vi har afskaffet begrebet promillekørsel. Før i tiden hed det promillekørsel fra 0,5 til 0,8 og så derefter spirituskørsel. Nu er det altså spirituskørsel fra 0,5, og i forslaget står der spirituskørsel; det vil sige, at der efter forslaget formentlig ikke er nogen formildende omstændigheder, hvis promillen er 0,52 eller noget i den stil.

Men ellers vil jeg da sige, at beslutningsforslaget lægger op til en strafskærpelse, og bortset fra spørgsmålet om minimumsstraf, hvor vi ikke er enige, er vi enige i, at der skal en strafskærpelse til. Det, vi så også gerne vil have med, som ikke er med i det her beslutningsforslag, er en skærpet straf for narkokørsel, kørsel under påvirkning af hash, manglende søvn eller medicin. Det kommer med i det forslag, der er på vej fra justitsministeren. Personligt så jeg også gerne, at vi skruede op for brugen af varetægtsfængsling i de sager, hvor der er forvoldt betydelige legemsskader på folk i trafikken. Det er en ting, vi kan vende tilbage til i forbindelse med det forslag, der kommer her til foråret.

Men intentionerne er jeg enig i, og der kommer noget fra regeringen. Men det, der ligger her, kan vi altså ikke tiltræde fra Venstres side, og jeg er egentlig i tvivl om, om Dansk Folkeparti selv kan tiltræde det, når de pludselig står med en sag af kød og blod, hvor der er en eller anden, som – igen, ligesom det var tilfældet med knivloven – bliver ramt ret hårdt. For 4 år er altså lang tid at sidde inde, hvis man med en promille på 0,52 har været involveret i et færdselsuheld, som man måske ikke engang er skyld i. Dette ikke være sagt for overhovedet at forsvare en promille på 0,52, for det er for meget at køre med i blodet, og det er det, vi skal til livs. Men 4 års fængselsstraf som minimumsstraf tror jeg ikke lige er det instrument, vi skal trække på.

Så Venstre kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

Baggrunden for det her beslutningsforslag er naturligvis de seneste års stigende antal af trafikulykker, som udløses af en kombination af høj hastighed, spiritus og umoden kørsel i trafikken. Naturligvis er det, som forslagsstillerne kalder vanvidskørsel, ikke noget at spøge med. Det dækker over hasarderet, uansvarlig, ukontrolleret og farlig bilkørsel, hvor bilisten oven i købet ofte er påvirket af stoffer eller alkohol – i nogle tilfælde, og det er faktisk mange gange de allerværste, har føreren slet ikke noget kørekort.

Vi er i Socialdemokratiet fuldkommen enige i, at disse bilisters adfærd skal fordømmes; det er en fuldstændig gal adfærd. Vi er til gengæld også opmærksomme på, at det allerede er strafbart at færdes i trafikken på den her hensynsløse måde, og vi vil også gøre opmærksom på, at vi parallelt med dette forslag behandler justitsministerens lovpakke med højere strafferamme for spiritus-, narkotika- og vanvidskørsel. Den pakke er ministeren og hans støtteparti jo allerede enige om, så dette forslag må være udtryk for, at man ikke var ganske tilfredse med det, man kunne få i Justitsministeriet. Jeg forstår det sådan set slet ikke, for lovpakken indeholder mange skærpelser af straffelovens bestemmelser om groft hensynsløs kørsel. Men det må jo være en sag mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Ministeren foreslår i flere tilfælde strafferammen fordoblet, og samtidig ønsker han at indføre en alkolås for bilister, som har en dom for spirituskørsel. Som det også vil være bekendt, vil justitsministeren bl.a. stille som betingelse for at få kørekortet tilbage efter en dom, at bilisten går i alkoholbehandling og i 2 år får sat en alkolås i bilen, således at bilisten er afskåret fra at starte sin bil i påvirket tilstand.

