PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10
KOM (2009) 0551 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato:

Kontor:

J.nr.:

24. marts 2010

Internationalt kontor

10/02026

INM

Grundnotat vedrørende Kommissionens forslag til omarbejdelse af flygtningedefiniti-

onsdirektivet (KOM(2009)551)



Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 21. oktober 2009 fremsat forslag til omarbejdning af flygtningedefini-

tionsdirektivet 2004/83/EF. Ændringsforslaget sigter mod at sikre en højere grad af harmoni-

sering og bedre materielle standarder hen imod indførelsen af en ensartet status på asylom-

rådet. Forslaget ændrer overordnet set ikke på kriterierne for anerkendelse, men indeholder

dog enkelte forslag om f.eks. internt flugtalternativ, der vil kunne medføre ændringer i be-

skyttelsesniveauet. Samtidig indføres stort set samme materielle minimumsrettigheder på et

noget højere niveau end i det eksisterende direktiv for alle anerkendte personer med interna-

tional beskyttelsesstatus, dvs. uanset om den pågældende får status som flygtning eller sub-

sidiær beskyttelsesstatus. Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Rege-

ringen finder det rigtigst, at det fælles europæiske asylsystem medfører international beskyt-

telse i henhold til internationale konventionskrav, og støtter ensartede rettigheder til perso-

ner, der har krav på beskyttelse efter flygtningekonventionen, og personer med subsidiær

beskyttelsesstatus.

Baggrund

Af Haag-programmet (arbejdsprogrammet for politikker på området for retlige og indre anlig-

gender for perioden 2005-2009), vedtaget af Det Europæiske Råd i november 2004 fremgår,

at formålet med anden fase af det fælles europæiske asylsystem er at få indført en fælles

asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl eller subsidiær beskyttel-

se. Det fremgår endvidere, at anden fase skal bygge på Flygtningekonventionen og andre

relevante traktater og baseres på en grundig og fuldstændig evaluering af de retsinstrumen-



Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V. Protokollen om Danmarks Stilling,

der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ter, der er vedtaget i første fase. Kommissionen opfordres til at afslutte evalueringen af rets-

instrumenterne fra første fase i 2007 og forelægge andenfaseinstrumenterne og -

foranstaltningerne for Rådet og Europa-Parlamentet til vedtagelse inden udgangen af 2010.

Med vedtagelsen af den europæiske pagt om indvandring og asyl af Det Europæiske Råd

den 15.-16. oktober 2008 blev deadline for gennemførslen af anden fase af det europæiske

asylsystem udskudt til senest 2012.

Gennemførelsen af anden fase af det europæiske asylsystem kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningedefinitionsdirektivet og

asylproceduredirektivet. Herudover skal en ny forordning om oprettelse at et europæisk

asylstøttekontor vedtages sammen med et tilhørende ændringsforslag til Den Europæiske

Flygtningefond med henblik på finansiering af støttekontoret. Endelig har Kommissionen

fremsat forslag til en fælles genbosætningsordning, som medlemsstaterne kan deltage i på

frivillig basis.

Kommissionen vedtog på sit møde den 21. oktober 2009 at fremsætte 1) forslag til direktiv

om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller

statsløse som berettigede til international beskyttelse, deres status og indholdet af en sådan

beskyttelse (omarbejdning) (flygtningedefinitionsdirektivet) (KOM(2009) 551) og 2) forslag til

direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for tildeling og fratagelse

af international beskyttelse (omarbejdning) (asylproceduredirektivet) (KOM(2009) 554). Da

de øvrige forslag var fremsat tidligere, fremsatte Kommissionen dermed de to sidste forslag

til gennemførsel af anden fase af det fælles europæiske asylsystem.

Af Stockholm-programmet (det flerårige program på området for retlige anliggender 2010-

2014) vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 10.-11. december 2009 fremgår blandt

andet, 1) at indførelsen af et fælles europæisk asylsystem senest i 2012 fortsat er et vigtigt

politisk mål for EU, 2) at det Europæiske Råd fortsat er forpligtet på målet om at oprette et

fælles område for beskyttelse og solidaritet baseret på en fælles asylprocedure og en ensar-

tet status for de personer, der er blevet indrømmet international beskyttelse, 3) at selvom det

fælles europæiske asylsystem (CEAS) skal baseres på høje beskyttelsesstandarder, bør der

også tages behørigt hensyn til effektive procedurer, som kan forhindre misbrug, 4) at det er

altafgørende, at enkeltpersoner, uanset i hvilken medlemsstat deres asylansøgning er indgi-

vet, tilbydes behandling på et tilsvarende niveau med hensyn til modtagelsesforhold og det

samme niveau med hensyn til proceduremæssige ordninger og fastlæggelse af status, og 5)

at målet bør være, at sager, der svarer til hinanden, behandles ens og fører til samme resul-

tat.

