PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0207 Bilag 4
Offentligt

Finanstilsynet

20. maj 2009

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Direktivforslaget om alternative investeringsfonde – KOM(2009)207

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om forvaltere af alternative

investeringsfonde og om ændring af direktiverne 2004/39/EF og

2009/…/EF. Forslaget indeholder en regulering af de forvaltere (admini-

strationsselskaber), der markedsfører og administrerer alternative investe-

ringsfonde.

Ved investeringsfonde forstås i forslaget enhver form for investeringsen-

hed eller investeringsfællesskab uanset den benyttede juridiske samar-

bejdsform. Alternative investeringsfonde omfatter ikke alene kapitalfonde

og hedgefonde, men også alle andre former for fællesskaber, hvor flere

foretager investeringer i fællesskab.

Ved administrationsselskab forstås et selskab, der gennemfører alle for-

retningsmæssige dispositioner i en investeringsenhed og optræder dermed

som ”direktion” i enheden på grundlag af indgåede aftaler, vedtægter el.

tilsvarende.

Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelse og au-

torisation af administrationsselskaber samt åbenhed om centrale økono-

miske forhold i de alternative investeringsenheder.

Forslaget indeholder også regler om et fælles-europæisk samarbejde om

tilsyn med administrationsselskaber.

De administrationsselskaber, som omfattes af direktivet, er ikke i forvejen

underkastet EU regulering. Det er således tale om en udvidelse af EU re-

guleringen. I nogle lande er nogle typer af administrationsselskaber alle-

rede i dag underkastet en særlig national regulering.

Det foreslås endvidere, at to direktiver ændres som følge af det nye direk-

tiv. Direktiv 2004/39/EF (MiFID-direktivet) foreslås ændret, således at en

værdipapirhandler ikke kan udføre tjenesteydelser med andele i alternati-

ve investeringsenheder som ren ekspedition uden samtidig at rådgive

kunderne. Direktiv 2009/../EF (Det nye UCITS-direktiv) foreslås ændret,

således at Kommissionen skal kunne udstede gennemførelsesbestemmel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/11

ser, der afgrænser hvilke værdipapirer, der er udstedt på grundlag af lån,

som UCITS-institutter kan investere i.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om for-

valtere af alternative investeringsfonde.

Begrebet fond dækker på dansk over en særlig selskabsretlig konstrukti-

on. I dette notat benyttes betegnelsen ’investeringsenhed’ i stedet for, idet

denne betegnelse er bredere og dækker netop over det af direktivforslaget

ønskede anvendelsesområde.

Kommissionen anfører, at den finansielle krise har afsløret en række svag-

heder i det finansielle system og demonstreret, at risici, som opstår i en del

af det finansielle system, hurtigt kan blive overført til andre dele. Overførsel

af risici kan medføre finansiel uro, som kan have alvorlige konsekvenser for

alle markedets aktører og for markedets stabilitet.

Forslaget skal forbedre overvågning og tilsyn med tilsynsmæssige (systemi-

ske) risici på både mikro- og makroniveau, forbedre investorbeskyttelse,

forbedre markedets effektivitet og integritet, øge gennemsigtigheden ved

opnåelse af kontrol i selskaber og fjerne uheldige konsekvenser for selska-

ber, der kontrolleres af alternative investeringsenheder.

Forslaget er en del af Kommissionens program om at indføre regulering for

og tilsyn med alle aktører og aktiviteter, som kan medføre betydelige risici

for stabiliteten på det finansielle marked. En nærmere regulering af alterna-

tive investeringsenheder har været efterlyst i bl.a. den såkaldte Larosiere-

rapport

og af G20-landene, IOSCO (den globale sammenslutning af værdi-

papirtilsynsmyndigheder), Det Finansielle Stabilitets Forum, Rasmussen-

betænkningen fra Europa-Parlamentet

og i det danske indspil om åbenhed

og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa, som regeringen sendte til

Kommissionen den 28. november 2008.

Hidtil har administrationsselskaber for alternative investeringsenheder i Eu-

ropa som udgangspunkt ikke været omfattet af nogen særlig EU-regulering.

