Kommissionens forslag har til formål at lette bevægeligheden inden for Schengenområdet for tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold i en af medlemsstaterne på grundlag af et "D"-visum til længerevarende ophold, der er udstedt af den pågældende medlemsstat.
Efter de nuværende Schengenregler kan en tredjelandsstatsborger med et nationalt visum til længerevarende ophold ("D"-visum) ved ophold på over tre måneder, kun opholde sig på den medlemsstats område, som udstedte visummet, og må være i transit gennem andre medlemsstater udelukkende med henblik på at nå frem til den medlemsstat, der udstedte visummet.
Forslag til Rådets forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen, hvad angår visum til længerevarende ophold og indberetninger til Schengen-informationssystemet, KOM (2009) 0090.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".