Dette notat vedrører forslaget til omarbejdning af flygtningedefinitionsdirektivet (KOM(2009)

251). Kommissionens forslag tager afsæt i det eksisterende flygtningedefinitionsdirektiv

2004/83/EF, men er teknisk fremsat som en omarbejdning i stedet for et ændringsforslag.

Dette medfører, at der, hvis forslaget vedtages, vil være tale om en ny, selvstændig retsakt

med ny nummerering. Der er dog i Rådet og Europa-Parlamentet på grund af Kommissio-

nens initiativret ved omarbejdninger alene mulighed for at drøfte de af Kommissionen fore-

slåede ændringer til det eksisterende direktiv 2004/83/EF.

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEF artikel 63, stk. 1, nr. 1, litra c), nr. 2),

litra a), og nr. 3), litra a). Lissabon-traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, hvorfor

hjemmelsbestemmelserne nu er TEUF artikel 78, stk. 2, litra a) og b) og artikel 79, stk. 2,

litra a).

Forslaget skal vedtages i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294.

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-

se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit V i Traktaten om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er

vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder anvendelse i Danmark.

Formål og indhold

Forslaget blev fremsat af Kommissionen samtidig med forslaget til omarbejdning af asylpro-

ceduredirektivet (KOM(2009) 554, direktiv 2005/85/EF). Kommissionens to forslag har til

formål at sikre en højere grad af harmonisering og bedre materielle og processuelle beskyt-

telsesstandarder hen imod indførelsen af en fælles asylprocedure og en ensartet status.

Kommissionen forventer at ændringerne a) vil forenkle beslutningsprocedurerne og føre til

sikrere afgørelser i første instans, så misbrug forhindres, b) vil strømline procedurerne for at

meddele rettigheder og dermed forbedre effektiviteten i asylprocessen, og c) vil sikre sam-

menhængen med EF-Domstolens (nu EU Domstolen) og Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols retspraksis.

Forslagets kapitel I indeholder direktivets almindelige bestemmelser om formål (artikel 1),

definitioner (artikel 2) og muligheden for gunstigere standarder i medlemsstaterne (artikel 3).

Det foreslås, at formålet med direktivet ændres til at vedrøre fastsættelse af minimumsstan-

darder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som berettigede til interna-

tional beskyttelse og indholdet af en sådan beskyttelse (artikel 1). I det nuværende direktiv

sondres i formålsbeskrivelsen mellem flygtninge og personer, der af anden grund behøver

international beskyttelse.

Med Kommissionens forslag indføjes en ny definition af ”personer med international beskyt-

telsesstatus”, som defineres som personer, der er blevet tildelt flygtningestatus eller subsi-

diær beskyttelsesstatus (artikel 2, litra b). Den nye definition har medført tekniske konse-

kvensændringer i artiklerne 2 (j), 22-24 og 26-35, hvor begrebet ”flygtningestatus eller subsi-

diær beskyttelsesstatus” er erstattet med det nye begreb ”international beskyttelsesstatus”.

Konsekvensændringerne er af redaktionel karakter og er i sig selv uden materiel betydning,

men der er fremsat andre forslag, der ændrer på det materielle indhold. Dette er beskrevet i

forbindelse med de enkelte bestemmelser.

Det præciseres, at en ansøger skal forstås som en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der

har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, hvorom der endnu ikke er truffet

endelig afgørelse (artikel 2, litra i)).

Side 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens forslag indeholder flere ændringer til direktivets definition af familiemedlem-

mer:

Det er i Kommissionens forslag fortsat en betingelse for, at et medlem af familien kan anses

for at være omfattet af definitionen af et familiemedlem i direktivets forstand, at familien be-

stod allerede i hjemlandet, og at familiemedlemmerne befinder sig i samme medlemsstat

som personen med international beskyttelsesstatus i forbindelse med ansøgningen om in-

ternational beskyttelse.

I det eksisterende direktiv 2004/83/EF er en ægtefælle eller ugift samlever i et fast forhold

omfattet af definitionen på familiemedlemmer, hvis ugifte par i den pågældende medlems-

stats lovgivning eller praksis vedrørende udlændinge sidestilles med gifte par, og dette æn-

dres ikke i Kommissionens forslag.

