PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0154 Bilag 4
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. februar 2010

Lovteknikkontoret

Jacob Christian

Gaardhøje

2009-775-0021

JCG40440

GRUNDNOTAT

Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om ind-

førelse af et europæisk arvebevis (KOM (2009) 154 endelig)

Resumé

Kommissionen har den 16. oktober 2009 fremsat et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendel-

se og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter

vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (KOM (2009)

154 endelig).

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et

grænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-

ler om retternes kompetence, lovvalg samt anerkendelse og fuldbyrdelse

mv. Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har

deres sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige reg-

ler (arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.

Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,

andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

Med henblik herpå fastsætter forordningen bl.a. regler om, hvilken med-

lemsstats domstole der skal behandle arvesager med et grænseoverskri-

dende element (artikel 3-15), og hvilken medlemsstats lovgivning der skal

finde anvendelse i arvesager med et grænseoverskridende element (arti-

kel 16-28). Forordningen fastsætter endvidere regler om anerkendelse og

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldbyrdelse af afgørelser i andre medlemsstater end der, hvor afgørel-

sen er truffet (artikel 29-35), og regler om indførelse af et europæisk ar-

vebevis (artikel 36-44).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget

er omfattet af Danmarks forbehold og vil derfor ikke have lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser. Storbritannien og Irland har

tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller anvendelsen

af forordningen. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om de øv-

rige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man ge-

nerelt positivt indstillet over for forslaget, men det er nødvendigt, at for-

ståelsen og rækkevidden af flere af forslagets bestemmelser afklares, in-

den en endelig dansk holdning fastlægges.

1. Baggrund

Den 1. marts 2005 fremlagde Kommissionen en grønbog om arv og te-

stamente (KOM (2005) 65 endelig) med henblik på iværksættelse af en

høring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskriden-

de element.

Grønbogen består – ud over en generel indledning – af syv overordnede

afsnit. Disse afsnit vedrører lovvalgsregler, kompetenceregler, bestem-

melser om anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers status (et

europæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retlig

fremgangsmåde.

Den danske regering afgav den 29. november 2005 – efter national hø-

ring over Kommissionens grønbog – et høringssvar til Kommissionen.

Regeringen tilkendegav i den anledning bl.a., at man fra dansk side hilser

den på fællesskabsplan iværksatte drøftelse af de i praksis meget relevan-

te arve- og skifteretlige spørgsmål, som behandles i grønbogen, velkom-

men.

Den 30. juni 2008 afholdt Kommissionen et ekspertmøde om et kom-

mende forslag fra Kommissionen om et fællesskabsinstrument på områ-

det.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen og ekspertmødet fremsatte

Kommissionen den 16. oktober 2009 et forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om lovvalg, kompetence, anerkendelse og fuldbyr-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse af afgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og

om indførelse af et europæisk arvebevis.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens afsnit IV (nu EUF-

Traktatens afsnit V). Protokollen om Danmarks stilling finder derfor an-

vendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-

Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil ikke være bindende for eller

finde anvendelse i Danmark.

2. Forordningsforslagets indhold

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at gøre behandlingen af arvesager med et

grænseoverskridende element mindre kompleks ved at indføre fælles reg-

ler om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel-

ser og offentligt bekræftede dokumenter på arveområdet samt indførelse

af et europæisk arvebevis.

Herved bliver det ifølge Kommissionen muligt for personer, der har de-

res sædvanlige opholdssted i EU, at bestemme, hvilke arveretlige regler

(arvestatut) der skal finde anvendelse på fordelingen af arv efter dem.

Endvidere vil de rettigheder, der tilkommer afdødes arvinger, legatarer,

andre pårørende og kreditorer, blive sikret på effektiv vis.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Forordningen finder efter

artikel 1

anvendelse på alle civilretlige

spørgsmål vedrørende arv, herunder navnlig overdragelse, bobestyrelse

og boafvikling.

Forordningen finder ikke anvendelse på bl.a. told- og skatteretlige anlig-

gender (artikel 1,

stk. 1, 2. pkt.).

Forordningen finder endvidere ikke an-

vendelse på rettigheder mv., der overdrages på anden måde, herunder

f.eks. gaver, forsikringspolicer, samt pensionsordninger og lignende ord-

ninger (artikel 1,

stk. 2, litra f).

For så vidt angår tilbageførsel og nedsæt-

telse af gaver samt inddragelsen heraf i beregningen af arvelodder følger

det dog af forordningens artikel 19, stk. 2, litra j, at den lov, som efter

forordningen finder anvendelse på boets behandling, jf. forordningens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 16 og 17, også finder anvendelse på sådanne tilbageførsler og

nedsættelser.

Forordningen indeholder i

artikel 2

en definition af en række af de be-

greber, som anvendes i forordningen.

Ved ”arv” forstås ifølge artikel 2,

litra a,

enhver form for overgang af

ejendele ved dødsfald, hvad enten det drejer sig om en viljesbestemt

overførsel ved testamente eller arvepagt eller om lovbestemt overgang af

ejendele ved død.

