Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:

Forslag til folketingsbeslutning om en oplysningspulje om klimaet.

Af Mette Gjerskov (S) m.fl.

(Fremsættelse 10.12.2009).

Forhandlingen er åbnet. Klima- og energiministeren.

Med forslaget B 80 ønsker Socialdemokraterne, at der skal oprettes en pulje på 20 mio. kr. i alt i 2010 og 2011 til oplysning om klimaet. Puljen skal støtte oplysning, kampagner m.v., som skal hjælpe danskerne til at handle klimavenligt, handle baseret på fakta og give dem handlekraften tilbage.

Lad mig starte med konklusionen. Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslag B 80 fra Socialdemokratiet. Det er ikke, fordi det ikke er nogen god idé, for det er det, men fordi vi allerede er godt i gang med at organisere information om klimavenlig adfærd til borgerne. Vi deler Socialdemokraternes overbevisning om, at det danske folk gerne vil gøre det bedste, men at det samtidig kan være forvirrende for den enkelte borger at finde ud af, hvad dette bedste i virkeligheden er. Der er god brug for oplysning især på dette komplicerede område.

Med det nye Center for Energibesparelser, der så dagens lys den 1. marts, vil borgerne, erhvervslivet og det offentlige kunne få råd om, hvordan de sparer på deres energiforbrug og dermed reducerer deres drivhusgasudledning. Med oprettelsen af centeret er oplysningsindsatsen for energibesparelser blevet styrket. Hvor Elsparefonden udelukkende fokuserede på el, vil det nye center beskæftige sig bredt med at fremme energibesparelser inden for alle sektorer og energiarter undtagen transport. Derfor får det nye center også erhvervslivet som indsatsområde.

Energispareaftalen med energiselskaberne fra november 2009, som vi også var inde på tidligere i dag, medfører næsten en fordobling i selskabernes energispareforpligtelser for 2010. Selskabernes aktiviteter for at nå dette mål vil både rette sig mod borgere og virksomheder, eksempelvis, som vi også var inde på før, er nogle energiselskaber som opfølgning på aftalen begyndt at tilbyde borgerne at gennemføre et gratis energitjek af boligen.

Ud over disse målrettede initiativer eksisterer der allerede mærkningsordninger, der er med til at gøre det lettere for borgere, kommuner, foreninger og erhvervslivet at træffe klimavenlige valg. Energimærkningsordninger på bygninger, biler og hårde hvidevarer er med til at vise brugere, hvor de kan spare på energien, og hermed også reducere deres klimagaspåvirkning.

Ønsket om, at den enkelte borger nemt kan finde ud af, hvordan de kan mindske deres klimapåvirkning, var også bevæggrunden for informationskampagnen »1 ton mindre«, der blev så stor en succes, at den blev forlænget med 1 år. Kampagnen satte fokus på, hvor i borgernes hverdag de kunne gøre noget aktivt for at forbedre deres personlige drivhusregnskab. »1 ton mindre«-kampagnen lukkede ned ved årsskiftet. Men det betyder jo ikke, at viden går i glemmebogen, eller at indsatsen stopper. Nu ligger den blot i et andet regi, nemlig Center for Energibesparelser.

Det er ikke kun oplysning om drivhusgasreduktioner, der foreslås, men også rådgivning om klimatilpasning. Det synes regeringen også er en god idé. Det var derfor, at vi i 2008 som et led i strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark præsenterede internetportalen klimatilpasning.dk. Her kan både borgere, kommune og erhverv få råd, vejledning og den nyeste viden om klimatilpasning.

