PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Trafikudvalget 2009-10
KOM (2009) 0490 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

DEPARTEMENTET

Dato

Dok.id

J. nr.

13. november 2009

129-65

Internationalt Kontor

Grundnotat

Meddelelse:

Handlingsplan for bytrafikken

KOM (2009)490

Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Trafikudvalg

Resumé

Kommissionen har den 30. september 2009 offentliggjort en meddelelse om

en handlingsplan for bytrafikken i EU's medlemslande. I handlingsplanen

formulerer Kommissionen en række forslag til praktiske foranstaltninger, der

skal imødekomme bytrafikale udfordringer for EU's byer.

I handlingsplanen fremlægges der seks temaer, der indeholder i alt 20 forslag

til foranstaltninger Kommissionen ønsker gennemført. Foranstaltningerne

handler bl.a. om emner som opfordring til vidensdeling og energibæredygtig-

hed i byer.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 30. september 2009 offentliggjort en meddelelse om en

handlingsplan for bytrafikken. Handlingsplanen bygger bl.a. på den debat fra

borgere, organisationer og fra EU's institutioner og organer, der opstod i køl-

vandet på den grønbog Kommissionen fremlagde den 25. september 2007 om

mobilitet i byerne,

I handlingsplanen formulerer Kommissionen 20 forslag til foranstaltninger,

som Kommissionen ønsker gennemført. Foranstaltningerne er beskrevet under

seks forskellige temaer.

1.1 Tema 1 - Fremme af helhedsstrategier

Kommissionen fremhæver behovet for, at der udarbejdes helhedsstrategier i

forbindelse med planlægning af byernes transportsystemer. Der bør være en

helhedsstrategi, der tager højde for sammenhæng mellem by og opland, gensi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dig afhængighed mellem transportformer og begrænsningerne inden for det

bymæssigt bebyggede område. Der bør desuden være en helhedsstrategi, der

indtænker forskellige politikområder, der har indflydelse på formulering af

transportpolitik, såsom miljø-, klima-, boligpolitik, mv.

Kommissionen opfordrer medlemslandene til at skabe platforme til udveksling

af bedste praksis, hvor landene kan lære af hinanden og udveksle erfaringer og

gode arbejdsmetoder, der kan fremme udarbejdelsen af strategier for bæredyg-

tig bytrafik.

Kommissionen vil fremme kendskabet til den støtte medlemslandene kan få fra

EU's struktur- og samhørighedsfonde i forbindelse med udviklingen af bytrafik.

1.2 Tema 2 – Fokus på borgerne

Kommissionen ønsker at fremme effektiviteten af det kollektive transportsy-

stem i byerne ved at medvirke til at skabe en højere grad af pålidelighed, in-

formation, sikkerhed og tilgængelighed. Et attraktivt kollektivt transportsystem

beskrives som rygraden i et bæredygtigt bymæssigt transportsystem.

Kommissionen lægger desuden vægt på, at der sikres passagerrettigheder i den

kollektive trafik, herunder bedre tilgængelighed for bevægelseshæmmede.

Kommissionen ønsker at sikre bedre rejseinformation ved at støtte udviklingen

af nationale og regionale rejseplanlæggere for alle transportformer. I sidste en-

de ønsker Kommissionen, at der opsættes en rejseportal for kollektiv trafik i

hele EU, til rådighed for befolkningen

1.3 Tema 3 – Mere miljøvenlig bytransport

Kommissionen ønsker en indsats på EU-niveau for at fremme en strategi for

bedre bymiljøer. En samlet indsats vil styrke markederne for nyere og renere

køretøjsteknologi, vil støtte industrien og fremme et sundere miljø. Internalise-

ring af eksterne omkostninger, såsom trængsel, miljø og andet, nævnes som et

muligt værktøj, som kan medvirke til at få brugere af transportsystemet til at

overgå til renere køretøjer eller rejse på mindre belastede tidspunkter.

Kommissionen ønsker at fremme forskning og udvikling af lav- og nulemissi-

onskøretøjer, så afhængighed af fossile brændstoffer mindskes. Kommissionen

ønsker særligt at fokusere på projekter vedrørende elektriske køretøjer, herun-

der standardisering af infrastruktur til opladning.

Kommissionen vil gøre det lettere for politiske beslutningstagere at udveksle

erfaringer om systemer for bytrafikafgifter i EU vedr. information af borgerne,

offentlighedens accept af ordningerne, mv. Kommissionen vil ligeledes under-

søge de bymæssige aspekter af en evt. rammebestemmelse til internalisering af

de eksterne omkostninger.

Side 2/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.4 Tema 4 – Flere finansieringsmidler

Kommissionen identificerer under dette tema den største udfordring som det

forhold, at der vil være et stigende behov for at finansiere komplekse transport-

systemer sammenholdt med den omstændighed, at den offentlige sektor efter

al sandsynlighed vil få færre muligheder for at stille finansieringsmidler til rå-

dighed.

