PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0135 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

20. maj 2009

Det Internationale

Kontor

2009-305-0779

DNW40590

GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børneporno-

grafi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA

KOM(2009)0135

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre en yderligere til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn mv.

(2004/68/RIA). Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af perso-

ner, der begår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre

samt forebyggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget vurderes ikke at væ-

re i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at have statsfinan-

sielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser

om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side fin-

der man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er

afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til forslaget. Danmark er

dog umiddelbart positiv over for forslaget.

1.

Baggrund

Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-

se om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af

børn samt børnepornografi. Formålet med forslaget er at sikre, at der sker

en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til

den gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af seksuel

udnyttelse af børn samt børnepornografi (2004/68/RIA). Forslaget byg-

ger på den gældende rammeafgørelse og Europarådets konvention om

beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug. Kom-

missionen har derudover medtaget en række nye elementer.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af misbrug af børn mv. er

fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,

litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29 har Unionen som mål

at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-

lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-

sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-

rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af

foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle

handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-

kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse

af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-

onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-

suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelse

af seksuelt misbrug mv.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-

ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,

forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrug

Efter forslaget skal staterne kriminalisere seksuel omgængelse med børn

under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgængelse

med børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-

neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere være

strafbart at tvinge et barn til seksuel omgængelse med tredjemand eller

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-

alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.

2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal det være strafbart med seksuelt formål at foranledige, at et

barn deltager i virkelig eller simuleret seksuel adfærd eller udstilling af

kønsorganer, herunder ved hjælp af informations- og kommunikations-

teknologi.

Forslagene har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivi-

teter mellem børn.

Seksuel udnyttelse

Efter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-

rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske optrædener.

Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvinge

et barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk optræden og at

profitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-

stitution eller pornografiske optrædener. Endelig skal det være strafbart

som kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.

Børnepornografi

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,

distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde eller

stille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart ved

hjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.

Visse forberedende handlinger

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,

der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.

Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-

son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes med

henblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,

der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,

der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv. Det

samme gælder tilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at

begå seksuelt misbrug af børn mv.

3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forsøg og medvirken

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-

søg på de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget fra kriminalise-

ring er forsøg på at begå de ovenfor omtalte forberedende handlinger,

f.eks. forsøg på ”grooming”.

2.2.2. Sanktioner

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-

går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, som udgangspunkt kan straf-

fes med fængsel indtil 6 år.

Under skærpende omstændigheder skal et forhold kunne straffes med

fængsel indtil 10 år. Som eksempel på skærpende omstændigheder næv-

nes bl.a. tilfælde, hvor forholdet blev begået af et familiemedlem, af flere

gerningsmænd eller af en person, som tidligere er straffet for tilsvarende

forhold. Under særligt skærpende omstændigheder skal et forhold kunne

straffes med fængsel indtil 12 år. Som særligt skærpende omstændighe-

der nævnes tilfælde, hvor barnet er blevet bragt i livsfare eller forvoldt

særlig alvorlig skade.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-

brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et

rimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-

fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-

on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-

de medlemsstat.

Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighed

i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, når for-

holdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning

foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sæd-

vanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået

for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende med-

lemsstat, vinding.

4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborger

eller har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende med-

lemsstat efter forslaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed,

uanset om forholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om

dobbelt strafbarhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som

betingelse for at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldel-

se på gerningsstedet.

Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-

bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-

lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,

når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,

uanset hvor informationssystemet befinder sig.

Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-

ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører

under flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret har

anmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksuelt

misbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.

sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som i

kraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-

fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.

Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der kan rejses tiltale i en til-

strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-

ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskning

og tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børn

mv. Medlemsstaterne skal bl.a. tillade, at myndighederne kan anvende

falsk identitet under efterforskning af sager, hvor det strafbare forhold er

begået ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved udbredelse af bør-

nepornografi via internettet). Myndighederne skal endvidere sættes i

stand til at identificere ofrene for seksuelt misbrug mv., herunder navnlig

ved analyse af børnepornografisk materiale.

5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-

brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deres

indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de har

været udsat for misbrug.

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for seksuelt misbrug, altid anses

for særligt sårbare ofre. Et særligt sårbart offer har i henhold til ramme-

afgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager

(2001/220/RIA) et særligt krav på beskyttelse. Ifølge forslaget skal ram-

meafgørelsens artikel 4 efter omstændighederne også finde anvendelse på

ofrets familie. Ofrets familie vil herefter have krav på at modtage nogle

af de samme oplysninger som ofret bl.a. om ofrets stilling under efter-

forskningen og straffesagen.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et bar-

neoffer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –

udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).

Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et bar-

neoffer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nød-

vendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal be-

grænses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et

barneoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advo-

kat eller en anden voksen person efter eget valg.

Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal der

efter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-

anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtages

efter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende for

det enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-

tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.

Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages og

anvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-

handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-

ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-

slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for

6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlægge

behovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kan

mindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.

Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og i

risiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt eller

varigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssig

kontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-

registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endvidere

bestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning i

de øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodning

videregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-

stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andre

landes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).

Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skal

have adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på at

forebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vil

begå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-

gang til behandlingsprogrammerne.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internet-

adresse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen inde-

holder eller udbreder børnepornografi.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

3.

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvinger

sig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.

Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil

12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-

til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260

end ved vold eller trussel om vold.

