SKATTEMINISTERIET

Departementet

Skatte- og Afgiftsadministration

30. marts 2009

 

 

 

 

 

 

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om

Resumé

På baggrund af EF-traktatens artikel 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af medlemslandene, har Europa-Kommissionen ved KOM(2009)21 af 28. januar 2009 fremsat forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler.

Der foreslås ændringer af momssystemdirektivet for så vidt angår:

·    Momsens forfaldstidspunkt, herunder ved varehandel mellem virksomheder inden for EU

• Tidspunkt og grundlag for fradrag for købsmoms
• Pligt og adgang til at udstede faktura
• Indhold af fakturaer
• E-fakturering og forenklinger
• Opbevaring af fakturaer

Den 1. januar 2013 foreslås som frist for ikrafttrædelse af medlemslandenes lovgivning til national gennemførelse af et vedtaget forslag.

Inden for Skatteministeriets område vil gennemførelsen af et vedtaget forslag kræve ændringer af momsloven og momsbekendtgørelsen.

1.   Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM(2009)21 af 28. januar 2009 fremsat forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem med hensyn til faktureringsregler. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. februar 2009 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmig vedtagelse af medlemslandene.

Forslaget drøftes af Rådets Fiskal-arbejdsgruppe og herefter af COREPER, før forslaget kommer til politisk drøftelse og evt. senere vedtagelse hos Rådet (ECOFIN). 

 

2. Forslagets formål og indhold

Formål

Formålet med forslaget er at fastsætte et moderne og harmoniseret regelsæt, der forenkler krav til virksomhederne om udstedelse, modtagelse, indhold, opbevaring m.v. af fakturaer, og som giver medlemslandenes skatteforvaltninger effektive midler til at sikre, at der betales moms.

Forslagets formål understøtter dermed fire nøgleaspekter i Kommissionens program:

• Lettelse af erhvervslivets administrative byrder.
• Fremme af smÃ¥ og mellemstore virksomheder.
• Øget brug af elektronisk fakturering (e-fakturering).
• Mere effektiv bekæmpelse af snyd med skat, moms og afgifter.

Europa-Kommissionen vurderer selv, at en gennemførelse af forslaget vil medføre en reduktion af de administrative byrder for virksomhederne inden for EU med ca. 135 mia. danske kr. efter EU’s kriterier for måling af virksomhedernes administrative byrder.

 

Indhold

Momsens forfaldstidspunkt, herunder ved varehandel mellem virksomheder inden for EU

Præcisering af betingelserne for momsfri overførsel af varer fra en virksomhed i et EU-land til en filial af samme virksomhed i et andet EU-land.

Leveringstidspunktet for varer og dermed forfaldstidspunktet for erhvervelsesmoms ved leveringen af varer fra en virksomhed i ét EU-land til en virksomhed i et andet EU-land, hvilken leveringen strækker sig ud i en periode på mere end én måned, periodiseres til udgangen af hver måned, fra og med måned nr. 2 for leveringen.

Hvis der ikke udstedes faktura, eller hvis faktura udstedes for sent, forfalder momsen den 15. i den måned, der følger efter måneden, hvori den momspligtige leverance fandt sted.

Præcisering, hvormed det entydigt fastslås, at tidspunktet for en virksomheds erhvervelse af varer fra en virksomhed i et andet EU-land, og dermed forfaldstidspunktet for erhvervelsesmomsen, skal bestemmes efter leveringstidspunktet for de samme varer.

De almindelige periodiseringsregler, herunder 15-dages-fristen for udstedelse af faktura, skal ikke gælde ved levering/erhvervelse af varer mellem virksomheder inden for EU.

 

Tidspunkt og grundlag for fradrag for købsmoms

Som hovedregel skal der være ligestilling mellem sælgers forpligtelse til at udstede faktura og købers forpligtelse til at besidde faktura som betingelse for at kunne foretage fradrag for købsmoms. Som undtagelse får medlemslandene fortsat mulighed for at indrømme køber fradrag for købsmoms på et andet grundlag end faktura.