Kommissionen ønsker at imødegå denne udfordring bl.a. ved at bistå myndig-

heder og interessenter med at udforske de eksisterende finansieringsmulighe-

der og udvikle nye former for offentlig-private partnerskaber. Det gælder især

udbredning af kendskab til struktur- og samhørighedsfondene, der tilsammen

råder over mere end 8 mia. euro til renere bytrafik i indeværende finansie-

ringsperiode.

1.5 Tema 5 – Udveksling af viden og erfaringer

Kommissionen vil hjælpe med at udnytte de erfaringer, der findes, og vil støtte

informationsudveksling, især om modelordninger, der er udviklet under fælles-

skabsprogrammer. Bedre vidensdeling kan hjælpe byer med mindre erfaring og

viden og færre økonomiske midler til at udnytte erfaringer fra byer, der er

kommet længere med bæredygtig trafik.

Kommissionen ønsker at oprette et observatorium for bytrafik til udveksling af

oplysning, data og statistik, overvågning af udvikling og udveksling af bedste

praksis. Kommissionen ønsker desuden at fremme den internationale dialog og

informationsudveksling.

1.6 Tema 6 – Optimering af bytrafikken

Det er Kommissionens hensigt at få borgerne i EU's byer til i højere grad at be-

nytte kollektive transportmidler, cykle eller gå og i det hele taget være mindre

afhængige af bilen. Dette skal bl.a. opnås ved at gøre det kollektive transportsy-

stem mere økonomisk overkommeligt og mere familievenligt.

Kommissionen vil desuden hjælpe til at indarbejde godstrafikken bedre i lokale

planer og strategier.

Endelig ønsker Kommissionen at se på ITS-applikationer i bytrafikken, som fx

elektronisk billettering og betaling, trafikregulering, rejseinformation, ad-

gangsregulering og efterspørgselsstyring.

Side 3/16

2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Høring

Meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for transport den 8. oktober

2009 med frist den 28. oktober 2009.

Der er modtaget følgende høringssvar.

DI hilser Europa-Kommissionens initiativ til en handlingsplan for bytrafik vel-

kommen.

Samtidig finder DI det tilfredsstillende, at Kommissionen henviser til de be-

grænsninger, der som følge af subsidiaritetsprincippet er for EU lovgivning om

bytransport. Det fremgår af meddelelsen, at det politiske ansvar i første række

ligger hos nationale, regionale og lokale myndigheder, og at EU skal samarbej-

de med disse myndigheder. Med denne realistiske indstilling fra Kommissio-

nen mener DI, at der er gode muligheder for, at europæisk samarbejde om de

stigende udfordringer for trafikken i byområderne kan skabe synergieffekter.

DI har følgende kommentarer til de seks hovedbudskaber fra høringen om

grønbogen, der er nævnt som temaer.

Tema 1 Fremme af helhedsstrategier

Kommissionen lægger med handlingsplanen op til en helhedsstrategi for bære-

dygtig bytrafik, der sammentænker og effektivt kobler transportformerne

sammen. Kun ved at sammentænke hele transportkæden og optimere de enkel-

te led i værdikæden skabes et mere effektivt og bæredygtigt transportsystem.

Kommissionen peger i helhedsstrategien på behovet for at sikre en optimal tra-

fikal sammenhæng mellem byer og deres oplande og omgivende regioner.

DI er enig i denne betragtning, men ønsker at understrege behovet for effektiv

sammenhæng mellem transportformerne som en nødvendig forudsætning for

en effektiv og bæredygtig bytrafik. Herudover vil en udbygning af infrastruktur

i og omkring byområderne kunne aflaste den nære bytrafik, så byens gennem-

gående trafik ledes uden om bymidten.

DI har noteret sig, at havne og havnes rolle i forhold til byerne ikke indgår i

handlingsplanen. Havne er ofte placeret inde i byen eller i tæt forbindelse med

byen. DI ønsker at understrege vigtigheden af, at havne får en central placering

i det fremadrettede arbejde med handlingsplanen for bæredygtig bytrafik, her-

under ikke mindst at adgangsforhold og godskorridorer til og fra havne integre-

res i byernes trafikale planlægning.

Tema 2 Fokus på borgerne

Kommissionen fremhæver sine intentioner om at formulere retningslinjer for

passagerrettigheder vedrørende kollektiv bytransport. DI finder ikke, at Kom-

missionen skal påtage sig nogen større opgave på dette område, bl.a. fordi or-

ganisering og struktur i bytransport er væsentlig forskellig fra land til land.

Side 4/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne forskellighed vil gøre det nærmest umuligt at opstille generelle regler.

Kommissionens rolle bør maksimalt være at opstille overordnede anbefalinger.

Miljøzoner eksisterer i dag i en række europæiske byer, men miljøzonerne re-

guleres ikke af et fælles europæisk regelsæt. Det fører til uhensigtsmæssigheder

med forskellige og individuelle regler og administration af miljøzoner i med-

lemslandene. Et dansk miljøzonemærkat kan for eksempel ikke bruges som ad-

gang til de tyske miljøzoner og omvendt.