7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil

8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller har

gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-

ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,

stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgå

som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig

samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-

ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes

med fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælder

den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-

der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-

sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.

Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansat

eller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-

dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.

Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, som

har samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-

barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-

visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder og

erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-

je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.

De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn til

anden kønslig omgængelse end samleje, herunder anden kønslig omgæn-

gelse med en person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,

der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-

argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, at

forholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en vis

grovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-

for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. visse

befølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-

fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til at

søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindings

8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-

holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive

det, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På samme

måde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 år

til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.

Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-

re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en

andens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år

eller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens

§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller under

formildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hotel

eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.

Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.

straffelovens § 223 a.

Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, (der indsættes i straffeloven pr. 1. juli

2009) straffes den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som

udnytter, at en person under 18 år deltager i en forestilling med utugtig

optræden med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpende

omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særlig skærpende om-

stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,

hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,

eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organise-

ret karakter.

Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse af

en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.

straffelovens § 235 a, stk. 2.

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,

film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller

på anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil

2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.

Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor

barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-

voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af mere

systematisk eller organiseret karakter.

9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-

tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-

des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller anden

kønslig omgængelse end samleje med en person under 18 år. Efter forar-

bejderne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person

under 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i for-

bindelse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænken-

de handling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for foto-

grafering af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige

nøgenbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod

efter forarbejderne uden for bestemmelsen.

Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg eller

anden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-

terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.

Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-

se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således også

tilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,

eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder i

foreninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatter

derimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af unge

under 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-

den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbar

efter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 om

samleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle

gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller

fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. Som særligt skærpende om-

stændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,

hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade,

eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret

karakter. Bestemmelsen omfatter enhver form for udbredelse, herunder

eksport, distribution, transmission mv.

Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sig

bekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-

givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,

er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-

delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfatter

10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, diskette

eller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.

Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller af

billeder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-

taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes (pr. 1. juli

2009) omfattet af bestemmelsen.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-

lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-

ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet for

Den Europæiske Union.

11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt til

at underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-

tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-

elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-

ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social

service.

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.

En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-

ke sin anmeldelse tilbage.

Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand til

politikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-

nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørende

børnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de

konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssige

foranstaltninger.

NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-

grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-

riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-

nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-

ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder og

gerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning i

billeddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, om

serien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

bestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,

stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da den

strafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,

stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§

210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede

12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og

225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-

ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-

sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-

vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-

gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-

vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsat

nærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug af

børn og videoafhøring af børn i sådanne sager.

I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøfte

spørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet med

forældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-

tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov for

at styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-

valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagog

fra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-

nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.

Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-

nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-

ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.

En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættes

snarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted på

den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens

§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnets

tidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvis

den kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.

Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-

des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-

ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorlige

sædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når

den pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålæg

Efter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,

frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særlig

offentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder en

nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-

der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærer

hyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.

14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-

lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visse

offentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-

melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-

hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-

ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffes

med fængsel indtil 4 måneder.

Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreres

i Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af

27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-

minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-

stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-

myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-

lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-

de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-

medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-

landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af

18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970

om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionens

artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-

set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-

ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,

Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).

Behandling

Personer, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug af

børn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-

gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-

delt ud over landet (Århus, Odense og København).

Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-

hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorlig

sædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandling

komme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-

gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømte

efter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-

handlingsstederne (visitationsordningen).

15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informere

alle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøres

bl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetinget

straf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en person

fra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der er

dømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunder

forvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-

neret med kønsdriftsdæmpende behandling.

Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbud

som voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingen

nøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-

re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,

der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksuelt

krænkende adfærd.

Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografi

NITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-

taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-

TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-

fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-

net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om på

grundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visse

internet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-

kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-

gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del af

internetudbydere i Danmark.

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af rammeafgørelsen i sin nuværende form vil bl.a. nød-

vendiggøre en kriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straf-

fri. Det gælder bl.a. besiddelse af utugtige billeder af en person, der er

fyldt 15 år (selv om den pågældende har samtykket i besiddelsen), samt

det at foranledige et barn til deltagelse i seksuelle aktiviteter mv.

En vedtagelse vil endvidere nødvendiggøre, at strafferammen for flere af

sædelighedsforbrydelserne forhøjes til 6 år, og at der indføres sidestraffe-

rammer på henholdsvis 10 år og 12 år for de overtrædelser, der foretages

under skærpende og særligt skærpende omstændigheder.

16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En vedtagelse vil derudover medføre, at Danmark fremover skal aner-

kende og håndhæve afgørelser om visse former for rettighedsfrakendelse,

der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.

Endelig vil en vedtagelse nødvendiggøre en ændring af dansk ret, så det

fremover også vil være muligt at retsforfølge visse af de mindre alvorlige

sædelighedsforbrydelser i en passende periode, efter den forurettede er

fyldt 18 år.

Forslaget vurderes i den nuværende udformning ikke at have statsfinan-

sielle konsekvenser.

5.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-

vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-

det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-

ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for

Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,

Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) og

Joan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.

6.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug af

børn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse med

udveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-

nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere at

søge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksuelt

misbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vil

medføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-

febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-

afgørelse.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

17

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.

Man er dog umiddelbart positiv over for initiativet.

9.

Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet om forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af

seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi

og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA sendes – ud over til

Folketingets Europaudvalg – til Folketingets Retsudvalg.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forslag til ny rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi blev forelagt

Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 6.-7. april 2009.

18