Medlemslandene får adgang til at give små virksomheder, hvis årlige omsætning ikke overstiger 16 mio. kr., tilladelse til at anvende kasseregnskab og betalingsprincippet for både salgsmoms og købsmoms.

 

Pligt og adgang til at udstede faktura

Medlemslandene må ikke påføre virksomhederne andre forpligtelser med hensyn til udstedelse og opbevaring af faktura, end hvad der følger af momssystemdirektivet 2006/112/EF, og uanset om fakturaerne er sendt eller er tilgængelige i papirform eller elektronisk form.

”Lovvalgsregler”:

• De regler om udstedelse af faktura ved handel mellem virksomheder inden for EU, der finder anvendelse, er reglerne i dét medlemsland, som har tildelt en momspligtig person et momsregistreringsnummer til at foretage levering af varer og ydelser. Alternativt, hvis der ikke er et momsregistreringsnummer: Medlemslandet, hvori leverandøren har etableret sin virksomhed eller har et fast driftssted, hvorfra leverancen har fundet sted. Eller i mangel heraf: Medlemslandet, hvori leverandøren har permanent adresse eller sædvanligt opholdssted.
• Ved handel af varer og ydelser mellem virksomheder inden for EU, hvor kunden er betalingspligtig for momsen af leverancen, gælder fakturareglerne i dét medlemsland, der har tildelt den betalingspligtige kunde et momsregistreringsnummer til at modtage leverancen.

En virksomhed i et medlemsland, der leverer varer og ydelser direkte til en forbruger i et andet medlemsland, får adgang til at udstede en forenklet faktura for en sådan leverance.

Ændring af regler om udstedelse af forenklet faktura, ved kreditnotaer, leverancer under 1.600 kr. og momsfritagne leverancer, mellem virksomheder, eller ved leverancer fra virksomhed til forbruger, inden for samme medlemsland eller mellem medlemslande.

Herunder foreslås det at ophæve medlemslandenes adgang til at fritage leverandører af momsfrie leverancer for forpligtelse til at udstede faktura for de momsfrie leverancer. Fakturaen for en momsfri leverance, der herefter skal udstedes, skal som udgangspunkt opfylde indholdskravene til fuldstændig eller regulær faktura. Dette suppleres af et forslag, hvorefter medlemslandene kan give leverandøren af en momsfri leverance til en forbruger inden for samme EU-land mulighed for alene at skulle opfylde indholdskravene til forenklet faktura.

Endvidere foreslås ophævelse af betingelser for anvendelse af afregningsbilag, d.v.s. tilfælde, hvor kunden udsteder fakturaen i leverandørens sted. Dette foreslås erstattet med et krav om, at det skal anføres på fakturaen, hvis der er tale om en afregningssituation.  

Frist for udstedelse af faktura fastsættes til den 15. i den måned, der følger efter måneden, hvori den momspligtige transaktion fandt sted. 

 

Indhold af fakturaer

Ændrede regler for indhold af ”regulær faktura”. Herunder foreslås det indført som krav både ved indenlandsk handel inden for et EU-land og ved grænseoverskridende handel inden for EU’s Indre Marked, at kundens momsregistreringsnummer skal anføres i fuldstændig faktura. Efter de gældende regler, er der kun krav om angivelse af kundens momsregistreringsnummer, hvis det er kunden og ikke leverandøren, der er betalingspligtig for momsen, eller hvis der er tale om en grænseoverskridende vareleverance mellem en virksomhed i et EU-land til en virksomhed i et andet EU-land.

Endvidere foreslås det gældende oplysningskrav om angivelse på faktura af dato for leverance af varer og ydelser ændret til et nyt oplysningskrav om angivelse på faktura af forfaldstidspunktet for momsen af leverancen. Den foreslåede ændring er bl.a. begrundet med, at kunden dermed skulle få kendskab til rette periode for fradrag for købsmoms.

En virksomhed i ét medlemsland, der leverer varer og ydelser til en kunde i et andet medlemsland, hvilken kunde er betalingspligtig for momsen af leverancen, kan undlade at angive den pågældende momssats og momsbeløbet på fakturaen, idet kunden bedre kender disse oplysninger.

