PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0083 Bilag 2
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

20. marts 2009

2009- 0018853

/mtg

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabs-

former for så vidt angår mikroenheder - KOM(2009) 83 endelig

Resumé

Kommissionen har den 26. februar 2009 fremlagt et forslag til ændring af

Rådets direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer (KOM(2009)

83 endelig). Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne får mulighed for at

undtage mikrovirksomheder fra 4. selskabsdirektiv, og at det herefter vil

være et rent nationalt anliggende, hvilke regnskabskrav mikrovirksomheder

skal være underlagt.

1. Baggrund og indhold

Formålet med forslaget er at mindske de administrative byrder for mikro-

virksomheder i EU. Kommissionen ønsker at give medlemsstaterne mu-

lighed for at undtage såkaldte mikrovirksomheder

fra det 4. selskabsdi-

rektivs anvendelsesområde. Det vil betyde, at mikrovirksomheder vil bli-

ve undtaget kravet om at udarbejde et årsregnskab i henhold til direktivet.

I Danmark regulerer årsregnskabsloven aflæggelsen af årsregnskaber for

alle typer virksomheder. Årsregnskabsloven er inddelt i regnskabsklasser.

Regnskabskravene til de enkelte regnskabsklasser er gradueret efter typen

og størrelsen af virksomheden.

Mikrovirksomheder, som defineret i forslaget, indgår som en del af de

virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B i Danmark. Virksom-

heder i regnskabsklasse B skal bl.a. udarbejde en årsrapport. Der stilles

færre krav til en virksomhed i regnskabsklasse B end til en virksomhed i

regnskabsklasse C og D, der omfatter mellemstore, store og børsnoterede

virksomheder.

Ved at give mulighed for at undtage mikrovirksomhederne fra det 4. sel-

skabsdirektivs anvendelsesområde er det for den enkelte medlemsstat

muligt at reducere denne type virksomheds administrative byrder.

Mikrovirksomheder er defineret som selskaber, som ikke overskrider to af følgende 3

kriterier: 1) balancesum på 500.000 EUR, 2) nettoomsætning: 1.000.000 og 3) gennem-

snitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7

Kommissionens forslag medfører som udgangspunkt ingen ændringer i

gældende dansk ret, idet forslaget alene indeholder en option, som med-

lemsstaterne senere kan vælge at udnytte. Ønskes det i Danmark efterføl-

gende at udnytte muligheden for at ændre kravene til mikrovirksomhe-

dernes regnskabsaflæggelse og dermed mindske disse virksomheders ad-

ministrative byrder, vil dette kræve en ændring af årsregnskabsloven.

Kommissionen baserer forslaget på traktatens artikel 44, stk. 1, hvilket

medfører, at Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning forligger endnu ikke.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører bl.a. at:

”Forslaget falder ikke ind under Fællesskabets enekompetence. Det er

nødvendigt med et tiltag på EU-niveau, idet regnskabskravene til mikro-

enheder stammer fra et EU-direktiv. Hvis medlemsstaterne skal have mu-

lighed for at fritage mikroenheder for disse krav, er det nødvendigt at

ændre det fjerde selskabsdirektiv; derfor er et tiltag på EU-niveau beret-

tiget. De foreslåede ændringer står i et rimeligt forhold til målet, som er

at fjerne unødvendige administrative byrder for mikroenheder.

Regeringen finder i lighed med Kommissionen, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, idet forslaget giver medlemsstaterne

mulighed for selv at fastsætte en national regulering for mikrovirksomhe-

der, der svarer til, hvad der vurderes hensigtsmæssigt i medlemslandet.

4. Gældende dansk ret

Direktivets

bestemmelser er implementeret i dansk ret ved årsregnskabs-

loven (Lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006, som ændret ved lov

nr. 516 af 17. juni 2008).

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for etablering og

tjenesteydelser. Der er indkommet følgende bemærkninger til forslaget:

Følgende har ikke afgivet bemærkninger:

Advokatrådet og Finansrådet.