Regeringen har derfor svært ved at se det fornuftige i at etablere endnu en pulje, der skal dække et formål, der allerede håndteres af andre initiativer, og på dette grundlag må regeringen afvise beslutningsforslag B 80. Tak for opmærksomheden.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er ærgerligt, at ministeren ser så centralistisk på tingene. Det, vi er interesserede i her, er jo ikke store, centrale kampagner. Det er fint nok at lave store, centrale kampagner som »1 t mindre« og den slags kampagner, det er sådan set fair nok, men det, vi er interesserede i her, er at få det ud at leve, ud i foreningslivet, ud i organisationerne, ud hos enkeltpersoner, som får nogle spændende ideer til, hvordan de i deres lokalområde kan gøre noget for at være med til at hjælpe på klimaet, hvordan de kan få afholdt en debat nede i deres forsamlingshus eller på deres skole eller på Brugsens generalforsamling for den sags skyld – whatever.

Lige meget hvad, er det jo det, vi gerne vil have, vi vil jo gerne have det ud at leve, og det er det, vi vil gøre med det her forslag. Det er ikke de der store, centralistiske kampagner; nej, det skal ud blandt græsrødderne og give dem lov til at være med i klimadebatten, det gælder det om.

Ministeren.

Jamen til det kan jeg bare sige, at når man deltager, som jeg er sikker på fru Mette Gjerskov gør intensivt i den danske klimadebat, også uden for disse vægge, må man jo konstatere, at det spirer. Der er virkelig gang i den debat, og man må jo også sige, at der i forbindelse med klimatopmødet hele året sidste år jo var mange, mange aktiviteter. Universiteterne – bare for at nævne en bestemt branche – engagerede sig virkelig i den her debat, og vi ser jo også, at debatten fortsætter. Så jeg har svært ved at se, at man har behov for en centralistisk pulje herfra til så at få debatten til at fortsætte.

Fru Mette Gjerskov.

Sagen er, at vi ikke har klimatopmødet mere, som helt automatisk engagerede folk, og som jo også betød, at der rent faktisk var nogle puljer, man kunne søge fra. Nu ved jeg jo ikke, hvad ministeren møder, men sagen er jo den, at jeg møder rigtig mange mennesker derude, som gerne vil gøre noget, men som godt kan være noget i tvivl og spørge: Hvad kan jeg gøre her lokalt i mit område? Hvordan får jeg min lokale folkeskole, hvor mine unger går, til at blive mere klimavenlig? Hvad gør de egentlig nede på rådhuset? Hvad kan vi gøre i vores beboerforening? Det er jo den slags ting. Der var grønne guider tidligere, nogle kommuner har beholdt dem, og det kunne jo være et af den slags initiativer, man kunne tage. Man kan helt lokalt gå ind og spørge: Hvad kan vi gøre her hos os? Det kunne man få støtte og oplysning til, og det er det, vi gerne vil med det her. Det er ikke det store, højttravende, men et spørgsmål om helt lokalt at sige, hvordan man kan gøre en indsats.

Ministeren.

Jeg må sige, at jeg er stor tilhænger af oplysning, stor tilhænger af fakta, stor tilhænger af kampagne. Men når det så er sagt, vil jeg sige, at meget af det her jo også er en del af den danske samfundsdebat, og hvis man ønsker at lave et seminar på Frederiksberg eller i Køge, eller hvor det nu er henne, så kan man da tage fat i sin lokale politiker, man kan tage fat i nogle af virksomhederne, man kan invitere nogle forskere fra diverse universiteter. De muligheder har vi jo allerede i dag, og det er jo ikke noget, som vi herfra skal sætte i gang.

Tak til ministeren. Så er det Venstres ordfører, hr. Lars Christian Lilleholt.

Socialdemokraterne har den helt store pengepung fremme i dag. Nu er vi kommet til et forslag om, at vi sådan lige vupti skal bruge 20 mio. kr. på oplysning om klimaet. Sådan er det jo, når der er penge nok at gøre med.