Ved ”ret” forstås i henhold til artikel 2,

litra b,

enhver retsmyndighed

eller enhver kompetent myndighed i medlemsstaterne, der udøver en rets-

lig funktion i arveretlige anliggender. Med retter sidestilles andre myn-

digheder, der er bemyndiget til at udøve beføjelser på områder, der i for-

ordningen henhører under retternes kompetence.

Ved ”arvepagt” forstås efter artikel 2,

litra c,

en aftale, hvorved retten til

arv for en eller flere af aftalens parter overdrages, ændres eller tilbage-

kaldes, uanset om det sker med eller uden modydelse.

Forordningen indeholder i artikel 2,

litra d-i,

en række yderligere defini-

tioner, herunder bl.a. af begreberne fælles testamente, officielt bekræfte-

de dokumenter og europæiske arvebeviser.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

Ifølge forordningens

artikel 4

er retterne i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, kompetente til at

træffe afgørelse i arveretlige sager.

Efter anmodning fra en part skal sagen dog i medfør af

artikel 5, stk. 1,

henvises til behandling i en anden medlemsstat, hvis arvelader i medfør

af artikel 17 (om lovvalg) har bestemt, at den anden medlemsstats mate-

rielle lov skal finde anvendelse, og den kompetente ret efter artikel 4 fin-

der, at denne medlemsstats retter er bedre egnet til at træffe afgørelse i

sagen. Den ret, der er kompetent efter artikel 4, fastsætter i givet fald en

frist for at indbringe sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle

ret skal finde anvendelse, jf. artikel 5,

stk. 2.

Er sagen ikke indbragt inden

denne frist, fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4 er kompetent.

Indbringes sagen for retten i den medlemsstat, hvis materielle lov skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

finde anvendelse, skal denne ret herefter inden for 8 uger erklære sig

kompetent. I modsat fald fortsætter sagen ved den ret, der efter artikel 4

er kompetent, jf. artikel 5,

stk. 3.

Forordningens

artikel 6

fastsætter regler om kompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat på dødstidspunktet. I

sådanne tilfælde er en medlemsstats retter kompetente, når boets ejendele

befinder sig i den pågældende medlemsstat, og afdøde senest 5 år før sa-

gens indbringelse for retten havde sit foregående sædvanlige opholdssted

i denne medlemsstat (litra

a),

subsidiært at afdøde var statsborger i den

pågældende medlemsstat på dødstidspunktet (litra

b),

mere subsidiært at

en arving eller legatar har sit sædvanlige opholdssted i den pågældende

medlemsstat (litra

c),

og mest subsidiært at anmodningen alene angår de

ejendele, der befinder sig i den pågældende medlemsstat (litra

d).

Efter forordningens

artikel 8

er retterne i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, dog altid kompetente til at

modtage erklæringer om, hvorvidt arv eller legat vedgås eller frasiges.

Efter forordningens

artikel 9

er endvidere retterne i den medlemsstat,

hvor afdødes ejendele befinder sig, altid kompetente til at træffe tingsret-

lige foranstaltninger, herunder f.eks. tingslysning, der ifølge medlemssta-

tens lov skal træffes i forbindelse med overdragelse af ejendele.

Forordningens kapitel II indeholder endvidere regler om retternes kom-

petence i relation til behandlingen af modkrav (artikel

7),

lis pendens

(ar-

tikel 13)

og konnekse krav

(artikel 14)

samt regler om indbringelse og

prøvelse

(artikel 10-12)

og regler om foreløbige retsmidler (artikel

15).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Som hovedregel skal den materielle lov i den medlemsstat, hvor afdøde

havde sit sædvanlige opholdsted på dødstidspunktet, anvendes på bobe-

handlingen, jf. forordningens

artikel 16.

Arveladeren kan dog efter

artikel 17, stk. 1,

vælge, at det er loven i den

medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger, der skal anvendes ved

behandlingen af hele den pågældendes bo. Arveladers bestemmelse om

lovvalg og tilbagekaldelse af lovvalg skal være udtrykkelig samt være

indeholdt i en erklæring, der opfylder kravene til form og gyldighed for

en dødsdisposition i den valgte lov

(artikel

17,

stk. 2-4).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningens

artikel 18

indeholder særlige regler om arvepagter, dvs.

aftaler om arv. Efter artikel 18,

stk. 1,

skal en arvepagt som udgangs-

punkt behandles efter den lov, der i medfør af forordningen ville have

fundet anvendelse, hvis arvelader var død på det tidspunkt, hvor arvepag-

ten blev oprettet. Dette gælder dog ikke, hvis arvepagten herved må an-

ses for ugyldig. I sådanne tilfælde skal arvepagten i stedet behandles efter

den lov, der i medfør af forordningen finder anvendelse på arveladers

faktiske dødstidspunkt.

Efter artikel 18,

stk. 2,

er en arvepagt, der angår arven efter flere perso-

ner, kun gyldig med hensyn til sit indhold, hvis den er gyldig efter den

lov, der efter artikel 16 ville have fundet anvendelse ved en af arvelader-

nes død på arvepagtens oprettelsestidspunkt. Hvis arvepagten efter denne

regel kun er gyldig efter én lov, finder denne lov anvendelse på arvepag-

ten. Hvis arvepagten efter førnævnte regel er gyldig efter flere love, fin-

der den lov, som arvepagten har sin nærmeste tilknytning til, anvendelse

på arvepagten.

