PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0147 Bilag 1
Offentligt

G R U N D N O T AT

Klima- og energiministeriet

6. maj 2009

Ref: stkje/dho

J nr. 2101-0095

Side 1/8

Hvidbog – Tilpasning til klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag

KOM(2009) 147 endelig, af 1.4.2009

SEK(2009) 386

SEK(2009) 387

SEK(2009) 388

1. Resumé

Kommissionen har den 1. april 2009 udsendt ”Hvidbog – tilpasninger til klimaændringer: et

europæisk handlingsgrundlag”. Hvidbogen giver et handlingsgrundlag med henblik på at

mindske EU’s sårbarhed over for klimaændringerne. Hvidbogen er en opfølgning på EU’s

grønbog om tilpasning til klimaændringer. Det foreliggende handlingsgrundlag vil løbende

skulle justeres, ud fra den til enhver tid gældende viden om klimaændringerne. Hvidbogen skal

supplere medlemsstaternes indsats og støtte internationale bestræbelser på tilpasning til

klimaændringer.

Hvidbogen suppleres af tre arbejdsdokumenter, der omhandler den sektorbaserede tilgang til

klimatilpasning for hhv. landbrug, sundhed og vand-, kyst- og havspørgsmål.

Hvidbogen beskriver en to-faset proces for handlegrundlaget i forhold til klimatilpasning.

Første fase (2009-2012) skal danne grundlaget for udarbejdelsen af en overordnet EU

tilpasningsstrategi, der gennemføres i fase 2 (2013).

Endvidere beskriver hvidbogen initiativ til udarbejdelse af specifikke klimatilpasningsstrategier

inden for de væsentligste sektorer.

Hvidbogen beskriver behovet for et bedre og bredere vidensgrundlag, herunder udvikling af

værktøjer, modeller og metoder samt etableringen af et clearingcenter, der skal rumme

væsentlige informationer i form af data og bedste praksis om klimatilpasning.

Klimatilpasning er i udgangspunktet et nationalt anliggende, men der en række områder, hvor

der er en klar merværdi ved EU-tiltag, eller områder hvor EU-tiltag er nødvendige pga.

tilpasningsproblemers tværnationale karakter eller hvor sektorregulering (der er relevant ift.

tilpasning) i forvejen er integreret på EU plan. Regeringen er derfor generelt positiv overfor

Kommissionens hvidbog, særligt i nødvendigheden af vidensdeling mellem medlemslandende.

Denne EU-klimatilpasningsindsats skal primært understøtte initiativer i medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Baggrund

Baggrunden for hvidbogen er Kommissionen vedtagelse den 29. juni 2007 af EU’s grønbog –

Tilpasning til klimaændringer – hvad kan der gøres på EU-plan. Grønbogen var Kommissionens

første politiske initiativ vedr. tilpasning til klimaforandringerne.

Formålet med grønbogen var at sætte gang i en offentlig debat om at sætte fokus for

klimaforandringerne, som allerede finder sted. Grønbogen pegede på følgende fire overordnede

klimatilpasningsinitiativer på EU-niveau:

1. Tidlig handling i EU - Udvikling af klimatilpasningsstrategier på de områder, hvor vi har

nok viden med henblik på at identificere den mest omkostningseffektive allokering af

ressourcer gennem EU’s generelle politik, sektorpolitikker og tilgængelige fonde.

2. Integrere klimatilpasning i EU’s eksterne aktiviteter - opbygge nye regionale alliancer og

partnerskaber, herunder styrket koordinering med EU’s naboer og internationale

organisationer.

3. Udfylde videnbehov om klimatilpasning gennem EU’s forskningsprogrammer - styrke

integrationen af forskningsresultater i politik og praksis samt udveksling af viden.

4. Inddrage myndigheder, erhvervsliv og borgere i udarbejdelsen af koordinerede og

integrerede klimatilpasningsstrategier – bl.a. ved at etablere en europæisk rådgivende gruppe

på klimatilpasningsområdet under ECCP.

Hvidbogen bygger på de mange indkomne høringssvar fra grønbogen og den yderligere

forskningsindsats, der identificerede, hvad der skal gøres på kort sigt. Det er hensigten, at

handlingsgrundlaget justeres løbende, efterhånden som der tilvejebringes yderligere

dokumentation for ændringerne. Det vil supplere medlemsstaternes indsats og støtte de bredere

internationale bestræbelser på tilpasning til klimaændringer, navnlig i udviklingslandene.