Vi afviser det her forslag. Der er taget en række initiativer til at oplyse om klima. Der har været »1 t mindre« CO 2 -kampagnen, som var et meget flot og meget vellykket initiativ. Der er også det kommende Center for Energibesparelser, som jo også vil informere om mulighederne for, hvad den enkelte kan gøre med hensyn til klima. Og så er der jo en lang række andre forskellige initiativer, herunder ikke mindst mærkning af bygninger og hårde hvidevarer, som også giver den enkelte oplysninger og muligheder for at foretage et klimavenligt valg.

På den baggrund afviser vi det socialdemokratiske forslag.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Per Dalgaard.

Jeg vil undlade at kommentere det, der står i forslaget om, at Danmark skal være verdens første CO 2 -neutrale land, og spørge, hvad det egentlig indebærer, og hvad det betyder sådan set med socialdemokratiske briller på.

Men ud fra B 80 kan man spørge, om det ikke strider imod det aktive Socialdemokrati, når de har så stor en bekymring for hullet i statskassen, finanserne, igen og igen at poste penge ud. Nu har jeg ikke talt det sammen og fundet ud af, hvor langt vi er nået med hensyn til denne eftermiddags spenderen, altså om det er trecifrede millionbeløb, milliarder, når vi nu når her til B 80. Men det er efterhånden ved at være en anselig sum. Vi når nok op på de der 2 mia. kr., inden eftermiddagen er gået.

Med B 80 vil Socialdemokratiet have mere information i form af kampagner, undervisningsmaterialer og sågar et korps af klimaguider, der skal rejse rundt i landet og fortælle og holde foredrag om klima.

I princippet er det sådan set ganske udmærket, men findes der ikke allerede i dag et hav af muligheder for informationer, hvilket tidligere ordførere har påpeget, bl.a. på biblioteker, hvor man kan få pjecer i læssevis, på nettet, på radio og i tv, i alle brugervejledninger, man får med, når man køber udstyr, energimærkning og landsdækkende kampagner?

Dansk Folkeparti finder altså, at der er rigeligt med informationsmuligheder i dag, hvis man har spørgsmål til, hvordan man skal slukke for kontakten, når man går ud af sit værelse. Der er rigelige informationer. Og vi finder, at de muligheder, der findes i dag, skal finde deres leje, har fundet deres leje, så lad det dog være, som det er i dag, og lad os ikke øge det hul i kassen, som fru Mette Gjerskov tidligere har sagt.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Anne Grete Holmsgaard.

Vi opfatter Socialdemokraternes forslag som et forslag om at give noget luft til de mange græsrødder rundtomkring, der gør et kæmpe arbejde for at forandre noget – det kan være en andelsboligforening, det kan være mange andre steder – og for rent faktisk at spare på energien, bruge noget lokal vedvarende energi, og det synes vi er rigtig vigtigt; det er rigtig vigtigt, at de får noget rygvind til det.

Vi er til gengæld ikke begejstrede for sådan nogle midlertidige puljer, vi vil godt have noget, der er mere stabilt, ikke for at strø om os med penge, men for at sikre den stabilitet, der er nødvendig, for at folk, der ofte arbejder frivilligt, gratis eller måske på en lille andel af en ansættelse, rent faktisk bliver ved, for de er en kæmpe ressource for vores samfund.

Vi havde i december en diskussion om et af de her steder – vi kunne have diskuteret mange steder – og det er Samsø Energiakademi, hvor vi faktisk i Energiudvalget herinde i Folketinget var enige om at sende en henvendelse til den daværende klimaminister, og det blev så den lige nytiltrådte, der er her i dag, som fik den. Så lykkedes det sådan set at få nogle andre til at give dem nogle penge midlertidigt, men det var ikke det, der var ideen i det; ideen var faktisk at få en fast basisbevilling, altså en, man kan regne med fra år til år. De fleste aktivister ved, hvor hårdt det er at skulle leve på projektbevillinger: Man skal søge en masse kasser, så får man en projektbevilling – måske, hvis man er heldig og dygtig – så skal der aflægges regnskaber, man skal bruge en masse tid på det, og så skal man søge nogle andre kasser igen. Der går rigtig god tid til spilde på den måde.

