PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
KOM (2009) 0163 Bilag 2
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.2. Fiskeripolitisk kontor

Sags.nr.: 15562

Den 15. maj 2009

FVM 658

RUNDNOTAT

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om Kommissionens grønbog: Reform af den fælles fiskeripolitik

KOM (2009) 163

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. maj 2009.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reformen af den fælles fiskeri-

politik, og grønbogen vil være i offentlig høring til udgangen af 2009. Grønbogen er udformet

som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interessenter bredt omhandlende

alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på at få kortlagt ønskerne til

udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2009) 163 af 22. april 2009 fremlagt en grønbog om reform af

den fælles fiskeripolitik. Grønbogen er oversendt til Rådet den 22. april 2009 i en dansk

sprogudgave.

Der forventes en reform af den fælles fiskeripolitik i 2012. Grønbogen vil være i offentlig hø-

ring til udgangen af 2009.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en grønbog og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er

spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

Grønbogen er udformet som et debatoplæg indeholdende en række spørgsmål til alle interes-

senter bredt omhandlende alle væsentlige elementer i den fælles fiskeripolitik med henblik på

at få kortlagt ønskerne til udformningen af den fælles fiskeripolitik efter 2012.

Kommissionen opregner i grønbogen de fem væsentligste faktorer, som efter dens opfattelse

er hovedårsagerne til, at 2002-reformen ikke har opfyldt sine mål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et dybt forankret flådeoverkapacitetsproblem

Upræcise politikmål, der resulterer i utilstrækkelige retningslinjer for beslutninger og

gennemførelsen af sådanne

Et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger

Et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerierhvervet

Manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet overholdes, og dårlig overholdelse

af regelsættet fra fiskerierhvervets side.

Kommissionen fokuserer på, hvordan problemerne på disse fem områder afhjælpes:

1. Afhjælpning af det dybt forankrede flådeoverkapacitetsproblem

Kommissionen anser det for en afgørende forudsætning, at en fremtidig fælles fiskeripolitik

må have indbygget mekanismer til sikring af, at størrelsen af europæiske fiskeflåder tilpasses

og forbliver i overensstemmelse med de tilstedeværende fiskebestande.

Det er Kommissionens vurdering, at permanent støtte til ophugning ikke effektivt reducerer

kapaciteten, idet aktørerne allerede indregner ophugningspræmien i fremtidige investerings-

beslutninger. Éngangsophugningsordninger anses for sandsynligvis at være mere effektive.

Desuden nævnes det, at anvendelse af markedsinstrumenter såsom overdragelige fiskeriret-

tigheder kan vise sig at være en mere effektiv og billigere måde at reducere overkapaciteten

på, hvor fiskerierhvervet samtidig er tvunget til at tage større ansvar.

2. Præcisering af de politiske mål

Målet for den fælles fiskeripolitik i dag er at sikre, ”at de levende akvatiske ressourcer udnyt-

tes på en økonomisk, miljømæssig og socialt bæredygtig måde”, uden at de pågældende mål

er prioriterede. Kommissionen lægger afgørende vægt på, at det fremover kommer til at stå

klart, at miljømæssig bæredygtighed er den grundlæggende præmis for den økonomiske og

sociale fremtid for europæisk fiskeri.

3. Centrering af beslutningsprocessen om langsigtede grundprincipper

Kommissionen finder behov for en væsentlig strukturel ændring af den hidtidige beslutnings-

procedure inden for fiskeripolitikken med henvisning til, at der i dag stort set ikke skelnes

mellem politik og implementering i beslutningsproceduren – næsten alle beslutninger tages af

Rådet på højeste politiske niveau. Dette har efter Kommissionens opfattelse indebåret en fo-

kus på kortsigtede løsninger. Rådet bør efter Kommissionens opfattelse fremover fokusere på

fastlæggelse af de overordnede politiske rammer.

Som en løsningsmodel foreslår Kommissionen at delegere mere detaljeret forvaltning til

Kommissionen gennem komitologiprocedure. En anden løsningsmodel kunne ifølge Kom-

missionen være at anvende specifikke regionale forvaltningsløsninger, som gennemføres af

medlemsstaterne efter EU-forskrifterne og under EU-kontrol.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er ifølge Kommissionen også behov for at vurdere den rolle, som rådgivende strukturer,

såsom Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og de regionale rådgiven-

de råd (RAC’er), kommer til at spille inden for de nye strukturer. Det understreges, at politik-

beslutninger under alle omstændigheder forbliver EU-institutionernes og medlemsstaternes

ansvar.

