Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0410 Bilag 1
Offentligt
719202_0001.png
NOTAT
August 2009
Grundnotat
Sagsnr. 2009-0009677
DEP-JAIC/DEPTLO
Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den reviderede rammeaftale
vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME,
CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF, KOM(2009)410 af 30.
juli 2009
1. Resumé
Arbejdsmarkedets parter på europæisk plan har indgået en aftale om revision af
rammeaftalen om forældreorlov. Formålet med direktivet er at give retsvirkning til
denne aftale. Rammeaftalen erstatter parternes tidligere aftale af 14. december
1995, der fik retsvirkning med direktiv 96/34/EF.
Med aftalen udvides lønmodtagerens individuelle ret til forældreorlov fra tre må-
neder til fire måneder, hvoraf én måned ikke skal kunne overføres fra den ene for-
ælder til den anden. Desuden indføres en række forbedringer og præciseringer,
særligt forbedres beskyttelsen af retten til forældreorlov, og der åbnes op for at sø-
ge større fleksibilitet ved genoptagelsen af arbejdet efter endt orlov.
Det overordnede formål er at bidrage til at forbedre sammenhængen mellem ar-
bejdsliv og familieliv, herunder hensyntagen til nye familiestrukturer, og at fremme
ligestillingen på arbejdsmarkedet.
2. Baggrund
I overensstemmelse med Traktatens artikel 138 om konsultation af arbejdsmarke-
dets parter gennemførte Kommissionen i 2006-07 en høringsproces vedrørende
sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv.
I oktober 2008 fremlagde Kommissionen en pakke om fremme af bedre balance
mellem arbejdsliv og familieliv, herunder forslag til ændret graviditetsdirektiv.
Samtidig tilkendegav Kommissionen i en meddelelse, at den ville træffe de fornød-
ne foranstaltninger for at give retsvirkning til en eventuel ny aftale mellem parterne
om forældreorlov.
Den reviderede rammeaftale om forældreorlov blev indgået af parterne den 18. juni
2009, og parterne anmodede Kommissionen om at forelægge aftalen for Rådet med
henblik på at gøre den bindende i alle medlemsstater.
Formålet med direktivet er at give retsvirkning til den reviderede aftale om foræl-
dreorlov, der blev indgået den 18. juni 2009 mellem arbejdsmarkedets parter på eu-
ropæisk plan (BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget skal erstatte parternes tidligere aftale af 14. december 1995, der fik rets-
virkning med direktiv 96/34/EF.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er baseret på EF-Traktatens artikel 139, stk. 2, hvorefter parterne kan
anmode om, at Rådet træffer afgørelse om at give retsvirkning til aftalen. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Parlamentet skal ikke inddrages i hø-
ringsprocessen, se dog punkt 6.
4. Nærhedsprincippet
Målet med forslaget er at foretage en ajourføring af det eksisterende direktiv om
minimumsstandarder vedrørende forældreorlov. Det vurderes kun at kunne ske ved
en foranstaltning på fællesskabsplan.
5. Formål og indhold
a) Direktivet
Selve direktivteksten er kortfattet med en henvisning til aftalen, der er bilag til di-
rektivet.
I
artikel 1
gøres den aftale, der er indgået mellem parterne, retligt bindende.
Artikel
2
er en standardartikel vedrørende sanktioner, som forventes at bidrage til en effek-
tiv gennemførelse af rammeaftalen.
Artiklerne 3, 5 og 6
indeholder gennemførel-
sesbestemmelserne, herunder mulighed for overenskomstimplementering, og ende-
lig fremgår det af
artikel 4,
at nærværende direktiv ophæver det tidligere direktiv
vedrørende forældreorlov.
b) Aftalen
Den eksisterende aftale af 14. december 1995 giver lønmodtagerne individuel ret til
forældreorlov i mindst 3 måneder. Det er derfor allerede et gældende princip, at
forældreorlov er en individuel ret, der ikke bør overdrages fra den ene forælder til
den anden; mange medlemsstater har imidlertid givet mulighed herfor.
Den eksisterende aftale yder desuden beskyttelse mod afskedigelse samt ret til at
vende tilbage til den samme eller tilsvarende stilling og sikrer opretholdelse af be-
skæftigelsesmæssige rettigheder under forældreorloven. Aftalen indeholder betin-
gelserne for adgangen til forældreorlov og de nærmere regler herfor, som med-
lemsstaterne kan fastsætte på nationalt plan. Endelig giver aftalen lønmodtageren
ret til arbejdsfrihed, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i til-
fælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens tilstedeværelse nødvendig.