Når jeg tager det her op, er det, fordi jeg synes, at et af de steder, hvor vi skal sætte ind, er at sørge for, at Samsø Energiakademi faktisk får en fast basisbevilling. Det er jo ikke mange penge, vi snakker om, men det er den stabilitet, der lægger grunden for tingene. Der er en række andre af den type organisationer, som har fuldstændig de samme problemer, som Samsø Energiakademi har, de bliver prist med jævne mellemrum, de blev det alle sammen under optakten til klimatopmødet og blev omtalt i officielle publikationer, men det løser jo ikke deres problem.

Så jeg synes, det her også handler om at værdsætte de mennesker, som faktisk gør en indsats, som vi har brug for bliver gjort, og dem skal vi give en håndsrækning. Men som sagt er vi ikke så begejstrede for midlertidige puljer, medmindre der er en helt særlig begrundelse for det, som der f.eks. var det for de græsrodsaktiviteter, der fik bevillinger lige op til klimatopmødet sidste år.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Steen Konradsen.

Tak for det. Jeg skal gøre det meget kort.

Vi kan ikke fra Det Konservative Folkepartis side tilslutte os forslaget. Der er jo i Danmark en god, lang tradition for folkeoplysning, og der har også været mange fortilfælde, hvor enkeltbegivenheder, afstemninger eller lignende, har givet anledning til, at der har været givet engangsbeløb til at belyse en bestemt begivenhed eller skabe en bestemt debat om et eller andet, og som jeg er bekendt med det, blev der i forbindelse med COP15 afsat et ganske betydeligt beløb – så vidt jeg husker, var det 24 mio. kr. – for at få en debat omkring COP15, hvad det var, hvorfor Danmark påtog sig den kæmpe opgave, det var, og hele problemstillingen bagved.

Men derudover deler jeg de tidligere ordføreres opfattelse af, at der jo er rigeligt med muligheder for at få oplysning, skabe debat og skaffe midler til det. Det synes jeg ikke at man skal afsætte et specielt beløb til. Jeg synes, mulighederne er rigelige i forvejen.

Så vi kan ikke tilslutte os forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Margrethe Vestager.

Jeg synes, det er sjældent glædeligt at opleve, hvor stor en anerkendelse der er af, at viden og engagement betyder noget, at viden om, hvad det er, man har med at gøre, betyder noget for den måde, man håndterer det på, og derfor er det klart, at det at have adgang til det, men også selv at kunne noget, er helt centralt. For Det Radikale Venstre har det været sådan i mange år – vi stod f.eks. for en del år siden bag Grøn Information, hvor der var grønne guider, som netop kunne gøre en del af det her arbejde, og rigtig mange radikale har været engageret i Agenda 21-arbejdet, som jo netop var en græsrodsadgang til også at få sat sin egen by, sin egen landsby, sin egen lokalitet ind i den sammenhæng, det er at få et bedre klima og en bedre natur.

Folkeoplysningen har jo desværre ret vanskelige kår under VKO, men det er jo så, hvad det er. Jeg håber, vi kan komme tilbage til, at folkeoplysningen kommer til at fylde langt, langt mere, ikke alene når vi taler om uddannelse som sådan, men selvfølgelig også når vi taler om foredragsvirksomhed, adgang til selv at lave debatarrangementer osv. osv.

Jeg håber, at vi i udvalgsarbejdet kan danne os et overblik over, hvad der egentlig er på det her område, og hvad der foregår, for det virker, som om der er en ret forskelligartet vurdering af, hvad der egentlig er af muligheder, og hvad der ikke er af muligheder. De, som siger meget klart nej til forslaget, mener, at alt er godt, men nogle af os andre er måske lidt mere skeptiske over for, om der faktisk er de muligheder for at få et lokalt engagement op at stå, og der håber jeg, at vi kan komme videre med det i udvalgsarbejdet.

