Retsudvalget 2009-10
B 64
Offentligt
865011_0001.png
865011_0002.png
865011_0003.png
865011_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
15. juni 2010Statsretskontoret2009-750-0441OTE40085
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til fol-ketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansat-tes ytringsfrihed (B 64), som Folketingets Retsudvalg har stillet til ju-stitsministeren den 17. maj 2010.
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 3 af 17. maj 2010 fra Folketingets Retsudvalg vedrø-rende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sik-ring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 64):”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. april2010 fra FTF, jf. B 64 – bilag 2.”Svar:1.I den i spørgsmålet nævnte henvendelse anfører FTF bl.a., at FTFsammen med LO og Dansk Journalistforbund afgav en mindretalsudtalel-se i forbindelse med arbejdet i udvalget om offentligt ansattes ytringsfri-hed og meddeleret, som afgav betænkning nr. 1472/2006 om ytringsfri-hed og meddeleret for offentligt ansatte. I mindretalsudtalelsen blev detanført, ”at der bør indføres regler i lovgivningen med det formål at givede offentligt ansatte en bedre ansættelsesretlig beskyttelse i tilfælde, hvoren lovlig ytring eller meddelelse om kritikværdige/ulovlige forhold mø-des med en usaglig negativ ledelsesreaktion”, jf. herom pkt. 3 nedenfor.Endvidere anføres det, at FTF er af den opfattelse, at forslag til folke-tingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattesytringsfrihed (B 64) understøtter den nævnte mindretalsudtalelse fra FTF,LO og Dansk Journalistforbund, og at beslutningsforslaget medvirker tilat fremme nogle af de rette vilkår for den fornødne åbenhed, så de offent-ligt ansatte motiveres til at benytte sig af deres ret til at ytre sig.Endelig anføres det, at FTF sammen med LO, Dansk Journalistforbund,Transparency International og Dansk Magisterforening ønsker at få fore-træde for Retsudvalget med henblik på at få lejlighed til at uddybe FTF’ssynspunkter.2.For så vidt angår spørgsmålet om oprettelse af et nævn til sikring afoffentligt ansattes ytringsfrihed, er det – som der også blev givet udtrykfor i forbindelse med 1. behandlingen af det omhandlede beslutningsfor-slag i Folketinget den 2. februar 2010 – regeringens opfattelse, at der ik-ke er behov for at etablere et centralt, uafhængigt nævn af den karakter,som der lægges op til med beslutningsforslaget. Om den nærmere bag-grund herfor henvises til de synspunkter, der blev fremhævet af justits-ministeren under 1. behandlingen af det nævnte beslutningsforslag.
2
3.Med hensyn til spørgsmålet om offentligt ansattes ansættelsesretligebeskyttelse bemærkes, at dette spørgsmål – som det også fremgår af dennævnte henvendelse – var genstand for arbejdet i udvalget om offentligtansattes ytringsfrihed og meddeleret, som regeringen nedsatte i juni2004, og som med højesteretsdommer Jens Peter Christensen som for-mand i april måned 2006 afgav betænkning nr. 1472/2006 om ytringsfri-hed og meddeleret for offentligt ansatte.Udvalgets overvejelser og anbefalinger i forhold til det omhandledespørgsmål fremgår af betænkningens side 210 ff. og er sammenfattet så-ledes i betænkningen, side 41 ff.:”2.5.3.Særlig regulering af spørgsmålet om offentligt ansattes ansæt-telsesretlige beskyttelseDen ansættelsesretlige regulering af spørgsmålet om offentligt ansattesansættelsesretlige beskyttelse i tilfælde, hvor afskedigelse mv. er sket pågrund af retmæssige ytringer, er ikke som sådan et spørgsmål om græn-serne for offentligt ansattes ytringsfrihed.Udvalget har dog på grund af den nære sammenhæng, der kan siges atvære mellem disse to spørgsmål, samt under henvisning til at det på bag-grund af udvalgets undersøgelser ikke kan udelukkes, at der findes offent-ligt ansatte, som