PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2008-09
KOM (2009) 0008 Bilag 1
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens meddelelse om EU’s maritime transportpolitik frem

mod 2018 - strategiske mål og anbefalinger, KOM (2009) 8

Resumé

Sigtet med meddelelsen er at sikre den fortsatte udvikling og ydeevne for det

europæiske maritime transportsystem.

Meddelelsen fokuserer på seks hovedområder: Globaliseringens udfordrin-

ger for europæisk skibsfart, fremme af maritime kompetencer, kvalitets-

skibsfart gennem særlig fokus på miljø og sikkerhed til søs, øget rolle for

EU i internationale fora, forbedringer af forholdene for nærskibstrafik samt

øget fokus på forskning og innovation.

Meddelelsen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige, samfundsøkonomi-

ske, statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 22. januar 2009 fremlagt meddelelsen om EU’s ma-

ritime transportpolitik frem mod 2018. Dansk sprogversion er modtaget den

26. januar 2009.

Meddelelsen er et resultat af konsultationer med bl.a. medlemslandene og

repræsentanter fra skibsfartserhvervet, samt en baggrundsanalyse foretaget

for Kommissionen om de fremtidige udfordringer for europæisk skibsfart.

Skibsfart er en vigtig faktor, når det gælder om fortsat at sikre økonomisk

vækst og velstand i Europa. Det er således nødvendigt at sikre udviklingen

og ydeevnen for det europæiske maritime transportsystem, herunder at sikre

stabile økonomiske vilkår og fastholde centrale menneskelige og teknologi-

ske ressourcer i Europa. I meddelelsen præsenterer Kommissionen de pri-

mære strategiske mål og indsatsområder for det europæiske maritime trans-

portsystem frem mod 2018.

Meddelelsen beskæftiger sig med følgende hovedtemaer:

1. Europæisk skibsfart på det globaliserede marked

Der skal sikres stabile økonomiske rammebetingelser og gode konkur-

rencevilkår for europæisk skibsfart, bl.a. ved at fastholde og forbedre

den europæiske ramme for tonnage- og indkomstbeskatning samt ret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/6

ningslinjer for statsstøtte. Derudover skal forhandlinger om liberalise-

ring af den internationale maritime handel fortsættes på alle niveauer.

2. Maritime kompetencer, sømandskab og maritim ekspertise

På grund af den fortsatte knaphed på menneskelige ressourcer inden for

de maritime erhverv i Europa er det nødvendigt at fokusere på at øge og

forbedre de maritime kompetencer. Det skal bl.a. ske gennem bedre ud-

dannelsesmuligheder for søfarende og andre inden for de maritime er-

hverv med henblik på at fastholde kompetencerne inden for den mariti-

me klynge. Det skal f.eks. ske gennem etableringen af videregående

kurser for søfarende og bedre karrieremuligheder for menige. Derud-

over skal der fokus på forbedringen af arbejds- og levevilkår til søs bl.a.

ved at sikre gennemførelsen af FN’s Arbejdsmarkedsorganisations

(ILO) konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsforhold. Endvidere vil

man nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge balancen mellem

beskæftigelsesvilkårene for søfarende og skibsfartserhvervets konkur-

rencedygtighed.

3. Kvalitetsskibsfart som en konkurrencefordel

EU har fokus på kvalitetsskibsfart og arbejder for globalt at opnå et ens-

artet højt niveau, hvor de internationale regler respekteres. Det indgår

som et element i kvalitetsskibsfarten, at de klima- og miljømæssige

konsekvenser ved skibsfarten skal mindskes, bl.a. ved at støtte det inter-

nationale arbejde med at mindske CO2-udledningen fra skibsfarten og

forbedre forholdene i forbindelse med affaldshåndtering og genbrug af

skibe. Ligeledes er det centralt, at sikkerheden til søs fortsat øges, bl.a. i

forbindelse med sejlads i arktiske områder og gennem bekæmpelse af

pirateri. Samtidig skal der etableres et integreret overvågnings- og in-

formationssystem for skibstrafikken i Europa, ligesom man ønsker øget

fokus på søtransporten som en vigtig faktor i forhold til Europas energi-

forsyningssikkerhed.