DI bifalder Kommissionens initiativer om en analyse og udveksling af god

praksis om miljøzoner i EU. DI ønsker imidlertid også, at Kommissionen med

handlingsplanen sikrer ens regler for miljøzoner i EU. Dette vil være til gavn for

en mere enkel og effektiv adgang til byer i medlemslandene.

Tema 3 Mere miljøvenlig bytransport

Kommissionen ønsker med handlingsplanen at styrke lokale strategier for bed-

re bymæssigt miljø. Kommissionen peger i handlingsplanen på behovet for at

undersøge de bymæssige aspekter af dens arbejde med internalisering af gods-

transportens eksterne omkostninger.

DI forholder sig skeptisk til Kommissionens arbejde med at internalisere gods-

transportens eksterne omkostninger (støj, trængsel mv.) Der er kun meget rin-

ge belæg for, at internalisering af godstransportens eksterne omkostninger vil

medføre et skifte til renere transportformer. I byerne er der ikke noget brugbart

alternativt transportmiddel til distributionskørsel med lastbil. Internalisering

af eksterne omkostninger vil derfor kun medføre højere transportomkostnin-

ger.

Når det gælder Kommissionens ønske om at fremme miljøvenlige lastbiler skal

DI påpege, at valg af mere miljøvenlige lastbiler i dag er fremmet gennem mil-

jøzonerne, som ikke har sammenhæng med internalisering af eksterne om-

kostninger.

DI ønsker at henlede Kommissionens opmærksomhed på, at godstransport i

byer er udfordret af, at der findes mange lokale restriktioner, f.eks. tidsrestrik-

tioner, parkering, vægtgrænser etc. Restriktionerne udfordrer målsætningen

om en effektiv logistik. Flere restriktioner bidrager endvidere direkte til at øge

CO2–og partikeludledningen, da der enten skal køres omveje eller omlæsses til

mindre biler, der har højere CO2 udledning pr. transporteret godsmængde.

Øget omlæsning til f.eks. mindre lastbiler øger desuden transport- og distribu-

tionsomkostningerne voldsomt.

En smidig og effektiv afvikling af godstransport og varedistribution i byer er en

kompleks størrelse. DI foreslår, at Kommissionen i sin handlingsplan også ind-

drager forsøg med nat- og morgendistribution. Det giver mulighed for at afvikle

Side 5/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en del nødvendige distributionsaktiviteter uden for det tidsrum, hvor trængslen

i byer er størst.

Tema 4 Flere finansieringsmidler

Kommissionen understreger betydningen af europæiske byområder som effek-

tive bindeled mellem det europæiske transportnetværk og de endelige bestem-

melsessteder for gods, varer og personer og at der er brug for investeringer. DI

er enig i at finansieringsbehovet er stigende, og støtter Kommissionens syns-

punkt om behovet for at udvikle offentlige private partnerskaber. Man kan også

overveje, at allokere TEN-T midler til transportløsninger i byer og i forbindelse

med adgang til havne.

Tema 5 Udveksling af viden og erfaringer

En indsats på EU plan er i følge Kommissionen afgørende for at fremme infor-

mationsudveksling og forbedre indsamling af data, statistikker og oplysninger

inden for transportsektoren.

DI støtter dette synspunkt, men lægger afgørende vægt på, at indsamlingen af

data ikke øger erhvervslivets administrative byrder. Dette synspunkt ligger på

linje med EU’s handlingsplan for administrative byrder (KOM (2009) 544),

hvor EU forpligter sig til at reducere erhvervslivets administrative byrder i for-

bindelse med implementering af EU lovgivning med 25 pct. i 2012.

Tema 6 Optimering af bytrafikken

I relation til ITS i bytrafikken kan DI støtte den skitserede rolle for EU. DI fin-

der det vigtigt, at når der indføres intelligente trafikløsninger inden for elektro-

nisk billettering og betaling, at de så bygger på en fælles europæisk standard. I

det omfang der ikke for nærværende er udviklet en fælles standard, bør Dan-

mark sikre sig, at alle systemer, der udvikles i EU regi bl.a. inden for GNSS sy-

stemer, bygger på anbefalinger fra Kommissionen om, at der som minimum

skal være interoperabilitet imellem platforme og systemer og derfor en vished

om, at alle kommende ITS systemer er kompatible med de platforme, som man

på europæisk niveau er enige om at støtte op om.

Hvis der stadig er usikkerhed omkring fremtidige standarder og platforme, an-

befaler DI, at der nedsættes en tværgående arbejdsgruppe i EU-regi, der kan

kortlægge disse udfordringer og dermed kvalificere kommende anbefalinger og

indsatsområder fra Kommissionen.