reelt har et ønske om at ytre sig kritisk om deres egnearbejdsområder, men afstår herfra navnlig på grund af frygt for ansættel-sesmæssige og karrieremæssige konsekvenser, fundet det naturligt at fo-retage en nærmere vurdering af behovet for en ændret ansættelsesretligbeskyttelse i tilfælde, hvor afskedigelsen mv. er sket som følge af ret-mæssige ytringer.Udvalget har i den forbindelse overvejet spørgsmålene om fastsættelse afsærlige regler om mulighed for opnåelse af dom for fortsat ansættelse,fastsættelse af særlige regler om godtgørelse og fastsættelse af særligebevisbyrderegler. Formålet med fastsættelse af sådanne regler skulle i gi-vet fald være, at eksistensen af en bedre ansættelsesretlig beskyttelsekunne stimulere anvendelsen af de ansattes ytringsfrihed i tilfælde, hvorde ansatte reelt har et ønske om at ytre sig, men af frygt for ansættelses-mæssige konsekvenser afstår herfra.De gældende ansættelsesretlige regler regulerer allerede konsekvenserneaf uberettigede ansættelsesretlige reaktioner. Det er udvalgets opfattelse,at ansættelsesretlig særregulering af bestemte typer af uberettigede ansæt-telsesretlige reaktioner – der således markerer, at visse typer af reaktioneranses for at være ”alvorligere” end andre – kræver ganske særligt tungt-vejende grunde.Det er udvalgsflertallets vurdering, at det næppe er praktisk hensigtsmæs-sigt eller stimulerende for anvendelsen af offentligt ansattes ytringsfrihedat fastsætte regler om en særlig ansættelsesretlig beskyttelse mv. i sager,der involverer spørgsmål om offentligt ansattes ytringsfrihed.
3
Der er ikke tvivl om, at sager, hvor offentligt ansatte uberettiget mødesmed negative ledelsesreaktioner på grund af retmæssige ytringer, kan ha-ve store personlige konsekvenser for de pågældende. Udvalgets undersø-gelser viser imidlertid, at omfanget af sager, hvor offentligt ansatte mødesmed negative ledelsesreaktioner, er beskedent sammenholdt med det sam-lede antal offentligt ansatte. Der er således efter udvalgsflertallets opfat-telse ikke noget, som tyder på, at der generelt er tale om et omfangsrigtproblem vedrørende offentligt ansattes ytringsfrihed, hvorfor der hellerikke kan anføres væsentlige argumenter for eksistensen af et aktuelt be-hov for indførelse af nye regler om en særlig ansættelsesretlig beskyttel-se.Udvalgsflertallet finder det herudover ikke helt oplagt – uden en nærmeregennemgang af de mange andre forskellige kategorier af uberettigede an-sættelsesretlige reaktioner – at en uberettiget reaktion på grund af den an-sattes ytringer bør anses som mere ”alvorlig” end andre uberettigede an-sættelsesretlige reaktioner.”
På denne baggrund fandt flertallet i udvalget (som bestod af samtlige ud-valgets medlemmer med undtagelse af Funktionærernes og Tjeneste-mændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark og Dansk Journa-listforbund) ikke anledning til at anbefale, at der blev indført særlige reg-ler om offentligt ansattes ansættelsesretlige beskyttelse.Det nævnte mindretal anbefalede (jf. betænkningen, side 43 og 218), atder blev indført en generel lovbestemmelse, der – i overensstemmelsemed gældende ret – konstaterer, at en offentlig arbejdsgiver ikke måsanktionere meddelelser om kritikværdige eller ulovlige forhold på ar-bejdspladsen. En sådan bestemmelse skulle kombineres med specifikkeregler om mulighed for dom til fortsat ansættelse, forhøjet godtgørelses-niveau og særlige bevisbyrderegler.Regeringen er – som der også blev givet udtryk for i forbindelse med of-fentliggørelsen af betænkning nr. 1472/2006 – enig i de konklusioner oganbefalinger, som udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og med-deleret lagde frem. Det er således regeringens opfattelse, at der ikke ergrundlag for at indføre særlige regler om offentligt ansattes ansættelses-retlige beskyttelse.
4