Kommissionens fremsatte i juni 2009 forslag om revision af kapitalkravsdirektivet, som indeholderstramninger af kapitalkravene på en række konkrete områder samt præciseringer af principper forgod aflønningspolitik i banker og af tilsynet hermed. ECOFIN opnåede i november 2009 et kom-promis om forslaget, som nu forhandles med Europa-Parlamentet. Formandskabet sigter på at opnået kompromis med Europa-Parlamentet inden ECOFIN d. 13. juli 2010. Europa-Parlamentetsudvalg for økonomiske og monetære forhold (ECON) har vedtaget ændringsforslag til Kommissio-nens forslag den 14. juni 2010. ECON’s udspil adskiller sig fra ECOFIN-kompromiset på enrække punkter vedr. de nærmere krav til aflønning, jf. nedenfor.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009)362, ECOFIN’skompromisforslag ST 14732/09, som nedenstående giver et prioriteret uddrag af. Der henvisesdesuden til afstemningsresultat fra ECON A7-0000/2010.

Baggrund

Kommissionen fremsatte i juni 2009 ændringsforslag til kapitalkravsdirektivet (direk-tiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ogdirektiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapi-talgrundlag), som foreslås implementeret i national lovgivning senest den 1. januar2011. Kommissionen fremlagde desuden en konsekvensanalyse af forslaget1.Forslaget berører primært fire emner:1.Aflønningspolitik2.Kapitalkrav vedr. securitisering og resecuritisering3.Kapitalkrav for markedsrisici4.SanktionsmulighederKommissionens forslag fulgte op på Kommissionens meddelelse til Det EuropæiskeRåd af 4. marts 2009 om "Fremdrift i den europæiske genopretning" og var inspire-ret af henstillinger af 2. april 2009 fra G20 samt Basel Komiteens anbefalinger til nyestandarder for måling af markedsrisiko m.m. offentliggjort den 13. juli 2009. Kom-missionen forventer at fremsætte yderligere ændringsforslag til kapitalkravsdirektiveti slutningen af 2010 og har senest gennemført en høring om en række mulige æn-dringer, som ventes at følge i senere revisioner af kapitalkravsdirektivet.ECOFIN nåede i november 2009 til enighed om en generel indstilling vedr. Kom-missionens forslag. ECOFIN-kompromiset tog bl.a. højde for mere detaljerede an-befalinger vedr. aflønning fra Financial Stability Board (FSB), som blev fremlagt iseptember 2009 og indgik i forhandlingerne i rådsarbejdsgruppen. Europa-Parlamentets ECON udvalg vedtog en række ændringsforslag til Kommissionensforslag den 14. juni 2010. Formandskabet forhandler nu med Europa-Parlamentet og1

I det følgende beskrives det nærmere indhold af ECOFIN’s kompromis, mens dekonkrete ændringsforslag fra ECON behandles for sig i et efterfølgende afsnit.AflønningspolitikDet foreslås, at kreditinstitutternes aflønningspolitik for medarbejdere med væsentligindflydelse på kreditinstituttets funktion skal være i overensstemmelse med effektivog sund risikostyring både på kort og lang sigt. Tilsynsmyndighederne skal påse, atde finansielle virksomheder overholder deres forpligtigelser.Den foreslåede ændring i kapitalkravsdirektivet indføjer således en række konkretekrav til aflønningen i kreditinstitutter. Når kreditinstitutterne udformer og anvenderpolitikker for den samlede aflønning for de kategorier af medarbejdere, herunderledelsen, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på kreditinstitutternes risikoprofil, skalde overholde følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deresstørrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktivite-ter:1) Aflønningspolitikken skal være i overensstemmelse med og fremme en for-svarlig og effektiv risikostyring og ikke tilskynde til risikotagning, som over-skrider et niveau af risiko, som kreditinstituttet ikke kan tåle.2) Aflønningspolitikken skal være i overensstemmelse med kreditinstituttets for-retningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og skal omfat-te foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter.3) Kreditinstituttets ledelsesorgan skal i sin egenskab af tilsynsførende instansfastlægge og jævnligt revidere de generelle principper for aflønningspolitikkenog skal være ansvarlig for dens gennemførelse.4) Mindst en gang om året skal gennemførelsen af aflønningspolitikken underka-stes en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om den af ledelsenfastlagte aflønningspolitik og procedurerne i tilknytning hertil er blevet over-holdt.5) Medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, skal være uafhængige af de af-delinger af virksomheden, som de fører tilsyn med, skal have en passendemyndighed og aflønnes i overensstemmelse med, om de når de mål, der erfastsat for deres arbejdsopgaver, uafhængigt af resultaterne i de afdelinger afvirksomheden, som de kontrollerer.6) Når aflønningen er resultatafhængig, skal den samlede aflønning fastsættes pågrundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende af-delings resultater og kreditinstituttets samlede resultater, og ved vurderingen af