Dansk Erhverv anfører, at det er deres grundlæggende opfattelse, at plig-

ten til at aflægge regnskaber ikke kan betragtes som en administrativ byr-

de. De fælles regnskabskrav er med til at sikre gennemsigtighed og sam-

EU's regnskabsdirektiver dækker alle kapitalselskaber, hvilket i Danmark betyder, at

alle aktie- og anpartsselskaber er omfattet af direktiverne. Enkeltmandsvirksomheder

o.lign. er ikke omfattet af direktivkravene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7

menlignelighed medlemsstaterne i mellem i form af de fælles standarder

for regnskaber, hvilket både er til gavn for de regnskabsaflæggende virk-

somheder og regnskabsbrugerne.

En gennemførelse af forslaget om at afskaffe regnskabskravene ændrer

ikke på nødvendigheden af og efterspørgslen efter virksomheders offent-

liggørelse af regnskabsmæssige oplysninger. Der vil ikke være tale om

nogen reel lettelse af administrative byrder, idet bankerne, kreditinstitut-

ter, aktionærer, kreditorer, samhandelspartnere og ikke mindst de nationa-

le offentlige myndigheder, herunder SKAT stadig vil efterspørge regn-

skabsmæssige opstillinger af virksomhedernes økonomiske resultater.

Manglende offentligt tilgængelig regnskabsinformation kan meget vel

medføre øgede vanskeligheder med at opnå kredit, højere renteudgifter

og lign.

En ophævelse af de eksisterende fælles regnskabskrav til mikrovirksom-

heder risikerer at medføre, at medlemsstaterne blot erstatter de nuværen-

de regler med nationale standarder. Dette vil alt andet lige føre til forskel-

ligartethed i årsregnskabernes kvalitet og mindre gennemsigtighed i nogle

lande, mens der i andre lande slet ikke vil blive offentliggjort regnskaber.

Dansk Erhverv anfører videre, at et alternativ til et bortfald af regnskabs-

pligten for mikrovirksomheder kunne være en afdækning af, hvorvidt

regnskabskravene til virksomhederne i dette segment kan lempes. Her-

med fastholdes fokus på at lempe kravene til mikrovirksomhederne mest

muligt, samtidig med at adgangen til offentliggjorte regnskaber i mindre

selskaber bevares.

Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR) har bl.a. anført, de ikke me-

ner, at regnskabskravene i 4. direktiv generelt er udtryk for en administra-

tiv byrde. Direktivet er derimod udtryk for en harmonisering af de krav,

Fællesskabet stiller til virksomheder med begrænset hæftelse, om, hvad

de skal fortælle omverdenen om deres økonomiske forhold. Fælles regn-

skabskrav, regnskabssprog og begrebsramme sikrer transparens og lave

transaktionsomkostninger til fordel for regnskabsaflæggere og regn-

skabsbrugere. Regnskabskravene er således blot et udtryk for et sæt færd-

selsregler, som det skaber økonomisk efficiens, at alle overholder.

Ved at afskaffe regnskabskravene opnår man formelt en reduktion af de

økonomiske byrder, men reelt vil det fortsat være nødvendigt for virk-

somhederne at udarbejde regnskabsmæssige opstillinger af hensyn til

skattemyndigheder, pengeinstitutter og øvrige kreditorer, samt til brug for

ledelsen og øvrige stakeholders. I den udstrækning skattemyndighederne i

hvert land udtrykker ønske om regnskaber, vil det i stedet blive den en-

kelte medlemsstat, der må pålægge byrden, så virksomhederne vil næppe

opleve en reel lempelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7

Bortfald af fælles regnskabskrav til mikrovirksomheder risikerer at føre

til det resultat, at virksomhederne hver for sig må fremstille regnskaber til

de forskellige interessenter efter forskellige, individuelt fastsatte krav.

FRR anfører desuden, at man drøfter byrdebegrebet ud fra forskellige

forudsætninger i forskellige lande. Det er således et udbredt ønsket fra

erhvervslivet i en række lande, at man reducerer byrderne ved offentlig-

gørelse af regnskaber, ikke for at opnå en økonomisk besparelse, men for

bedre at kunne gøre det muligt at holde informationerne hemmelige af

hensyn til konkurrencen, idet gennemskuelighed er med til at øge effekti-

viteten og presset på avancerne.

Hvis EU afskaffer regnskabspligten, vil man teoretisk set kunne opret-

holde regnskabskravet i hvert land. I praksis vil der være risiko for, at

denne mulighed vil blive udhulet, da en virksomhed kan ændre sit hoved-

sæde, f.eks. gennem oprettelse af et SPE-selskab i det land, som har de

laveste krav til regnskabsudarbejdelse.