Danske Havne gør opmærksom på det forhold, at havne af historiske årsager

ofte er placeret i by- eller bynære områder, hvorfor den tunge trafik til og fra

havnene ofte foregår gennem disse byområder. EU's politik for trafik i byområ-

der bør derfor tænkes nøjere sammen med den overordnede transportpolitiske

målsætning om at styrke søtransporten. For hvis godset ikke kan komme til og

fra havne, så kører det i stedet længere på lastbil. Tiltag til at begrænse den

Side 6/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tunge trafik i byområder kan derfor få en negativ miljøeffekt, hvis man ikke

tænker havnene ind i politikken.

Konkrete løsninger er at forbedre infrastrukturen i havnenes bagland – fx via

havnetunneler – samt at sørge for transitruter i tilfælde af miljøzoner, lastbil-

forbud etc.

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger til hand-

lingsplanen for bytrafikken.

Generelle bemærkninger:

DH ser meget positivt på handlingsplanen og intentionen om at skabe en bære-

dygtig bytrafik, der kan bidrage til at løse de hastigt voksende trængselspro-

blemer i og omkring byerne. Ved at skabe bedre vilkår og større kapacitet i den

kollektive trafik tror vi det vil flytte flere over i denne transportform.

For DH er det afgørende, at udviklingen og investeringer altid sker, så det i vi-

dest muligt omfang forbedrer mobiliteten for mennesker med handicap. Det

kræver, der tænkes i tilgængelige løsninger, design for alle og sammenhæng

mellem transportformer.

I forhold til tilgængeligheden er denne en grundlæggende forudsætning for, at

personer med handicap kan rejse med den kollektive trafik på lige fod med an-

dre. En række handicapgrupper er direkte afhængige af kollektiv trafik for at

komme rundt, så enhver forbedring vil give større personlig mobilitet og fleksi-

bilitet i dagligdagen, både til og fra arbejde og i fritiden. Målet må være at sikre,

at flest muligt kan benytte bytrafikken med mindst mulig behov for assistance

fra personalet, og en tilgængelig kollektiv bytrafik vil ikke kun give passagerer

med handicap store lettelser og fordele i hverdagen, men også rejsende med

bagage, cykler, familier med barnevogne mv.

En sammenhæng mellem transportformer er nødvendigt for at sikre en mere

effektiv infrastruktur og større mobilitet, og for mennesker med handicap er

det afgørende nødvendigt, at stoppesteder og stationer, både ved af- og påstig-

ning og skift mellem transportformer, ligeledes er tilgængelige og kan benyttes

spontant.

Hvis tilgængelighed og sammenhæng skal løftes, kræver det investeringer i den

eksisterende infrastruktur og fokus på universelt design ved nye investeringer.

Design for alle betyder i denne sammenhæng, at en given stationsbygning, et

givent tog eller bus, en given servicefunktion eller selvbetjeningsløsning som

udgangspunkt skal kunne benyttes af alle brugere.

Danske Handicaporganisationer ser det som et centralt tema i forbindelse med

udmøntningen af denne handlingsplan, at der afsættes penge til og opstilles

planer for investeringer, der på sigt kan gøre bytrafikken tilgængelig for men-

Side 7/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nesker med handicap. Danske Handicaporganisationer støtter derfor hand-

lingsplanens forslag om at sætte et arbejde i gang, der skal fremme udveksling

af bedste praksis, sikre kompatible løsninger ud fra fælles standarder samt

styrke informationsindsatsen i forhold til, hvilke investeringsmidler i EU-

systemet, der kan søges til projekter til forbedringer af bytrafikken.

Kommentarer til specifikke temaer i handlingsplanen:

Tema 1 - Fremme helhedsstrategier

I forhold til spørgsmålet om at fremme helhedsstrategier ser Danske Handi-

caporganisationer det som særlig vigtigt at afdække og finde løsninger for trafi-

kale knudepunkter, hvor der ikke er sammenhæng eller koordinering mellem

transportformer og udbydere.

Samtidig støttes handlingsplanens forslag om, at der i forhold til den konkrete

planlægning af bytrafikken sker en større udveksling af erfaringer mellem loka-

le myndigheder om deres indsats og succesfulde referenceprojekter. I den for-

bindelse er information fra Kommissionen om støttemuligheder vigtig, da det

kan sikre det økonomiske grundlag for, at der sættes handling bag at give by-

trafikken et løft.

Tema 2 - Fokus på borgerne

Hos Danske Handicaporganisationer er man særligt opmærksomme på passa-

gerrettighedsforordningen, der skal sikre mennesker med handicap konkrete

rettigheder på persontransportområdet. Danske Handicaporganisationer vil

opfordre til, at handicaporganisationerne i Europa bliver inddraget i den dia-

log, Kommissionen lægger op til i handlingsplanen med henblik på at styrke

passagerrettighederne i bytrafikken.

Danske Handicaporganisationer bakker ligeledes op om forslaget om at ind-

drage kollektiv transport som et indsatsområde i udarbejdelsen af EU’s handi-

capstrategi for perioden 2010-2020, en strategi, der nødvendigvis må tage ud-

gangspunkt i at opfylde forpligtelserne i FN’s Handicapkonvention.