den enkelte medarbejders resultater skal der tages hensyn til såvel finansiellesom ikke-finansielle kriterier.7) Vurderingen af resultater skal ske inden for en flerårig ramme for at sikre, atvurderingen baseres på resultaterne set over en længere periode, og at udbeta-lingen af resultatlønsdelen af aflønningen spredes over en periode, der tagerhensyn til virksomhedens underliggende forretningsmæssige cyklus og densforretningsrisici.8) Den samlede variable aflønning må ikke begrænse kreditinstituttets evne til atudvide sit kapitalgrundlag.9) En garanteret variabel aflønning skal være undtagelsen og må kun forekommei forbindelse med nyansættelser og være begrænset til det første år.10) Der skal være en passende balance mellem faste og variable aflønningskom-ponenter; den faste aflønningskomponent skal udgøre en tilstrækkelig høj an-del af den samlede løn til at gøre det muligt for virksomheden at føre en heltigennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder even-tuelt helt at undlade at udbetale variable aflønningskomponenter.11) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tiden,skal være afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og ordnin-gen skal være således indrettet, at manglende resultater ikke belønnes.12) Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af variableaflønningskomponenter eller puljer af variable aflønningskomponenter, skalder tages højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og der skal ta-ges hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.13) En væsentlig del, som udgør mindst 50 % af enhver variabel aflønningskom-ponent, skal tildeles i form af aktier eller aktielignende instrumenter i kreditin-stituttet, når dette er muligt i henhold til det pågældende instituts juridiskestruktur, eller, for ikke-noterede kreditinstitutter, hvor det er passende i formaf andre instrumenter, der ikke indebærer kontant udbetaling. Disse aktier, ak-tielignende instrumenter og andre instrumenter, der ikke indebærer kontantudbetaling skal underlægges en passende tilbageholdelsespolitik, der er udfor-met således, at medarbejderens incitamenter bringes i overensstemmelse medkreditinstituttets mere langsigtede interesser.14) En væsentlig del, som udgør mindst 40 % af den variable aflønningskompo-nent, skal udskydes i mindst tre år og skal behørigt tilpasses virksomhedenskarakter, dens risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver. Afløn-ning, der skal udbetales i henhold til en udskydelsesordning, kan ikke modneshurtigere end på proratabasis2. Såfremt den variable aflønningskomponentudgør et meget stort beløb, skal mindst 60 % af beløbet udskydes.15) Den variable aflønning, inklusive den udskudte del, må kun udbetales ellermodnes, hvis det er forsvarligt set i forhold til kreditinstituttets samlede finan-sielle situation og berettiget i betragtning af afdelingens og den pågældendemedarbejders resultater. Den samlede variable aflønning skal normalt reduce-res betydeligt, når kreditinstituttets finansielle resultater har været beherskedeeller negative.2

16) Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdækningsstra-tegier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risiko-tilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.Kreditinstitutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisationog deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et løn- og vederlags-udvalg. Løn- og vederlagsudvalget skal etableres på en sådan måde, at det bliver istand til kompetent og uafhængigt at træffe afgørelse i sager om aflønningspolitikkerog -praksis og de incitamenter, der skabes med henblik på risikostyring og forvalt-ning af kapital og likviditet.Løn- og vederlagsudvalget skal forberede afgørelser vedrørende løn og vederlag, derskal træffes af ledelsesorganet i sin egenskab af tilsynsførende instans, herunder afgø-relser, der har konsekvenser for den pågældende kreditinstitutions risici og risikosty-ring. Løn- og vederlagsudvalgets formand er et medlem af ledelsesorganet, som ikkeudøver nogen ledelsesfunktion i det pågældende kreditinstitut.Der foreslås endelig indført krav om, at kreditinstitutter mindst årligt skal offentlig-gøre følgende oplysninger vedrørende deres aflønningspolitikker:1) information om beslutningsprocessen der anvendes for at fastlægge afløn-ningspolitikken, herunder information om løn- og vederlagsudvalgets sam-mensætning m.v.2) information om sammenhængen mellem aflønning og præstationer3) de vigtigste karakteristika ved aflønningssystemet, herunder i forhold til kri-terier anvendt i forbindelse med præstationsmåling, risikojustering, udskydel-se og modning.4) information om præstationskriterier der ligger til grund for berettigelse til ak-tier, optioner eller variable aflønningskomponenter5) de centrale parametre for variable aflønningsordninger og andre ikke-kontante fordele6) aggregeret kvantitativ information vedrørende aflønning opdelt i forhold tiltopledelsen og medarbejdere, hvis aktiviteter har en indflydelse på kreditin-stituttets risikoprofil, der indikerer følgende:a. samlet aflønning for det finansielle år opdelt på fast og variabel af-lønning og antal modtagereb. samlet variabel aflønning og formen heraf opdelt i kontanter, aktier,aktie-lignende instrumenter og øvrige instrumenterc. samlet udskudt aflønning opdelt på modnede og ikke-modnede por-tionerd. samlet udskudt aflønning tildelt i det finansielle år, der er udbetalt ogreduceret gennem præstationstilpasninge. ansættelses- og afskedigelsesbetalinger i det finansielle år og antalmodtagere heraff. samlede afskedigelsesudbetalinger i det finansielle år, antal modtage-re og den højeste sådan betaling til en enkeltperson

Krav vedr. securitisering og resecuritiriseringDet foreslås at øge kapitalkravene til securitiseringer i handelsbeholdningen og tilresecuritiseringer.En securitisering er en transaktion, hvor man udsteder værdipapirer med sikkerhed ide forventede fremtidige betalingsstrømme fra et underliggende aktiv. Det kan f.eks.være en obligation, der udstedes med sikkerhed i de forventede fremtidige betalings-strømme fra tilbagebetaling af lån.Bankernes aktiver er opdelt ihandelsbeholdningen- der omfatter værdipapirer, som hol-des med henblik på videresalg og gevinster ved prisændringer - og ibankbeholdningen3,som omfatter resten af aktiverne, herunder værdipapirer, der som udgangspunktholdes til udløb. Efter de nuværende regler er kapitalkravet til securitiseringer i han-delsbeholdning mere simple og lavere end kravene for securitiseringer i bankbehold-ningen. Det foreslås at benytte samme metode til beregning af kapitalkravet til secu-ritiseringen i handelsbeholdning som i bankbeholdningen. Endvidere forbydes virk-somheder at anvende deres egne modeller for markedsrisiko4ved beregning af kapi-talkrav for securitiseringer i handelsbeholdningen, da det har vist sig, at de ikke haridentificeret risici tilfredsstillende.Ved resecuritiseringer indgår en eller flere securitiseringer som underliggende aktiver.Der vil ifølge forslaget stilles større kapitalkrav til resecuritiseringer end til securitise-ringer med samme rating som følge af den øgede kompleksitet og følsomhed overfortab, der er korreleret på tværs af de underliggende securitiseringer. For særlige kom-plekse resecuritiseringer, hvor instituttet ikke fyldestgørende kan godtgøre overfortilsynsmyndigheden, at det kan gennemskue produktet, skal instituttet ifølge forslagetafsætte yderligere kapital.I de nuværende regler er der oplysningspligt om securitiseringer i bankbeholdningen.Med forslaget udvides denne pligt til også at omfatte securitiseringer i handelsbe-holdningen.Med de foreslåede ændringer øges gennemsigtigheden i forhold til kreditinstitutter-nes mest komplekse produkter og transaktioner, hvilket gør det nemmere for mar-kedet at vurdere kreditinstitutternes eksponeringer. Herudover styrkes kapitalkravenepå et område, hvor det historisk har været svært at estimere risici tilfredsstillende.Dette bidrager til at styrke den finansielle stabilitet.Interne modelbaserede kapitalkrav for markedsrisiciEfter gældende regler kan institutterne beregne deres kapitalkrav til dækning af mar-kedsrisici på baggrund af egne modeller. Med markedsrisici forstås risici for at vær-dien af en portefølje ændrer sig som følge af generelle ændringer i markedet for34

