25. januar 2010
Eksp.nr.
/
Status på forhandlingerne om direktivforslag om hedge- og kapital-
fonde (AIFM-direktivet)
Indledning
Kommissionen fremsatte i april 2009 forslag til direktiv om regulering af
og tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde, herunder kapi-
tal- og hedgefonde. Direktivforslaget har været behandlet i rådsarbejds-
gruppen under det tjekkiske, det svenske og nu under det spanske for-
mandskab.
Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelse og au-
torisation af forvaltere samt åbenhed om centrale økonomiske forhold i
de alternative investeringsfonde.
Som opfølgning på tidligere orienteringer af Folketingets Europaudvalg
om status på forhandlingerne om AIFM-direktivet, oversendes hermed til
udvalgets orientering en status for forhandlingerne, efter at Spanien har
overtaget EU-formandskabet.
Forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen
Der har den 14.-15. januar 2010 været afholdt et første møde i rådsar-
bejdsgruppen under det spanske formandskab. Udgangspunktet for for-
handlingerne var det seneste svenske kompromisforslag.
Der forventes fortsat et resultat, der på en række punkter er i overens-
stemmelse med det danske indspil om øget åbenhed og ansvarlighed på
kapitalmarkederne i Europa fra november 2008. Fondenes forvaltere skal
således godkendes og registreres, før de og deres fonde kan operere i EU,
og der stilles krav til forvalterne som led i godkendelsen, herunder krav
om oplysninger til investorerne og myndighederne om investeringsstrate-
gi, gældseksponering o.l. Dette er positivt, og samtidig er det vigtigt at
understrege, at fonde ikke kan omgå regulering ved ikke at have en for-
valter, idet fonden i så fald selv vil være omfattet af tilsvarende krav.
Spørgsmål om anvendelsesområde og regulering af tredjelandsfonde er
imidlertid endnu ikke afklarede.
På det specifikke område, der vedrører direktivets bestemmelser om op-
lysningskrav i forbindelse med overtagelse af især børsnoterede virksom-