Fra Danske Handicaporganisationers side, og gennem vores europæiske para-

plyorganisation EDF (European Disability Forum), bidrages der gerne med in-

put til egnede kvalitetsindikatorer og indberetningsmekanismer, der kan sikre

udviklingen på området bliver fulgt tæt og der sker en benchmarking af med-

lemsstaterne. Ligeledes er det vigtigt at følge, hvordan de oprettede klagein-

stanser evner at håndtere klager, hvorvidt de handicapfagligt er klædt på til at

behandle klager med udgangspunkt i passagerrettighedsforordningen og der-

med hvilken retspraksis, der bliver lagt for dagen i forhold til klager fra passa-

gerer med handicap.

Sidst, men ikke mindst, bør trafikselskaber i byerne forpligtes til at udforme en

handicapstrategi, hvor de skal beskrive, hvordan de sikrer tilgængelighed for

Side 8/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle i deres transportnet, eks. servicestandarder, information om tilgængelighed

på enkelte linjer og stoppesteder, mulighed for spontankørsel, regler for brug af

lifte og automatisk annoncering af stoppested mv. Og handlingsplanens forslag

på dette område bør følges af øremærkede midler til at gennemføre forsøg og

implementering af nye tilgængelighedsløsninger. Lykkes det ikke ad frivillighe-

dens vej, må der stilles konkrete krav til udbud gennem fælles standarder og

opstilles servicekriterier via lovgivning.

Tema 3 – Mere miljøvenlig bytransport

Danske Handicaporganisationer er særligt opmærksomme på udviklingen i af-

gifter for kørsel i byerne og effekterne af roadpricing og bytrafikafgifter har

særlig betydning for mennesker med handicap, der er afhængig af kørsel i egen

specialindrettet bil, og hvor kollektiv transport ikke er et alternativ. For disse

borgere er det en nødvendighed at kunne benytte sin egen bil og finde en han-

dicapparkeringsplads tæt på sin destination. Derfor skal afgiftssystemer kunne

tage højde for disse særlige behov.

Fremadrettet skal det sikres, at ladestationer for ”eltrafik” designes for alle, er

let tilgængelige og infrastrukturen planlægges, så der også er parkeringsmulig-

heder for mennesker i handicapbil.

Tema 6 – Optimering af bytrafikken

For Danske Handicaporganisationer er det vigtigt, at personer med handicap

kan benytte den kollektive bytrafik på lige fod med andre. Der vil imidlertid

være en gruppe, der er afhængige af at have en personlig hjælper med, og de

skal kunne tages med på rejsen uden merudgifter.

Det videre arbejde – Vejen frem

Danske Handicaporganisationer anbefaler, at der i det videre arbejde med

handlingsplanen inddrages ekspertviden om tilgængelighed for mennesker

med handicap, så de konkrete initiativer bliver inkluderende for borgere med

handicap i stedet for ekskluderende. Ligeledes bør det løbende vurderes, om

der skal konkret lovgivning til for at sikre mennesker med handicap de samme

rettigheder og muligheder for brug af den kollektive trafik, som alle andre.

Side 9/16

Danske Busvognmænd kan overordnet tilslutte sig de fleste af de formål,

Kommissionen orienterer sig efter. Foreningen ønsker blot at knytte en kom-

mentar til foranstaltning 7 - Adgang til miljøzoner, hvorefter EU-

Kommissionen vil undersøge de eksisterende miljøzoner og deres virkemåde og

dermed fremme udveksling af god praksis.

Indtil videre er der etableres miljøzoner i Sverige, Danmark, Tyskland, Hol-

land, Italien og London. Derudover er der konkrete planer herom i Norge.

Formålet med de eksisterende miljøzoner (Low emission zones) er at reducere

mængden af sundhedsskadelige emissioner fra tunge køretøjer, der færdes i tæt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

befolkede byområder. Dette sker ved, at der indenfor udvalgte byers grænser

stilles krav om, at køretøjets motor (bussen eller lastbilen) skal leve op til en

bestemt Euro-norm. Alternativt kan køretøjet være udstyret med et eftermon-

teret partikelfilter, der reducerer partikeludslippet i forhold til det

niveau som motorens Euro-norm tilsiger.

Med afsæt i de praktiske problemer, bustransportbranchen har oplevet med de

eksisterende danske og udenlandske miljøzoner foreslås det, at EU-

Kommissionen blandt andet fokuserer på følgende emner i sin undersøgelse:

Der synes ikke umiddelbart at være saglige forhold der taler for, at

miljøzoneordningerne (kravene) er forskellige fra by til by. Emissi-

onerne og deres indvirkning på den menneskelige organisme er ge-

nerelle. Dog kan der være lokale miljø- eller vejrforhold, der gør det

mere eller mindre vanskeligt at sikre, at den lokale luftforurening er

på et acceptabelt niveau.

Der bør være én mærkningsordning eller som minimum en gensi-

dig anerkendelse af forskellige medlemsstaters mærkningsordnin-

ger.