FRR mener sammenfattende, at man bør fastholde 4. direktivs krav om

regnskabspligt for alle virksomheder drevet i selskabsform, da det har

stor betydning for alle virksomheder og deres stakeholders, uanset om

virksomhederne har eller ikke har grænseoverskridende aktiviteter.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har bl.a. bemærket, at en

effektiv og pålidelig samhandel og kreditgivning kræver en høj grad af

gennemsigtighed og sammenlignelighed i virksomhedernes regnskabsaf-

læggelse både for små og store selskaber. Ved at indføre en undtagelses-

mulighed for såkaldte mikrovirksomheder vil der med tiden blive større

forskelligartethed i årsregnskabernes kvalitet og mindre gennemsigtighed,

og i nogle lande vil der givetvis slet ikke være offentlighed om de pågæl-

dende virksomheders regnskabsoplysninger. Det fremmer næppe Kom-

missionens ønske om, at SMV’er skal have bedre mulighed for at handle

og opnå finansiering over landegrænserne.

De hidtidige krav om offentliggørelse af årlige regnskaber fra alle er-

hvervsvirksomheder i selskabsform har medført, at udlån og kreditgiv-

ning kan ske effektivt og smidigt uden væsentlige, ekstra transaktions-

omkostninger. Ved manglende regler om offentligt tilgængelig regn-

skabsinformation vil risikopræmien ved udlån og kreditgivning formodes

at stige, hvilket igen betyder højere renteomkostninger, og/eller omkost-

ninger til ad hoc tilvejebringelse af regnskabsinformation vil stige.

Det er generelt FSRs vurdering, at der er behov for at stramme op på – el-

ler måske snarere sikre håndhævelsen af – det ansvar, som ledelsen har

for virksomhedernes økonomiske forhold og udvikling, således at ledel-

sen er sig det selskabsretlige ansvar bevidst. Der kan opstå en risiko for,

at ledelserne nedprioriterer dette ansvar, hvis der ikke er en lovgivnings-

mæssig pligt til at udarbejde årlige regnskaber. En årlig regnskabsaflæg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

gelse over for offentligheden har en disciplinerende og præventiv effekt i

forhold til overholdelse af selskabsretlige krav.

FSR anfører videre, at regnskabsudarbejdelsen efter de ret beskedne krav

i 4. direktiv er ikke en reel byrde, heller ikke for små selskaber, da krave-

ne er så lempelige – og der er i dag gode og effektive regnskabssystemer

til rådighed for alle typer og størrelser af selskaber. De eksisterende virk-

somheder har indrettet deres bogholderier med henblik på at opfylde de

eksisterende krav, så det vil snarere være en byrde at ændre rapporte-

ringsformen. I alle virksomheder, uanset størrelse, har ejerne behov for

løbende at kunne følge med i virksomhedens økonomiske forhold, hvilket

forudsætter en løbende regnskabsføring.

FSR finder, at man i et vist omfang nok kan lempe kravene til regnskabs-

aflæggelse for mikrovirksomheder uden at ødelægge det nuværende prin-

cip om obligatorisk regnskabspligt for virksomheder i selskabsform. Det-

te kunne f.eks. gøres ved at lade små mikrovirksomheder være omfattet af

de mere beskedne krav i regnskabsklasse A i den danske årsregnskabslov

(§§ 1-21) i erkendelse af, at der typisk er stor forskel på omfanget af øko-

nomiske transaktioner i en helt lille virksomhed i forhold til andre mindre

virksomheder (regnskabsklasse B). Fra dansk side kunne der således ar-

bejdes for en klarere differentiering af regnskabskravene i 4. direktiv

frem for helt at afskaffe kravene – herunder om offentliggørelse - på eu-

ropæisk niveau for mikrovirksomheder.

Dansk Industri (DI) kan støtte forslaget, der ligger i tråd med et af de for-

slag, som DI fremførte i forbindelse med den af Økonomi- og Erhvervs-

ministeriet nedsatte byrdekomitté på regnskabsområdet. DI finder det po-

sitivt, at der også på EU-plan er en vilje til at se på de administrative byr-

der, herunder komme med konkrete forslag til forenklinger. Dette er, som

det fremgår af direktivforslaget, et første skridt til en velkommen moder-

nisering af 4. regnskabsdirektiv.