Parterne kan dog efter artikel 18,

stk. 3,

vælge, at den lov, som arvelader

eller arveladerne kunne have valgt efter artikel 17, skal finde anvendelse

på deres arvepagt. Anvendelse af en bestemt lov på arvepagten berører

imidlertid ikke rettigheder, som en person, der ikke er part i arvepagten,

efter den lov, der skal anvendes efter artikel 16 og 17, ikke kan fratages

af arveladeren, jf. artikel 18,

stk. 4.

Artikel 20

indeholder en særregel om erklæringer om vedgåelse af eller

afkald på arv, hvorefter sådanne erklæringer også er gyldige, når erklæ-

ringerne opfylder betingelserne i loven i den medlemsstat, hvor arvingen

eller legataren har sit sædvanlige opholdssted, jf. dog artikel 19.

Ifølge

artikel 19, stk. 1,

finder den lov, der fastlægges i medfør af kapitel

3, anvendelse på arv og boskifte fra arvefaldet til endelig udlodning af

arven. Det fremgår af artikel 19,

stk. 2,

at den lov, der er udpeget efter

forordningen, navnlig finder anvendelse på

udløsende faktorer, tid og sted for arvefaldet

(litra a),

arvingers og legatarers rettigheder, herunder den længstlevende

ægtefælles arveret, fastlæggelse af disse personers respektive

andele, afdødes pålæg til dem samt andre rettigheder i boet som

følge af dødsfaldet

(litra b),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retten til at få arv

(litra c),

særlige grunde til manglende råderet og til bortfald af retten til

arv

(litra d),

arveløsgørelse og afskærelse fra arv på grund af uværdighed

(litra

e),

overdragelse af boets ejendele og rettigheder til arvinger og

legatarer, herunder vilkårene og virkningerne af arvens eller

legatets vedgåelse eller afkald på arv

(litra f),

arvingers, bobestyreres og kuratorers beføjelser, især i forhold til

salg af ejendele, betaling af fordringshavere

(litra g),

ansvar for boets gæld

(litra h),

disponibel andel, tvangsarvebeløb og andre indskrænkninger i

friheden til at træffe dødsdispositioner, herunder retslige

myndigheders eller andre myndigheders udlæg i boet til fordel for

afdødes pårørende

(litra i),

tilbageførsel og nedsættelse af gaver samt deres inddragelse i

beregningen af arvelodderne

(litra j),

gyldighed, fortolkning, ændring eller tilbagekaldelse af en

dødsdisposition, bortset fra den formelle gyldighed

(litra k)

bodeling

(litra l).

Efter

artikel 25

finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendel-

se, selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter forordningens

artikel 27

kan anvendelse af en bestemmelse i en lov,

der er udpeget efter forordningen, afvises, hvis anvendelse af bestemmel-

sen er uforenelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i

domsstaten. Anvendelse af en lov, der er udpeget efter forordningen, kan

dog ikke afvises alene på grund af forskelle i bestemmelser om tvangs-

arv.

Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om anvendelse af visse

regler i den medlemsstat, hvor en ejendel befinder sig (artikel

21),

særli-

ge arveretlige ordninger (artikel

22),

samtidige dødsfald (artikel

23),

bo-

er uden arvinger (artikel

24),

uanvendelighed af medlemsstaternes regler

om international privatret (”renvoi”) (artikel

26)

samt bestemmelser om

stater med mere end et retssystem (artikel

28).

2.2.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse (kapitel IV)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår af forordningens

artikel 29, 1. pkt.,

at retsafgørelser, der

træffes efter forordningen, skal anerkendes i de andre medlemsstater,

uden at der stilles krav om en særlig procedure.

Det fremgår endvidere af artikel 29,

2. pkt.,

at hvis anerkendelsen bestri-

des, kan en part efter proceduren

i artikel 38-56 i Rådets forordning (EF)

nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen) få fastslået, at afgørelsen skal aner-

kendes.

Danmark har tiltrådt Bruxelles I-forordningen på mellemstatsligt grund-

lag, jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om ændring af retsplejeloven

(Gennemførelse af parallelaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og

Danmark om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civil

om kommercielle sager).

Efter

artikel 30

skal en retsafgørelse dog ikke anerkendes, hvis retsafgø-

relsen er åbenbart i strid med grundlæggende retsprincipper i den med-

lemsstat, som anmodningen rettes til (”ordre public”) (litra

a),

hvis der

ikke er sket rettidig forkyndelse af det indledende processkrift i sagen

eller et tilsvarende dokument (litra

b),

hvis retsafgørelsen er uforenelig

med en retsafgørelse truffet mellem de samme parter i den medlemsstat,

som anmodningen rettes til (litra

c),

eller hvis retsafgørelsen er uforene-

lig med en anden retsafgørelse, som også opfylder betingelserne for an-

erkendelse (litra

d).

Efter

artikel 33

skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat og kan

fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter

ar-

tikel 38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV et forbud mod prøvelse af sagens reali-

tet med hensyn til afgørelser truffet i en anden medlemsstat

(artikel 31)

samt bestemmelser om udsættelse af anerkendelse af en afgørelse fra en

anden medlemsstat, når der verserer en appel- eller genoptagelsessag i

denne medlemsstat (artikel

32).