”Forenklet faktura” ved kreditnotaer, leverancer under 1.600 kr. og indenlandsk momsfritagne leverancer mellem virksomheder, eller ved leverancer fra virksomhed til forbruger, inden for samme medlemsland eller mellem medlemslande.

Regler for indhold af ”forenklet faktura”.

Frem for omregning af momsbeløb efter leverancens toldkurs, skal omregning af momsbeløb til national valuta ske efter Den Europæiske Centralbanks senest offentliggjorte vekslingskurs, i forhold til momsens forfaldstidspunkt.

Adgang for myndighederne i medlemslandet, der modtager leverancer af varer og ydelser, til at kræve (samtlige) fakturaer vedrørende disse leverancer oversat til det pågældende medlemslands nationale sprog af hensyn til kontrol lempes til, at myndighederne i medlemslandet, hvori momsen skal betales, kan kræve visse fakturaer oversat af hensyn til kontrol.

 

E-fakturering og forenklinger

Ophævelse af en række betingelser for anvendelse af e-faktura, hvorefter modtageren skal være indforstået med udstedelse af e-fakturaer, og at der skal anvendes enten avanceret digital signatur, elektronisk dataudveksling (EDI) eller ”andre metoder” i henhold til den eller de berørte medlemslandes accept for at sikre ægtheden af oprindelse og integritet for indholdet af e-fakturaer.

Dette delforslag udgør et kerneområde for forslaget, hvorefter reglerne om e-fakturering bør være neutrale over for valg af teknologi, idet der ikke er udsigt til en brugbar fælles teknologi, og da en teknologineutral tilgang med ligebehandling af papir- og e-fakturaer ikke kan anses at forringe skatteforvaltningernes momskontrol. 

På baggrund af forudgående høring af Momskomiteen, kan medlemslandene fastsætte, at fakturaer alene skal opfylde kravene til ”forenklet faktura”, hvis det fakturerede beløb er mellem 1.600 og 3.200 kr., og hvor særlige branche- eller tekniske forhold vanskeliggør opfyldelsen af samtlige krav til ”regulær faktura”. Dette skal dog ikke gælde ved varehandel mellem virksomheder inden for EU og ved handel med varer og ydelser mellem virksomheder inden for EU, hvor kunden er betalingspligtig for momsen af leverancen. 

 

Opbevaring af fakturaer

Konsekvensrettelser og præciseringer.

”Lovvalgs-regel”: De regler om opbevaring af fakturaer, der finder anvendelse, er reglerne i dét medlemsland, hvori personen, der er betalingspligtig for momsen, har etableret sin virksomhed eller har et fast driftssted, hvorfra eller hvortil leverancen har fundet sted. Eller i mangel heraf: Medlemslandet, hvori den momsbetalingspligtige person har permanent adresse eller sædvanligt opholdssted.

En momspligtig persons forpligtelse til at opbevare fakturaer begrænses til en periode på 6 år.

Ophævelse af bestemmelse om, at medlemslandene kan fastsætte krav om, at ikke momspligtige personer opbevarer fakturaer.

Med henblik på kontrol, får myndighederne i medlemslandet, hvori momsen skal betales, adgang til dataoverførsel af e-fakturaer. Dette svarer til den data-adgang, som myndighederne i medlemslandet, hvori leverandøren er etableret, har efter gældende ret.

 

(Foreslået) Frist for ikrafttrædelse af medlemslandenes lovgivning til national gennemførelse

Den 1. januar 2013.

 

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-Traktatens artikel 93 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

 

4. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at forslaget er omfattet af EU’s eksklusive kompetence, når det gælder de harmoniserede regler for det fælles momssystem. Derfor anses forslaget for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Den danske regering anerkender, at forslaget må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Gældende ret

Lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005.

Lovens §§ 23-25, § 34, stk. 1, nr. 6, § 37 samt §§ 52-52a gennemfører en række af de omhandlede bestemmelser i gældende direktiv 2006/112/EF, der angår periodisering, fradrag, fakturering m.v.