Der bør være fælles og enkle regler for, hvordan et motorkøretøjs

”miljøprofil” kan forbedres med et velfungerende partikelfilter. I

modsætning til euro-normerne for køretøjernes motorer, er der i

dag ikke fællesskabsretlige normer eller godkendelsesordninger for

partikelfiltrene. Her bør også ske en fælles anerkendelse af lande-

nes normer.

Det bør tilsikres, at der ikke sker forskelsbehandling af transport-

virksomheder og køretøjsejere på baggrund af f.eks. virksomhedens

etableringssted eller køretøjets indregistreringssted.

Side 10/16

EU-Kommissionen og medlemsstaterne bør anerkende, at bustransport i sig

selv har et stort potentiale i forhold til reduktion af trængsel, CO2-udslip og

luftforurening i øvrigt. Som et billigt og meget fleksibelt alternativ til både bil-

trafik og jernbanetrafik kan bustrafikken på kort sigt og til lave omkostninger

bidrage til at løse de miljømæssige, økonomiske og sociale problematikker i by-

områderne, som Kommissionens handlingsplan er møntet på.

Dansk Transport og Logistik (DTL) er kommet med følgende bemærkninger:

Bemærkningerne er udformet som input til en eventuel politisk drøftelse af,

hvilke aktiviteter Kommissionen bør prioritere og eventuel tilføje til handlings-

planen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledningsvis bemærker DTL, at Kommissionens arbejde med mobilitet i byer

i høj grad har båret præg af en fokusering på persontransport og kollektiv

transport. DTL har direkte og gennem arbejde med flere europæiske organisa-

tioner (IRU, EUROCOMMERCE, Eurochambres m.fl.) vedvarende påpeget

denne skævhed i tilgangen til mobilitet i byer, idet man ikke kan løse udfor-

dringerne for mobilitet i byer uden at se på al trafik og dermed alle transport-

behov i byområder.

Den nu foreliggende handlingsplan har rettet op på denne skævhed i et vist om-

fang og det hilses velkomment. En løsning af mobilitetsproblemer i byer kræver

handlinger for både person- og godstransport.

DTL understreger endvidere betydningen af nederste afsnit, s. 2 i den dansk-

sprogede udgave, hvor Kommissionen understreger, at lokale beslutninger i

EU's Indre Marked ikke træffes i et tomrum, men inden for rammer fastlagt re-

gionalt, nationalt og i EU. Til dette kan tilføres, at beslutninger på lokalt plan –

om f.eks. særlige tekniske krav til køretøjer – har effekter længere end i lokal-

området, da brugere af det lokale område kan komme fra regionen, landet, EU.

Derfor støtter DTL også fuldt ud bemærkningen i første afsnit s. 3 i den dansk-

sprogede udgave om at en indsats på EU-plan kan gøre en forskel.

Endelig hilser DTL Kommissionens betragtning på s. 4 i den dansksprogede

udgave velkomment, at det tilkommer erhvervslivet en central rolle som bi-

dragyder til løsning på fremtidens udfordringer. DTLs erfaring med kontakter

med kommuner i Danmark, der gerne vil indføre miljø-zoner bekræfter værdi-

en af dette udsagn. Det er DTL’s opfattelse, at oplevelser i resten af EU ligeledes

bekræfter dette udsagn. Megen tid og ressourcer kan være sparet ved så tidligt i

processen at involvere erhvervslivet – og borgere – i overvejelserne om mobili-

tets-fremmende foranstaltninger.

Tema 1 Helhedstrategier

Jævnfør ovenstående kan DTL kun hilse velkommen at man tænker i helheds-

strategier, i ordets bredeste forstand. Til foranstaltning 3 om transport og

sundhed, skal DTL dog ikke undlade at bemærke, at f.eks. luftkvalitet bestem-

mes af en række faktorer, hvor transport kun er en blandt flere.

Tema 2 Fokus på borgere

DTL finder det lettere forvirrende, at Foranstaltning 7 – Adgang til miljøzoner

– placeres under dette tema. Transportministeriet anmodes om at sikre, at

Foranstaltning 7 eksplicit vil omfatte både person og erhvervstransport.

DTL ønsker samtidig, at Kommissionen allerede nu også pålægges at skulle se

på, i hvilket omfang tiltag på EU-niveau vil have en positiv effekt for så vidt an-

går harmonisering af krav i miljøzoner, frem for blot at skulle fremme udveks-

ling af god praksis. DTL finder, at der er en reel risiko for, at forskellige former

for miljøzoner – både for privat og erhvervskørsel – vil skabe et kludetæppe af

Side 11/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forskellige krav der skal opfyldes for at kunne bevæge sig gennem i EU i per-

sonbil eller lastbil. Og det er vigtigt, at byer tilbydes kvalificeret bistand og assi-

stance til løsning af problemerne i samarbejde med erhvervslivet. Det vil øde-

lægge EUs Indre Marked, hvis en lastbil ikke længere kan bevæge sig gennem

forskellige byer i EU, fordi man støder på mange forskellige krav. Transportmi-

nisteriet opfordres derfor til at arbejde for, at denne foranstaltning oppriorite-

res og at den går længere end blot at overveje udveksling af god praksis.