4. Samarbejde på den internationale scene

Af meddelelsen fremgår det, at EU grundlæggende støtter arbejdet i in-

ternationale fora inden for maritim transport, og at EU i den forbindelse

bør presse på for at opnå en omfattende international regulering inden

for skibsfarten. EU’s medlemslande og Kommissionen skal i højere

grad koordinere indsatsen, når der arbejdes i internationale fora, såsom

FN’s Søfartsorganisation (IMO). Bl.a. foreslås det, at EU får observa-

tørstatus i og gerne fuldt medlemskab af IMO. Det foreslås også, at det

undersøges, om der kan laves en mere effektiv mekanisme for hurtigere

ratifikationer af IMO-aftaler.

5. Bedre udnyttelse af mulighederne for nærskibstrafik og søtransport

af gods og passagerer

Større økonomisk integration mellem EU’s egne medlemslande og EU

og dets nabolande vil øge behovet for nærskibstrafik. Potentialet for

nærskibstrafikken skal derfor udnyttes, hvilket bl.a. skal ske gennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/6

etableringen af et europæisk søtransportområde uden barrierer, som

fjerner unødvendige administrative hindringer for den fulde udnyttelse

af nærskibstrafikken. Infrastrukturen i havnesektoren skal desuden for-

bedres, så forbindelserne mellem sø og land og den videre tilknytning

mellem havneområder og opland optimeres.

6. Europa som verdens førende inden for forskning og innovation

Den europæiske skibsfarts konkurrencedygtighed og evnen til at møde

de mange udfordringer afhænger i vid udstrækning af indsatsen inden

for innovation og teknologi. Det er derfor nødvendigt, at der fokuseres

på forskning, teknologi og udvikling inden for bl.a. skibsdesign, energi-

effektivitet og IT-løsninger for skibsfarten.

Meddelelsen er foreløbigt sat på dagsorden for rådsmødet (transport, tele-

kommunikation og energi) den 30.-31. marts 2009 med henblik på vedta-

gelse af rådskonklusioner.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

3. Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse, er en vurdering af nærhedsprincippet ikke

relevant. Hvis meddelelsen eventuelt udmøntes i konkrete tiltag, vil der ske

en vurdering af nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk ret

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker udmøntning i konkrete

forslag til retsakter, har den ikke konsekvenser for gældende dansk ret. Det

samme gælder i øvrigt eventuelle rådskonklusioner.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for

skibsfartspolitiske spørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Danske

Havne, Danske Maritime, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Fagligt Fælles Forbund – 3F, Danske Regioner og Dan-

marks Skibsmæglerforening. Høringssvarene er generelt positivt indstillet

over for meddelelsen, og mange har fremhævet områder, som man fandt af

særlig positiv betydning. Derudover kan følgende betragtninger fra hørings-

svarene nævnes:

Danske Havne

Danske Havne tager afstand fra meddelelsens forslag om at graduere hav-

neafgifterne for at belønne mere miljøvenlig transport, da central regulering

af havneafgifter ikke er i overensstemmelse med den markedsbaserede drift

af havnene, der eksisterer i Danmark.

Danske Havne mener, at der bør fokuseres på at tilvejebringe investeringer

til havne, hvor der er potentiale for at modtage og afskibe gods fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/6

de mest overbelastede havne, således at de overbelastede havne bliver afla-

stet, og fleksibiliteten i det europæiske transportnet forstærkes.

Danske Havne ønsker desuden øget opmærksomhed på søtransportens be-

tydning for energiforsyningen til EU, herunder konkrete initiativer til etab-

lering af havneterminaler til modtagelse af flydende naturgas (LNG).

Danske Havne understreger vigtigheden af at være realistisk i forhold til at

opnå en ”god økologisk tilstand” i havneområder i henhold til visse miljødi-

rektiver, idet der er stor menneskelig aktivitet i havneområderne, og det der-

for er vanskeligere at opnå en god miljøtilstand.

Danske Maritime

Danske Maritime påpeger, at meddelelsen i for høj grad lægger op til gen-

nemførelsen af EU-regulering for skibsfarten på områder, hvor der endnu

ikke er opnået global enighed. Danske Maritime er uenig i Kommissionens

betragtning om, at EU bør have observatørstatus eller medlemskab af IMO,

da man frygter, at søfartsnationerne i EU vil miste indflydelse på IMO-

reguleringen.

Danmarks Rederiforening

Rederiforeningen fremfører, at det er essentielt at undgå protektionistiske

tiltag og krav. Dette gælder også bl.a. i forhold til beskæftigelse af EU-

søfarende og den foreslåede arbejdsgruppe, der skal se på balancen mellem

vilkår for beskæftigelse af EU-søfolk og erhvervets konkurrencedygtighed.