2.2.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Det fremgår af

artikel 34,

at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt i en medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindre gyldigheden anfægtes efter de gældende procedurer i den stat, der

har udstedt dokumenterne. Dog skal dokumenter, hvis anerkendelse stri-

der mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodningen

rettes til (”ordre public”), ikke anerkendes.

Efter

artikel 35

skal officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og

eksigible i en medlemsstat, efter anmodning erklæres eksigible i en an-

den medlemsstat efter reglerne i artikel

38-57 i Bruxelles I-forordningen.

Det fremgår endvidere af artikel 35, at en ret i en sag efter forordningens

artikel 44 og 45 (om klage over europæiske arvebeviser), kun kan afslå at

erklære et dokument eksigibelt, hvis fuldbyrdelsen af dokumentet vil

stride mod grundlæggende retsprincipper i den medlemsstat, anmodnin-

gen rettes til (”ordre public”), eller hvis en sag om anfægtelse af doku-

mentets gyldighed verserer for en ret i den medlemsstat, der har udstedt

det officielt bekræftede dokument.

2.2.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Efter forordningens

artikel 36

indføres der et europæisk arvebevis, som

udgør bevis for arvingers og legatarers status samt for bobestyreres og

kuratorers beføjelser. Beviset udstedes af den kompetente myndighed i

medfør af kapitel VI i overensstemmelse med den lov, der er udpeget for

bobehandlingen efter kapitel III. Beviset udstedes efter anmodning fra

enhver person, der er forpligtet til at dokumentere sin status som arving

eller legatar eller sine beføjelser som bobestyrer eller kurator, jf.

artikel

37.

Artikel 38-40

indeholder regler om ansøgning og sagsbehandlingen i sa-

ger om udstedelse af beviset.

Europæiske arvebeviser skal efter

artikel 41, stk. 1,

udstedes under an-

vendelse af en formular optrykt som bilag 2 til forslaget og skal efter ar-

tikel 41,

stk. 2,

indeholde oplysninger om den udstedende rets kompeten-

ce (litra

a),

eventuelle ægtepagter (litra

c),

den lov, der er udpeget efter

forordningen (litra

d),

faktiske og retlige forhold, der medfører rettighe-

der for arvinger og legatarer eller beføjelser for bobestyrere og legatarer

(litra

samt oplysninger om de respektive arveandele (litra

h).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter

artikel 42

skal det europæiske arvebevis anerkendes umiddelbart i

samtlige medlemsstater for så vidt angår arvingers og legatarers status og

beføjelser som bobestyrer eller kurator.

Forordningens

artikel 43

indeholder bestemmelser om proceduren

for berigtigelse, suspension og omstødelse af europæiske arvebeviser

samt klageadgang. Det følger af artikel 43,

stk. 1,

at originalbeviset op-

bevares af den udstedende myndighed, som udsteder kopier til enhver

person med retlig interesse heri. Kopiens gyldighed er begrænset til 3

måneder. Herefter må indehaveren anmode om udstedelse en ny kopi, jf.

artikel 43,

stk. 2.

2.2.7. Almindelige og afsluttende bemærkninger (kapitel VII)

Forordningens kapitel VII indeholder bestemmelser om forordningens

forhold til internationale konventioner (artikel

45),

oplysninger om lov-

givning, der skal stilles til rådighed for offentligheden (artikel

46),

pro-

ceduren for ændring af udformningen af europæiske arvebeviser (artikel

47),

udvalgsprocedure (artikel

48),

revisionsklausul (artikel

49),

over-

gangsbestemmelser (artikel

50)

samt bestemmelser om ikrafttræden (ar-

tikel 51).

3. Gældende ret

3.1. Kompetence i dødsboskiftesager

3.1.1. Processuelle indlændinge

En dansk skifteret er kompetent til at behandle et dødsbo, hvis afdøde på

dødstidspunktet havde hjemting her i landet (dvs. var såkaldt ”processuel

indlænding”).

Processuelle indlændinge er efter restpraksis personer, som på grund af

deres bopæl- eller opholdsted har en mindst lige så stærk tilknytning til

Danmark som til udlandet. Statsborgerskab er i denne henseende princi-

pielt uden betydning.

Foreligger der dansk skiftekompetence, omfatter skiftet som udgangs-

punkt samtlige aktiver, der tilhører afdøde. Aktiver, der befinder sig i ud-

landet, skal således også så vidt muligt inddrages under skiftet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.1.2. Procesuelle udlændinge

Hvis afdøde ikke havde hjemting i Danmark, kan justitsministeren i hen-

hold til dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr. 1, henvise boet eller en del af

dette til en dansk skifteret, når den afdøde var dansk statsborger eller

havde anden særlig tilknytning til Danmark og efterlader sig aktiver, der

ikke inddrages under en bobehandling i udlandet.

Justitsministeren kan herudover efter dødsboskiftelovens § 2, stk. 2, nr.

2, altid henvise boet eller en del af dette til behandling ved en dansk skif-

teret, hvis afdøde efterlader sig aktiver i Danmark, der ikke inddrages

under en bobehandling i udlandet.