Der er også et akut behov for ens regler om partikelfiltre – og på en måde, så et

filter, der er godkendt i ét land, også automatisk er godkendt i et andet land. I

dag skal en vognmand f.eks. have en godkendelse i Danmark og en i Tyskland.

DTL og ITD har i samarbejde i Færdselsstyrelsens regelforenklingsgruppe bedt

om, at der aftales en gensidig godkendelsesordning mellem Danmark og Tysk-

land, og sådanne bilaterale aftaler må gennemføres, indtil der måtte være en

koordination på EU-plan på plads.

DTL mener også, at montering af et partikelfilter automatisk bør kunne kvalifi-

cere til en højere Euro-norm, og f.eks. kunne opnå billigere afgiftssatser.

Tema 3 - Mere Miljøvenlig bytransport

DTL skal ikke her gentage holdningen til internalisering af de eksterne afgifter

og forslaget om revision af Eurovignette-direktivet, men blot gentage skepsis-

sen over for, om afgifter på lastbiler – særligt i byområder – vil have en effekt

for miljø, trængsel mv. Det afgørende er, at der findes alternative distributions-

systemer og alternative transportformer og midler. Så længe det ikke findes, vil

en afgift reelt blot være en skat.

Hertil kommer, at denne slags afgifter er meget dyre i administration og at en

bedre indsigt i de finansielle forhold bag disse tiltag kan også være nyttig. Et

eksempel på hvad tallene kan gemme, er at London Congestion Charge havde

en omsætning på £123 millioner i 2006/2006, hvoraf de £65 millioner stam-

mer fra bøder fra bilister, der har overtrådt reglerne; en indtægt der i princip-

pet burde falde. (Kilde: Prof. Alexander Eisenkopf, Zepperlin Universitet, ”Ur-

ban Access Charging”, draft version, March 2008)

Med foranstaltning 12 – Undersøgelse om internalisering af bytrafikkens eks-

terne omkostninger vil Kommissionen se på metoder for afgiftsløsninger i by-

mobilitet, ”Når EU’s rammebetingelser til internalisering af eksterne omkost-

ninger ligger fast”. Samtidig angiver Kommissionen i det indledende afsnit i

Tema 3 (nederste afsnit s.7 i den dansksprogede udgave), at gældende EU reg-

ler ikke hindrer ikke-diskriminerede afgifter i byområder.

DTL er derfor uforstående overfor, at Kommissionen vil afvente afslutningen af

diskussionen om revisionen af Eurovignette-direktivet – en diskussion der må-

ske aldrig finder en afslutning. Transportministeriet opfordres til at arbejde for

at Kommissionen allerede nu kigger på metoder, fordele og ulemper, omkost-

Side 12/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ninger ved afgifter i byområder. Den planlagte igangsættelse i 2011 finder vi er

for sent.

Tema 5 – Udveksling af viden og erfaring

DTL opfordrer Transportministeriet til aktivt at arbejde for at Foranstaltning

16 – Forbedring af data og statistik gives en så høj prioritet som muligt. Særligt

på byområdet er der en fornemmelse af, at man politisk baserer sig på nogle

antagelser, der ikke afspejler sig i data og statistik. Der er derfor behov for en

forbedret statistik, ikke mindst for at kunne identificere, hvilke praksis der reelt

er gode eller dårlige.

Tema 6 – Optimering af bytrafikken

DTL hilser Foranstaltning 19 – Godstransport i byområder velkommen og lige-

ledes bindeleddet til Handlingsplanen for godstransportlogistik. Selvom DTL

støtter en overordnet integreret tilgang til mobilitet i byer, er det også vigtigt at

skabe bedre viden og opmærksomhed om de særlige udfordringer for gods-

transport, som byområder står overfor. Den omtalte konference bør derfor af-

holdes snarest muligt. I Bilag 1, er 2012 angivet som årstal for igangsættelse.

Det er under alle omstændigheder ikke acceptabelt.

DSB har følgende bemærkninger:

Set med DSB's øjne er det et vigtigt skridt, at Kommissionen er fremkommet

med en handlingsplan for bytrafikken, inklusive en oversigt over bytrafikpoliti-

ske beslutninger 2009 - 2012. DSB har noteret sig, at Kommissionen fokuserer

på at styrke den kollektive transport og bærerdygtigheden, med skarpt fokus på

grøn og miljøvenlig kollektivtransport, samt anbefaler en "height lighting" af

den økonomiske og sociale sammenhængskraft i samfundet af hensyn til bevæ-

gelseshæmmede, familier og børn.

Som opfølgning på Tema 2 - Fokus på borgerne - kan DSB oplyse, at arbejdet

med beskyttelsen af passagerernes rettigheder herunder DSB's bevægelses-

hæmmede kunder i togtrafikken er opstartet i relation til såvel den fysi-

ske/funktionelle tilgængelighed i forhold til PRM-TSI og ved den fælles EU im-

plementering af " Rail passengers' rights and obligations".