Protektionistiske tiltag må forventes at føre til udflagning.

Rederiforeningen understreger, at EU-tiltag på områder, hvor IMO-for-

handlinger slår fejl, skal være flagneutrale af hensyn til konkurrenceevnen.

Samtidig bør der heller ikke være en automatik mellem et eventuelt mang-

lende resultat ved klimatopmødet i København i december 2009 og regiona-

le EU-tiltag.

Rederiforeningen mener desuden, at forslaget om at undersøge en mere ef-

fektiv mekanisme for hurtigere ratifikationer af IMO-aftaler ikke er aktuelt.

Der synes ikke at være grund til at tro, at der er behov for at erstatte den

flagbaserede ratifikation med en ratifikation baseret på de lande, hvor flå-

dens ejere har hjemsted. Rederiforeningen kan ikke tilslutte sig erklæringen

om, at EU generelt skal samordne sin indsats i internationale fora.

Rederiforeningen peger endelig på visse formuleringer i meddelelsen, som

man finder uklare, og som man ønsker yderligere præciseret, herunder bl.a.

EU-harmonisering af dokumenter, som man mener i nogle tilfælde kan væ-

re fornuftig men ikke i andre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/6

Dansk Industri

Dansk Industri kan ikke støtte tanken om en øget rolle for EU i internationa-

le fora, såsom IMO, da man mener, at reguleringen af søtransport fortsat bør

tage sit udgangspunkt i et globalt perspektiv.

Fagligt Fælles Forbund - 3F

3F finder, at loven om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) går imod in-

tentionerne i Kommissionens meddelelse om at sikre livslange karrierefor-

løb for officerer og menige samt forbedre søfartens image. Man hilser der-

for Kommissionens initiativ om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på

balancen mellem vilkårene for EU-søfarende og initiativer til fremme af den

europæiske flådes konkurrencevilkår, velkommen.

6. Andre landes holdninger

Under de indledende forhandlinger i rådsregi har flere lande stillet sig posi-

tive over for Kommissionens meddelelse. Flere lande har endvidere tilken-

degivet, at de er skeptiske over for forslaget om EU-medlemskab af IMO.

7. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side hilser man meddelelsen velkommen og bakker op om sigtet

med fremadrettet at styrke det europæiske maritime transportsystem, herun-

der konkurrenceevnen med fokus på vækst for kvalitetsskibsfart. Det er ef-

ter dansk opfattelse essentielt at skabe stabile økonomiske rammebetingel-

ser og gode konkurrencevilkår for europæisk skibsfart, fremme de maritime

kompetencer i Europa og forbedre miljøet og sikkerheden til søs. Danmark

ønsker, at fokus på kvalitetsskibsfart som en konkurrencefordel fastholdes

og øges fremadrettet.

Det er positivt, at Kommissionen grundlæggende anerkender, at regeldan-

nelsen for skibsfart bør være global. Det er en fordel for Danmark både som

flagstat og som kyststat. I meddelelsen nævnes det både direkte og indirek-

te, at yderligere EU-regulering bør overvejes på enkelte områder. Danmark

er generelt af den opfattelse, at fokus bør være på at sikre vedtagelsen af

global regulering. Desuden er det en prioritet at sikre en effektiv implemen-

tering af den eksisterende europæiske og globale regulering. Herudover er

det væsentligt at undgå protektionistiske tiltag eller ensidige reguleringer,

der kan føre til udflagning.

Danmark er skeptisk over for forslaget om, at EU skal have observatørstatus

og eventuelt medlemskab af IMO. Der synes ikke at være en reel merværdi

forbundet med EU-observatørstatus eller medlemskab af IMO, hvor der al-

lerede i dag sker en EU-koordination mellem medlemslandene forud for

møder i IMO. Desuden er det uklart, hvilke konsekvenser et EU-

medlemskab af IMO vil få for den juridiske kompetencefordeling mellem

EU og medlemslandene. Som et minimum bør de juridiske og politiske

konsekvenser af en sådan ændring derfor undersøges grundigt, inden der

træffes beslutninger. Kommissionen har allerede på nuværende tidspunkt

observatørstatus i IMO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/6

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i forslag

til retsakter, har den ikke i sig selv lovgivningsmæssige og statsfinansielle

konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i forslag

til retsakter, har den ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da der er tale om en meddelelse, hvor der ikke sker en udmøntning i forslag

til retsakter, har den ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.