Udarbejdelsen af hvidbogen har været en tværsektoriel opgave, og hvidbogen ledsages af tre

sektorrelevante arbejdsdokumenter om landbrug, om sundhed og om vand-, kyst- og

havspørgsmål. Der vil måske blive fremlagt flere sektordokumenter efterfølgende.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Hvidbogen er Kommissionens udspil til det videre handlingsgrundlag, der skal mindske EU’s

sårbarhed over for klimaforandringerne. Hvidbogen er bilagt tre arbejdsdokumenter for

henholdvis 1) landbrug og landdistrikter, 2) vand, kyst- og marine områder og 3) sundhed,

herunder såvel humane som veterinære forhold samt plantesundhed.

Kommissionen præciserer at forslagene i hvidbogen dækker de foranstaltninger, der skal træffes

i den første fase og foregriber ikke EU-budgettets fremtidige struktur og nuværende og

fremtidige flerårige finansielle rammer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De fleste initiativer vil blive taget i medlemslandene, men en EU-indsats skal medvirke til at

støtte og styrke den nationale og regionale indsats. Kommissionen lægger i hvidbogen op til, at

det vil være nødvendigt med en koordineret indsats i sektorer, som er nøje integrerede på EU-

plan gennem det indre marked og EU-politikker samt inden for de områder, hvor effekterne af

klimaforandringerne er af grænseoverskridende karakter, herunder vand, sundhed, landbrug og

fiskeri, transport og energi.

Hvidbogen lægger op til en to-faset proces, hvor fase 1 (2009-2012), som har karakter af en

opbygningsfase, vil fokusere på 1) opbygning af en solid videnbase (clearingcenter), 2)

integrere klimatilpasning i EU’s politikker, 3) udvikling af forskellige politiske instrumenter

(modelværktøjer, indikatorer samt cost-benefit analyser) og endelig 4) øget internationalt

samarbejde omkring klimatilpasning.

Inden for de væsentligste sektorer foreslås også udarbejdelse af specifikke

klimatilpasningsstrategier. Der lægges op til, at fase 1 skal lægge grundlaget for implementering

af en EU-klimatilpasningsstrategi i fase 2 fra 2013 og frem.

Koordinering mellem EU og medlemslandene vil få høj prioritet, ligesom integration i

sektorpolitikker vil være i fokus. Et kommende

clearingcenter

er et væsentligt element i forhold

til øget koordination mellem EU og medlemslandene. Udvikling af værktøjer, modeller og

metoder, herunder samfundsøkonomiske vil indgå i udviklingen af vidensgrundlaget.

I hvidbogen sættes fokus på integration i EU’s sektorpolitikker. Inden for hvert indsatsområde

bør der foretages en gennemgang af, hvordan klimatilpasning kan blive integreret. Hvidbogen

foreslår, at denne gennemgang startes i fase 1. Afsnit 3. 2 nedenfor beskriver hvidbogens tilgang

til en række sektorer i den sammenhæng.

Pkt. 3.2.1 Større modstandsdygtighed i sundhed- og socialpolitikker

EU-indsatsen bør understøtte medlemslandene til at træffe foranstaltninger under EU’s

sundhedsprogram. EU bør sammen med EEA og WHO udvikle retningslinier og

overvågningsmekanismer inden 2011. I EU’s dyresundhedsstrategi vil klimaforandringerne

påvirkning på sygdomme blive overvejet. Endelig bør foretages en vurdering af

klimaændringernes og tiltags virkninger på beskæftigelse og udsatte samfundsgrupper.

I det tilhørende

arbejdsdokument

opsummeres konsekvenser af klimaforandringer og en lang

række konkrete tiltag som fx behovet for retningslinier om overvågning i forhold

klimaforandringer, udvikling af sundhedshandlingsplaner i forhold til ekstreme vejrsituationer,

internationalt samarbejde indenfor rammerne af WHO.

Pkt. 3.2.2 Større modstandsdygtighed i landbruget og skovene

Det skal sikres, at foranstaltninger om tilpasning og vandforvaltning indføres i de nationale

programmer for udvikling af landdistrikter for 2007-2013. Det skal overvejes, hvordan

tilpasning integreres i landdistriktsudvikling, således at den fælles landbrugspolitik bidrager til

effektiv vandanvendelse i landbruget. EU’s skovstrategi bør ajourføres med klimarelaterede

aspekter.