I den udstrækning der har været en særlig regulering, har der været tale om

nationale selskabs- og tilsynsbestemmelser, suppleret med branchestandar-

der. Kommissionen mener, at national og usystematisk regulering har vist

sig at være utilstrækkelig. Den har ikke taget højde for alle de risici, der er

forbundet med de alternative investeringsenheders virksomhed, herunder ef-

fekterne af, at deres aktiviteter ikke alene er koncentreret til ét land eller ét

marked.

http

://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/de_larosiere_report_en.pdf

(Europa-Parlamentets dokumenter A6-0338/2008 og A6-0296-2008).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/11

Formålet med forslaget er at etablere en fælles regulering for administratio-

nen af alternative investeringsenheder. Dette skal beskytte investeringsen-

hedernes interessenter, som investorer og andre markedsdeltagere. Regule-

ringen skal også medvirke til at sikre den finansielle stabilitet. Den skal

samtidig sikre ens vilkår for administratorerne i Europa og give dem mulig-

hed for at operere i hele det indre marked.

1.1 Anvendelsesområdet

Forslaget stiller krav om godkendelse af og tilsyn med alle administrations-

selskaber i medlemslandene, som markedsfører og administrerer alternative

investeringsenheder til professionelle investorer i Europa. Dette gælder uan-

set, hvor de alternative investeringsenheder er beliggende. Det afgørende er,

at de markedsføres og administreres i Europa.

Begrebet ’alternative investeringsfonde’ i direktivforslaget (heri benævnt

’investeringsenheder’) omfatter alle investeringsfællesskaber, der ikke er

omfattet af UCITS-direktivet (investeringsforeninger), hvad enten de er åb-

ne eller lukkede for indskud. Det er også underordnet, hvilken juridisk form

de har. Det vil sige, at der f.eks. kan være tale om aktieselskaber, komman-

ditselskaber, interessentskaber og foreninger. Direktivforslaget omfatter så-

ledes bl.a.:



Kapitalfonde



Hedge fonde



Specialforeninger



Fåmandsforeninger



Professionelle foreninger



Råvarefonde / forskellige varianter af interessentskaber



Fonde, der investerer i fast ejendom



”Infrastructure Funds”



Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”

Direktivet har nogle minimumsgrænser således, at det ikke finder anvendel-

se på administration af få og mindre alternative investeringsenheder. Direk-

tivet finder således ikke anvendelse på administratorer som:



administrerer enheds-porteføljer, hvis samlede aktiver under for-

valtning ikke overskrider en tærskelværdi på 100 mio. EUR eller

forvalter fonds-porteføljer, hvis samlede aktiver under forvaltning,

ikke overskrider en tærskelværdi på 500 mio. EUR, når fondsporte-

føljen består af fonde, som ikke har optaget lån til investering, og

der ikke kan gøres nogen indløsningsrettigheder gældende i en peri-

ode på 5 år efter tidspunktet for oprettelsen af hver fond.

Medlemslandene kan vælge at udstrække reguleringen til også at omfatte

investeringsenheder, der er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/11

Forslaget giver medlemslandene mulighed for at give tilladelse til, at admi-

nistrationsselskaber, som er hjemmehørende i lande udenfor EU, kan mar-

kedsføre deres alternative investeringsandele i EU.

Et administrationsselskab kan også delegere funktioner til virksomheder i

tredjelande, der har en regulering og et tilsyn, som er på højde med det i di-

rektivet foreslåede.

De alternative investeringsenheder, som administrationsselskabet admini-

strerer, kan have hjemsted i såvel medlemslande som tredjelande. Der stilles

ikke krav til investeringsenhedens indretning eller om tilsyn med disse.

Administratorer kan markedsføre deres alternative investeringsenheder til

professionelle investorer i hele EU, men ikke til private investorer. De en-

kelte lande kan dog tillade, at produkterne også sælges til private.

1.2 Betingelser for godkendelse og drift af administrationsselskabet

Forslaget stiller krav til administrationsselskabernes indretning, minimums-

kapital og løbende drift, herunder regler om delegation, krav om uafhængig

vurdering af de alternative investeringsenheders aktiver, udarbejdelse af års-

rapporter samt krav om opbevaring af de administrerede investeringsenhe-

ders værdipapirer i særskilte depoter i banker.

Endvidere stiller forslaget krav om effektiv styring af risici, især operatio-

nelle risici, likviditetsrisici, modpartsrisici, markedsrisici og risici forbundet

med short selling.