3.1.3. Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte

Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte

fastsætter særlige reg-

ler om skiftekompetence for så vidt angår dødsboer efter danske, finske,

islandske, norske og svenske statsborgere, der var bosat i et af de nordi-

ske lande på dødsfaldstidspunktet, jf. konventionens artikel 1.

I medfør af artikel 19, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og døds-

boskifte henhører skiftebehandlingen som hovedregel under retterne i

den medlemsstat, hvor afdøde var bosat ved sin død.

Danske skifteretter har således i relation til nordiske statsborgere, der er

bosat i et af de nordiske lande, som hovedregel kun kompetence, når af-

døde havde bopæl i Danmark.

Uskiftede boer skiftes dog i deres helhed i den stat, hvor den længstle-

vende ægtefælle er bosat eller ved sin død var bosat, jf. artikel 19, stk. 2.

Tvistigheder om retten til arv kan anlægges i en anden kontraherende stat

end bopælsstaten, hvis parterne er enige herom. Det forudsætter dog, at

sagen ikke er – eller tidligere har været – under behandling i en kontrahe-

rende stat, jf. artikel 21, stk. 2.

3.2. Lovvalg i dødsboskiftesager

Konvention af 19. november 1934, som ændret ved overenskomst af 9. december

1974, jf. bekendtgørelse nr. 348 af 24. juni 1976 om ikrafttræden af konvention mellem

Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3.2.1. Arvestattutet efter dansk rets almindelige regler om internati-

onal privatret

Når en dansk skifteret har kompetence til at forestå et dødsboskifte, skal

der foretages et valg af arvestatut, dvs. et valg af, hvilket lands lovgiv-

ning der skal finde anvendelse på bobehandlingen.

Arvestatuttet omfatter samtlige arveretlige regler, herunder reglerne om,

hvem der er arvinger, tvangsarvinger og legale arvinger, samt reglerne

om arveladers testationskompetence, udelukkelse og bortfald af arveret

samt arvens fordeling mv. Der gælder dog særlige lovvalgsregler vedrø-

rende arveretlige aftaler og formen for testamenter, jf. pkt. 3.2.3. neden-

for.

Arvestatuttet finder anvendelse på samtlige afdødes aktiver, herunder

løsøre og – som hovedregel – også fast ejendom.

Arvestatuttet er efter retspraksis som udgangspunkt loven i det land, hvor

arvelader sidst havde domicil. Domicil defineres i dansk ret som den stat

eller det territoriale retsområde, som en person har bopæl eller ophold i, i

den hensigt

varigt

at forblive der eller i det mindste uden hensigt til, at

opholdet kun skal være midlertidigt. Begrebet er således ikke sammen-

faldende med det processuelle hjemtingsbegreb, jf. pkt. 3.1.1. ovenfor.

Afdødes domicillov fraviges dog som arvestatut, hvis arvingerne under

skiftet aftaler, at dansk arveret skal finde anvendelse, medmindre arvela-

der i testamentet har udelukket, at dansk ret ikke skal kunne finde anven-

delse.

Afdødes domicillov fraviges endvidere som arvestatut for så vidt angår

fast ejendom beliggende i en anden stat end domicilstaten, såfremt der i

denne stats lovgivning (lex situs) gælder særlige regler om arvemåden til

en sådan fast ejendom.

3.2.2. Lovvalg efter den nordiske konvention og arv og dødsboskifte

I dødsboer efter danske, finske, islandske, norske og svenske statsborge-

re, der var bosat i et af de nordiske lande på dødsfaldstidspunktet, anven-

des som udgangspunkt loven i det land, hvor afdøde havde bopæl på

dødstidspunktet, jf. artikel 1, stk. 1, i den nordiske konvention om arv og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skifte. Begrebet ”bopæl” forstås herved som domicil i de danske interna-

tionalprivatretlige regler, jf. pkt. 3.2.1. ovenfor.

Herfra gælder dog den undtagelse, at en arving eller legatar, for hvem

spørgsmålet har retlig betydning, kan kræve, at lovgivningen i det land,

hvor afdøde var statsborger, skal anvendes, såfremt afdøde ikke inden for

de sidste 5 år før sin død havde været bosat i domicilstaten.

Det er udgangspunktet i den nordiske konvention om arv og skifte, at det

efter artikel 1 udpegede arvestatut finder anvendelse på samtlige arveret-

lige spørgsmål, medmindre det pågældende spørgsmål er særligt undtaget

i konventionen.

Konventionen indeholder særlige bestemmelser om lovvalget for så vidt

angår behandlingen af testamenter (artikel 8-10), arvepagter, arveafkald

og dødsgaver (artikel 12), visse spørgsmål om fast ejendom (artikel 13),

adoptioners arveretlige virkning (artikel 14), forbrydelse af retten til arv

og arveløsgørelse (artikel 15), forældelse af retten til arv (artikel 16) samt

arveladers gæld (artikel 17 og 18).

3.2.3. Særlige lovvalgsregler for testamenter

Der gælder en række særlige regler om lovvalg i sager om habilitet til at

foretage testamentariske dispositioner, formgyldighed for testamentariske

dispositioner og fortolkning af testamenter, jf. herved dansk international

privatrets almindelige regler, Haagertestamentskonventionen

og den

nordiske konvention om arv og dødsboskifte.