Endvidere har DSB indgået i et nordisk udredningssamarbejde omkring udvik-

ling af et sæt nordiske indikatorer til brug for koordinering/sikring af sammen-

hængskraften i den kollektive trafik i byområder og samspillet mellem de for-

skellige transportformer. Ligeledes indgår DSB i dialogen om, at sikre og for-

bedre informations tilgængeligheden for alle i den nationale rejseplanlægger.

DSB afventer med interesse Kommissionens udspil til inddragelse af bytrafik i

EU's handicapstrategi 2010-2020.

Side 13/16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For god ordens skyld skal DSB dog afsluttende gøre opmærksom på, at en en-

delig stillingtagen fra DSB's side til Kommissionens handlingsplan ikke er mu-

ligt, så længe de eventuelle økonomiske konsekvenser for DSB ikke kan over-

skues.

4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konse-

kvenser af forslaget

Ikke relevant.

Side 14/16

5. Nærhedsprincippet

Hvis handlingsplanen udmøntes i konkrete forslag, vil konsekvenserne blive

vurderet i nærhedsnotater herom.

6. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende af den holdning, at regional og lokal infrastruk-

turplanlægning bør reguleres af medlemsstaterne og noterer derfor med til-

fredshed Kommissionens tilbageholdende tilgang i handlingsplanen. Regerin-

gen er positiv over for Kommissionens ønske om at fungere som facilitator og

koordinator af informationsudveksling og

best practice

mellem medlemssta-

terne.

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens meddelel-

se, idet tiltag, som medfører en bedre afvikling af såvel person- som godstrafik-

ken i byer på et bæredygtigt grundlag generelt hilses velkommen.

Regeringen hilser desuden Kommissionens hensigt om at optimere den kollek-

tive transport velkommen, idet regeringen deler Kommissionens ambition om

at overføre så meget bytrafik som muligt fra bil til kollektive transportformer

og cykel.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigt at sikre en sammen-

hæng mellem transportsystemerne i henholdsvis byer og opland. Det er ligele-

des vigtigt, at der sikres sammenhæng mellem transportformerne for på den

måde at fremme effektiviteten i det overordnede transportsystem.

Regeringen mener, at udvikling og investering i bytrafikken bør forbedre for-

holdene for bevægelseshæmmede, således at flest muligt mennesker får mulig-

hed for at benytte bytrafikken. Det er dog samtidig vigtigt, at omkostninger og

anvendelsesgrad står i et rimeligt forhold til hinanden, samt at der ikke sker en

svækkelse af den kollektive transports konkurrencedygtighed for flertallet af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

borgere. Det er desuden regeringens holdning, at egentlig EU-regulering ikke

bør omfatte lokal og regional trafik.

Regeringen deler Kommissionens ambition om bedre rejseinformation i den

kollektive trafik og ønsker i tillæg til Kommissionens forslag om at oprette en

rejseportal, at rejseinformationen også skal kunne benyttes aktivt under rejsen.

Regeringen støtter generelt tiltag, der forenkler reglerne for transporterhvervet,

dog under hensyntagen til bl.a. klima- og miljøspørgsmål. For så vidt angår ad-

gangen til miljøzoner mener regeringen, at det er vigtigt, at reglerne for miljø-

zoner harmoniseres med henblik på at skabe en mere enkel og effektiv adgang

til miljøzoner, særligt for transporterhvervet. Regeringen mener i denne for-

bindelse desuden, at der er behov for en standardisering af kravene for god-

kendelse af partikelfiltre i EU.

Regeringen støtter Kommissionens ambition om at fremme data- og statistik-

udveksling om transport og mobilitet i byerne, som kan medvirke til at identifi-

cere

best practice.

En indkredsning af nødvendige behov og forpligtelser ved

etablering af statistiksystemer på det bytrafikale område vil kunne medvirke til

forbedringer i planlægningen af by- og regionaltrafik. Det er dog samtidig vig-

tigt, at denne dataindsamling ikke forøger transporterhvervets administrative

byrder.

Regeringen finder det vigtigt, at de ITS-tiltag, der indføres i byernes transport-

systemer bygger på fælles standarder, således at brugere af den kollektive

transport og godstransporterhvervet sikres en så effektiv brug af transportsy-

stemerne som muligt.

Endelig mener regeringen, at det er vigtigt i planlægningen af bytrafikken at

optimere adgangen til havne, der traditionelt er placeret i byområder. Et sådant

tiltag vil medvirke til at fremme Kommissionen og regeringens ønske om at

overføre transport af gods fra vejtransport til søtransport.

Side 15/16

7. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

8. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdninger foreligger endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16/16

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Handlingsplanen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Grundnotat om grønbogen om mobilitet i byerne (KOM (2007)551) blev over-

sendt til Folketingets Europaudvalg den 30. oktober 2007.