Socialdemokraterne vil også have straffen skærpet, for der er alt for mange tragiske følger af de hasarderede kørsler, og jeg vil påpege, at vi ønsker alkolåsen installeret som standard i alle nye biler samt taxaer og busser. Derfor vil jeg nøjes med at sige, at Socialdemokraterne vil lægge mest vægt på at drøfte justitsministerens samlede lovpakke i stedet for et enkelt initiativ som her fremlagt. I og for sig burde initiativet og beslutningsforslaget her være helt overflødigt.

Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget, som det er fremsat her.

En kort bemærkning fra hr. Kim Christiansen.

Tak for det. Ja, man kan jo altid have en holdning til, hvad der er overflødigt her i salen; det kunne jeg såmænd også godt af og til komme med nogle synspunkter om. Det vil jeg undlade i dag og så sige, at vi jo er fuldstændig enige i alle de her gode tiltag, der er, med alkolåse osv.

Når vi fremsætter det her, er det, fordi der ikke er et eneste sted i den her lovpakke, hvor strafferammen bliver udvidet. Der er jo ikke tale om at udvide strafferammen, som hr. Flemming Møller Mortensen påstår. Nej, der er nogle hensigtserklæringer om, at domstolene skal udmønte nogle strengere straffe. Det kan vi så håbe på at de gør.

Vi vil så gerne komme dem en lille smule i forkøbet og, kan man sige, indsnævre deres råderum en smule ved at sætte det element ind, som nemlig mangler i ministerens lovforslag: at der er en minimumsstraf for at foretage de her vanvittige øvelser ude på vejene. I den sammenhæng vil jeg da gerne lige høre hr. Flemming Møller Mortensen, om ikke det er korrekt, at der ikke er tale om en udvidelse af strafferammen.

Ordføreren.

Der er to ting, jeg gerne vil kommentere over for ordføreren. Den ene er, at jeg på samme måde som justitsministeren har tolket beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti som et forslag, hvor det ikke drejede sig om minimumsstraffe.

Dernæst vil jeg gerne sige, at det, jeg jo kan se at justitsministeren lægger frem i sin lovpakke, er, at maksimumstraffen for trafikdrab skal skærpes fra 2½ til 5 års fængsel, og at straffen for hensynsløs kørsel skal op fra 10-14 dages fængsel til 30-40 dages fængsel. Det er blot nævnt som et par eksempler på, hvad vi fra socialdemokratisk side vil bruge vores energi på, når høringssvarene er inde og vi får lovforslaget fra justitsministeren.

Hr. Kim Christiansen.

Nu har jeg sådan gentagne gange sagt, at vi i det her beslutningsforslag – og jeg skal beklage, hvis der er en uheldig formulering i det – taler om minimumsstraffe. Kan hr. Flemming Møller Mortensen ikke bekræfte mig i, at strafferammen er 8 år, uanset om man står på talerstolen og taler om 2 år eller 5 år? Strafferammen er 8 år, det er vi enige om, ikke?

Ordføreren.

Jo, det er vi enige om, og jeg skal også i den sammenhæng sige, at Socialdemokraterne ikke går ind for minimumsstraffe. Når tolkningen for mit vedkommende er, som den er, er det, fordi der i formuleringen i beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti står, at det skal gælde, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, og det plejer normalt at være den formulering, man bruger, når det ikke drejer sig om en fast minimumsstraf.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, hr. Kristen Touborg.

Da SF's ordfører på området, fru Pia Olsen Dyhr, ikke har mulighed for at være til stede i øjeblikket, skal jeg på hendes vegne fremføre SF's synspunkter.