1.3 Oplysningskrav i forhold til de professionelle investorer

Forslaget stiller krav til de oplysninger, som administrationsselskabet skal

give til de professionelle investorer både før investeringen og løbende. Det

drejer sig om:



revideret årsrapport for den alternative investeringsenhed,



investeringspolitik, herunder optagelse af lån til investering (gea-

ring),



beskrivelse af de aktiver, der investeres i,



beskrivelse af de juridiske forpligtigelser, der følger af investerin-

gerne,



oplysninger om hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhe-

derne (depotbank, revisor, valuar m.fl.),



oplysninger om delegation af administrations- og depotopgaver til

tredjemand,



anvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.,



styring af likviditetsrisiko,



indløsningspolitik under både normale og usædvanlige forhold,



alle direkte og indirekte gebyrer og udgifter i forbindelse med inve-

steringen, og



hvorvidt visse investorer har ret til særbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/11

For hver investeringsenhed skal administrationsselskabet desuden jævnligt

oplyse investorerne om ændringer i fondens likviditetsstyring og risikopro-

fil samt det risikostyringssystem, som administrationsselskabet anvender til

at styre risiciene.

1.4 Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndigheder

Forslaget stiller krav om, at der med regelmæssige mellemrum skal sendes

indberetninger til de kompetente tilsynsmyndigheder i administrationssel-

skabets hjemland. Det drejer sig om:



beskrivelse af de markeder hvor administrator handler og hvilke in-

strumenter administrator handler med,



for hver investeringsenhed skal administrationsselskabet oplyse om:

enhedens primære risici og risikospredning

om andelen af fondens aktiver, som er sat til side på specielle

betingelser, fordi de er illikvide,

ændringer i enhedens likviditetsstyring,

enhedens risikoprofil og det risikostyringssystem som admi-

nistrationsselskabet anvender til at styre deres risici,

enhedens primære aktivkategorier, og

om enheden anvender short selling

Endvidere skal administrationsselskabet indsende følgende dokumenter for

hver enhed, som den administrerer:



en revideret årsrapport, og



kvartalsvis fuldstændig liste over de fonde, administrationsselskabet

administrer.

1.5

Særligt vedrørende administration af enheder, der optager lån til

investering (gearing)

Hvis et administrationsselskab administrerer en investeringsenhed, som sy-

stematisk gør brug af låneoptagelse til finansiering af deres investeringer,

skal administrationsselskabet oplyse investorerne om den maksimale låne-

optagelse (gearing) og den aktuelle låneoptagelse for hver investeringsen-

hed.

Endvidere skal administrationsselskabet for hver enhed indberette den sam-

lede låneoptagelse til de kompetente myndigheder og oplyse, hvorledes lå-

nene er tilvejebragt. Herunder skal de oplyse navnene på de 5 største långi-

vere.

1.6

Særligt vedrørende administration af enheder, der opnår en kon-

trollerende ejerandel i selskaber

Hvis et administrationsselskab administrerer investeringsenheder, som er-

hverver kontrollerende ejerandele i et selskab, skal administrationsselskabet

informere de andre aktionærer og medarbejderne i selskabet om investe-

ringsenhedens hensigter med selskabet. Herfra er dog undtaget kontrolle-

rende andele i små - og mellemstore virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/11

Direktivet anvender en ejerandel på 30 % for, hvornår der er tale om kon-

trollerende ejerandele.

1.7

De kompetente myndigheders pligter i forhold til indrapportere-

de oplysninger

Forslaget stiller krav om, at:



de kompetente myndigheder anvender de indrapporterede oplysnin-

ger til at identificere i hvilken grad låntagning bidrager til at opbyg-

ge systemisk risiko i det finansielle system, eller om låntagningen

forstyrrer markederne.



de kompetente myndigheder skal stille de modtagne oplysninger til

rådighed for kompetente myndigheder i andre medlemslande.



de kompetente myndigheder skal gennemføre regler, således at

myndighederne får adgang til at sætte grænser for størrelsen af den

låntagning, som administrationsselskabet kan anvende.



de kompetente myndigheder skal kunne indføre midlertidige forbud

mod at drive virksomhed.



de kompetente myndigheder skal endelig indgå i et europæisk sam-

arbejde.

1.8 Markedsføring i forhold til private investorer

De enkelte lande kan give tilladelse til markedsføring af andele i de

alternative investerinsgsenheder overfor private investorer. I den

forbindelse kan myndighederne fastsætte supplerende krav til

administrationsselskabet eller til enheden selv.

Myndighederne skal løbende indberette til Kommissionen, hvilke typer af

enheder de enkelte administrationsselskaber har fået tilladelse til at

markedsføre til private, og hvilke supplerende krav myndighederne har

stillet i forbindelse med markedsføringen.

