Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

folketingsbeslutning om at give alle borgere samme beskyttelse mod

seksuelle overgreb (B 8):

”Vil ministeren redegøre for forskellene i anmeldelser, dom-me og lovgivning mellem Danmark og Sverige, der belyser,om svenskernes øgede tilbøjelighed til at anmelde voldtægterer en tilfældighed eller om der er gode grunde til at revideredansk lovgivning og/eller tilbud?”

Svar:

Som det fremgår af vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. 747 fra Folke-tingets Retsudvalg (Alm. del – folketingsåret 2008-09), blev der i 2005 iSverige gennemført en reform vedrørende den svenske straffelovs reglerom seksualforbrydelser. Reformen indebar bl.a. en udvidelse af vold-tægtsbestemmelsen i den svenske straffelov, således at kravene til de an-vendte tvangsmidler i forbindelse med opnåelse af samleje blev lempet.Herudover blev voldtægtsbestemmelsen udvidet til at omfatte visse andreformer for seksuel udnyttelse, hvor der ikke nødvendigvis anvendestvangsmidler, f.eks. hvor gerningsmanden skaffer sig samleje ved udnyt-telse af, at offeret på grund af beruselse befinder sig i en hjælpeløs til-stand. Samleje med barn under 15 år betragtes i den svenske straffelovogså som voldtægt (mod barn), uanset om der er anvendt vold eller trus-ler.Svensk lovgivning indeholder således en meget bred definition af vold-tægt, der omfatter en række forhold, som i den danske straffelov er kri-minaliseret i andre bestemmelser end i voldtægtsbestemmelsen i straffe-lovens § 216, herunder § 217 (om samleje opnået ved anden ulovligtvang end vold eller trussel om vold), § 218, stk. 2 (om samleje med enperson, der f.eks. på grund af beruselse er ude af stand til at modsætte sighandlingen), og § 222 (om samleje med barn under 15 år).