4. Tilskyndelse af fiskerierhvervet til at tage større ansvar for gennemførelsen af den fælles

fiskeripolitik

Kommissionen fokuserer på mulighederne for at overlade mere ansvar til erhvervet og samti-

dig se på mulighederne for at give erhvervet flere rettigheder. Erhvervet kan få mere ansvar

gennem selvforvaltning. Resultatbaseret forvaltning - hvor der fokuseres på at fastsætte regler,

der angiver de mål, der skal opnås, uden specifikt at angive midlerne hertil - kan være et

skridt i denne retning. Det vil i så fald være op til erhvervet at træffe beslutning om, hvilke

midler, det vil anvende for at nå målene, og at bevise, at det handler ansvarligt (en form for

omvendt bevisbyrde). Ved gennemførelsen af en resultatbaseret forvaltning skal der tages

hensyn til, om indsatsen står i forhold til udbyttet, og følgerne for bevarelse af et konkurren-

cedygtigt fiskerierhverv. Som eksempel kan nævnes forsøg med fuld fangstdokumentation.

Kommissionen understreger, at det er en forudsætning for at give fiskerierhvervet et større an-

svar, at EU udvikler og gennemfører sikkerhedsmekanismer.

I forbindelse med en fælles fiskeripolitik, som giver fangstsektoren flere rettigheder og fjerner

byrden ved mikroforvaltning fra erhvervet, vil det være relevant at tage fat på spørgsmålet om

at dele omkostningerne ved fiskeriforvaltning.

Rettigheder, ansvarlighed og ansvarligholdelse bør ifølge Kommissionen gå hånd i hånd: Ad-

gang til fiskebestandene bør gives til de fiskere, som varetager deres ansvar på en redelig og

effektiv måde.

5. En kultur med ringe overholdelse af reglerne - udvikling af en ”culture of compliance”

Kommissionen henviser til Revisionsrettens særberetning fra november 2007 om fiskerikon-

trol

, hvori det er vurderet, at fiskerikontrollen generelt har været for svag, at sanktioner ikke

har været tilstrækkeligt afskrækkende, og at der ikke har været tilstrækkeligt hyppige inspek-

tioner til at opfordre til regeloverholdelse. Ud over overfiskeri har dette ifølge Kommissionen

bl.a. ført til en opfattelse af, at håndhævelse ikke er gennemført overalt på en ensartet måde.

Med henblik på at løse disse problemer fremlagde Kommissionen i efteråret 2008 forslag til

ny kontrolforordning.

Andre forventede elementer i grønbogen

Særberetning nr. 7/2007om de kontrol-, inspektions- og sanktionssystemer, der skal sikre, at reglerne om beva-

relse af Fællesskabets fiskeressourcer overholdes, med Kommissionens svar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen berører en række andre fundamentale principper og væsentlige elementer i den

fælles fiskeripolitik, herunder bl.a. følgende:

Kommissionen anser det for meget vigtigt at sikre fremtiden for kystfiskeri, fiskeri af mindre

omfang (”small-scale”) og rekreativt fiskeri ved siden af større erhvervsfiskeri. Det vil even-

tuelt blive overvejet at etablere forskelligartede forvaltningssystemer for henholdsvis større

flåder og mindre flåder i kystsamfund, herunder også i relation til støttemuligheder.

Kommissionen peger på, at en fremtidig fælles fiskeripolitik skal sikre, at discard ophører.

Samtidig lægger Kommissionen vægt på yderligere udvikling af langsigtede planer for alle

europæiske fiskerier og at sikre overholdelsen af princippet om det maksimalt bæredygtige

udbytte (MSY =Maximum Sustainable Yield)

, herunder sikre dets implementering også i

blandede fiskerier.

Kommissionen ønsker, at den fortsatte anvendelse af princippet om relativ stabilitet overvejes

blandt andet som følge af, at relativ stabilitet reducerer fleksibiliteten i fiskerisektoren og bi-

drager til discard.

Med hensyn til 12-sømileregimet (dvs. adgangen til at reservere fiskeri inden for 12 sømil til

egen national flåde, bortset fra særlige adgangsrettigheder for andre flåder baseret på histori-

ske

fiskerimønstre) er vurderingen, at regimet generelt har fungeret godt, og at det endda kunne

styrkes

yderligere, hvis der udvikles et særligt regime for kystfiskeri i mindre omfang.