Efter momslovens § 52, stk. 4, er skatteministeriet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om krav til fakturering. Denne bemyndigelse er udmøntet i §§ 40-49, i bekendtgørelse nr. 663 af 16. juni 2006 om merværdiafgiftsloven (momsloven), der gennemfører en række af de mere detaljerede bestemmelser i gældende direktiv 2006/112/EF, der angår fakturering.

Efter gældende direktiv 2006/112/EF, er det obligatorisk for medlemslandene at fastsætte krav om bl.a. digital signatur og elektronisk dataudveksling (EDI) eller tilsvarende metoder, når det gælder e-fakturering ved handel med varer og ydelser inden for Det Indre Marked.

Danmark har benyttet den fakultative adgang til at fastsætte de samme krav, når det gælder e-fakturering ved indenlandsk handel med varer og ydelser, jf. momsbekendtgørelsens § 45.

Endvidere indeholder momsbekendtgørelsens § 56, stk. 2 og § 63, stk. 1, bestemmelser, der giver adgang til, at danske virksomheder kan føre kasseregnskab, dog betinget af en regulering af salgsmoms og købsmoms ved fakturerede, ikke betalte leverancer af varer og ydelser.

Bilag i form af fakturaer udgør regnskabsmateriale efter bogføringslovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf.  lovens § 5, 1. pkt., idet fakturaer for udgående leverancer udgør interne bilag, mens fakturaer for indgående leverancer udgør eksterne bilag efter bogføringslovens § 5, 2.-3. pkt. Efter bogføringslovens § 10, stk. 1, 1. pkt., skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Endvidere kan danske myndigheder efter bogføringslovens § 15, stk. 1, 3. pkt. kræve, at regnskabsmateriale, bortset fra eksterne bilag, der er affattet på andre sprog end dansk, vederlagsfrit oversættes til dansk.

Efter § 3, i bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder, der er udstedt efter lov om offentlige betalinger, har danske virksomheder, der leverer varer og tjenesteydelser til det offentlige i Danmark, pligt til at sende elektroniske regninger for leverancerne. Endvidere følger det af bekendtgørelsens § 5, stk. 3, at det offentlige kan udskyde betalingen til en privat leverandør, hvis den pågældende leverandør ikke har sendt regningen for sin leverance elektronisk.

 

6. Konsekvenser

 

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Inden for Skatteministeriets område vil gennemførelsen af et vedtaget forslag kræve ændringer af momsloven og af momsbekendtgørelsen.

Gennemførelse af EU-harmoniserede regler efter momsdirektivet om 6 års opbevaringsperiode for momsfakturaer og strammere betingelser for myndighedskrav om oversættelse af momsfakturaer til nationale sprog, vil gælde særskilt for momsfakturaer i forhold til de generelle bestemmelser om opbevaring og oversættelse af regnskabsmateriale efter den danske bogføringslovs §§ 10 og 15.

Der har været udtrykt bekymring for, at EU-forslaget evt. kunne få som konsekvens, at det efter Finansministeriets bekendtgørelse nr. 991 af 7. oktober 2004 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder ikke længere vil kunne kræves, at en privat dansk virksomhed, der leverer varer og tjenesteydelser til det offentlige, skal anvende e-faktura, samt særlige standarder og formater herfor, som betingelse for at få betaling for leverancerne.

På baggrund af forespørgsel herom, har Kommissionens Generaldirektorat for Beskatning og Toldunionen tilkendegivet, at de betragter forholdet således, at danske offentlige myndigheder og deres private leverandører indgår som parter i en privat kontrakt, hvorefter anvendelsen af e-faktura, samt særlige standarder og formater herfor, indgår som private aftalevilkår.

Derfor skulle (en vedtagelse af) momsfakturaforslaget ikke få konsekvenser for den danske retstilstand ifølge bekendtgørelse nr. 991 af 7. oktober 2004.