1.9 Information i forbindelse med opkøb af virksomheder

Direktivet foreslår, at investeringsenheder/administrationsselskabet når

denne er i stand til at udøve 30 % og derover af stemmerettighederne,

skal give en række informationer i forbindelse med overtagelsen/opkøbet

af en virksomhed. Oplysningerne skal blandt andet stilles til rådighed for

aktionærer og medarbejdernes repræsentanter (medarbejderne selv i de

tilfælde, hvor der ikke er medarbejderrepræsentanter).

Informationerne der foreslås afgivet i forbindelse med overtagelse/opkøb

af en børsnoteret virksomhed er:



de efter artikel 6 i overtagelsesdirektivets krævede oplysninger

Artikel 6 stiller en række krav til indholdet af tilbudsdokumentet. Der

skal blandt andet oplyses om:



tilbudsvilkårene

tilbudsgiverens identitet og, dersom tilbudsgiveren er et selskab,

dette selskabs type, navn og vedtægtsmæssige hjemsted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/11



politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter,

politikken for den eksterne og interne kommunikation, særligt

over for de ansatte.

Informationer der foreslås afgivet i forbindelse med overtagelse/opkøb af

en ikke-børsnoteret virksomhed:



identiteten på den investeringsenhed der alene, eller sammen med

en anden investeringsenhed har nået grænsen på 30 %,



udviklingsplanen – det vil sige hvad er investeringsenhe-

dens/administrationsselskabets plan med virksomheden,



politikken for forebyggelse og styring af interessekonflikter,



politikken for ekstern og intern kommunikation.

Direktivet indeholder desuden forslag til, at investeringsenhe-

den/administrationsselskabet hvert år i årsberetningen skal afgive en ræk-

ke oplysninger, for hver af de virksomheder den forvalter, herunder bl.a.:



angående den driftsmæssige og finansielle udvikling, fremlæggel-

se af tallene for indtjening for hvert forretningssegment, oplysnin-

ger om udviklingen i virksomhedens aktiviteter og finansielle an-

liggender, vurdering af den forventede udvikling i aktiviteterne og

de finansielle anliggender, rapport om væsentlige begivenheder i

regnskabsåret,

angående de finansielle og andre risici, som minimum de finan-

sielle risici, der er forbundet med kapitalstrukturen,

angående ansatte, personaleomsætning, opsigelser, ansættelser,

oplysninger om væsentlige afhændelser af aktiver.

Ovennævnte oplysninger skal også fremsendes til repræsentanter for ar-

bejdstagerne.

1.10 Særlige bestemmelser for selskaber, hvis aktier ikke længere

optages til handel på et reguleret marked

Kommissionen foreslår, at hvis en virksomheds aktier ikke længere opta-

ges til handel på et reguleret marked som følge af erhvervelsen af 30 %

og derover af stemmerettighederne i denne virksomhed, så skal bestem-

melserne i direktiv 2004/109/EF (transparensdirektivet) dog fortsat an-



den maksimale og minimale mængde kapitalandele, udtrykt i pro-

cent eller antal, som tilbudsgiveren forpligter sig til at erhverve

de kapitalandele, som tilbudsgiveren og personer, der handler i

forståelse med denne, allerede måtte have i målselskabet

alle de betingelser, der er knyttet til tilbuddet

tilbudsgiverens intentioner med hensyn til målselskabets og i givet

fald det tilbudsgivende selskabs fremtidige virksomhed, bibeholdel-

sen af arbejdspladser for personalet og ledelsen, herunder enhver

væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene. Dette gælder især til-

budsgiverens strategiske planer for disse selskaber og de sandsyn-

lige konsekvenser for beskæftigelsen og driftsstederne

finansieringen af tilbuddet



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/11

vendes i to år efter tidspunktet for tilbagetrækningen på det regulerede

marked.

Dette betyder, at børsnoterede virksomheder som overtages af en kapital-

fond og derefter afnoteres, i 2 år vil skulle være omfattet af de samme

krav til åbenhed som børsnoterede virksomheder.

1.11 Det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapital-

markederne i Europa

Den danske regering sendte den 28. november 2008 en række forslag til

Kommissionen om øget åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i

Europa. Forslagene var aktualiseret af den finansielle krise, som afdæk-

kede en række problemer på de finansielle markeder.

De danske forslag fokuserede blandt andet på behovet for øget regulering

af kapital- og hedge fonde, men omfattede herudover en række andre

problemstillinger. Der var i alt tale om 35 konkrete forslag.