værdipapirer, valuta og/eller råvarer. Det har imidlertid vist sig i løbet af den nuvæ-rende krise, at tabene systematisk blev undervurderet.Det foreslås at stramme kravene til egne modeller til beregning af kapitaldækning formarkedsrisici, så modellerne tager mere hensyn til stress-situationer. Dermed er derstørre sandsynlighed for, at der fremadrettet afsættes den rette kapital til dækning afmarkedsrisici, hvilken vil bidrage til at styrke tilliden til de finansielle markeder ogbidrage til finansiel stabilitet.SanktionsmulighederDet foreslås, at tilsynsmyndigheder gives beføjelser til at pålægge sanktioner for over-trædelse af direktivets bestemmelser. Myndighederne skal råde over både finansielleog andre sanktionsmuligheder (f.eks. særlige krav til offentliggørelse eller indberet-ning), som står i rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed, således at det får præ-ventiv virkning.Dermed bliver det nemmere for de nationale tilsynsmyndigheder at håndhæve direk-tivets krav, hvilket alt andet lige vil medvirke til at stabilisere de finansielle markederog forhindre fremtidige finansielle kriser.

Hjemmelsgrundlag

Europa-Parlamentets ECON-udvalg har d. 14. juni 2010 stemt om konkrete æn-dringsforslag til Kommissionens direktivudkast, som bl.a. ligger til grund for Eu-ropa-Parlamentets indspil i de aktuelle forhandlinger med Rådets formandskab ogKommissionen (trialogforhandlingerne). ECON’s forslag vedr. aflønning adskillersig fra ECOFIN-kompromiset på følgende hovedområder:Det foreslås, at den variable aflønning overordnet set ikke må overstige 50pct. af den samlede aflønning. ECOFIN-kompromiset angav på dettepunkt, at der skal være en ”passende balance mellem faste og variable af-lønningskomponenter”, men ikke et konkret tal for forholdet mellem dem.I stedet for bestemmelsen om, at mindst 50 pct. af den variable aflønningskal være i form af aktier eller aktierelaterede instrumenter, foreslås det, atmindst 90 pct. af den del af den variable aflønning, som ikke udskydes, skaludbetales i form af såkaldt ”contingent capital”. Hermed forstås formentliget tilgodehavende, som nedskrives eller konverteres til aktier, såfremt insti-tuttet kommer i vanskeligheder (for lav solvens o.l.). Europa-Parlamentets

forslag synes at indebære, at der kan anvendes andre instrumenter end aktierog aktierelaterede instrumenter i sammensætningen af den variable afløn-ning.Institutter, der modtager statsstøtte, vil skulle underkastes yderligere kravvedr. aflønning, herunder et loft for aflønning som andel af nettofortjene-sten (den konkrete andel er ikke specificeret), ingen variabel aflønning til di-rektørerne samt et absolut loft på 500.000 euro for samlet løn til den enkeltedirektør.Personkredsen omfattet af aflønningskravene foreslås udvidet til ansatte,hvis aflønning, inkl. pension og provision, bringer dem i samme lønrammesom ledelsen, risikotagere og personer i kontrolfunktioner, som udgjordepersonkredsen i ECOFIN-kompromiset. ECON støtter dog under alle om-stændigheder, at reglerne skal respektere hensynet til arbejdsmarkedets par-ters ret til at indgå og gennemføre kollektive overenskomster, og styrkerformuleringen herom ift. ECOFIN-kompromiset.Variable og diskretionære pensioner skal have karakter af ”contingent capi-tal” (jf. oven for) eller lignende instrumenter indtil 5 år efter, at medarbejde-ren har forladt virksomheden eller er gået på pension. ECOFIN-kompromisset vedrører ikke denne type af pensionsudbetalinger.Kreditinstitutter skal offentliggøre direktørernes lønninger. Dette krav ind-går ikke i ECOFIN-kompromisset.Tilsynsmyndighederne skal kontrollere egnethed af medarbejdere, hvis akti-viteter har en indflydelse på kreditinstituttets risikoprofil, herunder topledel-sen, risikotagere og kontrolfunktioner, inden disse medarbejdere kan påbe-gynde deres ansættelsesforhold. ECOFIN-kompromisset indeholder ikkesådanne krav.Såfremt et kreditinstituts udgifter til aflønning overstiger 25 % af nettofor-tjenesten, så skal aktionærerne have mulighed for at stemme om fordeling afnettofortjenesten. ECOFIN-kompromisset indeholder ikke en sådan be-stemmelse.Udbetalingen af den udskudte bonus skal kunne reduceres som følge afvirksomhedens, afdelingens eller den pågældende medarbejders manglendeopnåelse af resultater. Enhver reduktion skal indberettes til tilsynsmyndig-heden med henblik på en vurdering af, om den pågældende medarbejderfortsat er egnet til at bestride stillingen. ECOFIN-kompromiset indeholderet nogenlunde tilsvarende krav om reduktion af den udskudte del af bonus,men ikke et krav om indberetning til tilsynsmyndighederne med henblik påvurdering af medarbejderens egnethed.

