PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0362 Bilag 2
Offentligt

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

18. august 2009

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af di-

rektiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrø-

rende handelsbeholdningen, og gensecuritisationer og tilsyn med afløn-

ningspolitikker - KOM(2009) - 362.

Resumé

Forslaget er i det væsentligste en direkte opfølgning af Kommissionens

meddelelse til forårsmøde i Det Europæiske Råd af 4. marts 2009 om

"Fremdrift i den europæiske genopretning”. De vigtigste elementer i forsla-

get omhandler stramninger af kapitalkravene for aktiver, som bankerne hol-

der i deres handelsbeholdning med henblik på videresalg, herunder også

stramninger i forbindelse med anvendelse af interne modeller til beregning

af kapitalkravet til markedsrisiko, stramninger af kapitalkravene for værdi-

papirer, der består af udlån, der er solgt videre gentagne gange i form af nye

værdipapirer (kaldet resecuritisering), samt præciseringer af hvordan tilsy-

net skal føre tilsyn med usunde bonuskulturer i banker med henblik på at

bringe lønincitamenterne på linje med holdbare præstationer. Hertil kom-

mer, at forslaget indfører regler om administrative bøder. Det vil sige, at den

tilsynsførende myndighed får adgang til selvstændigt at give bøder for over-

trædelse af reglerne.

Baggrund og indhold

Direktivforslaget vil revidere direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og

udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF om kravene til

investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.

Kapitalkravsdirektiverne har til formål at sikre, at kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber er finansielt sunde. Forslaget blev fremlagt den 13. juli 2009, og

på dansk den 23. juli 2009. Forslaget er omfattet af den fælles beslutningsta-

gen. Kommissionen har den 13. juli 2009 fremlagt en konsekvensanalyse af

forslaget.

Forslaget er i det væsentligste en delvis opfølgning af Kommissionens medde-

lelse til forårsmøde i Det Europæiske Råd af 4. marts 2009 om "Fremdrift i

den europæiske genopretning", der skitserer Kommissionens planer med hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/7

blik på at genoprette tilliden til det finansielle system i Europa efter den finan-

sielle krise. Kommissionen forventer at fremsætte yderligere ændringsforslag

til kapitalkravsdirektiverne til oktober 2009. Forslaget er også delvist et svar

på de seneste henstillinger af 2. april 2009 fra regeringslederne i G-20. Forsla-

get bygger ligeledes på arbejde i Basel Komiteen, der 13. juli 2009 offentlig-

gjorde nye standarder for måling af markedsrisiko m.m.

Dato for ikrafttræden af de reviderede regler foreslås til den 31. december

2010, hvor reglerne skal være implementeret og offentliggjort i den nationale

lovgivning.

Krav vedr. securitisering og resecuritirisering

Efter de nuværende regler vægtes securitiseringer i handelsbeholdning som

gældsinstrumenter. Hvis securitiseringerne derimod indgår i poster uden for

handelsbeholdningen, så er behandlingen mere risikofølsom. Det foreslås at

behandle securitiseringer i handelsbeholdningen efter samme metode, som når

de indgår i poster uden for handelsbeholdningen.

En resecuritisering er en securitisering, hvori der indgår en securitisering som

underliggende position. Der vil ifølge forslaget stilles større kapital-krav til re-

securitiseringer end til securitiseringer med samme rating. For særlige kom-

plekse resecuritiseringer, hvor instituttet ikke fyldestgørende kan gennemskue

produktet, skal instituttet ifølge forslaget afsætte særligt meget kapital.

Oplysningspligter i relation til securitisering udvides med positioner i handels-

beholdningen.

Interne modelbaserede kapitalkrav for markedsrisici

Forslaget stiller krav om, at institutter der anvender deres egne value-at-risk

modeller til beregning af kapitaldækning for markedsrisici bliver pålagt et stør-

re kapitalkrav. Det gældende kapitalkrav for markedsrisici, der er beregnet ud

fra en value-at-risk model beregnet på historiske data, forslås tillagt en værdi,

der afspejler value-at-risk måling i stresssituationer.

Årsagen til det forøgede kapitalkrav skyldes, at de interne modeller i stress-

situationer har udvist en tendens til at undervurdere potentielle tab. Dette skyl-

des, at de interne modeller baserer sig på historiske data fra relativt korte peri-

oder, som ikke nødvendigvis indeholder relevante stresssituationer.