Spørgsmål om testators

habilitet,

hvorved forstås spørgsmålet om, hvor-

vidt testator har den fornødne alder og evne til at handle fornuftsmæssigt,

bedømmes ifølge retspraksis efter testators domicillov på tidspunktet for

oprettelsen, ændringen eller tilbagekaldelsen af testamentet.

Formkrav

for testamenter bedømmes efter Haagertestamentskonventio-

nens regler, der finder anvendelse, uanset om testator var bosat i en kon-

traherende stat, og uanset om konventionens regler fører til anvendelse af

loven i en kontraherende stat, jf. konventionens artikel 6.

Jf. Bekendtgørelse nr. 459 af 14. september 1976 om ikrafttræden af Haagerkonventi-

on af 5. oktober 1961 om lovkonflikter vedrørende formen for testamentariske disposi-

tioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge konventionens artikel 1 er en testamentarisk disposition formgyl-

dig, blot formkravene i én af følgende love er opfyldt: (1) Oprettelsesste-

dets lov, (2) testators statsborgerskabslov ved oprettelsen eller ved død,

(3) loven i testators domicilstat ved oprettelsen eller ved død, (4) loven

på testators bopæl ved oprettelsen eller ved død, og – for så vidt angår

fast ejendom – 5) loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Iføl-

ge konventionens artikel 2, stk. 1, finder artikel 1 også anvendelse på til-

bagekaldelse af testamentariske dispositioner. Efter Haagertestament-

skonventionen artikel 1, stk. 3, skal spørgsmålet om, hvorvidt testator

havde domicil på et bestemt sted, afgøres efter reglerne på dette sted.

Med hensyn til

fortolkning

af et testamente antages det i retspraks, at et

testamente som udgangspunkt skal fortolkes i overensstemmelse med

fortolkningsreglerne i arvestatuttet, om end der med henblik på at fastslå

testators hensigt i betydeligt omfang må tages hensyn til fortolknings-

principperne i testators domicillov på tidspunktet for den testamentariske

disposition.

For testamenter omfattet af den nordiske konvention om arv og skifte

gælder lovvalgsregler vedrørende gyldigheden af testamenter, der svarer

til Haagerkonventionens regler, jf. artikel 8-10 i den nordiske konvention

om arv og dødsboskifte.

3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske skiftebehandlinger

3.3.1. Dansk rets almindelige regler

Dansk ret indeholder ikke lovfæstede regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af fremmede skiftebehandlinger. Dødsboskiftelovens § 3 giver

justitsministeren hjemmel til at fastsætte bestemmelser, hvorefter afgø-

relser fra udenlandske domstole og myndigheder vedrørende dødsboskif-

te skal have bindende virkning og kunne fuldbyrdes her i riget, hvis de

har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet, og anerken-

delsen og fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med dansk

retsorden (”ordre public”). Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det antages, at en fremmed skiftebehandling anerkendes her i landet, i

hvert fald når skiftet foretages i afdødes domicilland. Det må formentlig

også antages, at skiftebehandlinger, hvor den skiftende myndigheds in-

ternationale kompetence er baseret på afdødes nationalitet, anerkendes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fremmede skifteret eller det fremmede bo skal dokumentere sin ret

til at råde over boets aktiver og passiver i henhold til sin hjemstats lov-

givning. Herefter vil retten til boets aktiver og passiver blive anerkendt

her i landet. En dansk skifteret, der yder skifteretlig bistand her i landet,

skal dog sikre sig, at det fornødne i forhold til afdødes gæld i Danmark er

iagttaget. Også den legitimation, der følger af det udenlandske skifte for

arvinger og legatarer, som på det fremmede skifte har fået udlagt aktiver,

der befinder sig her i Danmark, vil blive anerkendt her i landet.

3.3.2. Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte

Den nordiske konvention om arv og dødsboskifte indeholder bestemmel-

ser om anerkendelse og fuldbyrdelse af skiftebehandlinger omfattet af

konventionen.

Ifølge konventionens artikel 28 skal anerkendelse og fuldbyrdelse af af-

gørelser og forlig om ret til arv eller legat mv. afgøres efter loven i det

land, hvor anerkendelse og fuldbyrdelse søges. For dansk rets vedkom-

mende betyder det, at afgørelser i henhold til den nordiske konvention

om arv og skifte anerkendes og fuldbyrdes her i landet i overensstemmel-

se med reglerne i den nordiske domslov

, jf. lovens § 7, stk. 1, nr. 5.

Fuldbyrdelse i Danmark sker ved umiddelbar henvendelse til fogedretten,

jf. § 9 i den nordiske domslov.