En række af de danske forslag indgår i Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentets holdning

Som følge af nyvalget til Europa-Parlamentet vil behandlingen af forsla-

get først starte i efteråret.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at ifølge dette princip tages der kun lovgivnings-

initiativer på fællesskabsplan, når de tilstræbte mål ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene på tilstrækkelig vis.

Kommissionen anfører endvidere, at de aktiviteter, som udføres af admi-

nistrationsselskaber for alternative investeringsinstitutter, påvirker inve-

storerne, modparter og finansielle markeder i andre medlemsstater, og

derfor er de risici, som er forbundet med administrationsselskaber for al-

ternative investeringsenheders aktiviteter ofte af grænseoverskridende ka-

rakter. Den effektive overvågning af makro forsigtigheds risici og tilsyn

med administrationsselskaber for alternative investeringsenheders aktivi-

teter nødvendiggør derfor et fælles niveau af krav til informationer og re-

gulering i hele EU. Direktivet udgør også et harmoniseret regelsæt for en

sikker og effektiv markedsføring af alternative investeringsinstitutter over

grænserne, som ikke kan skabes nært så effektivt ved medlemsstaternes

ukoordinerede initiativer.

På baggrund heraf mener Kommissionen, at direktivforslagene er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i denne vurde-

ring.

Gældende dansk ret

Lov om investeringsforeninger, specialforeninger og andre kollektive inve-

steringsordninger indeholder regler om administration af specialforeninger,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/11

fåmandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger og andre

kollektive investeringsordninger. Loven indeholder bestemmelser om god-

kendelse, organisation, drift og placeringsregler mv. for disse. Loven inde-

holder ligeledes bestemmelser om, hvilke oplysninger disse foreninger skal

give til deres investorer, samt hvilke oplysninger der skal indberettes til Fi-

nanstilsynet.

Administrationsselskaber for specialforeninger, fåmandsforeninger, profes-

sionelle foreninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsord-

ninger er reguleret i lov om finansiel virksomhed, som indeholder bestem-

melser om administrationsselskabernes solvenskrav mv.

Depotbanker for specialforeninger, fåmandsforeninger, professionelle for-

eninger, hedgeforeninger og andre kollektive investeringsordninger er lige-

ledes reguleret i lov om finansiel virksomhed, som indeholder bestemmelser

om depotbankens forpligtigelser i forhold til opbevaring af værdipapirer og

andre finansielle instrumenter, køb og salg af disse mv.

For så vidt angår investeringsenheder, der investerer i fast ejendom og

øvrige former for investeringsfællesskaber, er der tale om enheder, der

kan være organiseret på forskellige måder selskabsretligt, og de vil derfor

være underlagt forskellig selskabsretlig regulering.

Disse virksomheder er ikke omfattet af andre bestemmelser, end andre

virksomheder med tilsvarende juridisk form og størrelse. Der eksisterer

således i dansk ret ingen særlige regler for f.eks. kapitalfonde. Regulerin-

gen retter sig således alene mod investeringsenheder på baggrund af den

valgte selskabsretlige form og ikke på baggrund af den udøvede aktivitet.

Hvis enhederne er organiseret som et aktieselskab, vil investeringsfælles-

skabets forhold, herunder krav til åbenhed, derfor være reguleret i aktie-

selskabsloven og årsregnskabsloven.

Det er erfaringen, at mange kapitalfonde m.v. er organiseret som kom-

manditselskaber. For så vidt angår kommanditselskaber findes der ikke

en selvstændig, materiel lovgivning. De er dog omfattet af enkelte be-

stemmelser i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Kun kom-

manditselskaber, hvori alle komplementarerne er kapitalselskaber, er i

dag registreringspligtige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dette omfatter

dog formentlig langt de fleste kommanditselskaber. Registreringspligten

er begrundet i, at disse kommanditselskaber, som hovedregel, har pligt til

at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.

Kommanditselskaber er således i alt væsentligt reguleret af de af delta-

gerne indgåede kontrakter og vedtagne vedtægter.

Der er ikke særlige regler om enheder, som finansierer råvarer eller infra-

strukturprojekter, f.eks. motorveje, broer og distributionsnetværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/11

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

og i EU-Specialudvalget for etablering og tjenesteydelser.

Andre landes holdninger

Forhandlingerne er endnu ikke startet.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter en regulering af alle vigtige finansielle aktører og enheder,

herunder kapital og hedgefonde, jfr. det danske indspil. Endvidere støtter

Danmark tiltag, der har til formål at sikre den finansielle stabilitet.