Aflønningspolitikker

Kreditinstitutternes aflønningspolitikker for medarbejdere med væsentlig ind-

flydelse på kreditinstituttets funktion skal være i overensstemmelse med effek-

tiv og sund risikostyring både på kort og lang sigt. Der opstilles mere detalje-

rede krav i et bilag, herunder at institutterne skal informere om deres afløn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/7

ningspolitik og sammenhængen mellem denne og deres resultatmål. Tilsyns-

myndighederne skal ved brug af de sædvanlige tilsynsværktøjer påse, at de fi-

nansielle virksomheder følger dette. Myndigheder skal her tage højde for både

typen, størrelsen og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.

Sanktionsmuligheder

Tilsynsmyndigheder skal gives beføjelser til at pålægge sanktioner for over-

trædelse af direktivets bestemmelser. Myndighederne skal råde over både fi-

nansielle og andre sanktionsmuligheder, der er effektive, står i rimeligt forhold

til overtrædelsernes grovhed og har præventiv virkning.

Tekniske præciseringer

Det foreslås præciseret, at kapitalkrav for afviklingsrisiko også finder anven-

delse for eksponeringer uden for handelsbeholdningen. Hertil kommer præci-

seringer vedrørende forsigtighedsbaserede værdiansættelsesmetoder. Endvide-

re præciseres bestemmelser for vægtning af eksponeringer mod regionale eller

lokale myndigheder. Endeligt præciseres bestemmelse om behandling af credit

default swap under modpartrisiko.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

Nærhedsprincippet

Der er tale om et direktiv, der ændrer i de gældende direktiver på området.

Kommissionen fremfører, at kun fællesskabslovgivningen kan sikre, at kredit-

institutter, der opererer i mere end en medlemsstat, er underlagt de samme

krav om forsigtighedstilsyn, og det skal i dette tilfælde ske ved at sikre, at det

allerede harmoniserede regelsæt for kapitalkrav til kreditinstitutter og investe-

ringsselskaber strammes yderligere ved hjælp af skærpede kapitalkrav til han-

delsbeholdningsposter, passende rettidig omhu og opgraderede kapitalkrav til

komplekse gensecuritisationer samt eksplicitte regler og passende tilsynsforan-

staltninger og sanktioner i forbindelse med aflønningsstrukturer.

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkår i EU samt

øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler.

Gældende dansk ret

Direktivforslagets område er delvist reguleret i lov om finansiel virksomhed

med tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/7

Høring

Der har været høring af forslaget i følgende udvalg:



EU-specialudvalg for den finansielle sektor og



EU-specialudvalg for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Der er modtaget høringssvar fra flg.:

Akademikernes Centralorganisation,

Kommunernes Landsforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Dansk Aktionærforening,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Danmarks Nationalbank,

Danmarks Rederiforening,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

FTF og Finansforbundet (fællessvar)

Realkreditrådet,

FTF og Finansforbundet (FTF/FF) og Landsorganisationen i Danmark (LO)

finder vedrørende forholdet mellem direktivet og overenskomster, at betragt-

ningen nr. 7 ikke giver den nødvendige garanti juridisk set for, at direktivet er

uden præjudice for de sociale parters rettigheder. FTF/FF og LO opfordrer til

at arbejde for, at afgrænsningen fremgår af selve direktivet, og at teksten bliver

mere præcis og direkte fastslår at direktivets regler ikke vedrører aflønningspo-

litik, der er aftalt i kollektive overenskomster.

FTF/FF og LO finder, at forholdet mellem direktivets anvendelsesområde og

personkredsen med fordel kan skærpes, da personkredsen, der er omfattet af

forslaget, er meget upræcis defineret og efterlader tilsynsmyndighederne med

en væsentlig skønsopgave. FTF/FF finder, at det kan få store praktiske konse-

kvenser i sektoren i Danmark, hvis forsikringsområdet og assurandører regule-

res af tilsvarende regler.

FTF/FF finder det betænkeligt, at Det Europæiske Banktilsynsudvalg gives

kompetencer til at udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik,

som skal efterleves med samme retsvirkning som en lov og sanktioneres på

samme måde.

FTF/FF finder vedrørende sanktionsmuligheder det umiddelbart meget vidtgå-

ende, at overtrædelser af direktivet skal kunne sanktioneres direkte med straf.

FTF finder, at dette som minimum ikke bør gælde for aflønningspolitikker,

som er aftalt i en kollektiv overenskomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/7

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og LO støtter overordnet EU's

indsats for at mindske risiciene i den finansielle sektor, herunder indsatsen for

at sikre aflønningsformer, der ikke motiverer til kortsigtede prioriteter og be-

lønner overdreven risikotagning.

