Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0475 Bilag 1
Offentligt
Grundnotat
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:
”Flere internationale midler til klimafinansiering: Et europæisk koncept for en aftale i
København”
KOM (2009) 475 af 10. september 2009.
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionens meddelelse af 10. september 2009 om klimafinansiering lægger op til diskussion af
en række spørgsmål angående klimafinansiering. I meddelelsen estimeres det samlede behov for
finansiering af klimatiltag i udviklingslandene til at stige gradvist til 100 mia. euro i 2020. Heraf
lægges op til at udviklingslandene selv dækker ca. 20-40 pct. karbonmarkedet, ca. 40 pct. og
international offentlig finansiering, særligt fra de industrialiserede lande, resten. Den
internationale skibs- og luftfart kan også tænkes at bidrage til finansiering. EU og Danmarks andel
af disse udgifter vil i høj grad afhænge af hvilken fordelingsnøgle der anvendes. Benyttes en nøgle
fortrinsvis baseret på BNP, vil EU og Danmark skulle bidrage med en stor andel i forhold til hvis
der anvendes en nøgle fortrinsvis baseret på landenes drivhusgasudledninger. Derudover
diskuteres også hvorledes midlerne bør anvendes og kanaliseres, og hvorledes karbonmarkedet bør
reformeres.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har den 10. september 2009 udsendt meddelelsen ”Stepping up international
climate finance: A European blueprint for the Copenhagen deal”. Det Europæiske Råd
konkluderede i marts 2009, at EU skulle fastlægge sin position på spørgsmålet om finansiering
indenfor en global klimaaftale i god tid inden COP 15 i december, og at dette skulle ske på grundlag
af konkrete forslag fra Kommissionen. Meddelelsen er således blevet udsendt med henblik på at få
fastlagt en fælles EU holdning til klimafinansieringsspørgsmålet gennem vedtagelse af
rådskonklusioner herom på ECOFIN den 20. oktober, miljørådsmødet den 21. oktober og Det
Europæiske Råd (DER) den 29.-30. oktober.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Meddelelsen indeholder udspil på en række områder indenfor klimafinansieringsproblematikken,
særligt finansieringskilderne, en retfærdig fordeling af bidragene til finansieringen og hvorledes
anvendelsen af finansieringen skal organiseres. Det bliver understreget, at meddelelsens indhold
ikke udgør EU-positioner, men er et udspil til diskussion på Rådsmøderne i oktober. Et
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
arbejdsdokument, der specificerer flere af Kommissionens forslag og beregninger, er bilagt
meddelelsen.
Kommissionen estimerer, at behovet for finansiering af mitigation og tilpasning i udviklingslandene
vil stige gradvist til omkring 100 milliarder euro årligt i 2020. National offentlig og privat
finansiering i ulandene vil ifølge Kommissionen dække 20-40 pct. af disse udgifter,
karbonmarkedet ca. 40 pct., og de resterende 20-40 pct., svarende til ca. 22-50 milliarder euro i
2020, vil skulle dækkes af international offentlig finansiering. Herudover kan der genereres
finansiering ved at pålægge den internationale luft- og skibsfart en CO2-afgift eller et krav om at
købe kvoter svarende til deres udledninger. Denne finansiering vil reelt blive fordelt mellem
industrialiserede lande og udviklingslande.
Kommissionen foreslår, at denne offentlige finansiering spredes ud på samtlige lande (med
undtagelse af de mindst udviklede) på baggrund af niveauet for deres drivhusgasudledninger
og/eller bruttonationalprodukt. Landenes bidrag vil variere afhængigt af, hvorledes man vægter de
to faktorer (BNP og drivhusgasudledninger). Således vil EU skulle bidrage med ca. 30 pct af den
internationale offentlige finansiering hvis fordelingen af bidrag udelukkende baseres på BNP, men
kun ca. 10 pct. hvis fordelingen udelukkende baseres på drivhusgasudledninger. Afhængigt af
størrelsen på den samlede internationale offentlige finansiering, estimerer Kommissionen at EU vil
skulle bidrage med mellem 2 og 15 milliarder euro (svarende til ca. 15-110 milliarder kr.) i 2020.