I det eksisterende direktiv 2004/83/EF er mindreårige børn alene omfattet, såfremt børnene

er ugifte og økonomisk afhængige. I forslaget til omarbejdet direktiv fjernes kravet om øko-

nomisk afhængighed, ligesom også gifte mindreårige børn omfattes, hvis deres tarv vareta-

ges bedst ved, at de bor i samme land som asylansøgeren. I både det eksisterende direktiv

2004/83/EF og Kommissionens forslag betragtes adoptivbørn i denne sammenhæng på linje

med biologiske børn.

I Kommissionens forslag er også faderen eller moderen til personen med international be-

skyttelsesstatus eller en anden voksen slægtning, som i henhold til lov eller sædvane er

ansvarlig for personen med international beskyttelsesstatus, omfattet af definitionen af fami-

liemedlemmer, hvis personen med international beskyttelsesstatus er mindreårig og ugift,

eller hvis vedkommende er mindreårig og gift, men vedkommendes tarv varetages bedst

ved, at han eller hun bor sammen med faderen, moderen eller den voksne ansvarlige slægt-

ning.

Endelig er også mindreårige ugifte søskende til personen med international beskyttelsessta-

tus omfattet af definitionen, hvis sidstnævnte er mindreårig og ugift, eller hvis personen med

international beskyttelsesstatus eller dennes søskende er mindreårige og gift, men det for én

eller flere af dem forholder sig således, at deres tarv varetages bedst ved, at de bor i samme

land (artikel 2, litra j)).

Der gennemføres mindre redaktionelle ændringer af definitionen af en uledsaget mindreårig,

der deles op i en definition af en mindreårig og af en uledsaget mindreårig (artikel 2, litra k)

og l)).

Medlemsstaterne vil fortsat kunne indføre eller opretholde gunstigere standarder for, hvem

der opfylder kriterierne for at blive anerkendt som flygtning eller som en person med behov

for subsidiær beskyttelse og indholdet af beskyttelsen (artikel 3).

Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om vurderingen af ansøgninger om internatio-

nal beskyttelse, herunder om vurdering af kendsgerninger og omstændigheder (artikel 4),

Side 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for international beskyttelse, som opstår på stedet (artikel 5), forfølgelsesaktører (arti-

kel 6), beskyttelsesaktører (artikel 7) og national beskyttelse (artikel 8).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF kan beskyttelse ydes af staten eller parter eller

organisationer, herunder internationale organisationer, der kontrollerer staten eller en væ-

sentlig del af dens område. Beskyttelse ydes normalt, når de nævnte aktører tager rimelige

skridt til, at forhindre forfølgelse eller udsættelse for alvorlig overlast, bl. a. ved at anvende et

effektivt retssystem til afsløring, retsforfølgning og sanktionering af handlingerne, der udgør

forfølgelse eller alvorlig overlast, og når ansøgeren har adgang til en sådan beskyttelse. Med

Kommissionens forslag præciseres, at den beskyttelse, der ydes af aktører mod forfølgelse

og alvorlig overlast, skal være effektiv og varig, og at beskyttelsen alene kan ydes af staten

eller parter eller organisationer, herunder internationale organisationer, der kontrollerer sta-

ten eller en væsentlig del af dens område, og som er villige til og i stand til at håndhæve

loven. Kriterierne i Kommissionens forslag for, hvornår der normalt ydes effektiv og varig

beskyttelse er identisk med det eksisterende direktiv 2004/83/EFs kriterier for, hvornår der

normalt ydes beskyttelse, jf. ovenfor (artikel 7).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF kan medlemsstaterne i vurderingen af en ansøg-

ning beslutte, at en ansøger ikke har behov for international beskyttelse, hvis der i en del af

hjemlandet ikke er nogen velbegrundet frygt for forfølgelse eller nogen reel risiko for at lide

alvorlig overlast, og det med rimelighed kan forventes af ansøgeren, at han tager ophold i

den del af landet. Bestemmelsen kan finde anvendelse til trods for tekniske hindringer for

tilbagevenden til hjemlandet. Med Kommissionens forslag indføres krav om, at den pågæl-

dende har adgang til beskyttelse mod forfølgelse eller alvorlig overlast hos en beskyttelses-

aktør i en del af hjemlandet, hvor den pågældende sikkert og lovligt kan rejse til og sikkert og

lovligt kan indrejse og tage ophold i. Muligheden for at anvende bestemmelsen til trods for

tekniske hindringer for tilbagevenden fjernes (artikel 8, stk. 1).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal medlemsstaterne ved undersøgelsen af om

en del af hjemlandet opfylder betingelserne nævnt ovenfor tage hensyn til de generelle for-

hold, der hersker i den del af landet, samt til ansøgerens personlige forhold på det tidspunkt,

hvor der træffes afgørelse om ansøgningen. Med Kommissionens forslag tilføjes, at med-

lemsstaterne til brug for undersøgelsen skal sikre, at der indhentes præcise og aktuelle op-

lysninger fra forskellige kilder, såsom UNHCR og Det Europæiske Asylstøttekontor (artikel 8,

stk. 2).