FA er tilfreds med, at lønpolitik i forslaget udelukkende skal gælde medarbej-

dere på meget højt niveau, der har betydelig indflydelse på virksomhedens ri-

sikoprofil, at EU-Kommissionen anerkender arbejdsmarkedets parters ret til at

indgå kollektive aftaler, og at direktivet vil overholde nærhedsprincippet.

FA er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, der giver virksomheden

den nødvendige plads til at indrette lønpolitikken, så den passer til virksomhe-

dens størrelse, organisation og aktiviteter.

FA finder, at teksten i bilag 5 er bindende vedrørende aflønning, hvilket kan

medføre, at visse kontrakter skal forhandles på ny. FA finder, at virksomheden

skal have passende tid til at gennemgå kontrakter med henblik på at revidere

aflønningsordninger og individuelle kontrakter.

Finansrådet (FR) finder det afgørende, at der i direktivet opretholdes mulighed

for en fleksibel tilgang til vurderingen af de enkelte virksomheders afløn-

ningsprincipper. FR er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, således

der på en fleksibel måde bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse og

kompleksitet.

Forsikring & Pension (F&P) ser gerne at man fra dansk side lægger afgørende

vægt på at forslaget i forhold til aflønningspolitik udformes under hensyntagen

til forskellene i arbejdsmarkedsmodeller, herunder at den europæiske regule-

ring ikke bliver for detaljeret.

F&P finder, at personkredsen, der omfattes af forslaget om aflønning, bør af-

grænses klarere. Eksempler kunne være virksomhedens karakter samt af-

grænsning til personer, der i kraft af deres position eller funktion har direkte

indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Realkreditrådet (RR) anfører, at efter dets opfattelse og med baggrund i vurde-

ringen af konsekvenser fra dets medlemmer kan forslaget føre til væsentlig

mere end en fordobling i kapitalkravet under normale markedsforhold for in-

stitutter med VaR-modeller. RR noterer sig, at forslaget fører til en generel

forhøjelse af kapitalkravet, men modvirker ikke medcykliske forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/7

Dansk Aktionærforeningen støtter overordnet set forslaget, men finder, at der

bør arbejdes for, at aflønning skal udformes, så den ikke påfører kunder særli-

ge risici eller omkostninger.

Danmarks Rederiforeningen tilslutter sig indstillingerne i specialudvalgsnota-

tet og ønsker færre detaljer i regulering af aflønningspolitikker.

Danmarks Nationalbank tilslutter sig indstillingen til dansk holdning i special-

udvalgsnotatet.

Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Kom-

munernes Landsforening har ingen bemærkninger.

Andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

Forhandlingssituationen i sin indledende fase.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter overordnet set formålet med forslaget.

I forhold til aflønningspolitik lægger Danmark vægt på, at forslaget udformes

under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektive over-

enskomster, herunder at den europæiske regulering ikke bliver for detaljeret.

Danmark arbejder endvidere for tilstrækkelig tid til virksomheder til at tilpasse

sig de nye regler.

Derudover arbejder Danmark for at sikre, at mulighederne for sanktionering

fortsat kan afspejle forskelle i praksis og traditioner.

Endelig lægger Danmark vægt på at sikre tilstrækkelig tid til den nationale im-

plementering og arbejder for at få fristen forlænget for at sætte de nødvendige

love og administrative bestemmelser i kraft.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lov om finansiel virksomhed og tilhørende kapitaldækningsbekendtgørelse og

vejledning udstedt i henhold til § 71 i lov om finansiel virksomhed skal tilpas-

ses.

Forslaget skønnes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser for Dan-

mark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/7

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at forslaget vil forøge kapital-

kravene for handelsbeholdningen. Konsekvenserne for de enkelte banker vil

dog afhænge væsentligt af porteføljesammensætningen. For institutter, der be-

nytter interne VAR-modeller i forhold til markedsrisici, kan det fordoble de

gældende kapitalkrav på handelsbeholdningen. De strengere krav til gensecuri-

tiseringer kan risikere at begrænse det sekundære marked for sådanne.

Derudover vurderes det at forslaget vil bidrage til modvirke usunde lønstruktu-

rer i de finansielle institutioner og derved styrke den finansielle stabilitet.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

De øgede oplysningskrav om risici ved securitisering skønnes af Kommissio-

nen at indebære 10 mio. kr. årligt for den europæiske banksektor. Byrderne vil

især berøre større institutter med en mere avanceret tilgang til risikostyring.

Den danske banksektors andel heraf må forventes at være begrænset. Kreditin-

stitutterne vil herudover have omkostninger til tilpasning af systemer til opgø-

relse af kapitaldækning.

11.

Tidlige forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat blev sendt til udvalget den 10. august.