 

Generaldirektorat for Beskatning og Toldunionen tager dog forbehold for evt. anden EU-regulering uden for det fiskale område og dermed kompetenceområdet for Generaldirektorat for Beskatning og Toldunionen, f.eks. regulering til at modvirke handelshindringer for offentlige indkøb inden for Det Indre Marked, der kunne tænkes at have eller få konsekvenser for den danske ordning.

 

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

 

Dog bemærker SKAT,

• at hvis Danmark vælger at udnytte den fakultative adgang til at gennemføre en udvidet adgang for smÃ¥ virksomheder til at anvende kasseregnskab og betalingsprincip, vil det indebære, at de omfattede virksomheder modsat i dag vil kunne opnÃ¥ fradrag for tab pÃ¥ fakturerede, ikke betalte leverancer, og  
• at den foreslÃ¥ede ophævelse af betingelserne for at anvende afregningsbilag, dvs. tilfælde, hvor kunden udsteder faktura i leverandørens sted, der er gennemført i den danske momsbekendtgørelses § 47, vil give SKAT færre muligheder for at modvirke momssvig inden for betændte brancher og forretningsmiljøer i Danmark som f.eks. i skrotbranchen, hvor afregningsbilag anvendes som led i besvigelserne.

En vedtagelse og gennemførelse af disse elementer fra forslaget i dansk lovgivning vil således kunne medføre et tab af momsprovenu for Danmarks vedkommende, idet det dog ikke er muligt at skønne over omfanget af de potentielle provenutab.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at få væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Europa-Kommissionen vurderer selv, at en gennemførelse af forslaget vil medføre en reduktion af de administrative byrder for virksomhederne inden for EU med ca. 135 mia. danske kr., efter EU’s kriterier for måling af virksomhedernes administrative byrder.

I national dansk sammenhæng er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) er blevet kontaktet med henblik på at vurdere forslagets administrative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

CKR vurderer overordnet, at forslaget vil medføre:

• Forøgelse af de løbende omkostninger til tidsforbruget ved virksomhedernes administration som følge af delforslag om flere oplysningskrav ved udsendelse af fakturaer m.v.
• Lettelse af de løbende omkostninger til tidsforbruget ved virksomhedernes administration som følge af andre delforslag om færre oplysningskrav ved udsendelse af fakturaer m.v.
• Omstillingsomkostninger, dvs. engangsudgifter til ændringer i virksomhedernes administration som følge af visse delforslag, f.eks. engangsudgifter til justering af virksomhedernes økonomistyringssystemer.
• Lettelser og forøgelse af ”irritationsbyrder”, dvs. byrder, som virksomhederne oplever som irriterende, f.eks. krav om indberetninger og frister, der virker formÃ¥lsløse, og som ikke er harmoniserede eller fornuftigt begrundede.

   

Elementer i forslaget, der må anses at lette de løbende administrative byrder:

• Ophævelse af teknologiske krav og betingelser for anvendelse af e-fakturering.

På baggrund af det allerede høje niveau for udvikling og anvendelse af IT i Danmark, vurderes den største lempelse at kunne ske ved danske virksomheders fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer som led i handel med virksomheder i andre EU-lande, og knap så meget ved e-fakturering ved danske virksomheders indenlandske handel.

• Adgang til at udstede forenklet faktura, frem for ”regulær” eller ”fuldstændig” faktura.
• Lempelse af indholdskrav til ”regulær” faktura, nÃ¥r kunden er betalingspligtig for momsen. 

 

Elementer i forslaget, der må anses at lette ”irritationsbyrder”:

• Indførelse af lovvalgsregler for udstedelse og opbevaring af fakturaer.
• Indholdskrav til forenklet faktura, dog forbundet med visse omstillingsomkostninger, jf. nedenfor.

 

 

 

 

 

Elementer i forslaget, der må anses at forøge de løbende administrative byrder:

• Udvidelse af oplysningskravene i ”en regulær momsfaktura”, herunder krav om oplysning om købers momsregistreringsnummer ved indenlandsk handel med varer og tjenesteydelser, idet dette oplysningskrav allerede gælder ved EU-handel.