De væsentligste ændringer i den reviderede aftale af 18. juni 2009 er følgende:
Aftalen dækker alle lønmodtagere uanset kontrakttype, herunder deltidsbe-
skæftigelse, tidsbegrænset beskæftigelse og vikararbejde.
Retten til forældreorlov for arbejdstagere udvides fra de nuværende tre til fire
måneder.
For at tilskynde til at forældrene deles ligeligt om forældreorloven fastsættes
det, at mindst én af disse fire måneder ikke under nogen omstændigheder skal
kunne overføres (’non-transferability’). Denne fjerde måned vil gå tabt, hvis
det kun er den ene forælder, som tager forældreorlov.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det gøres obligatorisk (og ikke længere fakultativt) nationalt at fastsætte var-
selsperioder, som skal benyttes af en lønmodtager, der ønsker at tage forældre-
orlov. Disse skal fastsættes i overensstemmelse med både lønmodtagerens og
arbejdsgiverens interesser.
Alle former for mindre gunstig behandling som følge af ansøgning om foræl-
dreorlov forbydes, hvorved beskyttelsen mod dårligere behandling som følge
af orlov forbedres. Tilsvarende bestemmelse er en del af kommissionens for-
slag til ændring af graviditetsdirektiv 92/85/EØF, artikel 10 (1).
Spørgsmål om social sikring skal i lighed med tidligere undersøges og afgøres
nationalt. Dog bemærkes, at der ligeledes er indsat en tilsvarende bestemmelse
om indkomstforhold. Hertil gøres der i de generelle betragtninger opmærksom
på, at erfaringer i medlemsstaterne har vist, at indkomstniveauet under foræl-
dreorlov er en faktor, der har indflydelse på, om forældre holder orlov, navnlig
fædre.
Forældres ret til at bede om ændrede arbejdsforhold ved tilbagevenden til ar-
bejde efter orlov fastslås. Arbejdsgivere skal besvare sådanne anmodninger om
fleksible arbejdsordninger både efter egne og efter lønmodtagerens behov. Til-
svarende bestemmelse er en del af kommissionens forslag til ændring af gravi-
ditetsdirektiv 92/85/EØF, artikel 11(d).
Lønmodtageren og arbejdsgiveren opfordres til at forblive i kontakt med hin-
anden under orloven for at fremme genoptagelsen af arbejdet.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke inddrages i lovgivningsprocessen. Kommissionen vil
dog i overensstemmelse med tidligere løfter give Parlamentet, hvis det ønsker det,
mulighed for at sende en udtalelse til Kommissionen og Rådet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det gældende forældreorlovsdirektiv (direktiv 96/34/EF) er i dag implementeret
gennem flere love:
Barselloven (lov nr. 566 af 9. juni 2006 med senere ændringer)
Ligebehandlingsloven (nu lovbkg. nr. 734 af 28. juni 2006)
Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige år-
sager (Lov nr. 223 af 22. marts 2006)
Direktivet og den reviderede rammeaftale vurderes ikke umiddelbart at betyde æn-
dringer i de danske lovregler:
Alle lønmodtagere er omfattet af retten til forældreorlov uanset deres kontrakt-
type.
Hver forælder har efter barselloven allerede en individuel ret til 32 ugers for-
ældreorlov (godt 7 måneders forældreorlov pr. forælder). Der er ikke efter de
danske regler mulighed for at overføre forældreorlov fra den ene forælder til
den anden.
I barselloven er der allerede fastsat en varslingsfrist på 8 uger, der tilgodeser
både arbejdsgiverens og lønmodtagerens interesser.
Det må dog overvejes, om det er nødvendigt at præcisere beskyttelsen i ligebe-
handlingsloven i forhold til alle former for mindre gunstig behandling som føl-
ge af ansøgning om forældreorlov. I dag omhandler beskyttelsen i §§ 9 og 16
alene lovstridige afskedigelser.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
719202_0004.png
Det må ligeledes overvejes, om det er nødvendigt at præcisere i barselloven, at
forældre har ret til at bede om ændrede arbejdsforhold ved tilbagevenden til ar-
bejde efter orlov og arbejdsgiverens pligt til at svare sådanne anmodninger.
Barselloven omtaler i dag alene muligheden for efter aftale delvis at genoptage
arbejdet.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet
Forslaget menes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-
en eller miljøet. Der må som konsekvens af en vedtagelse som nævnt under punkt 7
forventes mindre præciseringer i forhold til det danske beskyttelsesniveau.
9. Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale
Forhold med frist den 17. august 2009.
KL takker for fremsendelsen af forslaget og udtrykker tilfredshed med, at der er
valgt en gennemførelsesform, der ikke tillægger eller fratrækker noget i forhold til
den indgåede aftale mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter. KL udtrykker og-
så tilfredshed med, at den europæiske regulering af arbejdsmarkedet sker ved hjælp
af aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter. Herudover har KL ingen yderli-
gere bemærkninger.
FTF finder, at det fremsatte forslag til gennemførelsen af en revideret rammeaftale
om forældreorlov er i overensstemmelse med det aftaleresultat de europæiske soci-
ale parter kunne enes om, og at resultatet indebærer en forbedring i forhold til den
hidtil gældende rammeaftale. Selv om den reviderede rammeaftale formentlig ikke
umiddelbart vil få de store konsekvenser på det danske arbejdsmarked, kan den un-
derstøtte en positiv udvikling på det europæiske arbejdsmarked vedrørende vilkår
for forældreorlov. FTF bemærker dog, at man gerne havde set, at bestemmelsen i
artikel 6, stk. 1, om muligheden for fleksibel indretning af vilkår ved tilbagevenden
fra forældreorloven, var blevet en egentlig rettighed for medarbejderen. I mange
kollektive danske overenskomster er der givet adgang til fleksibel tilpasning af ar-
bejdsvilkår ved tilbagevenden fra forældreorlov.
FA er tilfredse med at Kommissionen har fremsat sit forslag så hurtigt efter at de
europæiske sociale parter den 18. juni 2009 blev enige om den reviderede ramme-
aftale vedrørende forældreorlov. Den reviderede rammeaftale vil både give en bed-
re balance mellem arbejds-, privat- og familielivet, og gøre det lettere for virksom-
hederne at planlægge arbejdet. Kommissionens forslag rummer mulighed for at
gennemføre direktivet og rammeaftalen ved kollektiv overenskomst og afsætter 2
år fra vedtagelse af forslaget til at gennemføre det. Om nødvendigt kan denne gen-
nemførelsesfrist udvides med yderligere 1 år. På den baggrund er FA positive over
for forslaget og har ikke yderligere bemærkninger.
LO har henvist, at LO over for ETUC har gjort opmærksom på, at LO gerne havde
set et mere vidtgående framework, men er helt klar over, at det foreliggende resul-
tat er det muliges kunst. LO har over for ETUC anført følgende konkrete bemærk-
ninger til teksten:
I punkt 17 i de generelle betragtninger hedder det, at ”medlemsstaterne bør ta-
ge hensyn til de særlige behov, som forældre med langtidssyge eller handicap-
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
719202_0005.png
pede børn måtte have”. LO kan konstatere, at denne betragtning ikke bliver
fulgt op af initiativer i direktivet.
I punkt 22 ligeledes under de generelle bemærkninger er det uklart, i hvilken
grad det er arbejdstager eller arbejdsgiver, der er forpligtet til at tilrettelægge
forløbet i forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen. Det bør derfor
præciseres, at det er arbejdsgiveren som jo har ledelsesretten, der derfor også
har forpligtigelsen.
I § 2, stk. 2, hilser LO velkomment, at forældreorlovsperioden udvides fra 3 til
4 måneder, og at man med rammeaftalen forsøger at tage fat på udfordringen
med at få flere fædre til at tage del i orloven ved at reservere en måned ud af de
4 måneder. Det er imidlertid uklart, hvordan man både vil fastholde forældreor-
loven som en individuel ret samtidig med, at man reserverer en del af orloven
til fædre.
DA har bemærket, at DA gennem BusinessEurope har været med til at indgå den
reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov. DA finder på den baggrund ikke
anledning til at fremkomme med specifikke bemærkninger til selve indholdet af af-
talen. Aftalen opstiller kun generelle principper for forældreorlov og lader det være
op til medlemsstaterne at fastsætte bestemmelser for anvendelse af disse princip-
per. DA har noteret sig, at direktivforslaget indeholder den sædvanlige adgang for
arbejdsmarkedets parter til at gennemføre direktivet ved kollektiv aftale.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for direktivet og rammeaftalen. Fra dansk side må det
betragtes som positivt, at parterne på europæisk plan har kunnet enes om at revide-
re rammeaftalen om forældreorlov.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande må ventes at kunne støtte, at der gives retsvirkning til par-
ternes aftale.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
5