I det tilhørende

arbejdsdokument

opsummeres konsekvenser af klimaforandringer, og der er

forslag til en række konkrete tiltag 1) udpegning af mest sårbare områder, 2) støtte til forskning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og forsøgsproduktion, 3) driftsøkonomisk information og rådgivning, 4) effektivisering af

vandingsinfrastruktur og udvikling af vandplaner og –teknologi og endelig 5) udvikling af

risiko- og krisestyringsinstrumenter

Pkt. 3.2.3 Større modstandsdygtighed i biodiversiteten, økosystemer og vandområderne

Ved revurdering af eksisterende EU-politikker, vandrammedirektivet, EU’s vandknaphed- og

tørkestrategi bør mulighederne for at øge økosystemernes vandoplagringskapacitet vurderes.

Næste generation af vandplaner i 2015 bør være fuldstændig klimasikrede. Konsekvenser af

klimaforandringer bør integreres i forvaltningen af Natura 2000 og i gennemførelsen af

oversvømmelsesdirektivet.

Pkt. 3.2.4 Større modstandsdygtighed i kyst- og havområder

Det skal sikres, at tilpasning i kyst- og havområder indgår i den integrerede marine EU-politik, i

gennemførelsen af det marine direktiv og ved reformen af den fælles fiskeripolitik. Der vil blive

udarbejdet EU-retningslinier for tilpasning i kyst- og havområder.

I det tilhørende arbejdsdokument for vand, kyst- og marine områder opsummeres konsekvenser

af klimaforandringer og vigtigheden af tilpasning af ovennævnte politikker og strategier

understreges. Netop på vandområder, som er meget grænseoverskridende og af tværregional

karakter er det afgørende med et tæt samarbejde fra lokalt til EU-niveau. Forslag om grøn

infrastruktur, i forhold til at optimere økosystemernes vandoplagringskapacitet, kan spille en

afgørende rolle. Fra EU’s side vil der ultimo 2009 blive udarbejdet retningslinier for integration

af klimatilpasning i vandplanerne 2015. I forhold til vandmangel og tørke vil Kommissionen

gennemføre en årlig europæisk vurdering af problemets størrelse og behov for yderligere

handling.

Pkt. 3.2.5 Større modstandsdygtighed i produktionssystemer og fysisk infrastruktur

Hovedsagelig medlemslandenes ansvar at beskytte infrastruktur. EU vil spille en rolle med

hensyn til at fremme

best-practice

ved at støtte infrastrukturudvikling og udarbejdelse af

byggestandarder samt i gennemførelsen af VVM og SMV.

For så vidt angår finansiering nævner hvidbogen at den netop vedtagne EU’s økonomiske

genopretningsplan indeholder en række forslag til klimatilpasningsrelaterede investeringer,

herunder bl.a. infrastruktur og energieffektivitet. Det er væsentligt, at der for de relevante

sektorer i de kommende år udvikles strategier og omkostningsskøn for tilpasningstiltag.

Endvidere bør det overvejes at optimere anvendelsen af forsikring og andre virkemidler,

herunder at tilskynde medlemsstaterne til at anvende EU’s indtægter fra auktionering af kvoter

til klimatilpasningstiltag.

Det foreslås, at der bliver etableret en styregruppe omkring 1. september 2009 samt nedsættes

en række sektorspecifikke undergrupper. Styregruppen får bl.a. til opgave at medvirke til

udviklingen af de fire fokusområder for fase I og skubbe på processen med udarbejdelse af

nationale klimatilpasningsstrategier i medlemslandene. Inden 2012 forventes alle EU-

medlemslandene at have udarbejdet nationale klimatilpasningsstrategier

Endelig omtaler hvidbogen betydningen af klimatilpasning for EU’s eksterne relationer. Der

peges på en række vigtige udenrigspolitiske aspekter, herunder den internationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handelspolitik, udviklingspolitikken og de sikkerhedspolitiske dimensioner, som alle bør indgå i

EUs fremtidige håndtering af klimatilpasningsdagsordenen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvidbogen indeholder forslag til initiativer på en lang række områder, der efterfølgende kan

berører flere danske sektormyndigheder. Kommissionens ambitionsniveau vil først blive reelt

afspejlet, når der i de kommende år (fase 1) formuleres mere konkrete forslag til initiativer.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Fremlæggelsen af hvidbogen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Det må forventes,

at hvidbogen følges op af konkrete forslag, der kan have statsfinansielle og

samfundsøkonomiske konsekvenser.

9. Høring

EU-kommissionen udsendte grønbogen, der danner grundlag for hvidbogen i høring.

Energistyrelsen har den 3. april udsendt hvidbogen i høring til en bred kreds af interessenter,

med frist den 28. april. Følgende hovedsynspunkter er fremkommet i høringen:

Aalborg Universitet

finder at Hvidbogen indeholder hensigtserklæringer om guidelines, men er

for ukonkret med hensyn til udmøntningen af de nævnte strategier i hvidbogen. Der efterlyses

fokus på samfundsvidenskabelige og teknisk videnskabelige løsninger på

klimatilpasningsområdet.