Her vil det dog gøre en forskel for en evt. byrdeforøgelse, om en leverandør har en fast kundekreds med kendte momsregistreringsnumre, i forhold til en leverandør med en mere flygtig eller udskiftelig kundekreds, hvor leverandøren evt. vil skulle bruge tid på at finde frem til den enkelte kundes momsregistreringsnummer.  

• Indførelse af krav om udstedelse af faktura, selv om de varer og tjenesteydelser, der skal leveres, ikke er indenlandsk momspligtige.

Byrden vurderes dog til at være en udvidet, eksisterende byrde, frem for en helt ny byrde, idet der i dag må anses at være krav om eller praksis for udstedelse af regning eller kassebon - også for momsfrie leverancer.  

 

Element i forslaget, der må anses at medføre ”irritationsbyrde”:

• Harmoniseret opbevaringsperiode for fakturaer pÃ¥ 6 Ã¥r, set i forhold til den 5-Ã¥rige opbevaringsperiode for regnskabsmateriale, herunder fakturaer, efter den danske bogføringslov.

På den ene side har dansk erhvervsliv tidligere bemærket, at EU- eller international harmonisering af krav og frister reducerer irritationsbyrder betragteligt. På den anden side forudses en 6 års opbevaringsperiode at få som konsekvens, at danske virksomheder opbevarer al regnskabsmateriale, herunder momsfakturaer, i 6 år for at undgå en opdeling af regnskabsmaterialet efter opbevaringsperiode.     

 

Elementer i forslaget, der må kan anses at medføre omstillingsomkostninger:

• Ændrede bestemmelser om periodisering af momsens forfaldstidspunkt.
• Ændret oplysningskrav pÃ¥ ”regulær” faktura - fra angivelse af dato for leverance af varer og ydelser til angivelse af forfaldstidspunktet for momsen af leverancen.
• Krav om oplysning om værdien af leverede varer og tjenesteydelser pÃ¥ forenklet faktura.

 

CKR bemærker gennemgående, at der ikke foreligger præcise oplysninger om antallet af danske virksomheder, der vil være omfattet af lettelser og forøgelser af de løbende administrative byrder som følge af forslaget, og at det derfor ikke er muligt at kvantificere lettelser og forøgelser af virksomhedernes løbende administrative byrder efter de danske kriterier for måling heraf.

7. Høring

De danske sprogversioner af 20. februar 2009 af selve direktivforslaget og af fortolkningsbidraget hertil i form af Europa-Kommissionens Meddelelse til Rådet om den teknologiske udvikling inden for e-fakturering m.v. har været sendt i ekstern høring hos følgende danske organisationer m.v., der har udtalt sig:

Advokatsamfundet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Told- og Skatteforbund, Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Landbrugsraadet og Sund & Bælt Holding A/S.

Advokatsamfundet samt Sund & Bælt Holding A/S har udtalt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Resumé af de indholdsmæssige kommentarer fra høringssvar, afgivet af Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug og Landbrugsraadet, Dansk Told- og Skatteforbund, Finansrådet, Foreningen af Danske Revisorer og Foreningen af Registrerede Revisorer:

