B 64 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/4-10 fra Dansk Journalistforbund, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 af 18. maj 2010 fra Folketingets Retsudvalg vedrø-rende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sik-ring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 64):”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. april2010 fra Dansk Journalistforbund, jf. B 64 – bilag 3.”Svar:1.I den i spørgsmålet nævnte henvendelse anfører Dansk Journalistfor-bund bl.a., at ”det bør fremgå af dansk lovgivning, at mulighederne for atafskedige en person på grund af dennes ytringer begrænses af Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om informations- ogytringsfrihed”.Endvidere anføres i henvendelsen, at ”der kan være god grund til at sup-plere den udmærkede sagsbehandling om offentligt ansattes ytringsfri-hed, der udføres af Folketingets Ombudsmand, med en anden og særskiltuafhængig rådgivningsinstans”, der skal ”udstyres med kompetence til atrådgive ansatte, der er i tvivl om lovligheden og rigtigheden i at gå tiloffentligheden med forhold, den pågældende finder er i samfundets inte-resse at få kendskab til, fordi der er tale om uhæderlighed, misbrug afmidler, faremomenter for almenheden o.l.”Desuden foreslås det, at der – som supplement til offentligt ansattes ad-gang til at klage til Folketingets Ombudsmand – for privatansatte opretteset nævn, der kunne placeres i Ankestyrelsen.Endelig anføres, at Dansk Journalistforbund ser frem til at uddybe for-bundets synspunkter under et foretræde sammen med LO, FTF, DM ogTranparency International.2.For så vidt angår forslaget om oprettelse af en nævn vedrørende pri-vatansatte bemærkes, at spørgsmål om privatansattes ytringsfrihed ogmeddeleret henhører under Beskæftigelsesministeriet.Med hensyn til forslaget om oprettelse af en særlig rådgivningsinstituti-on, der skal ”udstyres med kompetence til at rådgive ansatte, der er i tvivlom lovligheden og rigtigheden i at gå til offentligheden med forhold, denpågældende finder er i samfundets interesse at få kendskab til”, jf. oven-for under pkt. 1, kan Justitsministeriet henvise til besvarelsen af 25. maj2

2010 af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til folketingsbeslutning omoprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 64)samt den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende det nævntebeslutningsforslag.3.I forhold til forslaget fra Dansk Journalistforbund om at indføre ensærlig lovregel om, at mulighederne for at afskedige en person på grundaf dennes ytringer begrænses af Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 10 om informations- og ytringsfrihed, bemærkes, atspørgsmålet om en lovfæstelse af gældende regler om offentligt ansattesytringsfrihed var genstand for arbejdet i udvalget om offentligt ansattesytringsfrihed og meddeleret, som regeringen nedsatte i juni 2004. Udval-get, der havde højesteretsdommer Jens Peter Christensen som formand,afgav betænkning nr. 1472/2006 om ytringsfrihed og meddeleret for of-fentligt ansatte i april måned 2006Udvalgets overvejelser og anbefalinger i forhold til det omhandledespørgsmål fremgår af betænkningens side 201 ff. og er sammenfattet så-ledes i betænkningen, side 37 ff.:”2.5.2. Lovfæstelse af de gældende reglerDe undersøgelser, som udvalget har foretaget med henblik på belysningaf de gældende reglers praktiske betydning, efterlader det indtryk, at of-fentligt ansatte generelt er meget tilbageholdende med at ytre sig offent-ligt om emner inden for deres egne fagområder.Ved vurderingen af, om der er behov for en yderligere lovfæstelse af of-fentligt ansattes ret til at ytre sig, er det et centralt spørgsmål, i hvilketomfang der er sammenhæng mellem fraværet af formel lov og det for-hold, at ansatte afstår fra at ytre sig.Det fremstår ligeledes som centralt at foretage en vurdering af, i hvilketomfang en yderligere lovfæstelse på dette område vil kunne have en vej-ledende værdi i relation til fastlæggelse af grænserne for offentligt ansat-tes ytringsfrihed, herunder i hvilket omfang en lovfæstelse må antages atkunne stimulere offentligt ansattes anvendelse af deres ytringsfrihed.Den gældende retstilstand må – for så vidt angår reglernes juridiske ind-hold – efter udvalgets opfattelse i dag siges at være ganske klar.For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang den gældende regule-ringsform eller reglernes juridiske indhold, er medvirkende årsag til, atoffentligt ansatte afstår fra at ytre sig, viser udvalgets undersøgelser, atdet hovedsageligt er andre faktorer – identifikation med arbejdspladsen,fejlopfattelse af loyalitetspligten, frygt for at skabe et dårligt arbejdsklimasamt frygt for karrieremæssige konsekvenser, herunder såkaldt ”skjult”sanktionering – der er afgørende for, at ansatte vælger ikke at ytre sig.3