I relation til handel og marked ønsker Kommissionen at drøfte en ny fælles markedsordning

uden direkte prisstøtte, hvor der lægges større vægt på at forbedre måden, hvorpå producen-

terne organiserer sig. Foruden en eventuel styrkelse af fiskeriforvaltningens beføjelser kunne

producentorganisationerne ifølge Kommissionen spille en større rolle i markedsføringen af

deres produkter. Det er Kommissionens vurdering, at en strategi med ”afsætningsorienteret fi-

skeri” og fokus på kvalitet i sidste ende kan føre til, at producenterne opnår en bedre pris for

deres fangster.

Kommissionen fokuserer også på integrationen af den fælles fiskeripolitik i en bredere havpo-

litisk sammenhæng, herunder sammenhængen mellem fiskerisektoren og andre maritime sek-

torer og behovet for at fortsætte udviklingen af en integreret tilgang med henblik på en sam-

menhængende politik. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at der gennemføres en

økosystemtilgang til forvaltning af havet, der dækker alle sektorer, inden for rammerne af

havstrategirammedirektivet, herunder at den fremtidige fælles fiskeripolitik må udformes, så

Det maksimalt bæredygtige udbytte defineres som det maksimumudbytte, der årligt kan fiskes af en bestand

uden at svække bestandens reproduktionskapacitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den tilvejebringer de rette instrumenter til at støtte en sådan økosystemtilgang. Endvidere

fremhæver Kommissionen, at fysisk planlægning af havområder udgør et væsentligt element

af den integrerede EU-havpolitik (den maritime politik).

Væsentlige udfordringer som klimaændringer, forureningspolitik og energieffektivitet må

forventes at skulle indgå i overvejelserne om en fremtidig fælles fiskeripolitik.

Tilsvarende understreger Kommissionen behovet for, at fremtidig forskning i forhold til den

fælles fiskeripolitik må tage højde for nye udfordringer, herunder at integrere fiskeripolitikken

med andre maritime emner - især miljø, økosystemtilgang og klimaændringer - og yderligere

at udvikle politik- og styringsinstrumenter.

Kommissionen finder også behov for, at der i en ny fælles fiskeripolitik bliver et meget tætte-

re bånd mellem offentlig støtte (især fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF)) og politikkens

mål, således at den kommende reform sikrer, at finansiel støtte rettes mod løsning af erhver-

vets strukturelle problemer, idet man samtidig sikrer sig mod enhver uønsket sideeffekt af re-

formen.

Endvidere ønsker Kommissionen at drøfte de eksterne relationer. Det gælder både for så vidt

angår EU’s rolle i internationale fora og regionale fiskeriorganisationer samt bilaterale fiske-

ripartnerskabsaftaler. Kommissionen ser et behov for at overveje den nuværende struktur i bi-

laterale fiskeriaftaler og undersøge eventuelle alternative arrangementer, som bedre kan imø-

dekomme industriens og tredjelandenes behov.

Endelig anses der at være behov for at diskutere akvakulturens rolle inden for en reformeret

fælles fiskeripolitik efter 2012.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse, men det må forventes, at Europa-Parlamentet

vil afgive en initiativbetænkning om grønbogen til Kommissionen.

Konsekvenser

Kommissionens grønbog har i sig selv ingen lovgivningsmæssige, statsfinansielle, administra-

tive eller samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

På møde i §5-udvalget den 12. maj 2009 bemærkede Danmarks Fiskeriforening, at det er vig-

tigt, at det indgår som et element i drøftelserne af en reform, at der sikres en god økonomi i fi-

skeriet. Endvidere blev det nævnt, at der i grønbogen er fokus på problemet med overkapaci-

tet i flåden, og at man må være opmærksom på, at dette ikke er et problem i det danske fiske-

ri, og der derfor må sikres løsninger, f.eks. i forbindelse med støtteordninger, som også vil

være til gavn for dansk fiskeri f.eks. udvikling af redskaber og fisker-forsker samarbejde. En-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delig blev vigtigheden af en forbedret kvotefleksibilitetsordning fremhævet som et vigtigt

emne.