Dansk Folkeparti og SF har det tilfælles, at vi begge er meget opmærksomme på spørgsmålet om vanvidsbilister. Men her hører enigheden så også op, for mens Dansk Folkeparti er optaget af symbolpolitikken og af at lege dommer på vegne af dommerstanden, er vi i SF mere optagede af at løse de faktiske problemer. I SF ønsker vi at bruge de redskaber, som vi ved har en klar effekt. Og det primære virkemiddel er konfiskation af bilen, for vi ved, at de, der kører vanvidskørsel, også er de typer, der opfatter deres bil som en forlænget del af deres egen krop, så ved at fjerne bilen, rammer vi dem direkte i solar plexus og slår dem ud. Samtidig er det jo oplyst, at de uden bilen så heller ikke kan gentage den form for vild kørsel.

Dansk Folkepartis forslag fokuserer på strafudmålingen, indførelse af en minimumsstraf på 4 år, men i SF tvivler vi på, at det vil løse problemet. De typer, der kører vildt, tjekker jo nok ikke strafferammen, før de sætter sig ind i bilen. Der skal andre boller på suppen, og der skal sættes hårdt ind over for bilister, der kører vildt i trafikken. Men vi ønsker en fastholdelse af en tredeling af magten, hvor domstolene er den dømmende magt, og derfor kan vi ikke støtte forslaget. Men der skal som sagt ske noget.

Vi vil gerne have, at følgende bliver indført: Automatiske fartkontrolmålere, der både måler øjeblikshastighed og gennemsnitsfart over længere distancer, skal placeres ved alle relevante steder i landet; der skal ske en reduktion af hastighedsgrænser fra 50 km/t. til 40 km/t. i tæt bebyggede områder; og der skal indføres obligatorisk ulykkesinformation samt fartdræberinformation i pensum for teoriundervisningen. De 15-24-årige, der dømmes for vanvidskørsel, altså i bil, på motorcykel eller på knallert, skal idømmes samfundstjeneste, f.eks. i form af at rydde op efter trafikulykker og/eller arbejde på traumecentre. Når en bilist frakendes kørekortet på grund af spritbilisme, skal politiet samtidig gives beføjelser til at kunne konfiskere førerens bil. Alle med en dom eller et klip i kørekortet for spritkørsel inden for de senere år skal have installeret en alkolås i deres bil. Vi vil gerne bruge hele paletten af muligheder, men det skal være de forslag, som vi reelt tror på vil ændre adfærden, og ikke bare symbolpolitik, som er det, Dansk Folkepartis forslag dækker over.

Vi kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Se, i forhold til vanvidskørsel har denne regering jo allerede skærpet strafudmålingerne – forstået på den måde, at før denne regering trådte til, var straffen jo groft sagt udmålt i måneder ved uagtsomt manddrab i trafikken. Det er heldigvis blevet ændret, så vi i dag udmåler straffen i år, når der skal ske strafudmåling i forhold til vanvidskørsel.

Men desværre må vi også konstatere, at der stadig væk er nogle, der kører helt vanvittigt i trafikken, som ikke respekterer andre trafikanter, og som ser stort på de risici, de skaber for andre trafikanter. Derfor har vi fra konservativ side, naturligvis i et godt samarbejde med regeringen, sørget for at sætte det her på dagsordenen og sørget for at italesætte lige præcis de trafikanter, som udgør den allerstørste ikke bare risiko, men også utryghedsskabende faktor i trafikken. Det er nemlig dem, der kører fuldstændig vanvittigt derude, dem, der kører påvirket af spiritus eller narkotika, som udgør en meget stor fare, og som skaber meget stor utryghed ved deres adfærd i trafikken.

Derfor har regeringen jo besluttet sig for det, som også fremgår af regeringens lovkatalog – det kan være, Dansk Folkeparti har behov for at skrive yderligere forslag af efter lovkataloget, men det er jo ligesom at sparke en åbentstående dør ind, og det må være en lidt tom fornemmelse, når man sætter foden på og opdager, at der slet ikke er nogen dør, der er ikke nogen forhindringer, man kan gå lige ind. Altså, det står i regeringens lovkatalog, at man har tænkt sig at komme med noget her, en stor tryghedspakke, som bl.a. handler om markante strafskærpelser, højere straffe, hurtigere konfiskation af køretøjer og skærpelse af reglerne for frakendelse af kørekort ved netop uagtsomt manddrab eller uagtsom legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel, narkotikakørsel og hensynsløs kørsel.