DI ser gerne, at de mindre virksomheder alene skal aflevere et regnskab,

der samler de nødvendige informationer til skattemyndighederne, Dan-

marks Statistik, og eventuelle supplerende finansielle oplysninger. Dette

vil give en stor lettelse i administrative byrder for både virksomheder og

myndigheder, ligesom det vil skabe en mere overskuelig – og dermed

målrettet – finansiel rapportering.

DI har i øvrigt noteret sig, at forslaget indfører en ny kategori – nemlig

mikroenheder – der er en underkategori af mikrovirksomheder. DI finder

ikke at forslaget går langt nok. Lempelsen bør gælde for alle virksomhe-

der omfattet af den nuværende definition af mikrovirksomheder, dvs.

virksomheder, der på statustidspunktet ikke overskrider grænserne for to

af følgende kriterier:



statussum 2.000.000 EUR



nettoomsætning 2.000.000 EUR og/eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7



gennemsnitlig antal medarbejdere i regnskabsåret 10.

I forslaget opereres med sammen antal beskæftigede, men kun med en

statussum på 500.000 EUR og en nettoomsætning på 1.000.000 EUR. DI

finder ikke at indførslen af endnu en grænse er gavnlig for forenklingsar-

bejdet i Europa. Virksomhedsstørrelserne er netop anført, således at der

kan skabes ensartede regler og grænser i direktiverne.

DI kan støtte Kommissionens begrundelser, herunder at for denne størrel-

se af virksomheder spiller offentliggjorte regnskaber en begrænset rolle,

idet f.eks. de ansatte i sådanne selskaber typisk er i direkte kontakt med

ledelsen.

Håndværksrådet anfører i deres høringssvar, at de principielt er tilhænger

af muligheden for at fjerne kravet om, at mikrovirksomheder skal udar-

bejde årsregnskaber. De er som udgangspunkt positive over for forslaget

idet de forventer, at virksomhederne i forbindelse med skatteregnskabet

udarbejder noget der minder om en resultatopgørelse og tager stilling til

virksomhedens afskrivninger, da det giver nødvendige oplysninger for

virksomhedens ejere om driften og soliditeten. Det bør desuden undersø-

ges grundigt, hvilke yderligere muligheder der er for at sammenlægge

skatte- og årsregnskabet for mikrovirksomheder. De vil derfor opfordre

Kommissionen til at vurdere, hvorvidt det er teknisk muligt, at genbruge

visse af de data, som virksomhederne indberetter i forbindelse med deres

skatteregnskab.”

Håndværksrådet bemærker desuden, at de mener, at det ville være ønske-

ligt, hvis al lovgivning fra udformningstidspunktet tog udgangspunkt i

små virksomheder og hvis der kun blev vedtaget lovgivning, som er

strengt nødvendig.

Håndværksrådet har derfor den holdning, at de går ind for undtagelser for

mikrovirksomheder i det omfang det ikke er muligt at anvende ”Think

Small First” princippet.”

Danmarks Rederiforening har ligeledes tilkendegivet, at man kan tilslutte

sig forslaget.

6. Andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes officielle holdning til forslaget.

7. Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU. Arbejdet i

EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og admi-

nistrative lettelser i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7

Regeringens foreløbige holdning til forslaget er, at det er positivt, at Dan-

mark med forslaget selv får mulighed for at fastlægge, hvordan reguleringen

skal være for denne gruppe virksomheder.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag medfører som udgangspunkt ingen ændringer i

gældende dansk ret, idet forslaget alene indeholder en option, som med-

lemsstaterne senere kan vælge at udnytte. Ønskes det i Danmark efterføl-

gende at udnytte muligheden for at ændre kravene til mikrovirksomhe-

dernes regnskabsaflæggelse og dermed mindske disse virksomheders ad-

ministrative byrder, vil dette kræve en ændring af årsregnskabsloven.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for

Danmark.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser for

Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da forslaget som udgangspunkt ikke vil medfører lovgivningsmæssige

ændringer, vil forslaget heller ikke umiddelbart få administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts

2009.