Astma og Allergi forbundet

påpeger, at der skal være større fokus på allergener som

konsekvens af klimaændringerne på national og lokalt niveau.

Dansk Energi

er tilfredse med tiltaget omkring etableringen af et fælles vidensgrundlag. Dog

finder de, at der er for lidt fokus på energi i hvidbogen. Det foreslås, at der tages initiativ til at

intensivere forskning og udvikling på energiområdet. Det bemærkes endvidere, at det er vigtigt

at vurdere hvilken påvirkning klimaændringerne har på el-infrastrukturen og dermed

forsyningssikkerheden.

Dansk Erhverv

forbeholder sig ret til at komme med yderligere kommentarer når strategien

implementeres. Der er ønske om at inddrage erhvervslivet i forbindelse med implementeringen

af de kommende strategier. Herunder er det vigtigt at indtænke samfundsøkonomiske

konsekvenser ved klimatilpasningstiltag, således at klimatilpasningsløsningerne bliver

omkostningseffektive.

Dansk Industri tilslutter

sig behovet for udarbejdelse af en Europæisk

klimatilpasningsstrategi. Der ud over er der ingen bemærkninger til hvidbogen.

DANVA

(Dansk Vand- og Spildevandsforening) ser hvidbogen som et vigtigt skridt på vejen

mod at sikre effektive tilpasningsforanstaltninger på tværs af de forskellige sektorer og

styringsniveauer og anerkender behovet for en strategisk tilgang til klimatilpasningen. Fase 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bør bruges til at finde ansvarsfordeling mellem kommuner og forsyninger. DANVA bakker op

om et clearingcenter som grundlaget for at træffe beslutninger på et godt vidensgrundlag. Der er

behov for værktøjer og retningslinjer. De fleste tiltag skal træffes på nationalt, regionalt eller

lokalt plan.

DTU (Danmarks Tekniske Universitet)

er i god forståelse med det overordnede

handlingsgrundlag for klimatilpasning, som hvidbogen skitserer. Det er imidlertid vigtigt, at de i

hvidbogen omtalte barrierer bliver prioriteret og håndteret.

Koordinationsenhed for Forskning i Klimatilpasning

(KFT) finder det relevant at have fokus

på det tværgående perspektiv, idet klimatilpasningsbehovet berører flere sektorer og et

tværgående initiativ vil kunne sikre synergien og imødegå eventuelle negative konsekvenser.

KFT understreger behovet for udviklingen af fagligt funderede planlægnings- og

prioriteringsværktøjer. Endvidere påpeges udfordringen med formidling af faglig viden til

embedsværket og beslutningstagere og behovet for etableringen af et clearingcenter anerkendes.

Landbrugsraadet og dansk landbrug

er i deres fælles svar enige om at hvidbogen kun

kommer med meget overordnede indstillinger og er meget ukonkret. De finder det samlet

positivt at både reduktioner og tilpasning behandles i hvidbogen. Der er i svaret stor fokus på

reduktion af drivhusgas emissioner fra landbruget og de afledte effekter i samfundet.

finder at der mangler belysning af hvilke effekter på beskæftigelsen klimaændringerne vil

have indenfor de enkelte sektorer. LO støtter et clearingcenter og mener at der i den forbindelse

skal være fokus på hvilke kvalifikationer, metoder og teknologier, der er nødvendige for at

håndtere klimaudfordringen. Alt i alt mener LO, at hvidbogen indeholder mange positive

elementer og hilser det velkomment, at der hermed tages skridt til at mainstreame

klimatilpasning i EU-politikker

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens holdning er at klimatilpasning er en langsigtet proces, og at der stadig er

usikkerhed om hvor hurtigt klimaforandringerne vil slå igennem. Regeringen finder derfor at en

vigtig del af klimatilpasningen er en aktiv og omfattende informationsindsats og organisering på

området.