Derfor kommer der forslag på dette område, og netop fordi der er noget på vej, kan vi ikke støtte beslutningsforslaget her. Man kan sige, at selv om vi kunne stå inde for alt, hvad der står i beslutningsforslaget – det kan vi så ikke, men hvis vi kunne – ville det slet ikke give nogen mening at vedtage beslutningsforslaget her. På det tidspunkt, hvor vi når frem til en eventuel andenbehandling af beslutningsforslaget, har regeringen allerede fremsat sit lovforslag, og derfor er det ganske overflødigt. Men det er da skønt, at vi får debatten, og det er da dejligt, at vi får muligheden for at præcisere, at regeringen naturligvis også på dette punkt er forrest i førerfeltet.

Tak til ordføreren. Så bliver det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Da den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær, ikke kan være til stede, er det mig, der skal gøre rede for De Radikales holdning til forslaget her.

Vi siger nej, fordi vi er imod minimumsstraffe. Vi har også opfattet det sådan, at det er minimumsstraffe, det drejer sig om, og det er vi principielt imod.

Når det så er sagt, mener vi også, at de forbrydelser, som det jo er at køre i spirituspåvirket tilstand eller påvirket af andre stoffer eller køre vanvidskørsel og på den baggrund forårsage uagtsomt manddrab, skal straffes hårdt. Det mener vi også i Det Radikale Venstre, for det er fuldstændig uacceptabelt og et forfærdeligt fænomen i vores samfund nu om dage. Men vi mener, at straffen skal ses i sammenhæng med andre straffe, og vi vil derfor med det som udgangspunkt se på regeringens forslag, når det kommer.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Liberal Alliance, hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det er jo meget interessant, som de forskellige forslag i dag kædes sammen i forskellige mønstre. Først havde vi to forslag, som på hver sin måde handlede om brændemærkning, og det andet brændemærkningsforslag har det tilfælles med forslaget her, at det i virkeligheden er en i hvert fald næsten gennemførelse af en politik, som regeringen allerede har planlagt at foretage. Men sådan er der så meget.

Vi er sådan set åbne over for i Liberal Alliance, at man kan gribe mere ind i forhold til såkaldt vanvidskørsel. Jeg tror ikke, der er nogen af os, der ønsker at blive offer for hensynsløs kørsel og dermed få ændret vores eller vores families livsbane fuldstændig, enten ved invaliditet eller eventuelt dødsfald i familien.

Jeg har forstået det sådan, at regeringen vil fremlægge en pakke på netop dette område, og at den vil komme engang i det nye år i form af lovforslag og den slags. Når vi ser på beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, kan vi se, at bestemmelserne skal have virkning fra den 1. januar 2011, og det er vel så heldigt, at selv med den behandling, der nu skal være her i Folketinget, vil det vel kunne lade sig gøre, at regeringens forslag vil kunne virke inden den 1. januar 2011. Det må jo om ikke andet kunne glæde forslagsstillerne.

Med hensyn til det med minimumsstraffe må jeg sige, at jeg har læst forslaget på samme måde, som jeg også opfattede at Venstres ordfører, hr. Karsten Nonbo, har læst det, altså at der er tale om minimumsstraffe. Jeg lytter naturligvis til justitsministeren, især når han har talt med sine jurister i Justitsministeriet, og derfor må vi jo også forholde os til, at det skal der ikke helt konkret være i dette tilfælde. Derfor slipper forslagsstillerne for at høre en lang gennemgang af, hvad vi i Liberal Alliance generelt mener om minimumsstraffe, og hvad vi allerede har set de kan medføre i forhold til knivloven og lignende.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kim Christiansen.