Vi har det lidt på samme måde som ordføreren fra SF, nemlig at skal man lave en midlertidig pulje, skal man i hvert fald målrette den meget præcist, for så skal man vide, hvad man vil have ud af det. Det, vi tror på, er det langsigtede engagement, det er det, der sker, når det bliver en integreret del af en organisations, en græsrodsorganisations, en gruppe af borgeres ønske om at ændre deres hverdag og virkelighed. Vi håber, at udvalgsarbejdet kan bringe os videre ad den her vej, for der er ingen tvivl om, at det folkelige oplysningsgrundlag er en helt central del af at løfte klimaindsatsen.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Nu har jeg jo ikke haft mulighed for at være her under behandlingen af de to foregående forslag, som Socialdemokraterne har fremsat, men da den her række af forslag er en del af den klima- og beskæftigelsesplan, som Socialdemokraterne har lagt frem, vil jeg derfor tillade mig at starte med at komme med et par generelle bemærkninger til det.

Jeg synes, det er en rigtig god og fornuftig tanke at knytte løsningen af klimaudfordringerne, miljøudfordringerne sammen med en offensiv plan for at skabe øget beskæftigelse. Og på den måde synes jeg også at den her debat, hvis man anskuer den samlet, meget tydeligt viser forskellen på det politiske budskab, som kommer fra oppositionen, og det, der kommer fra regeringspartierne støttet af Dansk Folkeparti, nemlig at vi forventer og har en opfattelse af, at de økonomiske vanskeligheder, vi står over for, skal løses i tæt sammenhæng med den klimaudfordring, vi står over for, den miljøudfordring, vi står over for. For kun hvis man søger grønne løsninger, kun hvis man søger løsninger i forbindelse med besparelser på energi, kun hvis man søger løsninger, hvor man satser på vedvarende energi, sikrer man, at vi i fremtiden får gode muligheder for at skabe ordentlige vilkår for borgerne i det her land. Og jeg vil bare sige, at det synes jeg er rigtig godt, for dermed har jeg også fået sagt, at vi så også støtter de to foregående beslutningsforslag.

Så til det konkrete forslag. Der er en ting, der undrer mig lidt. Man kan forstå på V's og K's og O's ordførere, at oplysning kommer af sig selv, at der findes gode muligheder for det. Og det, jeg så undrer mig lidt over, er, hvorfor vi aldrig fra Venstre og Konservatives side har hørt det samme argument fremført med hensyn til EU-oplysningen. Der bevilger vi år efter år penge, fordi vi vurderer, at EU-spørgsmål er så vigtige, at vi afsætter særlige penge til at få dem diskuteret. Og det kunne jeg ikke drømme om at så tvivl om. Jeg mener, at jo mere oplysning og jo mere viden, der er om EU, jo bedre, for jo mere bliver den kritiske sans skærpet. Og det er kun godt, så det er jeg bestemt tilhænger af. Men jeg har måske lidt vanskeligt ved at forstå, hvorfor man, når man har den tilgang til den diskussion, så har den tilgang til det, når man snakker om klima, at her kan det under ingen omstændigheder komme på tale at afsætte særlige midler – undtagen når man skal have et klimatopmøde, der skal bruges til at promovere Danmark som førende på området, og man derfor selvfølgelig har brug for en masse aktiviteter, mennesker og debat i forbindelse hermed. Men hvad der var ved resultatet af klimatopmødet, der gør, at det skulle være overflødigt med debat og folkeligt engagement nu, og at der ikke skulle være mindst lige så meget brug for at ofre penge på at sikre det, har jeg måske lidt svært ved at forstå.

Jeg tror sådan set også, at hvis man vil skabe det folkelige engagement, som kan føre til, at man mange steder kan vælge de løsninger, når det handler om energibesparelser og at integrere vedvarende energi i boligbyggeri, institutioner osv., som er den mest fornuftige måde at bruge pengene på, så er det faktisk vigtigt, at man har et folkeligt engagement og en folkelig inddragelse. Og jeg er helt overbevist om, at midler, der er afsat til det formål, er givet rigtig, rigtig godt ud.

