PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
KOM (2009) 0207 Bilag 8
Offentligt

Samlenotat

Direktiv om regulering af forvaltere af alternative investeringsenheder

(AIFM-direktivet)

KOM(2009)207 og ST 14737/10

Resume

15. oktober 2010

Kommissionen har i 2009 fremsat direktivforslag til regulering af forvaltere af alternative inve-

sterings-fonde. Forslaget har bl.a. til formål at styrke gennemsigtigheden på de finansielle marke-

der i Europa. Direktivet indeholder regler om autorisation, løbende drift samt transparens mv.

Direktivet omfatter forvaltere af alternative investeringsfonde i EU og forvaltere etableret i tredje-

lande, som vil markedsføre alternative investeringsfonde i EU.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 19. oktober 2010, men det er muligt, at sagen

vil blive sat på dagsordenen med meget kort varsel med henblik på drøftelse af det foreliggende

kompromis fra formandskabet.

Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)207 og for-

mandskabets kompromistekst ST 14737/10 og giver et prioriteret uddrag af sagen.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 30. april 2009 et forslag til direktiv om forvaltere af

alternative investeringsfonde

. Direktivet fastlægger regler for forvaltere af investe-

ringsenheder, der markedsfører sig til professionelle investorer, såsom pensionskas-

ser.

Direktivforslaget er en del af arbejdet med at indføre regulering for og tilsyn med alle

aktører og aktiviteter, som kan udgøre betydelige risici for stabiliteten på det finan-

sielle marked. Tilsvarende blev foreslået i den såkaldte Larosiere-rapport

og i det

danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne i Europa, som

regeringen sendte til Kommissionen den 28. november 2008. Hidtil har forvaltere af

alternative investeringsenheder i EU som udgangspunkt ikke været omfattet af no-

gen fælles EU-regulering.

Forslagets formål er at:



forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både mikro- og ma-

kroniveau



forbedre investorbeskyttelse



forbedre markedets effektivitet og integritet



øge gennemsigtigheden i situationer, hvor alternative investeringsenheder op-

når kontrol med virksomheder

’Alternative investeringsfonde’ benævnes herefter ’investeringsenheder’ for at undgå sammenblanding med f.eks. erhvervsdri-

vende fonde, som er reguleret særskilt i dansk ret.

http://ec.europa.eu/internal_market/finances/docs/de_larosiere_report_en.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



introducere fælles EU-lovgivning for forvaltere af alternative investeringsen-

heder i EU.

På ECOFIN-mødet d. 18. maj blev der opnået enighed om en generel indstilling

blandt medlemslandene, og ECOFIN gav mandat til at indlede forhandlinger med

Europa-Parlamentet på den baggrund. Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske

og monetære forhold (ECON) stemte om en række ændringer til Kommissionens

forslag den 17. maj 2010. De spanske og belgiske formandskaber har på den bag-

grund gennemført trialogdrøftelser med Europa-Parlamentet fra juni 2010 og frem.

Sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 19. oktober 2010, men det er

muligt, at sagen vil blive sat på dagsordenen med meget kort varsel med henblik

på drøftelse af det foreliggende kompromis fra formandskabet.

Indhold

I det følgende præsenteres formandskabets kompromisforslag med særligt fokus på

de dele i kompromisteksten, der fra dansk side har været prioriteret i forhandlingerne

på baggrund af det danske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne

fra november 2008.

Der er som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv, men der er enkelte

modifikationer hertil, jf. nedenfor.

Anvendelsesområde

Kompromisteksten stiller som udgangspunkt krav om godkendelse af og tilsyn med

alle forvaltere af alternative investeringsenheder i EU, idet visse mindre forvaltere

dog er undtaget og alene er undergivet ganske få krav, herunder krav om registrering.

For så vidt angår forvaltere hjemmehørende udenfor EU er disse omfattet af direkti-

vet, hvis de forvalter én eller flere EU-baserede investeringsenheder. Endvidere er

ikke-EU-baserede forvaltere omfattet, hvis de markedsfører andele i én eller flere

investeringsenheder til investorer i EU.

En investeringsenhed betragtes som selvforvaltende, hvis den vælger ikke at have en

ekstern forvalter og i så fald skal investeringsenheden selv opfylde kravene i direkti-

vet.

Med en alternativ investeringsenhed forstås enhver kollektiv investeringsvirksomhed,

der:



rejser kapital fra et antal investorer



har til formål at investere kapitalen i overensstemmelse med en defineret inve-

steringspolitik til gavn for investorerne



ikke kræver autorisation i henhold til det såkaldte UCITS-direktiv (investe-

ringsforeninger mv. som er rettet mod private investorer).

Kompromisteksten omfatter dermed forvaltere af bl.a.:



Kapitalfonde



Hedgefonde



Specialforeninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Fåmandsforeninger

Professionelle foreninger

Råvarefonde / forskellige varianter af interessentskaber

Virksomheder, der investerer i fast ejendom

Enheder, der investerer i infrastruktur, såsom motorveje m.v.

Øvrige former for ”investeringsfællesskaber”

Direktivet finder ikke anvendelse på holdingselskaber, uanset om disse er børsnote-

rede eller unoterede, når de køber og sælger datterselskaber og primært gør dette

som en del af deres virksomhedsstrategi og ikke primært for at opnå afkast til deres

investorer. Det typiske eksempel er et holdingselskab for en industri-koncern.

Alle forvaltere i EU er som udgangspunkt omfattet af kompromisteksten. Dog er

mindre forvaltere

undtaget fra direktivets hovedanvendelsesområde og skal alene

opfylde følgende minimumskrav:



registrering



meddelelse til de kompetente myndigheder om, hvilke aktiver investeringsen-

hederne handler med, og hvor enheden er udsat for størst risiko,



forpligtigelse til at meddele den kompetente myndighed, hvis værdien af akti-

ver overstiger forslagets tærskelværdi

Medlemslandene kan hver især fastsætte yderligere krav til disse mindre forvaltere.

EU-forvaltere, som forvalter og/eller markedsfører andele i investeringsenheder

beliggende i EU kan markedsføre investeringsenhederne i de øvrige medlemslande,

når forvalteren er godkendt i ét medlemsland. For de mindre forvaltere, der er und-

taget fra direktivets hovedanvendelsesområde gælder det dog, at disse alene opnår

adgang til at drive virksomhed omfattet af direktivet i den medlemsstat, hvori forval-

teren registreres. Sådanne mindre forvaltere kan imidlertid opnå adgang til de øvrige

EU-lande ved at vælge at lade sig omfatte af hele direktivet, hvorved alle direktivets

krav skal efterleves.

Betingelser for godkendelse og drift som forvalter

Kompromisteksten stiller krav til forvalteres organisering, minimumskapital og lø-

bende drift, herunder krav om uafhængig vurdering af aktiverne, udarbejdelse af

årsrapporter, samt regler for forvalteres eventuelle uddelegering af opgaver til tred-

jemand.