Organisation	Høringssvar
Dansk Erhverv	Administrativ byrde, at en virksomhed skal anvende faktureringsreglerne i købers land ved leverancer, hvor der er omvendt betalingspligt for momsen. Â
Dansk Industri	Forlaget mÃ¥ anses at medføre en sÃ¥ væsentlig reduktion i virksomhedernes administrative byrder, at forslaget alene pÃ¥ den baggrund bør fremmes. Kritisk over for forslag til periodiseringsregler, der kan anses at gribe ind i den private aftalefrihed for leveranceperioder og betalingsfrister. Forslaget, hvorefter medlemslandene ikke mÃ¥ stille yderligere nationale krav til udstedelse og opbevaring af fakturaer, bør fastholde. Finder ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad sikrer, at en faktura, udstedt i dét EU-land, hvor leverandøren er momsregistreret, er gyldig i hele EU. Antager, at forslaget til oplysningskrav om kundens momsregistreringsnr., skal gælde salg til momspligtige personer, idet kravet ikke kan opfyldes ved salg til ikke-momsregistrerede. Anmoder om at fÃ¥ præciseret, om forslaget til oplysningskrav om momsens forfaldstidspunkt afviger fra gældende ret, herunder om det flytter forfaldstidspunktet. Adgang til at anvende toldkurs bør bevares. Ophævelse af de teknologiske krav til e-fakturering er afgørende for at opnÃ¥ forslagets formÃ¥l med udbredelse af e-fakturering og administrative lempelser. Kan støtte en EU-harmoniseret 6 Ã¥rs opbevaringsperiode.Â
Dansk Landbrug og Landbrugsraadet	Uhensigtsmæssigt, hvis 5 års opbevaringsperiode for regnskabsmateriale udvides til 6 års opbevaringsperiode for momsfakturaer, hvorefter der vil være forskellig opbevaringsperiode for fakturaer efter bogføringsloven, respektive momslovgivningen. Uhensigtsmæssigt, hvis sælger i ét EU-land skal angive oplysninger på faktura om momsens forfaldstidspunkt i en EU-handel ifølge momslovgivningen i et andet EU-land.
Dansk Told- og Skatteforbund	Oplysning om købers momsnr. pÃ¥ faktura ved indenlandsk handel vil forbedre kontrol, men vil øge virksomhedernes administrative byrder. Fjernelse af oplysningskrav om leveringsdato pÃ¥ faktura vil afskære SKAT fra kontrol af korrekt periodisering. Lempelse af krav om oversættelse af fakturaer til nationale sprog mÃ¥ ikke indebære, at SKAT skal afskæres fra i konkrete tilfælde at kræve samtlige fakturaer oversat. Â
Finansrådet	Stor administrativ udfordring, hvis pengeinstitutter skal til at sende faktura til alle kunder. Valutakurs, brugt ved den konkrete handel, bør benyttes.
Foreningen Danske Revisorer	Imod 6 Ã¥rs opbevaringsperiode for fakturaer.Â
Foreningen Registrerede Revisorer	Imod 6 års opbevaringsperiode for fakturaer.

 

 

 

 

Forslaget m.v. har endvidere været sendt i ekstern høring hos følgende danske organisationer m.v., der ikke har udtalt sig:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Arkitekters Landsforbund, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Transport og Logistik, Den Almindelige Danske Lægeforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation (HORESTA), Håndværksrådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, LO - Landsorganisationen, Praktiserende Lægers Organisation, Skatterevisorforeningen, Tandlægeforeningen samt Teknisk Landsforbund.

 

8. Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Det forventes, at et flertal af medlemslande overordnet set vil være positivt indstillet over for formålet med - og hovedlinjerne i - forslaget.

Et større antal medlemslande forventes dog også at udtrykke en vis skepsis over for forslagets balance mellem på den ene side lempelse af reglerne for at fremme udbredelsen af e-fakturering og på den anden side hensynet til bekæmpelse af svig. 

Et antal medlemslande, der som udgangspunkt gerne vil fremme en større udbredelse af e-fakturaer, finder dog også, at der bør stilles visse minimumskrav til formater for e-fakturaer, således at det ikke er enhver simpel e-mail, vedhæftet word-dokument eller pdf-fil, der skal kunne gøre det ud for en e-faktura.  

Endvidere forventes enkelte medlemslande at tage forbehold over for enkelte elementer i forslaget, der i særlig grad må anses at berøre disse landes nationale interesser. Det gælder således forslagene, der skærper forpligtelserne til at udstede faktura og indholdskravene til fakturaer, samt forslagene til lovvalgsregler og udformningen af disse. 

 

9. Den danske regerings foreløbige generelle holdning

Danmark er allerede langt fremme med at udnytte informations- og kommunikationsteknologi, herunder med hensyn til e-fakturering. Efter det seneste regeringsgrundlag ”Mulighedernes Samfund” fra november 2007, skal Danmarks position som en af verdens førende it-nationer yderligere styrkes og udvikles.