Visse overgangsregler i det nuværende regelsæt vedr. særligt dækkede obli-gationer gøres permanente. Dette bidrager bl.a. til at sikre større fleksibilitetmed hensyn til udstedelse af særligt dækkede obligationer indenfor en kon-cern. Det giver bl.a. mulighed for, at et selskab i en koncern kan udstedesærligt dækkede obligationer på vegne af andre selskaber i koncernen. Påden måde kan større og dermed mere likvide udstedelser opnås, hvilket kanhave positiv effekt for låntager som følge af en bedre prisfastsættelse. For-slaget muliggør ikke fælles funding i den forstand, at ikke-koncernforbundne selskaber kan finansiere sig fælles.

Endelig ønsker ECON, at forskyde ikrafttrædelsesdato for alle forhold i direktivettil 1. juli 2011, på nær forhold vedrørende aflønning, særligt dækkede obligationer ogen fortsættelse af de nuværende mindstekrav for kapitalkravsbesparelse ved anven-delse af interne metoder frem for standardmetoderne. Disse undtagelser træder ikraft pr. 1. januar 2011, dog ønsker Europa-Parlamentet, at forhold om aflønningbør have virkning fra 1. december 2010. Formålet hermed er, at eventuelle bonus-udbetalinger for 2010, der planlægges udbetalt i december 2010, omfattes af denye krav. Kommissionens oprindelige forslag og ECOFIN’s kompromis forud-sætter ikrafttræden og implementering senest 1. januar 2011.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslagets krav vedr. aflønning i kreditinstitutter ventes at bidrage til øget finansielstabilitet i det omfang kravene mindsker incitamenterne til adfærd, der understøt-ter overdreven risikotagning med for lille hensyn til virksomhedens langsigtedeoverlevelse.Kommissionens konsekvensanalyse peger på, at forslaget vil øge kapitalkravenefor bankernes handelsbeholdning. Konsekvenserne for de enkelte banker vil af-hænge væsentligt af porteføljesammensætningen. For institutter, der benytter in-terne modeller i forhold til markedsrisici, kan det fordoble de gældende kapital-krav på handelsbeholdningen. De øgede kapitalkrav til resecuritiseringer kan be-grænse markedet for sådanne.

Høring

Der er modtaget høringssvar fra flg.:Akademikernes Centralorganisation,Kommunernes Landsforening,Landsorganisationen i Danmark,Dansk Aktionærforening,Dansk Arbejdsgiverforening,Danmarks Nationalbank,Danmarks Rederiforening,Finanssektorens Arbejdsgiverforening,Finansrådet,Forsikring & Pension,FTF og Finansforbundet (fællessvar)Realkreditrådet.FTF og Finansforbundet (FTF/FF) og Landsorganisationen i Danmark (LO) findervedrørende forholdet mellem direktivet og overenskomster, at betragtningen nr. 7ikke giver den nødvendige garanti juridisk set for, at direktivet er uden præjudice forde sociale parters rettigheder. FTF/FF og LO opfordrer til at arbejde for, at af-grænsningen fremgår af selve direktivet, og at teksten bliver mere præcis og direktefastslår at direktivets regler ikke vedrører aflønningspolitik, der er aftalt i kollektiveoverenskomster.FTF/FF og LO finder vedrørende forholdet mellem direktivets anvendelsesområdeog personkredsen med fordel kan skærpes, da personkredsen, der er omfattet af for-slaget, er meget upræcis defineret og efterlader tilsynsmyndighederne med en væsent-lig skønsopgave. FTF/FF finder, at det kan få store praktiske konsekvenser i sekto-ren i Danmark, hvis forsikringsområdet og assurandører reguleres af tilsvarende reg-ler.FTF/FF finder det betænkeligt, at Det Europæiske Banktilsynsudvalg gives kompe-tencer til at udarbejde retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som skal ef-terleves med samme retsvirkning som en lov og sanktioneres på samme måde.FTF/FF finder vedrørende sanktionsmuligheder det umiddelbart meget vidtgående,at overtrædelser af direktivet skal kunne sanktioneres direkte med straf. FTF finder,at dette som minimum ikke bør gælde for aflønningspolitikker, som er aftalt i enkollektiv overenskomst.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og LO støtter overordnet EU's indsatsfor at mindske risiciene i den finansielle sektor, herunder indsatsen for at sikre afløn-ningsformer, der ikke motiverer til kortsigtede prioriteter og belønner overdrevenrisikotagning.

FA er tilfreds med, at lønpolitik i forslaget udelukkende skal gælde medarbejdere påmeget højt niveau, der har betydelig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, atEU-Kommissionen anerkender arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kollektiveaftaler, og at direktivet vil overholde nærhedsprincippet.FA er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, der giver virksomheden dennødvendige plads til at indrette lønpolitikken, så den passer til virksomhedens stør-relse, organisation og aktiviteter.FA finder, at teksten i bilag 5 er bindende vedrørende aflønning, hvilket kan medfø-re, at visse kontrakter skal forhandles på ny. FA finder, at virksomheden skal havepassende tid til at gennemgå kontrakter med henblik på at revidere aflønningsord-ninger og individuelle kontrakter.Finansrådet (FR) finder det afgørende, at der i direktivet opretholdes mulighed foren fleksibel tilgang til vurderingen af de enkelte virksomheders aflønningsprincipper.FR er tilfreds med forslagets proportionalitetsprincip, således der på en fleksibel må-de bl.a. kan tages hensyn til virksomhedens størrelse og kompleksitet.Forsikring & Pension (F&P) ser gerne at man fra dansk side lægger afgørende vægtpå, at forslaget i forhold til aflønningspolitik udformes under hensyntagen til forskel-lene i arbejdsmarkedsmodeller, herunder at den europæiske regulering ikke bliver fordetaljeret.F&P finder, at personkredsen, der omfattes af forslaget om aflønning, bør afgrænsesklarere. Eksempler kunne være virksomhedens karakter samt af-grænsning til perso-ner, der i kraft af deres position eller funktion har direkte indflydelse på virksomhe-dens risikoprofil.Realkreditrådet (RR) anfører, at efter dets opfattelse og med baggrund i vurderingenaf konsekvenser fra dets medlemmer kan forslaget føre til væsentlig mere end enfordobling i kapitalkravet under normale markedsforhold for institutter med VaR-modeller (dvs. interne modeller). RR noterer sig, at forslaget fører til en generel for-højelse af kapitalkravet, men modvirker ikke medcykliske forhold.Dansk Aktionærforeningen støtter overordnet set forslaget, men finder, at der børarbejdes for, at aflønning skal udformes, så den ikke påfører kunder særlige risici elleromkostninger.Danmarks Rederiforeningen tilslutter sig indstillingerne i specialudvalgsnotatet ogønsker færre detaljer i regulering af aflønningspolitikker.Danmarks Nationalbank tilslutter sig indstillingen til dansk holdning i specialud-valgsnotatet.

Regeringens holdningRegeringen støttede i november 2009 ECOFIN-kompromiset, herunder at kapi-talkravene strammes i relation til visse finansielle aktiver (såkaldte securitiseringer),og at kravene til de metoder, institutterne kan benytte til at beregne kapitalkravs-dækning af såkaldte markedsrisici, strammes.Regeringen støttede i november 2009 desuden ECOFIN-kompromisets krav tilaflønning ud fra det overordnede formål at mindske incitamenterne til et fokus påkortsigtede resultater gennem overdreven risikotagning på bekostning af instituti-onens langsigtede levedygtighed.I lyset af samrådet i Europaudvalget d. 13. april 2010 arbejder regeringen for, somled i forhandlingerne med Europa-Parlamentet, at ECOFIN-kompromisets be-stemmelse om, at mindst 50 pct. af den variable aflønning skal tildeles i form afaktier eller aktierelaterede instrumenter, gøres mere fleksibel for medlemslandene,således at andre instrumenter, der effektivt kan sikre overensstemmelse mellemmedarbejderens og kreditinstituttets langsigtede interesser, kan finde anvendelse.I lyset af Europa-Parlamentets forslag om ”contingent capital” kan regeringenstøtte at gøre bestemmelsen mere fleksibel, herunder udvide bestemmelsen medflere typer mulige instrumenter. Regeringen arbejder desuden for, at det præcise-res, at det indenfor rammerne af kapitalkravsdirektivet f.eks. vil være muligt nati-onalt at indføre et forbud mod aktieoptioner i aflønningen af ledelse m.v. i denfinansielle sektor.I forhold til aflønningspolitik lægger regeringen desuden fortsat vægt på, at forsla-get udformes under hensyntagen til arbejdsmarkedets parters ret til at indgå kol-lektive overenskomster. Regeringen kan støtte Europa-Parlamentets forslag om enstyrket formulering af denne beskyttelse.I forhold til at gøre overgangsregler vedr. særligt dækkede obligationer permanen-te så støtter regeringen Europa-Parlamentets forslag. Forslaget fra parlamentetimødekommer et bl.a. dansk ønske om en forlængelse af overgangsreglen, da den-ne benyttes i Danmark og understøtter effektiviteten i realkreditsystemet. Forsla-

Moldova er blandt de af EU’s østlige nabolande, der er hårdest ramt af den øko-nomiske krise. Trods høje gennemsnitlige økonomiske vækstrater i årene op tilkrisen, er indkomstniveauet pr. indbygger fortsat langt det laveste i regionen.Den nuværende regering, som tiltrådte i september 2009 har iværksat et reform-program, der bl.a. skal skabe tættere bånd til EU og iværksætte økonomiske re-former. Den politiske udvikling har bl.a. ført til indledning af de formelle forhand-linger med EU om en ny associeringsaftale den 12. januar 2010.Den 29. januar 2010 godkendte IMF’s bestyrelse et bistandsprogram for perioden2010-2012. Ud over IMF programmet kan andre donorer, herunder f.eks. Ver-densbanken, deltage.Med formål at bidrage til at dække Moldovas generelle betalingsbalanceunderskudog landets behov for finansiering af statsbudgettet, som IMF har identificeret,samt at støtte myndighedernes stabiliseringsprogram med henblik på at sikre bæ-redygtige offentlige finanser og håndtere konsekvenserne af den økonomiske kri-se, har Kommissionen fremsat forslag om tildeling af makrofinansiel assistance iform af gavebistand på i alt 90 mio. euro. Bistanden vil endvidere være til støttefor myndighedernes bestræbelser på at gennemføre politikker som omhandlet iEU-Moldova handlingsplanen, der er fastlagt som led i EU’s naboskabspolitik.Den foreslåede makrofinansielle bistand fra EU vil supplere støtten fra IMF ogskal medvirke til at dække landets behov for ekstern finansiering i 2010 og 2011,som ventes at nå sit højdepunkt i disse år. Bistanden udgør desuden et supple-ment til andre former for EU-finansiering, navnlig den mellemfristede ENPI-budgetstøtte5, som gennemføres inden for rammerne af landestrategien for EU-samarbejdet med Moldova.Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Gen-val-kriterier, der bl.a. angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i for-bindelse med betalingsbalancekriser. På baggrund af Kommissionens forslag vur-deres Genval kriterierne at være opfyldte.Udbetalingen af den foreslåede gavebistand på 90 mio. euro ventes gennemført iflere rater i 2010 og 2011 og betinges af, at der gøres fremskridt med gennemfø-relsen af det igangværende IMF-program, og opfyldelsen af de økonomisk-politiske betingelser, der vil være knyttet til denne bistand.5

Dagsordenspunkt 1:

Kapitalkravsdirektivet

KOM(2009)362

Resumé

Baggrund

Indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning

Dagsordenspunkt 2:

Resumé

Makrofinansiel assistance til Moldova

Baggrund og indhold

Hjemmelsgrundlag

Nærhedsprincippet

Europa-Parlamentets udtalelser

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Høring

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Holdning