Der er herudover krav om opbevaring af de administrerede investeringsenheders

værdipapirer og andre finansielle instrumenter, såsom derivater, i særskilte depoter

hos en depositar. Depositaren skal sikre, at værdipapirer m.v., der investeres i, rent

faktisk eksisterer, og at investeringsenheden er i besiddelse af dem. Der er endvidere

regler for depositarens adgang til at anvende underdepositarer samt regler for an-

svarsfordelingen ved en sådan anvendelse af underdepositarer.

Værdien af de samlede aktiver, som forvaltes, skal være mindre end a) 100 mio. EUR eller mindre end b) 500 mio. EUR i

en investeringsenhed, hvor der ikke anvendes gearing, og hvor investorerne har bundet deres indskud i minimum 5 år..

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere er der krav om effektiv styring af risici, herunder bl.a. operationelle risici,

likviditetsrisici, modpartsrisici og markedsrisici.

Oplysningskrav i forhold til investorer

Kompromisteksten stiller krav til de oplysninger, som forvalter skal give til investo-

rer, om den alternative investeringsenhed, der administreres. Oplysningerne skal

gives før en eventuel investering samt løbende i tilfælde af ændrede forhold. Det

drejer sig om:



oplysninger om investeringspolitik, herunder i hvilke situationer der vil kunne

benyttes optagelse af lån til investering (gearing) og en angivelse af loftet for

anvendelse af gearing.



beskrivelse af de aktiver, der investeres i



beskrivelse af de juridiske konsekvenser af investeringer



oplysninger om, hvem der udfører direktivbundne opgaver for enhederne

(depotbank, revisor, valuar m.fl.)



oplysninger om eventuel uddelegering af administrations- og depotopgaver til

tredjemand



anvendte værdiansættelsesmetoder for aktiver og forpligtelser m.v.



styring af likviditetsrisiko



indløsningspolitik under både normale og usædvanlige forhold



alle gebyrer og udgifter samt den maksimale størrelse af disse, som direkte og

indirekte skal bæres af investor



hvorvidt visse investorer har ret til særbehandling og en beskrivelse heraf



procedurer og vilkår for udstedelse og salg af ejerandele og aktier i investe-

ringsenheden



den seneste værdiansættelse af investeringsenheden, eller den seneste mar-

kedspris på ejerandelene eller aktierne i investeringsenheden



investeringsenhedens tidligere resultater, hvis muligt



oplysninger om eventuelle kontraktlige afvigelser fra det ansvar, som deposita-

ren ellers er pålagt ifølge direktivet



oplysninger om eventuelle indgåede aftaler mellem forvalter og en ekstern

valuar vedrørende erstatningsforpligtelser



på investors opfordring en revideret årsrapport for den alternative investe-

ringsenhed

Forvalter skal desuden oplyse investorer om investeringsenhedens risikoprofil og

risikostyringssystem samt eventuelle ændringer i likviditetsstyringen. Desuden skal

regelmæssigt oplyses om andelen af illikvide aktiver.

Forvaltere, der benytter sig af systematisk gældsfinansiering (gearing), skal oplyse om

ændringer i forvalterens loft for anvendelse af gearing. Endvidere skal forvalteren for

hver investeringsenhed oplyse om størrelsen af den anvendte gearing..

Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndigheder

Kompromisteksten stiller krav om, at forvaltere af egen drift skal oplyse myndighe-

derne om følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



beskrivelse af de markeder, forvalter handler på, og de instrumenter, forvalter

handler med på vegne af de forvaltede investeringsenheder

for hver investeringsenhed skal forvalteren på opfordring oplyse om:

andelen af illikvide aktiver, som er underlagt særlige betingelser

ændringer i likviditetsstyringen

risikoprofil og de risikostyringsværktøjer, som anvendes til at styre

markeds-, likviditets- og modpartsrisici samt øvrige risici, herunder

operationelle risici

de aktivkategorier, der hovedsageligt investeres i

resultatet af de stresstests, direktivet foreskriver som led i kravene til

risikostyring

Forvaltere, hvis investeringsenheder benytter sig af gældsfinansiering (gearing) på

betydeligt niveau, skal stille information til rådighed for de kompetente myndigheder

om det generelle niveau for gældsfinansieringens (gearingens) omfang og beskaffen-

hed for hver enkelt investeringsenhed, herunder angivelse af de største långiveres

identitet.

Endvidere skal forvaltere på opfordring fra myndighederne indsende følgende do-

kumenter for hver investeringsenhed, som administreres:



en revideret årsrapport for hver investeringsenhed, som administreres



kvartalsvis fuldstændig liste over de investeringsenheder, som forvalteren ad-

ministrerer.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrol i et børsnoteret eller et unoteret sel-

skab

Kompromisteksten indeholder en række oplysningskrav i tilfælde af, at en investe-

ringsenhed opnår kontrol med et børsnoteret henholdsvis et unoteret selskab.

Bestemmelserne gælder som udgangspunkt ikke ved overtagelse af små og mellem-

store virksomheder.

For så vidt angår reglerne i dette kapitel er der dog tale om mi-

nimumsharmonisering, således at medlemslandene kan fastholde eller indføre stren-

gere nationale krav vedrørende virksomhedsovertagelser. Medlemslandene kan såle-

des også vælge at lade overtagelser af små og mellemstore virksomheder omfatte af

kravene.

Kompromisteksten definerer ”kontrol” i et børsnoteret selskab med henvisning til

artikel 5 (3) i overtagelsesdirektivet, hvorefter det er overladt til medlemsstaterne at

definere kontrolbegrebet.

”Kontrol” i et unoteret selskab defineres i kompromisteksten som opnåelse af mere

end 50 % af stemmerettighederne i selskabet.

Ved små og mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig

omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling

2003/361/EF om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Kontrolbegrebet er defineret i Værdipapirhandelslovens § 31.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved beregningen af andelen af investeringsenhedens stemmerettigheder i et selskab

medregnes såvel stemmer, der indehaves i kraft af direkte ejerskab, som stemmer,

der indehaves via indirekte ejerskab. Stemmeandelen beregnes endvidere i forhold til

alle ejerandele, hvortil der er knyttet stemmeandele, uanset om stemmeretten er su-

spenderet.

Overtagelse af børsnoterede selskaber

Overtagelsestilbud i forbindelse med overtagelse af børsnoterede selskaber, herunder

krav til hvilke oplysninger, der skal gives i denne forbindelse, reguleres som ud-

gangspunkt i overtagelsesdirektivet.

Kompromisteksten indfører i tillæg hertil yderligere oplysningskrav i situationer,

hvor børsnoterede selskaber overtages af alternative investeringsenheder.

Når en eller flere investeringsenheder, hver for sig eller tilsammen, direkte eller direk-

te, opnår kontrol over et børsnoteret selskab skal forvalteren for den/disse investe-

ringsenheder give følgende oplysninger til det overtagne selskab, dets aktionærer og

til myndighederne:



Identiteten på den/de investeringsenhed(er), der har opnået kontrol over selska-

bet og forvalteren/forvalterne for denne/disse investeringsenhed(er)



En politik for at undgå interessekonflikter herunder særligt mellem forvalteren

og det overtagne selskab, herunder information om de særlige værn der etable-

res for at sikre, at aftaler mellem investeringsenheden og selskabet indgås på

armslængdevilkår.



En politik for ekstern og intern kommunikation, herunder særligt i forhold til

selskabets medarbejdere

Endvidere skal forvalteren anmode ledelsen i det overtagne selskab om uden unødigt

ophold at give oplysningerne til medarbejderrepræsentanterne (eller direkte til med-

arbejderne, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter). Forvalteren skal herudover

gøre sit yderste for at sikre sig, at oplysningerne faktisk gives.

Udover ovennævnte oplysningskrav er der i kompromisteksten indsat en ny be-

stemmelse, der skal sikre, at den/de investeringsenheder, der opnår kontrol i et

børsnoteret selskab, ikke tømmer selskabet for midler. Bestemmelsen sætter grænser

for størrelsen af de udbetalinger, der foretages fra det overtagne selskab i 2 år regnet

fra tidspunktet for opnåelse af kontrol. Der er dels tale om begrænsninger, der inde-

holder krav til størrelsen af selskabets kapital efter en eventuel udbetaling, dels be-

grænsninger til selve udbetalingernes størrelse. Der er tale om begrænsning af alle

udbetalinger fra selskabet og bestemmelsen foreskriver, at forvalteren hverken må

anvise eller støtte en sådan udbetaling. Forvalteren må endvidere ikke stemme for en

sådan udbetaling.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab

Overtagelser af unoterede selskaber er i dag som udgangspunkt ikke omfattet af

hverken dansk eller europæisk regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisteksten indeholder et krav om, at en forvalter skal give meddelelse til

myndighederne, hver gang en investeringsenhed, som administreres af forvalteren,

alene eller sammen med andre investeringsenheder opnår en vis stemmeandel i et

unoteret selskab. Meddelelse skal gives hver gang stemmeandelen stiger over eller

falder under 10 %, 20 %, 30 %, 50 % henholdsvis 75 %.

Endvidere indeholder kompromisteksten en række oplysningskrav til forvalteren,

som skal iagttages, når en investeringsenhed opnår kontrol i et unoteret selskab (dvs.

opnåelse af mere end 50 % af stemmerettighederne i selskabet, jf. ovenfor). Forvalte-

ren skal således give følgende oplysninger til det overtagne selskab, dets aktionærer

og til myndighederne:



Fordelingen af stemmerettigheder



Betingelserne under hvilke kontrollen er opnået, herunder information om iden-

titeten på de involverede andelshavere



Datoen for opnåelse af kontrol

Parallelt med oplysningskravene ved overtagelse af børsnoterede selskaber, skal

forvalteren endvidere ved overtagelse af unoterede selskaber give følgende oplys-

ninger til det overtagne selskab, dets aktionærer og til myndighederne:



Identiteten på den/de investeringsenhed(er), der har opnået kontrol over selska-

bet og forvalteren/forvalterne for denne/disse investeringsenhed(er)



En politik for at undgå interessekonflikter herunder særligt mellem forvalteren

og det overtagne selskab, herunder information om de særlige værn der etable-

res for at sikre, at aftaler mellem investeringsenheden og selskabet indgås på

armslængdevilkår.



En politik for ekstern og intern kommunikation, herunder særligt i forhold til

selskabets medarbejdere

Endvidere skal forvalteren anmode ledelsen i det overtagne selskab om uden unødigt

ophold at give oplysningerne til medarbejderrepræsentanterne (eller direkte til med-

arbejderne, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter). Forvalteren skal herudover

gøre sit yderste for at sikre sig, at oplysningerne faktisk gives.

Endelig skal forvalteren give følgende oplysninger til det overtagne selskab og

dets aktionærer men ikke til myndighederne:



Den forventede fremtidige udvikling i det overtagne selskab



De forventelige konsekvenser for beskæftigelsen, herunder enhver væsentlig

ændring i ansættelsesmæssige vilkår

Endvidere skal forvalteren anmode ledelsen i det overtagne selskab om uden unødigt

ophold at give oplysningerne til medarbejderrepræsentanterne (eller direkte til med-

arbejderne, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter). Forvalteren skal herudover

gøre sit yderste for at sikre sig, at oplysningerne faktisk gives.

Udover ovennævnte oplysningskrav er der i kompromisteksten indsat en ny be-

stemmelse, der skal sikre, at den/de investeringsenheder, der opnår kontrol i et uno-

teret selskab, ikke tømmer selskabet for midler. Bestemmelsen sætter grænser for

størrelsen af de udbetalinger, der foretages fra det overtagne selskab i 2 år regnet fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tidspunktet for opnåelse af kontrol. Der er dels tale om begrænsninger, der indehol-

der krav til størrelsen af selskabets kapital efter en eventuel udbetaling, dels begræns-

ninger til selve udbetalingernes størrelse. Der er tale om begrænsning af alle udbeta-

linger fra selskabet og bestemmelsen foreskriver, at forvalteren hverken må anvise

eller støtte en sådan udbetaling. Forvalteren må endvidere ikke stemme for en sådan

udbetaling.

Når en eller flere investeringsenheder hver for sig eller tilsammen opnår kontrol i

et unoteret selskab, stiller kompromisteksten desuden krav om, at forvalteren skal

sikre, at årsrapporten for det overtagne selskab indeholder følgende:



En rimelig gennemgang af udviklingen i det overtagne selskabs virksom-

hed vurderet på tidspunktet for udløbet af sidste regnskabsår.

Gennemgangen skal endvidere indeholde en indikation af



Enhver væsentlig begivenhed i det overtagne selskab, der har fundet sted

siden udløbet af det seneste regnskabsår



Selskabets forventelige fremtid



Information som omhandlet i artikel 22 (2) i direktiv 77/91/EC

, herun-

der årsag til selskabets eventuelle erhvervelse af egne aktier, antallet af dis-

se og vederlaget for disse.

Forvalteren kan alternativt vælge at lade den ovennævnte information vedrørende

det overtagne selskab indgå i årsrapporten for de relevante investeringsenheder, som

administreres af forvalteren.

De kompetente myndigheders brug af information, tilsynssamarbejde samt grænser for

gearing

For at styrke overvågningen på mikro - og makroplan indeholder kompromisteksten

endvidere krav til de kompetente myndigheder om, at de skal identificere hvorvidt

investeringsenhedernes gearing bidrager til at opbygge systemisk risici i det finansielle

system. De skal desuden stille modtagne oplysninger til rådighed for kompetente

myndigheder i andre medlemslande.

For at styrke tilsynsrammerne skal de kompetente myndigheder have adgang til at

sætte grænser for størrelsen af den gearing, som forvalter kan anvende. De kompe-

tente myndigheder skal også kunne indføre midlertidige forbud mod at drive virk-

somhed.

De kompetente myndigheder kan desuden såvel regelmæssigt som på ad hoc basis

anmode forvalter om andre oplysninger end de i direktivet angivne, såfremt det måt-

te være nødvendigt for en effektiv overvågning af systemiske risici.

Den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA) vil få til opga-

ve generelt at koordinere og overvåge de nationale tilsynsmyndigheders tilsyn og

aktiviteter inden for direktivet, herunder særligt i forhold til tredjelande, jf. nedenfor.

For eksempel vil ESMA kunne foretage bindende mediering, når to medlemslande

Bestemmelsen vedrører oplysning om selskabets erhvervelse af egne andele

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke kan blive enige om en samarbejdsaftale om tilsynet med tredjelandes investe-

ringsenheder og forvaltere. ESMA vil ligeledes kunne påbyde tilsynsmyndigheder i

medlemslandene at forbyde forvaltere fra tredjelande at markedsføre investeringsen-

heder i EU eller indføre andre restriktioner, hvis forvalterne ikke lever op til direkti-

vets krav eller udgør en trussel mod det finansielle system. Sådanne tiltag skal i givet

fald koordineres med det europæiske risikoråd (ESRB). ESMA vil også skulle udar-

bejde udkast til bindende tekniske standarder på området, som skal understøtte en

ensartet anvendelse af reglerne.

Bestemmelser vedrørende aflønning

Kompromisteksten stiller krav om, at forvaltere har en aflønningspolitik, der sikrer

en forsvarlig risikostyring. Som udgangspunkt er alle ledende medarbejdere, risikota-

gere samt alle medarbejdere i kontrolfunktioner omfattet af direktivets bestemmelser

om aflønning. Det angives i præamblen i kompromisforslaget, at reglerne vedr. af-

lønning ikke tilsidesætter hensynet til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollek-

tive overenskomster.

Forvalteren har ansvar for at have en aflønningspolitik, der er proportional i forhold

til de risici, som forvalteren og de underliggende investeringsenheder tager. Eksem-

pelvis skal forvalter håndhæve aflønningspolitikken i relation til forvaltningsselska-

bets størrelse, investeringsenhedens størrelse, den interne organisation samt omfan-

get og kompleksiteten af de aktiviteter, der udføres. Dele af kravene til aflønningspo-

litikken vil derfor ikke finde anvendelse for mindre forvaltere, det gælder eksempel-

vis i forhold til nedsættelse af en aflønningskomité.

Kompromistekstens væsentligste bestemmelser vedrørende aflønningspolitikken

er bl.a., at den skal:



være i overensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering



være på linje med forvalterens og investeringsenhedens forretningsstrategi og

interesser



vurderes årligt, centralt og uafhængigt

Konkret gælder, at:



medarbejdere der arbejder med risikohåndtering, bliver kompenseret i forhold

til, om de når deres funktionsmål og ikke i forhold til resultatet af det samlede

forretningsområde, de arbejder inden for



i de tilfælde, hvor aflønning er resultatorienteret, er den baseret på en kombi-

nation af medarbejderens individuelle resultat, investeringsenhedens resultat

og forvalternes overordnede resultat



opgørelse af resultater som basis for variabel aflønning, skal tage højde for alle

relevante typer af nuværende og fremtidige risici



vurderingen af medarbejderens resultat bliver sat i en flerårig ramme, der pas-

ser til den investeringsenhed, som forvalteren forvalter med henblik på at sikre

en langsigtet resultatvurdering

Det er som led i den allerede fastlagte proces for vedtagelsen af bindende teknisk tilsynsstandarder Kommissionen, der i

sidste ende formelt skal vedtage de tekniske standarder, jf. proceduren herfor vedtaget som led i den nye EU-struktur for

finansielt tilsyn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



garanteret variabel aflønning er undtagelsen og kan kun finde sted ved ansæt-

telse af nye medarbejdere og er begrænset til det første år

andelen af fast, henholdsvis variabel aflønning af den samlede sum skal nøje

balanceres. Den faste andel skal udgøre en tilstrækkelig høj andel, og der skal

være mulighed for ikke at udbetale variabel aflønning

betalinger i forbindelse med førtidig afslutning af et ansættelsesforhold skal

reflektere resultater over tid og designes på en måde, så fiasko ikke belønnes

Afhængigt af investeringsenhedens juridiske struktur og vedtægter skal en

væsentlig del af enhver variabel aflønningskomponent, og mindst 50 %, tilde-

les i form af andele eller aktier i investeringsenheden, eller tilsvarende ejer-

skabsinteresser eller aktierelaterede instrumenter eller andre instrumenter, der

ikke indebærer kontant udbetaling. Dette gælder dog ikke, hvis forvaltningen

af investeringsenheder udgør mindre end 50 % af forvalterens samlede porte-

følje – i dette tilfælde vil mindstegrænsen på 50 % ikke gælde. Disse instru-

menter skal underlægges en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet

således, at medarbejderens incitamenter bringes i overensstemmelse med for-

valterens, investeringsenhedens og dennes investorers interesser. Medlemslan-

dene eller deres tilsynsmyndigheder kan opstille begrænsninger på designet af

disse instrumenter eller forbyde brugen af konkrete instrumenter.

mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i en passende periode og sæt-

tes i relation til investeringsenhedens risici. Såfremt den variable aflønnings-

komponent udgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes.

udbetaling af variabel aflønning, herunder den udskudte andel, kan kun ske,

hvis det ikke skader forvalterens langsigtede bæredygtighed, og hvis det kan

begrundes i resultaterne for den pågældende afdeling, investeringsenhed og

den pågældende medarbejder. Den samlede variable aflønning bør generelt

indskrænkes væsentligt, når forvalteren eller investeringsenheden oplever dår-

lige økonomiske resultater.

Pensionspolitikken skal være i overensstemmelse med forvalterens og investe-

ringsenhedernes langsigtede interesser. Diskretionære pensioner bør udbetales

i instrumenter, som dem, der er nævnt ovenfor, og bør tilbageholdes over en

periode på fem år.

ansatte pålægges at afholde sig fra at anvende instrumenter som hedging eller

forsikringer, som kan reducere eller fjerne sammenhængen mellem den risiko,

de løber, og deres egen aflønning, og som undergraver formålet med afløn-

ningsretningslinjerne.

Der er ligeledes krav om, at tilsynsmyndighederne fører tilsyn med aflønningen i

investeringsenhederne.

Specifikke bestemmelser om tredjelande

Kompromisteksten regulerer EU-forvaltere, der forvalter investeringsenheder, som

er beliggende i tredjelande og markedsføres i EU-lande eller markedsføres uden for

EU. Direktivet regulerer ligeledes forvaltere etableret i tredjelande, der ønsker at

markedsføre investeringsenheder i EU-lande. Forvaltere etableret i tredjelande vil

derimod ikke være omfattet af direktivets krav, så længe de ikke markedsfører deres

investeringsenheder i et EU-land.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-forvaltere, der forvalter investeringsenheder beliggende i tredjelande, uden at

markedsføre disse i EU: En medlemsstat kan give tilladelse til, at forvaltere etableret

(og godkendt) i den pågældende medlemsstat administrerer investeringsenheder, der

hverken er etableret eller markedsført i EU, såfremt forvalter overholder alle de krav,

der er oplistet i direktivet med undtagelse af regler om depositarer og årsrapport. Det

er en betingelse herfor, at der skal være etableret passende samarbejdsaftaler mellem

det medlemsland, hvor forvalteren er hjemmehørende, og tilsynsmyndigheden i det

tredjeland, hvor investeringsenheden er etableret.

EU-forvaltere, der forvalter investeringsenheder beliggende i tredjelande, som mar-

kedsføres i EU: EU-forvaltere af investeringsenheder etableret i tredjelande skal i en

overgangsperiode have separat tilladelse i hvert enkelt EU-land, som der markedsfø-

res i. En medlemsstat kan give tilladelse til, at forvaltere etableret (og godkendt) i EU

markedsfører investeringsenheder fra tredjelande til professionelle investorer i den

pågældende medlemsstat, såfremt forvalter lever op til alle de krav, der er oplistet i

direktivet med undtagelse af depositarreglerne. Endvidere skal det sikres, at der er

etableret passende samarbejdsaftaler mellem det medlemsland, hvor forvalter er

hjemmehørende og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor investeringsenheden er

etableret. Det pågældende tredjeland må endvidere ikke være på listen over lande, der

ikke samarbejder vedr. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det vil derud-

over være op til det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og

krav, der skal stilles som led i en sådan tilladelse.

Forvaltere etableret i tredjelande, der ønsker at markedsføre investeringsenheder i

EU-lande: Forvaltere etableret i tredjelande skal i en overgangsperiode have separat

tilladelse i hvert enkelt EU-land, som der markedsføres i. En medlemsstat kan i

overgangsperioden tillade forvaltere etableret i tredjelande at markedsføre investe-

ringsenheder til professionelle investorer i det pågældende medlemsland, såfremt

forvalter overholder direktivets krav om udarbejdelse af årsrapporter, oplysninger til

investorer, oplysninger til de kompetente myndigheder samt overholder direktivets

oplysningskrav i forbindelse med overtagelse af unoterede og børsnoterede selska-

ber. Endvidere er det en betingelse, at der skal være etableret passende samarbejdsaf-

taler mellem det medlemsland, hvor forvalter ønsker at markedsføre sin investerings-

enhed, og tilsynsmyndigheden i det tredjeland, hvor forvalter er etableret. Det på-

gældende tredjeland må endvidere ikke være på listen over lande, der ikke samarbej-

der vedr. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Det vil derudover være op til

det pågældende EU-land, hvilke eventuelle yderligere betingelser og krav, der skal

stilles som led i en sådan tilladelse.

Efter en overgangsperiode er det hensigten, at der indføres mulighed for, at forvalte-

re og investeringsenheder fra tredjelande kan markedsføre sig i hele EU, når de først

har fået adgang til markedsføring i ét EU-medlemsland (et såkaldt EU-pas), under

forudsætning af overholdelse af alle relevante bestemmelser i direktivet (eller tilsva-

rende regler i det pågældende tredjeland) på linje med forvaltere og investeringsen-

heder i EU, og under krav om tilstrækkeligt dækkende samarbejde mellem tilsyns-

myndighederne i EU og tredjelandet. Et EU-pas til forvaltere og investeringsenheder

fra tredjelande indebærer, at disse skal opfylde krav svarende til kravene til forvaltere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og investeringsenheder i EU, således at forvaltere og investeringsenheder fra hhv.

EU og tredjelande ligebehandles. Hvis der er tale om en forvalter fra et tredjeland

skal denne desuden etablere en juridisk enhed i det medlemsland, der er ansvarlig for

tilsynet med forvalteren, og denne skal stå for kontrol med ledelse og markedsfø-

ringsaktiviteterne. Parallelt hermed og inden for en ny overgangsperiode vil med-

lemslande fortsat kunne tillade forvaltere og investeringsenheder fra tredjelande alene

at markedsføre sig i den pågældende medlemsstat uden at opfylde kravene til et EU-

pas. Forvaltere og investeringsenheder fra tredjelande vil i denne overgangsperiode

således kunne vælge mellem adgang med et EU-pas hhv. uden et EU-pas.

ESMA (den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder) skal 2 år efter

direktivets ikrafttræden gennemføre en vurdering af, hvordan direktivets regler fun-

gerer, og i givet fald anbefale iværksættelsen af EU-passet. På den baggrund skal

Kommissionen fastsætte en endelig dato for ophøret af overgangsperioden og ikraft-

træden af EU-passet. Yderligere 3 år efter ikrafttræden af EU-passet skal Kommissi-

onen ligeledes på baggrund af en anbefaling fra ESMA fastsætte en frist for ophør af

medlemslandenes mulighed for at tillade forvaltere og investeringsenheder fra tredje-

lande at markedsføre sig alene i den pågældende medlemsstat uden at opfylde krave-

ne til et EU-pas. I denne anbefaling skal bl.a. tages højde for konsekvenserne for

udbuddet af investeringsenheder. Herefter vil forvaltere og investeringsenheder fra

tredjelande kun kunne få adgang inden for rammerne af EU-passet.

I tilfælde af at en EU-medlemsstat ikke er enig i et andet medlemslands tilladelse til

markedsføring givet under EU-pasregimet, kan der desuden rettes henvendelse til

ESMA. ESMA vil kunne træffe endelig beslutning om, hvorvidt tilladelsen er givet

på et korrekt grundlag. Der er også i kompromis-teksten en lang række indberet-

ningspligter for medlemsstaterne til ESMA i forbindelse med udstedelser af tilladel-

ser til markedsføring.

ESMA er endelig tildelt en rolle i forhold til at vurdere, hvorvidt forvaltere og inve-

steringsenheder fra tredjelande lever op til EU-direktivets krav, og – i de tilfælde

hvor forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande ikke kan leve direkte op til

EU-direktivets krav som følge af andre nationale krav i hjemlandet – hvorvidt de

pågældende regler i tredjelande er ækvivalente regler, og har det samme regulerende

formål og giver det samme niveau af investorbeskyttelse. ESMA’s generelle mulighed

for at udarbejde udkast til bindende tekniske standarder på nærmere udpegede om-

råder, som omtalt ovenfor under afsnittet om tilsynssamarbejde m.v., finder også

anvendelse vedr. de nationale tilsyns roller i forhold til forvaltere og investeringsen-

heder fra tredjelande.

Review

Kompromisteksten lægger op til, at Kommissionen fire år efter direktivets ikrafttræ-

den skal analysere, om direktivet fungerer efter hensigten. Analysen skal se på direk-

tivets betydning for investorerne, forvaltere og investeringsenheder omfattet af di-

rektivet, oplysningskravene, regler for depositarer samt regler for forvaltere og inve-

steringsenheder fra tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget og det danske indspil mv.

Kompromis-teksten opfylder på en række områder hensigten med ønskerne i det

danske indspil, herunder at:



Der skabes en fælles EU-regulering, hvor alle forvaltere af alternative investe-

ringsenheder skal registreres eller godkendes i et EU-land som betingelse for

at forvalte og markedsføre andele i investeringsenheder i EU.

Hvis en investeringsenhed vælger ikke at have en ekstern forvalter, vil enhe-

den selv skulle opfylde betingelserne for at kunne operere i EU.

Alle forvaltere er som udgangspunkt omfattet af forslaget. Mindre forvaltere

og forvaltere, der ikke anvender gearing og hvor investeringshorisonten i de

underliggende investeringsenheder er under 5 år skal dog alene opfylde nogle

få formelle krav, herunder registrering.

Forvalter skal af egen drift afgive oplysninger til sine investorer og på opfor-

dring til myndighederne med henblik på overvågning og tilsyn samt i forbin-

delse med opkøb af virksomheder, hvor der opnås kontrollerende indflydelse.

Forvalterne skal afgive en række af de oplysninger, som er foreslået i det dan-

ske indspil, herunder investeringsstrategier, gældseksponering, gebyrer, histori-

ske resultater, risikostyringssystem, værdiansættelsesmetoder, aflønning af be-

styrelse og direktion. Forvalters oplysningsforpligtelser vedrører således man-

ge forhold i investeringsenheden, og herved opnås et tilsvarende beskyttelses-

niveau, som hvis oplysningsforpligtelserne påhvilede de enkelte investerings-

enheder.

Der indføres begrænsninger for så vidt angår de udbetalinger, der kan foreta-

ges fra et selskab til eksempelvis den kapitalfond, der har overtaget selskabet.

Begrænsningerne gælder de første to år efter gennemførslen af overtagelsen.

Forvaltere over en vis størrelse skal ved opstart samt løbende besidde et

mindste niveau af kapital og opfylde krav til effektiv styring af risici. Endvide-

re skal forvalterne tage forholdsregler, der begrænser interessekonflikter i for-

hold til investeringsenhedens investorer.

De kompetente nationale myndigheder kan sætte øvre grænser for investe-

ringsenheders gearing.

Der skabes ensartede regler for forvaltere af investeringsenhederne i EU med

to undtagelser:

For det første kan et medlemsland vælge at pålægge krav ud over

minimumskravene til de mindre forvaltere, der er undtaget fra di-

rektivets hovedanvendelsesområde.

For det andet giver direktivet mulighed for at medlemslande kan

opretholde og/eller fastsætte strengere regler for så vidt angår

virksomhedsovertagelser.

Alternative investeringsenheder, der køber og sælger eksempelvis dattersel-

skaber og primært gør dette som en del af deres virksomhedsstrategi og ikke

primært for at opnå afkast til deres investorer, er ikke omfattet af direktivet.

Således er holdingselskaber i f.eks. industrielle koncerner, som udgangspunkt

ikke omfattet.



Effektiviteten af den europæiske regulering forventes styrket yderligere ved, at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fortsat arbejdes mod globale løsninger. Emnet er på dagsordenen i G20, hvor man er

blevet enige om, at hedgefonde eller deres forvaltere skal registreres og pålægges at

afgive oplysninger, som er nødvendige for at vurdere deres systemiske risici, herun-

der vedrørende gearing, til de kompetente myndigheder, samt underkastes tilsyn

med, hvorvidt tilstrækkelige risikostyringssystemer er til stede. Denne aftale blev

bekræftet på det seneste G20-topmøde i Toronto.

Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har hjemmel i Traktatens artikel 53, stk. 1. Forslaget er omfattet af

den almindelige lovgivningsprocedure.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets ECON-udvalg stemte om forslaget den 17. maj 2010. Det

forventes, at Europa-Parlamentets plenarforsamling vil stemme om kompromisfor-

slaget d. 21. oktober 2010. Nedenfor præsenteres et prioriteret uddrag af ECON-

udvalgets ændringsforslag ifølge afstemningsresultatet, jf. ECON A7-0171/2010,

idet der lægges vægt på at beskrive dels forhold, der fortsat skønnes at være af be-

tydning for de igangværende forhandlinger, dels forhold, som på Europa-

Parlamentets foranledning er blevet en del af det foreliggende kompromis.

Anvendelsesområde

Forslaget fra Europa-Parlamentet indebar at række forvaltere skulle undtages fra dele

af direktivet, således at f.eks. forvaltere af kapitalfonde skulle undtages fra krav om

likviditetsstyring, mens reglerne om opbevaring i depot ikke skal gælde for forvaltere

af ejendomsinvesteringsenheder. Parlamentets ændringsforslag var således et forsøg

på i højere grad at skræddersy direktivet til de mange forskellige typer af forvaltere og

investeringsenheder det finder anvendelse på.

Forhandlingerne har på dette område ført til at den valgfrie undtagelse for mindre og

mindre risikofyldte forvaltere fra ECOFIN-kompromisset blev bibeholdt. Dog er

forvaltere af bl.a. kapitalfonde nu undtaget fra bestemmelsen om likviditetsstyring.

Oplysningskrav i forhold til investorer

Europa-Parlamentet har foreslået at indføre yderligere krav for så vidt angår de op-

lysninger, forvalteren skal give til investorerne. Eksempelvis foreslås det, at forvalte-

ren skal give oplysning om investeringsenhedens historiske resultater samt mere de-

taljerede oplysninger vedrørende uddelegerede funktioner. Disse ændringsforslag er

medtaget i det foreliggende kompromis.

Oplysningskrav i forhold til de kompetente myndigheder

Europa-Parlamentet har vedrørende krav om oplysninger til myndighederne, foreslå-

et, at der skal gives oplysning om den samlede gældsfinansiering i de enkelte investe-

ringsenheder, som forvalteren administrerer samt sammensætningen af denne frem-

medfinansiering (kontant-, værdipapirs- eller derivatbaseret). ECOFIN-kompromiset

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indeholder tilsvarende bestemmelser. Denne ændring er medtaget i det foreliggende

kompromisforslag, dog således at oplysningerne alene skal gives, når investeringsen-

heden anvender fremmedfinansiering i væsentlig grad.

Oplysningskrav til forvaltere, der opnår kontrollerende indflydelse i et unoteret selskab

Europa-Parlamentets forslag indeholdt ikke en mulighed for opretholdelse af natio-

nale regler (minimumsharmonisering) på området for virksomhedsovertagelser, men

Europa-Parlamentet har ikke modsat sig, at bestemmelsen blev bibeholdt og den

indgår således fortsat som en del af det foreliggende kompromis.

Europa-Parlamentet foreslog, at oplysningskravene skal gælde allerede ved opnåelse

af såvel betydelig indflydelse som kontrol og i såvel unoterede som i børsnoterede

virksomheder. Europa-Parlamentet foreslog herudover en særlig værnsbestemmelse,

der skal beskytte kapitalen i det overtagne selskab, således at eksempelvis den kapital-

fond, der overtager selskabet i 2 år efter overtagelsen er underlagt begrænsninger

med hensyn til størrelsen af udbetalinger fra selskabet.

Europa-Parlamentets forslag vedrørende virksomhedsovertagelser er imødekommet

på følgende punkter: dels er den foreslåede værnsbestemmelse nu medtaget, og dels

lægger kompromisset nu op til at tre yderligere oplysningskrav også skal gælde ved

overtagelse af børsnoterede selskaber, hvor disse i det tidligere kompromis alene

gjaldt ved overtagelse af unoterede selskaber. Der er tale om oplysning om identite-

ten af forvalteren, oplysning om håndtering af interessekonflikter samt oplysning om

politikken for intern og ekstern kommunikation, særligt i forhold til medarbejderne.

Kompromisset lægger ikke op til at alle oplysningerne skal gives allerede, når der

opnås en stemmeandel på 10 %, men der er i kompromisset indført en bestemmelse

om, at der skal gives meddelelse til de kompetente myndigheder, når størrelsen af

stemmeandelen passerer nogle nærmere angivne grænser, herunder bl.a. 10 %.

Tredjelande

Europa-Parlamentet har i forhandlingerne med formandskabet lagt vægt på, at der

skal være et såkaldt EU-pas for forvaltere og investeringsenheder fra udenfor EU,

hvilket har været et af de væsentligste udeståender i trialogforhandlingerne. Europa-

Parlamentets ønske er imødekommet i kompromisforslaget i den forstand, at et EU-

pas vil blive aktiveret af Kommissionen efter en overgangsperiode, på baggrund af

en vurdering fra ESMA.

Aflønning

Europa-Parlamentet bakker op om aflønningsreglerne i kompromisforslaget. Euro-

pa-Parlamentet havde oprindeligt også ønsket en såkaldt ”claw-back”-bestemmelse,

hvorefter forvaltningsselskabet skulle have mulighed for at kræve op til 20 pct. af den

enkelte medarbejders variable løn tilbagebetalt, hvis der i en vis periode efter udbeta-

lingen blotlægges en risiko, som ville have medført en lavere variabel aflønning til

medarbejderen, hvis denne risiko havde været kendt på udbetalingstidspunktet. En

sådan bestemmelse er ikke med i formandskabets kompromisforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Hvor og hvordan de nødvendige ændringer i dansk ret vil blive gennemført er ikke

endeligt afklaret på nuværende tidspunkt.

Lov om finansiel virksomhed

For så vidt angår forvaltere af alternative investeringsenheder, som defineret i direk-

tivforslaget, er der ikke pt. en national regulering af disse i deres egenskab af netop

forvaltere af de pågældende investeringsenheder. Imidlertid reguleres investerings-

forvaltningsselskaber i Lov om Finansiel Virksomhed (FIL). Disse selskaber kan

udover investeringsforeninger også administrere investeringsenheder omfattet af

direktivet såsom specialforeninger, fåmandsforeninger, professionelle foreninger,

hedgeforeninger m.v. I FIL reguleres både deres ejerforhold, ledelsesmæssige for-

hold, kapitalforhold, investeringsregler, god skik regler, regler om årsrapporter, til-

syn mv. Disse regler vil skulle tilpasses til direktivets krav på disse områder.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Der vil skulle gennemføres ændringer i Lov om investeringsforeninger og specialfor-

eninger samt andre kollektive investeringsordninger (LIS), idet specialforeninger,

fåmandsforeninger, professionelle foreninger, hedgeforeninger m.v. er investerings-

enheder, der omfattes af direktivet. I LIS reguleres både disse investeringsenhe-

ders ledelsesmæssige forhold, prospekter, indløsnings- og emmisionsforhold, inve-

steringsregler, god skik regler, regler om årsrapporter, tilsyn mv.

Selskabs- og regnskabslovgivning

Forvalter er i dag underlagt den almindelige selskabs- og regnskabslovgivning. Ifølge

gældende dansk ret vil en forvalter være omfattet af selskabslovens

regler om orga-

nisering, kapital, ledelse mv. Endvidere vil forvalter være omfattet af årsregnskabslo-

vens regler om udarbejdelse, revision og indsendelse af virksomhedens årsrapport.

Det vurderes, at der vil skulle indføres nye regler vedrørende autorisation af forvalte-

re, regler for den løbende drift af forvaltervirksomhederne samt regler for forvalter-

nes pligter i henhold til direktivforslaget, herunder oplysningsforpligtelser og kapital-

krav til forvalter.

Eksisterende kapitalkrav for aktie- og anpartsselskaber i selskabsloven vil kunne

fastholdes. For aktie- og anpartsselskaber, der omfattes af direktivet vil der dog skul-

le gælde strengere kapitalkrav, men disse krav vil dog formentlig ikke blive indført i

selskabsloven, men i en særlig lovgivning

For så vidt angår øvrige selskaber med begrænset ansvar og kommanditselskaber og

interessentskaber vil disse også kunne være forvaltere. Der er ikke i gældende dansk

ret krav til minimumskapital for denne type selskaber. Med vedtagelsen af direktivet

vil der skulle indføres krav om minimumskapitalkrav for denne type virksomheder,

hvis de ønsker at udøve virksomhed som forvalter i direktivets forstand.

Dele af selskabsloven trådte i kraft pr. 1. marts 2010 og afløste dermed aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Desuden vil der skulle indføres bestemmelser om oplysningspligt for forvaltere i

forbindelse med overtagelse af unoterede og børsnoterede selskaber.

Det er med forslaget fortsat muligt for medlemslandene at opretholde eksisterende

samt fastsætte strengere regler vedrørende overtagelse af såvel unoterede som børs-

noterede selskaber.

Det vurderes, at der vil skulle gennemføres mindre ændringer i årsregnskabsloven

samt i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil øge ressourcebehovet i Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

som følge af nye krav til godkendelse/registrering af forvaltere af alternative investe-

ringsenheder og til myndighedernes løbende kontrol.

Finanstilsynets ydelser er brugerfinansierede, og udgifterne hertil betales derfor af

sektoren. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udgifter til såvel lønsum og drift kan lige-

ledes finansieres ved gebyrer pålagt de registrerede virksomheder under tilsyn efter

en lignende konstruktion. De øgede udgifter forudsættes derfor modsvaret af øgede

indtægter på finansloven.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at forbedre overvågning og tilsyn med (systemiske) risici på både

mikro- og makroniveau, forbedre investorbeskyttelse, forbedre markedets effektivitet

og integritet, øge gennemsigtigheden ved opkøb af større ejerandele i virksomheder

samt give større åbenhed for virksomheder, der kontrolleres af alternative investe-

ringsenheder.

Administrative konsekvenser

Forslaget stiller nye krav til forvaltere af alternative investeringsenheder, hvilket vil

øge de administrative omkostninger for sektoren. De kompetente myndigheder vil

søge at mindske omfanget af de administrative byrder ved at genbruge oplysninger

om forvaltere og investeringsenheder i det omfang, disse indberettes i henhold til

anden lovgivning eller regulering i øvrigt, f.eks. til myndigheder i andre lande.

Grundet banker og øvrige finansielle aktørers betydning for stabiliteten af det finan-

sielle system, er mange af de finansielle aktører allerede i dag underlagt en grundig

kontrol. De forvaltere, der er omfattet af direktivforslaget, udgør som udgangspunkt

et hidtil ureguleret område, men for nogle forvaltere vil der allerede være en eksiste-

rende regulering, der betyder, at nogle oplysninger allerede indberettes til myndighe-

derne. I disse tilfælde vil datagenbrug være muligt, og i øvrigt vil der for disse forval-

tere være tale om tillæg til eksisterende pligter, men ikke om helt nye pligter. Som

eksempel kan nævnes forslagets krav om, at forvalter skal sørge for at årsrapporten,

for de alternative investeringsenheder der administreres, tilføjes en række yderligere

oplysninger i forhold til, hvad der kræves i henhold til gældende regnskabslovgiv-

ning. De fleste danske virksomheder vil allerede på nuværende tidspunkt være for-

pligtede til at udfærdige en årsrapport. Forslagets krav vil derfor være krav til den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksisterende årsrapport, men ikke krav om at virksomheden skal udfærdige en selv-

stændig årsrapport i sin egenskab af alternativ investeringsenhed.

Høring

Formandskabets kompromisforslag har ikke været i ekstern høring.

Der henvises til samlenotater af 2. marts 2010, 5. maj 2010 og 1. juli 2010 til Folke-

tingets Europaudvalg vedr. høring over Kommissionens oprindelige forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 15. maj 2009. Grundnotat

er fremsendt den 18. juni 2009. Sagen blev behandlet i samråd den 20. maj 2009 og i

lukket samråd i udvalget den 2. oktober 2009. Der blev fremsendt orientering vedrø-

rende forhandlingssituationen til udvalget den 23. oktober 2009 og status på for-

handlingerne blev fremsendt til udvalget den 25. januar 2010. Sagen blev forelagt

udvalget til forhandlingsmandat d. 5. marts 2010 som led i forelæggelsen af dagsor-

denen for ECOFIN-mødet d. 16. marts 2010. Sagen blev desuden forelagt udvalget

til orientering den 12. maj 2010 som led i forelæggelsen af dagsorden for ECOFIN-

mødet den 18. maj 2010. Der blev oversendt samlenotat forud for ECOFIN-mødet

den 13. juli. Punktet blev imidlertid taget af ECOFIN-dagsordenen, hvorfor der ikke

fandt forelæggelse sted.

Holdning

Regeringen støtter formandskabets kompromistekst i lyset af de indrømmelser, der

er gjort i forhold til de danske ønsker om regulering af vigtige finansielle aktører som

kapital- og hedgefonde. En regulering af alle vigtige finansielle aktører og enheder,

herunder kapital- og hedgefonde, er i overensstemmelse med det danske indspil om

åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.

Anvendelsesområde

Regeringen har arbejdet for, at det ikke skal være muligt at omgå direktivets krav ved

at undlade at udpege en forvalter. Dettes sikres i kompromisteksten. Regeringen er

endvidere tilfreds med, at kompromisteksten præciserer anvendelsesområdet, således

at kun relevante aktører omfattes af direktivet, såsom aktører der udgør en væsentlig

risiko for stabiliteten på de finansielle markeder og ikke f.eks. industrielle holdingsel-

skaber (både børsnoterede og unoterede). Samtidig har regeringen dog støttet, at

direktivet skal indeholde en proportional og skræddersyet regulering, da der er tale

om et meget bredt anvendelsesområde, og dermed meget forskelligartede virksom-

heder med meget forskellige karakteristika, herunder forskellige risikoprofiler. Rege-

ringen kan støtte, at alle forvaltere som udgangspunkt nu omfattes af direktivet, dog

således at mindre og mindre risikofyldte forvaltere er undtaget.

Oplysningskrav m.v.

Regeringen støtter kravene til forvaltere om oplysninger til investorer og medarbej-

dere i overensstemmelse med det danske indspil med henblik på at øge gennemsig-

tigheden. Regeringen støtter ligeledes kravene til forvaltere om oplysninger til myn-

dighederne med henblik på at forbedre overvågning og tilsyn af investeringsenheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kompromisforslaget indeholder fortsat mulighed for at medlemslandene nationalt

kan indføre eller fastholde strengere regler vedrørende virksomhedsovertagelse. Re-

geringen lægger afgørende vægt på, at det endelige kompromis mellem Rådet og

Europa-Parlamentet fortsat indeholder en sådan mulighed, idet denne sikrer, at

Danmark kan opretholde de eksisterende regler i Danmark i forbindelse med virk-

somhedsovertagelser.

Regeringen har arbejdet for at indføre yderligere oplysningskrav i forbindelse med

virksomhedsovertagelser, og for at relevante regler også vil skulle omfatte overtagelse

af små og mellemstore virksomheder. Sådanne overtagelser er som udgangspunkt

undtaget, men muligheden for, at medlemslandene kan indføre eller fastholde stren-

gere regler vedrørende virksomhedsovertagelser, indebærer, at medlemslandene vil

kunne vælge også at lade overtagelse af små og mellemstore virksomheder omfatte.

Regeringen støtter denne mulighed.

Regeringen støtter de nye krav vedr. virksomhedsovertagelser, som er kommet ind i

kompromisforslaget under forhandlingerne med Europa-Parlamentet, som nævnt

ovenfor. Det tidligere kompromis indeholdt et oplysningskrav, hvorefter forvalteren

skulle oplyse om størrelsen af gældsfinansieringen i det overtagne selskab før og efter

overtagelsen. Kravet er som led i de løbende forhandlinger udgået. Regeringen kan

acceptere denne justering, idet den nye værnsbestemmelse, der skal sikre, at det over-

tagne børsnoterede eller unoterede selskab de første to år efter overtagelsen ikke

tømmes for midler, i højere grad yder beskyttelse af det overtagne selskab og dettes

interessenter end det udgåede oplysningskrav. Den nye bestemmelse skal således

sikre, at det overtagne selskab ikke drænes for midler på en sådan måde, at der ikke

er et tilstrækkeligt kapitalberedskab i selskabet. Regeringen støtter således kompro-

misteksten på disse punkter.

På foranledning af forhandlingerne med Europa-Parlamentet er der endvidere ind-

ført en bestemmelse om, at der skal gives meddelelse ved opnåelse af større stem-

mebesiddelser. En forvalter skal således give meddelelse til myndighederne hver gang

en investeringsenhed, der forvaltes af denne forvalter, ændrer i sin stemmeandel i et

unoteret selskab på en sådan måde, at stemmeandelen stiger over eller falder under

10 %, 20 %, 30 %, 50 % henholdsvis 75 %. Regeringen støtter ligeledes denne be-

stemmelse.

Aflønningspolitik

Regeringen støtter kompromisforslagets krav til aflønningspolitikken, som sikrer

aflønning i overensstemmelse med en forsvarlig og robust risikohåndtering, herun-

der at kompromisforslaget, for så vidt angår aflønning, ikke tilsidesætter hensyntagen

til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive overenskomster.

Tredjelande

Regeringen støtter kompromistekstens regler vedrørende tredjelande. Regeringen

lægger vægt på, at forvaltere eller investeringsenheder fra tredjelande således alene

skal kunne opnå et EU-pas, og dermed adgang til at markedsføre deres andele i hele

EU på baggrund af godkendelse i ét EU-land, hvis de lever op til krav, der er ækviva-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lente med direktivets regler. Det er vurderingen, at kompromis-teksten i tilstrækkeligt

omfang sikrer dette.

Andre landes holdninger

Forhandlingerne om direktivet har overordnet afspejlet, at én gruppe lande, her-

under Danmark, ønsker en stærk regulering af forvaltere af alternative investe-

ringsenheder, mens en anden gruppe lande ønsker en mindre omfattende regule-

ring af forvaltere af alternative investeringsenheder. Særligt spørgsmålet om regu-

lering af forvaltere og investeringsenheder fra tredjelande har i en længere periode

været det primære udestående i forhandlingerne.