EU’s bidrag vil kunne komme fra EU-budgettet (hvilket Kommissionen foretrækker), en separat EU
Klimafond udenfor EU-budget eller direkte bidrag fra medlemsstaterne, eller en kombination af
disse.
Kommissionen ønsker en fast track finansiering årligt på 5 -7 mia Euro i 2010 – 2012, hvoraf EU
finansiere mellem 0,5 – 2,1 mia Euro årligt. Midlerne skal finansiere kapacitetsopbygning,
teknologi forskning og udvikling, planlægning og implementering af reduktion og
tilpasningsaktiviteter. Kommissionen ønsker et decentraliseret system som kanaliserer international
offentlig finansiering gennem multilaterale institutioner (både udenfor og indenfor FN-systemet) og
bilateralt, uden dog at ekskludere muligheden for at oprette en ny fond. Både den internationale
offentlige finansiering og finansiering gennem det internationale karbonmarked bør ifølge
meddelelsen registreres centralt under FN.
Udover spørgsmålene om størrelsesordenen og fordelingen af finansieringen, beskæftiger
meddelelsen sig også med karbonmarkedets rolle, herunder særligt behovet for at reformere CDM-
mekanismen, og fokusere den eksisterende CDM på mindst udviklede lande. For avancerede
udviklingslande og konkurrencedygtige sektorer bør CDM udfases efter 2012 til fordel for
sektorbaserede kreditmekanismer og senere introduktion af sektorbaserede kvotehandelssystemer.
Udviklingslandenes egenindsats vil blive fastlagt indenfor rammerne af de ”low carbon growth
plans” alle lande, undtagen de mindst udviklede, skal udarbejde. Finansieringsstrømme gennem
carbon markedet tælles som distinkte finansielle flows.
I forhold til balancen mellem udbud og efterspørgsel peges på tre områder, der er afgørende for at
sikre et effektivt carbon marked: ambitiøse reduktionsmål for ilandene, håndtering af AAU
overskuddet fra første forpligtigelsesperiode, og ambitiøse startniveauer for fremtidige
reduktionsforpligtigelser.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Punktet har ingen umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk lov.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet
Statsfinansielle konsekvenser
De statsfinansielle konsekvenser for Danmark af forslagene i meddelelsen vil være betydelige, men
også i høj grad afhænge af det samlede niveau for finansieringen og hvilken fordelingsnøgle der vil
blive anvendt. Anvendes en rent BNP-baseret nøgle, vil det danske bidrag sandsynligvis blive i
størrelsesordenen 1-2 mia. kr. i 2020. Anvendes en rent udledningsbaseret nøgle, vil det danske
bidrag blive betydeligt lavere, sandsynligvis i størrelsesordenen 250-650 mio. kr. i 2020. I årene op
til 2020 vil det samlede finansieringsniveau og dermed også det danske bidrag være lavere.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De direkte offentlige overførsler samt overførslerne via karbonmarkedet vil indebære øgede
udgifter for Danmark. Det er dog almindeligt accepteret, at omkostningerne på kort sigt ved at sætte
ind overfor klimaforandringerne vil mere end opvejes af sparede omkostninger som følge af
væsentlige klimaforandringer på langt sigt. En effektiv reduktion af det globale forbrug af fossile
brændstoffer vil afdæmpe stigningen i verdensmarkedspriserne på energi og øge
forsyningssikkerheden.
Miljømæssige konsekvenser
Forslagene i meddelelsen vil have betydelige positive konsekvenser for miljøet, da et velfungerende
system for finansiering af klimatiltag i udviklingslandene må betragtes som en forudsætning for at
holde den globale opvarmning på under 2 grader.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark byder Kommissionens udspil velkomment. Det er væsentligt, at EU i oktober kan komme
med et konkret og ambitiøst udspil der adresserer en række af spørgsmålene i meddelelsen,
herunder spørgsmålene om principperne for fordelingen af landenes bidrag til finansiering, EU’s
eget bidrag, reform af CDM-mekanismen og hvorledes midlerne bør anvendes for at sikre den
maksimale effekt.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man må forvente betydelige diskussioner mellem medlemsstaterne, særligt angående
størrelsesordenen af den samlede klimafinansiering og EU og de enkelte medlemsstaters bidrag.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4