Greenpeace bemærkede, at det var af væsentligste betydning at sikre sunde økosystemer. I ly-

set af problemerne med overkapacitet i flåden på EU-niveau var det helt nødvendigt, at der

blev afsat midler til flådereduktion, uanset at det ikke kunne betegnes som et væsentligt pro-

blem i den danske flåde. Greenpeace fandt også behov for, at medlemsstaterne fik mulighed

for at implementere beslutninger med henblik på at forbedre miljøet i egne farvande som nati-

onale foranstaltninger.

Danmarks Fiskeriforening har ved en skriftlig høring i §5-udvalget foreløbigt anført, at der er

en lang række emner, som bør indgå i en revision af den fælles fiskeripolitik i 2012, herunder

beslutningsprocessen, inddragelse af interessenterne, forholdet mellem den fælles fiskeripoli-

tik og en integreret maritim politik, ressourcepolitikken (datagrundlag, adgangsregimet, rela-

tiv stabilitet, TAC/kvoter og indsatsregulering samt tekniske regler), flådepolitikken, struktur-

støtte, markedspolitikken og akvakultur.

Danmarks Fiskeriforening har endvidere bl.a. generelt anført, at man støtter Fødevareministe-

riets bestræbelser på at skabe en solid platform i form af en sammenhængende fiskeripolitik

og sunde bestande, idet alle aspekter af den fælles fiskeripolitik må inddrages.

Med hensyn til kvoter/indsatsregulering har Danmarks Fiskeriforening gentaget sin opfattelse

af, at et system med TAC/kvoter og samtidig indsatsregulering i form af havdage/kW-dage

m.v. ikke harmonerer, og at forvaltningsmodellen derfor skal revurderes, når torskebestanden

er genoprettet.

Med hensyn til discard/uønskede bifangster har Danmarks Fiskeriforening anført, at man

overordnet støtter Fødevareministeriets anbefalinger om discard i Fødevareministeriets rap-

port om ny europæisk fiskeripolitik. Det nævnes, at danske fiskere har været involveret i en

lang række projekter om mere selektive redskaber, og det understreges, at såfremt selektive

redskaber indføres som generelt krav i EU’s tekniske regler, skal det før indførelsen sikres, at

den fornødne dokumentation af effekten er til stede.

For så vidt angår kontrol, sporbarhed og dokumentation har Danmarks Fiskeriforening be-

mærket, at danske fiskere er aktive m.h.t. udvikling af sporbarhed og dokumentation, ikke for

at tilfredsstille kontrolhensyn, men af hensyn til markedsadgang og dermed pris. At der er en

sidegevinst i form af kontrol, er ifølge organisationen positivt set med samfundets øjne.

I relation til spørgsmålet om eventuelle nye systemer, f.eks. overgang til fangstkvoter som fo-

reslået af Fødevareministeriet, har Danmarks Fiskeriforening bl.a. bemærket, at organisatio-

nen er villig til at deltage i den mulige udformning af nye systemer i forskning og forsøg, men

at det må ske med det mål for øje, at der ikke blot i sidste ende sker en omfordeling af ret-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tigheder (kvoter, indsats) mellem danske fiskere, men en ekstra tildeling af rettigheder til

Danmark som følge af opfyldelse af kravene til den fremtidige fiskeripolitik.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens grønbog velkommen, idet man ser frem til en kommende

bred debat af alle aspekter af en fremtidig fælles fiskeripolitik. Regeringen ønsker blandt an-

det, at en fremtidig fiskeripolitik løser problemer med discard, at TAC/kvotesystemet med

henblik herpå ændres, så ”landingskvoter” erstattes af ”fangstkvoter”, at fiskeriet bliver mere

selektivt, og at reglerne bliver enkle og omkostningseffektive. Regeringen støtter integration

af den fælles fiskeripolitik i en bredere havpolitisk sammenhæng.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne hilser det generelt velkomment, at der nu iværksættes en bred debat om den

kommende reform af den fælles fiskeripolitik.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2009 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 25. maj 2009, jf. samlenotat oversendt den 12. maj 2009.

Sagen har på grundlag af foreløbige forventninger til grønbogen været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 17. april 2009 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 23.-24. april

2009, jf. samlenotat oversendt den 3. april 2009.

Fødevareministeriets rapport om en ny europæisk fiskeripolitik blev oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2008 og teknisk gennemgang heraf blev afholdt den 9. de-

cember 2008.

Rapporten og notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri.