Det Energipolitiske Udvalg 2008-09
KOM (2009) 0361 Bilag 1
Offentligt
717108_0001.png
G R U N D N O T AT T I L F O L K E T I N G E T S
E U R O P AU D V AL G
17. august 2009
J.nr. 2901/1293-0018
Ref. Ahk/meb
Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojek-
ter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning
(EF)736/96
KOM(2009) 361 af 16. juli 2009.
Notatet er parallelfremsendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Energipolitiske
Udvalg.
1. Resumé
Gældende forordning vedrørende medlemslandenes indberetning til Kommissionen om
investeringer i el- og gasinfrastruktur strammes op, samtidig med at den administrative byrde
ved indberetningen lettes. Indberetningen udvides både med hensyn til omfang og størrelse på
indberetningspligtige anlæg og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsynings-
sikkerheden og overgangen til en kulstoffattig økonomi.
2. Baggrund
Med henblik på at kunne imødegå problemer med forsyningssikkerheden, reducere
klimaændringerne og fastholde konkurrenceevnen, er der behov for, at Kommissionen følger
situationen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Den gældende forordning (EF)
736/96, som forpligter medlemslandene til at indberette ny energiinfrastruktur anvendes ikke
længere systematisk af Kommissionen, og passer ikke til den seneste udvikling i
energisektoren.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat i henhold til art. 284 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab
og art. 187 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Europa-
Parlamentet vil blive hørt.
Forslaget ophæver gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionen
om investeringsprojekter i energiinfrastruktur.
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium for
energi vil blive bedre i stand til at følge EU-energisystemets udvikling, set på tværs af sekto-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rerne og på EU-plan og opdage de potentielle problemer, som kan forsinke eller standse inve-
steringsprojekter. At de forskellige delsektorer er indbyrdes forbundne, og at det indre marked
eksisterer, betyder at EU-dimensionen bliver mere og mere relevant, hvilket berettiger den
rolle, EU-institutionerne og især Kommissionen indtager. En indsats er ifølge Kommissionen
på fællesskabsplan den eneste måde, hvorpå potentielle problemer på EU-plan kan opdages.
Regeringen er enig i vigtigheden af at løse problemer med forsyningssikkerheden, reducere
klimaændringerne og fastholde konkurrenceevnen, samt at det derfor på europæisk niveau er
nødvendigt at følge situationen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje.
Regeringen finder således, at forslaget overordnet set er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
5. Formål og indhold
Det overordnede formål er, at den gældende forordning strammes op, samtidig med at den
administrative byrde ved indberetningen lettes. Fx ændres indberetningsintervallerne fra i dag
årligt til fremover hvert andet år, ligesom medlemsstaterne kan undtages fra
indberetningspligten, hvis Kommissionen allerede modtager tilsvarende oplysninger iht.
anden EU-lovgivning.
Medlemsstaterne skal efter at have modtaget indberetninger fra selskaberne indberette
oplysninger til Kommissionen om investeringsprojekter. Indberetningen udvides både med
hensyn til omfang og nye tærskler og omfatter al infrastruktur af interesse for
energiforsyningssikkerheden og overgangen til en kulstoffattig økonomi. For at undgå
gentagelse af indberetninger tages der hensyn til eksisterende rapporterings- og
overvågningsforpligtelser, forudsat at der gives tilsvarende oplysninger. Indberetningen finder
sted hvert andet år, hvilket yderligere vil lette den administrative byrde og bringe pligten på
linje med andre relevante bestemmelser. Data og oplysninger kan offentliggøres, medmindre
de er forretningsmæssigt følsomme. På basis af de indsamlede data og andre relevante kilder
skal Kommissionen regelmæssigt udarbejde analyser af EU-energisystemets fremtidige
udvikling set på tværs af sektorerne, så det bliver muligt at konstatere, hvor der kan opstå
mangler og problemer, og skabe større gennemsigtighed for markedsaktørerne. Denne
løsningsmodel giver et afbalanceret og sammenhængende system.
Forordningen fastsætter ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og
oplysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for råolie, gas,
elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og vedrørende kuldioxid, der produceres i disse
sektorer.
Hvert andet år skal medlemsstaterne eller den enhed, de beskikker til denne opgave, indsamle
og indberette data og oplysninger om investeringsprojekter vedrørende produktion, transport
og oplagring. For at reducere den administrative byrde mest muligt åbnes der mulighed for
fleksibilitet på følgende to punkter:
–
–
Virksomhederne har - med mindre medlemsstaterne bestemmer andet - pligt til at give
medlemsstaterne eller den kompetente enhed oplysninger om deres
investeringsprojekter, herunder nedlukningsprojekter.
Medlemsstaterne undtages fra indberetningspligten, hvis de allerede giver
Kommissionen tilsvarende oplysninger i henhold til EU-lovgivning, der er specifik for
energisektoren. Det gælder ligeledes, hvis de organer, der er ansvarlige for planer for
Side 2/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udbygning af gas- og elnettene, indsamler de relevante data. I så fald bliver de bedt om
at indberette de relevante data til Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af
medlemsstatens bemærkninger.
Indsamlede data vil markere den overordnede tendens for investeringer i EU-energi-
infrastrukturen.
Kommissionen foretager regelmæssigt en tværsektoriel analyse af udviklingen i Fællesskabets
energisystems struktur og dets udsigter på grundlag af de indberettede data og oplysninger og
eventuelt andre påkrævede specifikke analyser. Det vil give mulighed for at konstatere, hvor
der i fremtiden kan opstå huller i efterspørgsel og udbud og hindringer for investering. Med
sådanne analyser bliver Kommissionen bedre rustet til at fremme bedste praksis og øge
gennemsigtigheden for markedsaktørerne. For at nå frem til et fælles syn på disse spørgsmål
vil resultaterne af disse analyser blive drøftet med interesserede parter og offentliggjort.
I forordningens bilag fremgår konkret, hvilke anlæg der foreslås omfattet af
indberetningspligten, herunder grænseværdier for investeringsprojekter. De omfattede
sektorer er: råolie, gas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og kuldioxid.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget vil ophæve gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionen
om investeringsprojekter i energiinfrastruktur. Den nye forordning har efter vedtagelsen
umiddelbart retsvirkning i medlemslandene.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Der er tale om indberetningskrav og procedurer som ikke direkte har konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der kan dog, såfremt
der ikke findes indberetningsprocedurer efter anden EU-lovgivning, som kan erstatte hele
eller dele af indberetningerne, blive tale om en forøgelse i den administrative byrde ved
indberetningen.
9. Høring
Forslaget er sendt i høring hos institutioner og organisationer med relation til energisektoren
med frist den 19. august 2009. Svarene indarbejdes i et revideret grundnotat.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan generelt støtte initiativer, der sigter på at forbedre de europæiske energinet.
Kommissionens fokus på forsyningssikkerhed, klimaændringer og konkurrenceevnen er
sammenfaldende med fokus i dansk energipolitik. Fra dansk side hilses det velkomment, at
der lægges op til en lettelse af den administrative byrde bl.a. i kraft af, at indberetning kun
skal ske hvert andet år.
Side 3/4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at de øvrige medlemslande overordnet vil stille sig positive over for
forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 4/4