Danmark finder imidlertid, at anvendelsesområdet for direktivet er for bredt

og for upræcist.

Direktivet regulerer kun administrationsselskaberne. Det forekommer hen-

sigtsmæssigt også at regulere den enkelte fond, specielt set i lyset af at fon-

dene ikke er pligtige til at have et administrationsselskab. I givet fald vil de

ikke være omfattet af direktivet. Fonde uden administrationsselskab vil

dermed fremover fortsat ikke være reguleret.

Endvidere er der fonde/foreninger, der i dag er reguleret af lov om investe-

ringsforeninger mv., hvor administrationsselskaber vil blive underlagt en

væsentligt anderledes regulering. Det kan ændre ved konkurrencesituatio-

nen mellem investeringsforeninger og disse andre typer af foreninger.

Danmark finder ikke, at formålet med direktivforslaget giver grundlag for at

fonde og administrationsselskaber fra 3. lande tildeles rettigheder til at drive

virksomhed eller markedsføre sig inden for EU.

Danmark vurderer, at forslaget i kraft af dets krav om oplysninger, som ad-

ministrationsselskabet skal give de professionelle investorer, indebærer væ-

sentligt øgede byrder. Disse byrder må ses i forhold til de formål, som di-

rektivet skal opnå, herunder niveauet for beskyttelse af professionelle inve-

storer. Tilsvarende gælder for de oplysninger, der skal indsendes til de

kompetente myndigheder.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Det er vanskeligt at vurdere, hvordan en dansk lovgivning til gennemførelse

af den foreslåede direktivtekst vil kunne gennemføres. Implementeringen af

direktivet kræver nærmere undersøgelser og vil blive afklaret nærmere i lø-

bet af processen.

Det er ligeledes vanskeligt at vurdere konsekvenserne af det foreslåede di-

rektiv for finansloven. Yderligere afklaring kan ventes, når der er opnået

enighed om anvendelsesområdet for forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/11

Hvis forslaget ville blive vedtaget i den form, det er fremlagt, kunne forven-

tes øgede offentlige udgifter til nye medarbejdere i Finanstilsynet og Er-

hvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med gennemførelsen. Registre-

ring og godkendelse af selskaber der i dag ikke er under regulering vil

blandt andet forudsætte opbygning af nye IT-systemer, registrerings- og til-

synsprocedurer. Der kan således både ventes engangsomkostninger ved im-

plementering af de nye love og løbende driftsudgifter til registrering og til-

syn m.v. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udgifter kan fi-

nansieres ved afgifter pålagt de registrerede virksomheder under tilsyn, og

de øgede udgifter forudsættes modsvaret af øgede indtægter på finansloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil efter Kommissionens opfattelse forbedre overvågning og tilsyn

med tilsynsmæssige (systemiske) risici på både mikro- og makroniveau,

forbedre investorbeskyttelse, forbedre markedets effektivitet og integritet,

øge gennemsigtigheden ved opkøb af større ejerandele i virksomheder og

give større åbenhed for virksomheder, der kontrolleres af alternative inve-

steringsenheder.

Kommissionen anfører, at fælles regler om administration af alternative in-

vesteringsfonde vil betyde fordele for administrationsselskaberne og der-

med til lavere omkostninger for fondene.

På grund af det brede anvendelsesområde har det endnu ikke været muligt

at vurdere forslagets samfundsmæssige konsekvenser i Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil efter en indledende vurdering medføre væsentlige administra-

tive konsekvenser for de omfattede virksomheder.

Der vil være tale om øgede administrative byrder dels for de af direktivet

omfattede administrationsselskaber, dels for de alternative investeringsen-

heder, som administreres af administrationsselskaberne, idet de alternative

investeringsenheder vil skulle give en række oplysninger til administrati-

onsselskaberne, som derefter skal sørge for at oplysningerne tilgår investo-

rerne og de relevante myndigheder.

De samlede administrative konsekvenser kan ikke estimeres på nuværende

tidspunkt, da det forudsætter en nærmere undersøgelse af forslagets anven-

delsesområde - dvs. en klargørelse af hvilke virksomheder, der er omfattet

af forslaget. Anvendelsesområdet synes dog efter en umiddelbar vurdering

at være ganske stort. Forslaget forventes således at omfatte et antal admini-

strationsselskaber og indirekte et forholdsvis større antal alternative investe-

ringsenheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er sendt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den 15. maj

2009.