Jeg vil indledningsvis selvfølgelig takke ministeren for den lovpakke, som er fremsat. Jeg har ikke på noget tidspunkt været ude at kritisere nogen af de tiltag, der er i lovpakken. Jeg synes, der er mange gode og fornuftige tiltag i den, men det er bare ligesom ikke rigtig det, det handler om i dag. Det handler om, at det element, der mangler i den lovpakke, der kommer om kort tid, jo netop er det med, at der skal være nogle minimumsstraffe. Det kan man så have en holdning til, i Dansk Folkeparti synes vi, at der skal være minimumsstraffe, og det er der så andre, der ikke synes.

Jeg har ellers hørt i hvert fald et af regeringspartierne udtale, at det kunne være en rigtig god idé på det her område, men det er jo, når vi alle sammen står der, hvor kameraerne snurrer og der lige er slået endnu et menneske ihjel. Så er der jo ingen grænser for politikernes velvillighed, for så er der jo en lille smule pr-værdi i det. Så kan det godt harme en en lille smule, at man ikke vil sætte handling bag sine ord, når man står her i salen.

Hr. Kristen Touborg talte om symbolpolitik. Jeg er glad for, at hr. Kristen Touborg fik mulighed for at repetere hele SF's trafikpakke fra i sommer. Der var for så vidt ikke noget nyt under solen, og jeg er enig i langt det meste af det. Det, det bare handler om, er, at her manglede der også det element, der hedder minimumsstraffe.

Hr. Tom Behnke talte om en åben dør, men det er jo ikke en åben dør, når vi fremsætter et manglende element i det, som regeringen vil. Med hensyn til at regeringen er i førerfeltet, er det da dejligt, når den er det, men jeg skal bare lige gøre opmærksom på, at den en gang imellem er nødt til at bede Dansk Folkeparti om også at køre helt over målstregen. Man skal jo kunne tælle til 90 herinde.

Det kan godt være, at minimumsstraffe ikke bliver et element, og der er meget, der tyder på, at det er der ikke et flertal for. Men jeg er da trods alt glad for de mange tilkendegivelser, og jeg er under alle omstændigheder også glad for debatten. Det er godt, at vi får fokus på det her, og jeg glæder mig meget til at arbejde videre med den lovpakke, der nu også kommer fra justitsministeren.

Jeg er også glad for, at ministeren tilkendegiver, at han ved at undersøge konsekvensen af eventuelle minimumsstraffe. Jeg opfattede ministerens svar sådan, at det eventuelt kunne være et element, man kunne arbejde med fremadrettet. Det kan være fint at konfiskere et køretøj, når der er sket sådan en ulykke, men desværre er det jo bare sådan i dag, at man kan købe et nyt på relativt kort tid over internettet, og så er man kørende igen, kørekort eller ej. Her har vi også talt om sådan noget som objektivt ansvar, som vi gerne ville have haft med i det her, men det er så i et andet forslag, vi skal fremsætte det.

Der er ikke så meget mere at sige om det. Jeg kan forstå, at man ikke går ind for minimumsstraffe, man går ind for en form for skærpelse, hvis domstolene vil det, og så vil vi som sagt bare gerne have indskrænket det råderum, som domstolene har, en lille smule. Jeg tror nemlig, at efterladte efter ulykkesofre somme tider har meget svært ved at forstå, at det kan være en formildende omstændighed at drikke sig beruset eller oven i købet tage noget narko, før man tager bilen og kører ud og slår andre mennesker ihjel.

Jeg tror, de efterladte indimellem har meget, meget svært ved at forstå, hvor det formildende ligger, når vi har en strafferamme, som går op til 8 år, og man kan nøjes med 10-12 måneders fængsel. Sådanne domme foreligger jo, senest fra Randers, hvor føreren blev idømt 18 måneders fængsel for at slå tre mennesker ihjel. Det er for billigt! Dansk Folkeparti er tilsyneladende det eneste parti her i salen, der synes det, men det må vi så tage til efterretning.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.