Det bemærkes, at reglerne i den nordiske domslov efter lovens § 7, stk. 2,

ikke finder anvendelse på sager, der er omfattet af en konvention, som er

gennemført i dansk ret ved lov om EF-domskonventionen m.v., herunder

ved bekendtgørelse i medfør af den nævnte lovs § 15, og heller ikke i det

omfang andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af uden-

landske afgørelser og forlig på særlige retsområder.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som anført under pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i EF-

Traktatens afsnit IV (nu EUF-Traktatens afsnit V). Protokollen om Dan-

marks stilling finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i

henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (nu EUF-Traktatens afsnit V), vil

ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986 af lov om anerkendelse og fuldbyr-

delse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven med

senere ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

5. Høring

Forordningsforslaget blev den 12. november 2009 sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-

stolsstyrelsen, Skatteministeriet, Civilstyrelsen, Familiestyrelsen, Stats-

forvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvalt-

ningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen

Syddanmark, Advokatrådet, Adoption og Samfund, Danske Advokater,

Danske Bedemænd, Danske Familieadvokater, Finansrådet, Forbrugerrå-

det, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af

autoriserede bobestyrere, Foreningen af Familieretsadvokater, Forenin-

gen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring & Pension, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut

for Menneskerettigheder, Isobro, Kommunernes Landsforening, Retspo-

litisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Statsforvaltningsjuristforeningen,

Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Syddansk Universitet (Det

Samfundsvidenskabelige Institut), Aalborg Universitet (Det Samfundsvi-

denskabelige Institut), Aarhus Universitet (Det samfundsvidenskabelige

fakultet), Copenhagen Business School og Handelshøjskolen i Århus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndigheder og

organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Copenhagen Business School, Dansk Institut for

Menneskerettigheder, Danske Dødsboadvokater, Domstolsstyrelsen, Fi-

nansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pen-

sion, Kommunernes Landsforening, Skatteministeriet, Statsforvaltningen

Nordjylland, Østre Landsret, Vestre Landsret, Københavns Byret og

Syddansk Universitet.

Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Kommunernes Landsforening, Skatteministeriet, Statsfor-

valtningen Nordjylland, Østre Landsret, Vestre Landsret, Køben-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

havns Byret og Syddansk Universitet

har ikke bemærkninger til for-

ordningsforslaget.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at instituttet ikke har haft

mulighed for at udarbejde bemærkninger inden for høringsfristen, men at

instituttet finder, at spørgsmålet om diskrimination i forbindelse med te-

stamentariske dispositioner og lovvalg bør vurderes nærmere i forbindel-

se med forslagets videre behandling.

5.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboskif-

teadvokater

har anført, at de overordnet støtter forslaget. Advokatrådet

og Copenhagen Business School har bemærket, at de er enige med

Kommissionen i, at forslaget vil forbedre den frie bevægelighed for per-

soner inden for EU ved at gøre det lettere for personer med sædvanligt

opholdssted inden for EU at tilrettelægge arvefaldet efter dem.

5. 2. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

Advokatrådet og Copenhagen Business School har anført,

at anven-

delsesområdet er godt defineret og støtter, at anvendelsesområdet – som

også anført af Kommissionen – skal fortolkes autonomt. Advokatrådet og

Copenhagen Business School har i den forbindelse foreslået, at dette

fastsættes i en præampelbetragtning.

Forsikring og Pension

har anført, at Forsikring og Pension antager, at

forslagets undtagelse af forsikrings- og pensionsordninger fra anvendel-

sesområdet medfører, at afgørelsen af, hvem der er begunstigede, når for-

sikringstagerens arvinger er indsat som begunstiget i en police, og forsik-

ringstageren ved sin død er bosat i udlandet, skal ske med udgangspunkt i

den danske arvelov.

5.3. Kompetence (kapitel II)

5.3.1. Hovedregel om kompetence (artikel 4)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at hovedreg-

len i artikel 4, hvorefter der er skiftekompetence i den medlemsstat, hvor

afdøde havde sit sædvanlige opholdssted på dødstidspunktet, er hen-

sigtsmæssig, idet denne hovedregel sikrer en væsentlig tilknytning til den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende domstol. Advokatrådet og Copenhagen Business School har

i den forbindelse foreslået, at det i en præampelbetragtning fastsættes, at

begrebet ”sædvanligt opholdssted” skal fortolkes autonomt.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at udgangspunktet om, at det er

retterne i den medlemsstat, hvor arvelader havde sit sædvanlige opholds-

sted på dødstidspunktet, der er kompetente, stort set svarer til reglen i

dødsboskiftelovens § 2, og at det vil være velkomment, hvis de øvrige

medlemsstater indfører tilsvarende regler.

5.3.2. Henvisning (artikel 5)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at mulighe-

den for at foretage henvisning i artikel 5 er fornuftig.

5.3.3. Kompetence på andet grundlag (artikel 6)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at forslagets

artikel 6 om kompetence på andet grundlag er hensigtsmæssig, men at

retterne i den medlemsstat, hvori afdøde havde domicil på dødstidspunk-

tet, også bør have (en subsidiær) kompetence til at behandle sagen. Den-

ne kompetenceregel bør indsættes som artikel 6, litra b.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at det er fornuftigt, at artikel 6,

litra c, giver en medlemsstat subsidiær skiftekompetence, når afdøde ikke

havde sit sædvanlige opholdssted i den pågældende medlemsstat, men

hvor en arving eller legater har sit sædvanlige opholdssted i medlemssta-

ten. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at det synes fornuf-

tigt at knytte denne skiftekompetence til, at der skal skiftes aktiver, der

befinder sig i medlemsstaten. Herved sikres, at en afdød persons bo kan

skiftes i en medlemsstat, selv om afdøde på dødstidspunktet havde sit

sædvanlige opholdssted i et tredjeland. En sådan mulighed findes ikke i

dansk ret.