Klimatilpasning er i udgangspunktet et nationalt anliggende, men der en række områder, hvor

der er en klar merværdi ved EU-tiltag, eller områder hvor EU-tiltag er nødvendige pga.

tilpasningsproblemers tværnationale karakter eller hvor sektorregulering (der er relevant ift.

tilpasning) i forvejen er integreret på EU plan. Regeringen er derfor generelt positiv overfor

Kommissionens hvidbog, særligt i nødvendigheden af vidensdeling mellem medlemslandende

og generet ift. ovenstående områder. Denne EU-klimatilpasningsindsats skal primært

understøtte initiativer i medlemslandene.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens forslag om en to-faset tilgang med en fase 1 (2009-

2011) med fokus på opbygning af solidt videngrundlag om klimaændringernes virkninger,

samfundsøkonomiske analyser, modeller mv. og med en fase 2 (2013 og frem) med fokus på

implementering ift. ovenfor nævnte områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er dog regeringens holdning, at denne tilgang på ingen måde må blive en hindring for

igangsættelse af nødvendige tiltag under fase 1. Samtidig er det vigtigt, at klimatilpasning bliver

integreret i EU’s politikker, finansieringsmekanismer og forskningsprogrammer, hvor der er

behov herfor, så hurtigt som muligt.

Endvidere kan regeringen støtte, at der etableres et

clearingcenter

med fokus på sammenhænge

mellem klimaændringer og sektorerne bl.a. som grundlag for udvikling af retningslinier og

overvågningsmekanismer vedrørende klimaændringernes effekter.

Clearingcenteret

bør

integreres i eksisterende forskningsinstitutioner og – netværk, herunder EEA, JRC, PEER og

WHO og basere sig på de samme rapporteringsstandarder. Der er vigtigt, at

clearingcenteret

tilføjer merværdi til nationale initiativer og udvikles i tæt samarbejde med de medlemslande, der

allerede har udviklet nationale web-portaler, herunder Danmark. I forbindelse med etableringen

af et

clearingcenter

har Regeringen endvidere den holdning, at Danmark bør bidrage aktivt med

sine erfaringer fra organiseringen som opfølgningen på den danske klimatilpasningsstrategi.

Regeringen er enig i, at klimaændringer vil ændre kvaliteten og tilgængeligheden af

vandressourcer i Europa, og at mange sektorer vil blive påvirket heraf. Regeringen finder, at

hvidbogen i nogen grad underbetoner de forventelige problemer med vandkvaliteten som

Danmark og en række nordeuropæiske lande må forventes at opleve som følge af øget risiko for

udvaskning, eutrofiering og forurening ved større nedbørsmængder og højere vandtemperaturer.

Regeringen er af den opfattelse, at der med den eksisterende EU-lovgivning, herunder især

vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet, er fastlagt sådanne rammer og principper

for vandforvaltningen, at medlemsstaterne har både mulighed for og pligt til at iværksætte de

nødvendige foranstaltninger til håndtering af klimaændringernes direkte indvirkninger i relation

til vandmiljøet. Regeringen er enig i, at behovet for klimatilpasning skal fuldt integreres i anden

generation af vandplaner, som ifølge vandrammedirektivet skal offentliggøres ved udgangen af

2015. Det samme gør sig gældende i gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet.

Regeringen er enig i, at det i fase 1 bl.a. bør vurderes, om den fælles landbrugspolitik i højere

grad kan tilpasses til at fremme en landbrugsproduktion, der medvirker til at opretholde og

genskabe klimamodstandsdygtige økosystemer – såkaldt grøn infrastruktur, og at hvidbogen kan

bidrage til at bevare vand og landressourcer på en omkostningseffektiv måde. Denne tilgang kan

resultere i en række win-win situationer, der, foruden en positiv effekt på økosystemer, kan vise

sig at være mere omkostningseffektive end traditionelle infrastruktur anlægsforanstaltninger.

Hvidbogens anbefalinger på landbrugsområdet ligger i øvrigt i tråd med anbefalingerne i den

danske klimatilpasningsstrategi, men fører dem videre ud i et EU perspektiv.

På sundhedsområdet er det væsentligt, at der ses på konsekvenser for sundheden i forbindelse

med klimatilpasning i andre sektorer.

Regeringen kan endvidere tilslutte sig den medlemslandeinddragelse, som Kommissionen

lægger op til med oprettelse af en form for ”styregruppe” tilknyttet en række tekniske

arbejdsgrupper.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning til hvidbogen fra de øvrige EU-lande. Det gælder både i

forhold til en to-faset tilgang - med primært fokus på etablering af et bedre vidensgrundlag i fase

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1 - og i forhold til det fokus på sektorer, der er lagt med udarbejdelse af de tre separate

arbejdsdokumenter. Landene er ligeledes generelt positive over for etablering af et

clearingcenter, samt nedsættelse af en styregruppe, om end der på nuværende tidspunkt er en

række uklarheder både med hensyn til clearingcentrets organisering og indhold og

styregruppens rolle.

12. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.