Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0362 Bilag 3
Offentligt
828633_0001.png
NOTAT
14. april 2010
10-820
/hdj-dep
Nye kapital- og likviditetskrav
Basel Komiteen for Banktilsyn (BCBS) udsendte i december 2009 en
række forslag til at styrke kapital- og likviditetsstandarderne for kreditin-
stitutter. Parallelt hermed har EU-Kommissionen i februar 2010 udsendt
et høringsdokument om kommende ændringer af kapitalkravsdirektivet
(CRD), som blandt andet har til hensigt at bringe de europæiske regler på
linje med udviklingen i de internationale standarder. Hertil kommer, at
EU-Kommissionen ønsker at gå videre med implementering af en single
rule book, dvs. ens regler for kreditinstitutter på tværs af EU.
Generelt vurderes forslagene at kunne føre til en mere robust, modstands-
dygtig og mindre procyklisk finansiel sektor.
Forslagene skaber imidlertid – som de ser ud nu – væsentlige problemer
for det danske realkreditsystem. Problemerne drejer sig hovedsagligt om:
1. Ny definition af likvide aktiver
Nye krav til definition af likvide aktiver og grænser vil skabe problemer
for ikke bare danske realkreditinstitutter, men også danske pengeinstitut-
ter, der i vid udtrækning anvender realkreditobligationer i deres likvidi-
tetsstyring på lige fod med bl.a. statsobligationer. Der tages med forslaget
ikke hensyn til, at mange danske realkreditobligationer er fuldt ud lige så
likvide som mange landes statsobligationer. Der er i de nye internationale
regler lagt op til begrænsninger for medregning af realkreditobligationer
som likvide aktiver. Forslaget i den mest milde version vil således redu-
cere danske bankers beholdning af likvide aktiver fra 940 mia. kr. til 350
mia. kr. samtidig med, at likviditetskravet forventes at stige. En lavere
efterspørgsel fra bl.a. pengeinstitutterne efter realkreditobligationer vil
reducere likviditeten i markedet for realkreditobligationer og vil derfor
kunne øge renterne på realkreditlån.
2. Nye krav til likviditet og stabil finansiering
Nye krav til likviditet og stabil finansiering af udlån vil ramme realkredit-
institutternes praksis med rentetilpasningslån. Forslaget til en ny definiti-
on af, hvad der regnes som stabil finansiering, medfører, at danske obli-
gationer med en restløbetid under et år ikke kan medregnes som stabil
finansiering. Samtidig kræves det, at lån med en løbetid over et år finan-
sieres med stabil, langsigtet finansiering. Det vil give betydelige proble-
mer for de korteste danske rentetilpasningslån, der netop finansieres med
obligationer med løbetider under 1 år. Det vil betyde, at rentetil-
pasningslånene må finansieres med dyrere obligationer med lang løbetid,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/3
hvor der sker en årlig rentetilpasning, eller erstattes med fastforrentede
lån.
3. Begrænsning på kreditinstitutternes gearing
Realkreditinstitutvirksomhed vil i lighed med pengeinstitutterne desuden
blive ramt af begrænsning på gearingen, dvs. forholdet mellem egenkapi-
tal og udlån, der i de nye forslag ikke tager højde for den særlige sikker-
hed, der er for realkreditinstitutternes udlån. Hvis gearingsmålet gøres
bindende på det forventede niveau, vil det betyde en fordobling eller end-
og tredobling af realkreditinstitutternes kapitalkrav. Dette vil øge realkre-
ditinstitutternes omkostninger og må forventes overvæltet på deres kun-
der. Realkreditlån vil således blive dyrere og relativt mindre konkurren-
cedygtige i forhold til andre former for finansiering.
4. Single rule book
Endelig foreslår EU-Kommissionen at gå videre med single rule book i
EU reguleringen, dvs en ensartning af regler for kreditinstitutter. De nu-
værende EU-regler er i vid udstrækning såkaldte minimumsregler, hvor
det har været tilladt at gå videre end EU-reglerne. I Danmark stilles sær-
lige krav til realkreditinstitutter, herunder ikke mindst balanceprincippet.
Princippet er fundamentet for realkreditsektorens robusthed, da det netop
sikrer en høj grad af sikkerhed for dem, der investerer i realkreditobliga-
tioner. Forslaget rejser tvivl om, hvorvidt national regulering af kreditin-
stitutvirksomhed fortsat kan være baseret på sådanne særlige regler angå-
ende rammevilkårene for realkreditvirksomhed. Det kan stride mod single
rule book at kræve, at realkreditinstitutter skal overholde et balanceprin-
cip.
Høringssvaret
I regeringens høringssvar støttes det generelle sigte med de nye forslag til
kapital- og likviditetskrav. Men der lægges samtidig vægt på at kunne
opretholde det danske realkreditsystem, som har klaret sig fint gennem
den finansielle krise.
Der sættes derfor i svaret fokus på de negative effekter af forslagene for
det velfungerende danske realkreditsystem, som er karakteriseret ved
overholdelse af et balanceprincip, lav kreditrisiko og høj likviditet i mar-
kedet.
Der argumenteres for, at danske realkreditobligationer er mindst lige så
likvide som mange landes statsobligationer og derfor bør kunne indgå i
kreditinstitutters likviditet. Tilsvarende beskrives effekterne af de nye
regler for rentetilpasningslån, og der argumenteres for, at krav til gearin-
gen ikke bør være egentlige selvstændige kapitalkrav, men i stedet indgå i
institutternes fastlæggelse af, hvor meget kapital de har behov for (sol-
vensbehov). Det generelle sigte med en single rule book kan støttes, men
der er behov for særlige, stramme regler for dansk realkredit, hvilket der
bør gives plads til.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/3
Argumentationen understøttes af en vedlagt, uddybende mere teknisk
note fra Finanstilsynet og Nationalbanken.
Den videre proces
Der er høringsfrist på de nye forslag til kapital- og likviditetsregler fra
Basel komitéen for Banktilsyn og EU-Kommissionen den 16. april 2010.
Der vil i den efterfølgende tid blive gjort en indsats fra dansk side for at
forklare og påpege problemerne for dansk realkredit ved de nye forslag,
og der vil foregå sonderinger for at finde allianceparter blandt de andre
EU-lande.
Det må forventes, at der forestår vanskelige forhandlinger.
EU-Kommissionen forventes at fremsætte forslag til revideret Kapital-
kravsdirektiv i efteråret 2010. Direktivet påregnes at skulle træde i kraft i
2012, hvis de økonomiske forhold er klar til det.