På baggrund af udvalgets beskrivelse af de gældende regler om offentligtansattes ytringsfrihed samt udvalgets undersøgelser vedrørende reglernespraktiske betydning finder udvalget således ikke at kunne konstatere ensammenhæng mellem fraværet af formel lov og det faktum, at offentligtansatte afstår fra at ytre sig.Udvalget har dog i forbindelse hermed overvejet, i hvilket omfang enlovfæstelse af de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed vilkunne bringe yderligere klarhed vedrørende den gældende retstilstand,herunder i hvilket omfang en sådan lovfæstelse vil kunne have en vejle-dende værdi.Udvalget har i den forbindelse overvejet lovregulering på forskellige ni-veauer.Udvalget har overvejet en lovregulering på et meget overordnet niveau.En sådan lovregulering ville kunne udgøres af en lovbestemmelse, derfastslog, at offentligt ansatte har samme ret som andre borgere til at ytresig som privatpersoner. Hertil skulle knyttes en undtagelsesbestemmelse,hvorefter retten til ytringsfrihed dog kan undergives særlige begrænsnin-ger, i det omfang navnlig hensynet til offentlige myndigheders internebeslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde tilsiger det.Udvalget har endvidere overvejet en lovregulering, der på et mere detal-jeret niveau beskriver de momenter, der ifølge ombudsmandspraksis mv.lægges vægt på ved den konkrete vurdering af, om navnlig hensynet tiloffentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i detenkelte tilfælde kan begrunde begrænsninger i den ansattes ytringsfrihed.Sådanne former for lovregulering ville efter udvalgets opfattelse indehol-de et signal om politisk opbakning til ytringsfrihedsinstituttet i relation tiloffentligt ansatte, ligesom bestemmelsen ville kunne skabe øget opmærk-somhed om offentligt ansattes ret til at ytre sig som privatpersoner. Detkan næppe heller udelukkes, at en sådan lovregulering ville kunne haveen vis positiv indvirkning på myndighedernes forståelse for de ansattesret til at ytre sig som privatpersoner.Det er imidlertid samtidig udvalgets vurdering, at de to skitserede typeraf lovregulering ikke vil give bedre vejledning om reglernes indhold endden nuværende reguleringsform.Det er udvalgets vurdering, at de forskellige hensyn samt den indbyrdesafvejning heraf vanskeligt lader sig præcisere ved skrevne regler, såledesat forståelsen væsentligt lettes i forhold til den nuværende regulerings-form, hvor indholdet af retstilstanden må betegnes som værende ganskeklar. En lovfæstelse af de gældende regler om grænserne for offentligtansattes ytringsfrihed vil således efter udvalgets vurdering ikke – såledessom det er forudsat i beslutningsforslag B 40, der ligger til grund for ud-valgets kommissorium – betyde, at retstilstanden bliver mere ”klar og ty-delig”.Udvalget finder således, at udstedelse af en vejledning, som anbefalet afudvalget, jf. afsnit 2.5.1., udgør det mest velegnede initiativ til at reduce-re den usikkerhed, som eksisterer i praksis vedrørende de gældende reg-lers indhold og rækkevidde. En sådan vejledning vil efter udvalgets op-fattelse være det bedste middel til at opfylde det generelle behov for et4

mere dækkende kendskab til de gældende regler. En vejledning af dennekarakter må også antages at have en betydelig signalværdi og gennem-slagskraft over for de forskellige aktører på området, ligesom en vejled-ning af den pågældende karakter formentlig vil kunne have en vis hold-ningsbearbejdende effekt og dermed medvirke til, at ”skjult” sanktione-ring af offentligt ansattes ytringer undgås.En lovfæstelse af de gældende regler vil derimod efter udvalgsflertalletsopfattelse ikke give bedre vejledning om reglernes indhold end den nu-værende reguleringsform, og udvalgsflertallet har derfor ikke fundet an-ledning til at anbefale en lovfæstelse af de gældende regler om grænsernefor offentligt ansattes ytringsfrihed.”

På denne baggrund fandt flertallet i udvalget (som bestod af samtlige ud-valgets medlemmer med undtagelse af Danske Mediers Forum og DanskJournalistforbund) ikke anledning til at anbefale en lovfæstelse af degældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed.Det nævnte mindretal anbefalede (jf. betænkningen, side 39 ff., 204 f. og208 ff.), at de gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed blevlovfæstet således, at der blev indført en generel bestemmelse i lovgivnin-gen, hvor det bl.a. blev fastsat, at ”ansatte inden for den offentlige for-valtning har som privatpersoner ret til ytringsfrihed”.Regeringen er – som der også blev givet udtryk for i forbindelse med of-fentliggørelsen af betænkning nr. 1472/2006 – enig i de konklusioner oganbefalinger, som udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og med-deleret lagde frem. Det er således regeringens opfattelse, at der ikke ergrundlag for en lovfæstelse af de gældende regler om offentligt ansattesytringsfrihed.