PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0136 Bilag 1
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

20. maj 2009

Det Internationale

Kontor

2009-305-0780

DNW40589

GRUNDNOTAT

vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og

bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og

om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA

KOM(2009)0136

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre en yderligere til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende

rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel (2002/629/RIA).

Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begår

menneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel, samt forebyggelse af menneskehandel. Forslaget vur-

deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at

have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have visse mindre

statsfinansielle konsekvenser, der forventes at kunne holdes inden for de

eksisterende bevillingsmæssige rammer. Der ses ikke at foreligge offent-

lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-

get. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den

igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til

forslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget.

Baggrund

Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-

se om bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med forslaget er at sik-

re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til

den gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af menneske-

handel (2002/629/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgø-

relse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel samt

FN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder og

børn (Palermo-protokollen). Kommissionen har derudover medtaget en

række nye elementer.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel mv. er

fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,

litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29, har Unionen som mål

at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed

og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-

lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-

sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-

rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af

foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle

handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-

kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse

af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-

onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-

ternes love og administrative bestemmelser.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-

staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-

den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-

neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-

linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,

ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Ifølge forslaget til rammeafgørelse skal hver medlemsstat træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til

menneskehandel og forsøg på menneskehandel er strafbart.

Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-

førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt

eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved

misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes

eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,

der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution

af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller

tvungen tjeneste, slaveri eller slaverilignende forhold, trældom, udnyttel-

se af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulovlige forhold eller fjer-

nelse af organer”.

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-

ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med

fængsel indtil 6 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt an-

sat, inden for en kriminel organisationer eller mod et særligt sårbart offer,

skal vedkommende kunne straffes med fængsel indtil 10 år. Hvis menne-

skehandlen har bragt ofret i livsfare eller er begået med brug af grov

vold, eller ofret er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, skal der kunne

straffes med fængsel indtil 12 år.

Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-

handel, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et ri-

meligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende

virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-

fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-

fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.2. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-

on) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-

stat.

Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighed

i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneskehandlen

har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning forelig-

ger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig

bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at

skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlems-

stat, vinding.

Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller har sæd-

vanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende medlemsstat efter for-

slaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om for-

holdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbar-

hed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at

udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gernings-

stedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-

ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører

under flere medlemsstaters straffemyndighed.

2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og

rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt

forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der kan rejses tiltale i en til-

strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-

ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.

Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre

for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner

for deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at

de har været udsat for menneskehandel.

Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for

at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige

uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i

sager om organiseret kriminalitet.

2.2.4. Ofre

Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for menneskehandel, altid anses

for særligt sårbare ofre. Voksne kan anses for særligt sårbare ofre efter en

konkret vurdering. Et særligt sårbart offer har i henhold til rammeafgø-

relsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager (2001/220/RIA) et

særligt krav på beskyttelse.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at særligt

sårbare ofre under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”se-

kundær viktimisering”).

Medlemsstaterne skal således i videst muligt omfang sikre, at det særligt

sårbare offer ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsmanden,

unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring uden

dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.

Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et

særligt sårbart offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en pas-

sende beskyttelse på baggrund af en konkret risikovurdering og skal,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor det er relevant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Sær-

ligt sårbare ofre skal derudover have adgang til gratis juridisk rådgivning

og til advokatbistand på det samme grundlag som den tiltalte.

Forslaget indeholder også bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne

at yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. En medlemsstat skal

efter forslaget anse en person for et ”menneskehandelsoffer” så snart

medlemsstaten modtager oplysninger, der tyder på, at personen har været

udsat for menneskehandel. Den ydede bistand og støtte skal sætte ofrene

i stand til dels at udøve deres rettigheder i henhold til den foreslåede

rammeafgørelse, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydelse.

Medlemsstaterne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere

ofre og yde dem støtte i samarbejde med relevante organisationer.

Forslaget indeholder endelig (via en henvisning til et samtidigt fremsat

forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn)

bestemmelser om særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre.

Forhør af et barneoffer skal således finde sted uden ugrundet ophold efter

anmeldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. An-

tallet af forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der

er uddannet hertil. Et barneoffer skal under efterforskningen kunne være

ledsaget af sin advokat eller en anden voksen person efter eget valg.

2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,

der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-

staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.

Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-

fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og

indføre nationale rapportører eller tilsvarende ordninger for tilsyn med

gennemførelsen af foranstaltningerne i forslaget.

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,

herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt

for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel

indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-

sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-

des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-

stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-

gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-

lignende forhold eller fjernelse af organer.

På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på

udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri

eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,

transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-

der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling

eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som

har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling

eller anden fordel.

Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-

steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-

telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-

bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-

soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse

af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter

straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under

hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-

hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan

pådømmes ved danske domstole.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-

cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,

hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række

nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det

gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i

udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-

holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det

passive personalprincip).

Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter

dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske

stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen

er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er

forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-

ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet for

Den Europæiske Union.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse

eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at

der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-

forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder

kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-

delse tilbage.

Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med

fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle

tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med

efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-

fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).

Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal

rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at

dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.

Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens

§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af

straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som

udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.

§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens

§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst

fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-

stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller

tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-

tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og

derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-

klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger

særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale

ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-

katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder

menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-

ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-

sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-

vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre

alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.

Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.

Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og

skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-

klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede

om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.

nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og

anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-

fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke

pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få

nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-

punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring

skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-

dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte

for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.

Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,

benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.

Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-

res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-

des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).

Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig

gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-

fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller

andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet

offentliggøres (navneforbud) på anden måde.

Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade

retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde

taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan

endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl

ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed

taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-

svar.

Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted

på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-

vens § 185.

I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-

dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i

form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der

kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på

vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-

traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.

3.4.3. Bistand til ofre

Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der

er placeret i Servicestyrelsen og refererer til Ligestillingsafdelingen. Cen-

tret, der er et videns- og koordinationscenter, har bl.a. til formål at for-

bedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel samt at koordinere

samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myndigheder,

herunder indsatsen med henblik på identificering af ofre. Dette arbejde

supplerer politiets generelle indsats med identificering af ofre.

I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder

sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre

for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-

ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde

med organisationer i hjemlandet.

3.5. Forebyggelse

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-

2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved

at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-

bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende

arbejde i afsenderlandene.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form

bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik på

at medtage ”udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulov-

lige forhold”. Vedtagelse vil tillige nødvendiggøre, at strafferammen på 8

år forhøjes, så menneskehandel i bestemte tilfælde kan straffes med

fængsel indtil 12 år.

Det er endvidere vurderingen, at forslaget vil have visse mindre statsfi-

nansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne holdes inden

for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-

litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-

nævnet, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-

det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Center mod Menneske-

handel, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen af Kvin-

dekrisecentre, Kompetencecenter Prostitution, Reden International, Pro

Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er

et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-

staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og

forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-

dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligere

tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-

cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-

onens betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.

Danmark er dog umiddelbart positiv over for initiativet.

Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet om forslaget til rammeafgørelse om forebyggelse og be-

kæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om op-

hævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA sendes – ud over til Folketin-

gets Europaudvalg – til Folketingets Retsudvalg.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forslag til ny rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse

af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor blev forelagt Folke-

tingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 6.-7. april 2009.