Så deler jeg for så vidt både SF's og De Radikales synspunkt. De siger: Hvorfor kun afsætte 20 mio. kr. i 2010 og 2011, for der er uden tvivl brug for et langt og sejt træk? Men det opfatter jeg også bare på den måde, at nu har Socialdemokraterne lavet en klima- og beskæftigelsesplan, der går over 2 år, og jeg er sikker på, at når vi får en ny regering og kommer til at drøfte det her, vil vi også i årene fremover være i stand til at finde de 20 mio. kr., der kan bruges til at sikre den nødvendige debat og det nødvendige engagement i at få en løsning på klimaudfordringen.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov.

Jeg vil da gerne starte med at sige tak til Enhedslisten, som tilsluttede sig ikke bare dette forslag, men alle de tre forslag, vi nu har behandlet. Det glæder mig.

Så har vi jo hørt Dansk Folkeparti rejse spørgsmålet om økonomi i det her, og jeg kan fortælle, hvis ikke man selv har regnet det ud, at der er forslag i dag for 2,4 mia. kr. fra Socialdemokratiet – 2,4 mia. kr. til at bruge i år og næste år. Det er 2,4 mia. kr. ud af en samlet klimajobplan på 4 mia. kr., som vi vil bruge til at satse massivt på at skabe arbejdspladser på klimaområdet, satse massivt på energibesparelser, satse massivt på, at vi får en klode, som vi kan være bekendt at give videre til vores efterkommere. Det er det, der er målet, og vi vil gerne i gang nu, i dag og i morgen.

Det konkrete forslag, vi står med her, handler om en klimaoplysningspulje. Det handler jo om, at danskerne efterlyser mere viden. Det handler om, at danskerne efterlyser, at klimaet og klimaspørgsmålet kan blive mere relevant i deres hverdag, og det vil vi gerne hjælpe dem med. Det har jo faktisk været sådan i Danmark, at oplysning har været noget, man også fra borgerlig side tog meget, meget alvorligt. Man har fundet det vigtigt, at danskerne kunne deltage i debatten som en del af samfundet, og at man kunne være med til at få ny viden ud, også til de fjerneste afkroge af landet. Det plejer faktisk at være sådan almindelig god borgerlig politik.

Men lige når det drejer sig om klimaet, er det måske ikke så interessant, kan jeg forstå, for der er man så kloge inde i Klimaministeriet og andre centrale steder, at man simpelt hen slet ikke behøver at have en pulje til, at folk ude lokalt kan lave noget klimaoplysning. Det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke kan bruge den her pulje, når der er en forældrekreds, der gerne vil gøre noget særligt for deres skole, en forældrekreds omkring en børnehave, der gerne vil gøre noget særligt, en lokal afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, eller hvad ved jeg, som gerne vil lave et særligt arrangement lokalt.

Jeg var fuldstændig enig med flere ordførere – vel nok egentlig sagt skarpest af SF's ordfører – at det jo er langsigtet. Altså, de organisationer, som vi gerne vil have til at lave langsigtet oplysning og informationsarbejde, skal også have nogle langsigtede økonomiske rammer, som de kan leve for. De kan ikke bruge en pulje her og en pulje dér. Det er jeg fuldstændig enig i, men jeg vil stadig væk holde fast i at sige, at når vi vælger at tage 20 mio. kr. ud af vores investeringspulje på 4 mia. kr. og sige, at de 20 mio. kr. er vi parate til at investere i oplysning og information og debat om klimaet, er det, fordi det her er en sag, som vi alle sammen, alle danskere, skal investere i. Alle skal gøre en indsats, ellers lykkes det os ganske enkelt ikke at sørge for, at kloden er værd at give videre til børnebørnene.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.