Regeringen finder, at de elementer i direktivforslaget, der har til formål at fjerne barrierer for udbredelsen af e-fakturering, mellem det offentlige og virksomheder og mellem virksomheder, og både inden for de enkelte EU-medlemslande, og på tværs af medlemslandenes grænser inden for Det Indre Marked, falder fint i tråd med den nationale danske digitaliseringsstrategi.

 

 

Regeringen vil dog støtte de medlemslande, der finder, at der bør stilles visse minimumskrav til formater m.v. for e-fakturaer, således at det ikke er enhver simpel e-mail, vedhæftet word-dokument eller pdf-fil, der skal kunne gøre det ud for en e-faktura.  

Regeringen kan støtte, at der skal være lovvalgsregler for udstedelse og opbevaring af fakturaer, men er samtidig åben over for en anden teknisk udformning af lovvalgsreglerne, end den af Kommissionen foreslåede.

Samtidig er det en anden vigtig del af regeringens politik, at virksomhedernes administrative byrder skal lettes og forenkles, således at initiativ og virkelyst får de bedste betingelser for at udvikle sig til produktion og job. I den sammenhæng hilser regeringen det velkomment, at Europa-Kommissionen har fremsat det omhandlede forslag, der forventes at medføre betydelige lettelser af de løbende administrative byrder for virksomhederne inden for EU, herunder virksomhederne i Danmark.

Samtidig må regeringen dog også udtrykke en principiel bekymring for de elementer i direktivforslaget, der på baggrund af høringssvarene fra danske erhvervsorganisationer må anses at medføre en forøgelse af virksomhedernes løbende administrative byrder eller irritationsbyrder. Dette gælder således:

• Regler for periodisering om momsens forfaldstidspunkt i forhold til den private aftalefrihed mellem uafhængige parter,
• krav om oplysning pÃ¥ faktura om forfaldstidspunktet for moms i det omfang, at dette forfaldstidspunkt afviger fra faktureringstidspunktet,
• krav om oplysning pÃ¥ faktura om købers momsregistreringsnummer ved indenlandsk handel med varer og ydelser,
• krav om udstedelse af faktura for momsfrie leverancer af varer og ydelser, samt
• 6 Ã¥rs opbevaringsperiode for fakturaer.

 

 

 

 

Regeringen forventer derfor at tage mere eller mindre forbehold over for ovennævnte elementer i forslaget ved de indledende drøftelser af forslaget, og i forlængelse heraf vil regeringen om muligt arbejde for, at disse elementer enten bortfalder eller lempes.  

I forbindelse med den eksterne høring af forslaget hos danske organisationer og myndigheder, er der bl.a. rejst spørgsmål om fortolkningen af de foreslåede regler i sammenhæng med gældende danske momsregler. Regeringen vil søge at afklare evt. fortolkningstvivl og vil herefter tage det op til overvejelse, om regeringens holdning til forslaget skal justeres på et eller flere punkter.    

Det følger endvidere af regeringsgrundlaget, at det er regeringens politik at styrke indsatsen over for sort arbejde og anden skatteunddragelse, som undergraver retsbevidstheden og finansieringen af velfærdssamfundet, og at regeringens fortsat vil slå ned på skatte- og afgiftsunddragelse. I dette perspektiv kan regeringen ikke støtte ophævelsen af betingelserne for afregningsbilag, der i en dansk sammenhæng må anses for et målrettet tiltag til at bekæmpe momsunddragelse, bl.a. inden for skrotbranchen.

For god ordens skyld bemærkes, at regeringen ikke forventes at modsætte sig vedtagelsen af nye EU-regler om udvidet adgang til anvendelse af kasseregnskab og betalingsprincip for små virksomheder. Ved tidligere interne overvejelser om forslag i den retning, har dansk erhvervsliv ikke vist den store interesse herfor, og det forventes ikke, at Danmark vil benytte EU-reglerne til at gennemføre nationale regler på dette område.      

 

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærhedsnotat er fremsendt den 9. marts 2009.