Indledningen af den her debat gav jo anledning til megen optimisme, vil jeg sige, for jeg har jo et utal af veldokumenterede analyser og redegørelser liggende, som viser, at man skal gøre dette og hint, og kun det, man kalder politisk realisme, og måske arbejdspres fra andre ting har gjort, at jeg ikke for længst har omsat det i en række beslutningsforslag.
Da jeg i dag hørte ministeren og Venstres ordfører, fik jeg det indtryk, at nu skulle jeg bare i gang, fordi hvis det var sådan, at videnskaben og sagkundskaben sagde, at det var klogt og fornuftigt, så ville det også blive gennemført meget hurtigt, og enhver forsinkelse kunne kun handle om, at man var nødt til at udsætte det et halvt år, fordi man ikke lige havde pengene nu.
Debatten har vist, at det ikke forholder sig sådan.
Sagkundskab og eksperter bruger man naturligvis for at opnå det resultat, man sådan set i princippet har besluttet sig til forud, forstået på den måde, at hvis Teknologisk Institut var kommet med et andet svar end det, de kom med, nemlig at det her var en rigtig god og klog idé, havde vi ikke hørt om det i dag.
Så havde ministeren ikke brugt det i sin tale, og så havde det heller ikke indgået i de øvrige regeringsvenlige partiers argumentation.
Det betyder ikke, at det ikke havde ligget der, og at det ikke kunne findes, og måske ville det på et eller andet tidspunkt have ført til en fornyet diskussion.
Når jeg synes, at man skal være lidt forsigtig med at afsige endelige domme over et projekts gyldighed, er det, fordi jeg kan huske, at vi havde sådan en diskussion omkring en Kattegatforbindelse, altså en broforbindelse hen over Kattegat fra Sjælland til i nærheden af Århus.
Der var to meget, meget velestimerede konsulentfirmaer – jeg tror, Rambøll var det ene og COWI det andet – nået frem til to meget, meget forskellige resultater.
Ifølge det ene er det næsten det klogeste, man kan gøre – der er ingen tvivl om, at det samfundsøkonomisk er en fantastisk gevinst – og det andet er nået frem til, at det er den rene økonomiske ruin, hvis man går i gang.
Det sjove ved det er, at de er blevet enige med deres opdragsgiver, og det synes jeg er lidt spændende.
Men når det er sagt, vil jeg sige, at når der kommer et sådant forslag, er det, at vi i Enhedslisten nok ville sige, at vi gerne ville have nogle undersøgelser af, om det er den rigtige måde at bruge pengene på, om det er der, man kan få mest at vide, for der er ikke nogen tvivl om, at det, der er hensigten med forslaget, nemlig at skaffe sig et sagligt grundlag for investeringer i energiforbedringer af bygninger, er noget, som kunne være særdeles godt og vigtigt at få gjort, og at det også ville være vældig godt og vigtigt, hvis man var i stand til at kunne gennemføre sammenligninger med andre bygninger osv.
Det tror jeg sådan set er rigtigt, og det kunne også være dejligt, når man så havde gennemført forbedringer, at man tydeligt kunne se, som jeg kan forstå at fru Margrethe Vestager har kunnet se på sin bolig, at de investeringer, man foretager sig, nytter.
Det kunne være rart at få illustreret andet end på de lidt kedsommelige regninger, man får en gang imellem, og hvor en række andre fænomener jo også spiller ind på, hvordan regningen bliver.
Så jeg synes, den logiske og fornuftige reaktion på det her selvfølgelig ville være at få det undersøgt yderligere, også i forhold til nogle sammenlignelige metoder til at opnå det samme, og så måtte vi se, hvad der kom ud af det.
Jeg er selvfølgelig ked af, at alle de ekspertrapporter, jeg har liggende, som beviser, at jeg har ret, ikke umiddelbart kan omsættes i lovgivning her i Folketinget, for det ville jo være dejligt.
På den anden side forstår jeg sådan set godt synspunktet, at man ikke, hver eneste gang der kommer en ekspertrapport, skal tro, at det måske er den skinbarlige sandhed.
Det synes jeg sådan set at historien om Kattegatforbindelsen, der enten er økonomisk ruin eller samfundsøkonomisk det klogeste, man overhovedet kunne gøre, viser.
Begge rapporter er produceret af velrenommerede konsulent- og ingeniørfirmaer i Danmark.
Det siger noget om, at der måske indimellem er en vis sammenhæng imellem, hvem der bestiller rapporten, og hvad resultatet bliver.