5.3.4. Konnekse krav (artikel 14)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at udtrykket

”indbyrdes sammenhængende krav” bør anvendes i stedet for udtrykket

”konnekse krav”, idet førstnævnte begreb konsekvent anvendes i anden

civilretlig EU-lovgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.4. Lovvalg (kapitel III)

5.4.1. Enhedssystem

Danske Dødsboadvokater

har anført, at forordningens enhedssystem,

hvorefter en arvesag som udgangspunkt skal behandles efter én arvelov,

der som udgangspunkt er loven i den medlemsstat, der har skiftekompe-

tence, lægger sig op ad de danske regler. Dette vil forenkle bobehandlin-

gen i en lang række boer med tilknytning til andre EU-lande.

5.4.2. Mulighed for lovvalg (artikel 17)

Advokatrådet, Copenhagen Business School og Danske Dødsboad-

vokater

støtter, at arvelader får mulighed for at vælge, at loven i arvela-

ders statsborgerskabsstat skal finde anvendelse i stedet for loven i den

stat, hvor arvelader havde sædvanligt opholdsted på dødstidspunktet.

5.4.2. Ordre public (artikel 27)

Advokatrådet og Copenhagen Business School

har anført, at bestem-

melsen i artikel 27, stk. 2, er for vidtgående og bør udgå. Alternativt bør

bestemmelsen kun gælde, hvor der er betydelig forskel på de to landes

regler om tvangsarv.

Danske Dødsboadvokater

har anført, at reglen i artikel 27 tilgodeser

den fleksibilitet et samlet regelsæt bør indeholde, og at bestemmelsen

ifølge bemærkningerne kun bør anvendes i undtagelsestilfælde.

5.5. Officielt bekræftede dokumenter (kapitel V)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at artikel 34, hvorefter officielt

bekræftede dokumenter udstedt i en medlemsstat skal anerkendes i de

øvrige medlemsstater, medmindre gyldigheden af dokumenterne anfæg-

tes efter de gældende procedurer i oprindelsesstaten, er en banebrydende

regel, der formentlig vil få stor praktisk betydning. En række andre EU-

lande har en meget tung procedure for anerkendelse af danske myndig-

heders officielt bekræftede dokumenter. Artikel 34 må forventes at mi-

nimere sådanne uforholdsmæssigt lange og komplicerede sagsbehand-

lingsprocedurer, og Danske Dødsboadvokater ser med forventning frem

til en vedtagelse af bestemmelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.6. Europæiske arvebeviser (kapitel VI)

Danske Dødsboadvokater

har anført, at et europæisk arvebevis med de

oplysninger, der fremgår af forordningsforslagets bilag 1 og 2, vil være

meget informativt og må forventes at blive et særdeles praktisk instru-

ment ved behandlingen af dødsboer fremover. Såfremt forordningen ved-

tages, bør man fra dansk side overveje at implementere et sådant bevis i

Danmark. Danske Dødsboadvokater har endvidere anført, at arvebevisets

gyldighed på 3 måneder, jf. artikel 43, stk. 2, synes for kort, idet behand-

lingen af dødsboer med internationale aspekter ofte er ganske langvarige.

Efter Danske Dødsboadvokater opfattelse bør genparterne derfor have en

gyldighed på 6 måneder.

6. Nærhedsprincippet

6.1 Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at

formålet med forslaget kun kan opfyldes i form af fælles regler, idet så-

danne fælles regler er nødvendige for at sikre retssikkerhed og forudsige-

lighed for borgerne. Ifølge Kommissionen vil det være i strid med dette

mål, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.

6.1 Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at forslaget som fremsat

må anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og re-

geringen kan i den forbindelse tilslutte sig de betragtninger, som Kom-

missionen er fremkommet med, jf. oven for under pkt. 6.1.

7. Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har på et møde i den Civilretlige Komité den 4.

januar 2010 tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i vedtagelsen eller

anvendelsen af forordningen, der således ikke vil være bindende for eller

finde anvendelse i disse medlemsstater.

Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

9. Foreløbig generel dansk holdning

Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre

anliggender som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det forelig-

gende forordningsforslag, der ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark, jf. punkt 1 ovenfor.

Forslaget vurderes egnet til at gøre behandlingen af arvesager med et

grænseoverskridende element mindre kompleks, idet der med forslaget

lægges op til at indføre fælles regler om retternes kompetence, lovvalg

samt anerkendelse og fuldbyrdelse mv.

Fra dansk side er man derfor generelt positivt indstillet over for forslaget,

men det er nødvendigt, at forståelsen og rækkevidden af flere af forsla-

gets bestemmelser afklares, inden en endelig dansk holdning forelægges.

Det gælder bl.a. spørgsmålet om, i hvilket omfang forordningens be-

stemmelser om kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse mv. finder

anvendelse på udenretlige myndigheder, herunder f.eks. notarer, der i en

række EU-lande forestår bobehandlingen i arvesager.

10. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Dette grundnotat vedrørende Kommissionens forslag sendes – ud over til

Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.