Forslagets kapitel III indeholder bestemmelser om anerkendelse som flygtning, herunder om

begrebet forfølgelse (artikel 9), grundene til forfølgelse (artikel 10), ophør (artikel 11) og ude-

lukkelse (artikel 12).

Med Kommissionens forslag præciseres, at manglende beskyttelse mod forfølgelse kan

anses for forfølgelse (artikel 9).

Kommissionens forslag ændrer terminologien ”årsagerne til forfølgelse” til ”grundene til for-

følgelse”. Herudover ændres vægtningen af kønsrelaterede aspekter som kriterium for for-

følgelsesgrunden bestemt social gruppe. Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF kan

Side 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kønsrelaterede aspekter tages i betragtning, idet de imidlertid ikke i sig selv kan danne

grundlag for, at der foreligger en forfølgelsesårsag. Med Kommissionens forslag ændres

dette til, at der bør tages hensyn til kønsrelaterede aspekter ved afgørelsen af, om en person

tilhører en bestemt social gruppe, og ved bestemmelsen af de karakteristiske træk ved en

gruppe (artikel 10, særligt litra d)).

Med Kommissionens forslag tilføjes en undtagelse til ophør af flygtningestatus på grund af

ændrede omstændigheder i oprindelseslandet. Ophørsgrunden om ændrede omstændighe-

der i hjemlandet finder efter den foreslåede bestemmelse ikke anvendelse på en flygtning,

der kan påberåbe sig tvingende grunde angående tidligere forfølgelse til ikke at ville søge

beskyttelse i det land, hvor den pågældende er statsborger, eller, hvis den pågældende er

statsløs, i det land, hvor han tidligere havde sit sædvanlige opholdssted (artikel 11).

Forslagets kapitel IV indeholder bestemmelser om flygtningestatus, herunder tildeling af

flygtningestatus (artikel 13) og tilbagekaldelse og afslutning eller afslag på forlængelse af

flygtningestatus (artikel 14). Kommissionen har alene foreslået redaktionelle ændringer til de

allerede eksisterende bestemmelser i direktiv 2004/83/EF.

Forslagets kapitel V indeholder bestemmelser om ret til subsidiær beskyttelse, herunder om

begrebet alvorlig overlast (artikel 15), ophør (artikel 16) og udelukkelse (artikel 17).

Med Kommissionens forslag tilføjes en undtagelse til ophør af subsidiær beskyttelsesstatus

på grund af ændrede omstændigheder i oprindelseslandet (artikel 16), der svarer til den

foreslåede bestemmelse vedrørende ophør af flygtningestatus, jf. ovenfor om artikel 11.

Forslagets kapitel VI indeholder bestemmelser om subsidiær beskyttelsesstatus, herunder

om tildeling af subsidiær beskyttelsesstatus (artikel 18) og tilbagekaldelse og afslutning eller

afslag på forlængelse af subsidiær beskyttelsesstatus (artikel 19). Kommissionen har i dette

kapitel alene foreslået en enkel redaktionel ændring.

Forslagets kapitel VII indeholder bestemmelser om indholdet af international beskyttelse,

herunder generelle bestemmelser (artikel 20), beskyttelse mod refoulement (artikel 21), sik-

ring af familiens enhed (artikel 23), rejsedokumenter (artikel 25) samt rettigheder (artikel 26-

35).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal der med hensyn til indholdet af den internati-

onale beskyttelse tages hensyn til situationen for sårbare personer, såsom mindreårige,

uledsagede mindreårige, handicappede, ældre personer, gravide kvinder, enlige forældre

med mindreårige børn og personer, der har været udsat for tortur, voldtægt eller anden form

for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter. Med Kommissionens forslag tilføjes

ofre for menneskehandel og sindslidende til listen. Herudover fjernes medlemsstaternes

muligheder for at begrænse ydelser til personer, der har opnået enten flygtningestatus eller

subsidiær beskyttelsesstatus på grundlag af aktiviteter, der udelukkende eller hovedsagelig

havde til formål at skabe de nødvendige betingelser for tildeling af denne status (artikel 20).

Side 6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med Kommissionens forslag ændres medlemsstaternes pligt til at informere om rettigheder

og forpligtelser i forbindelse med beskyttelsesstatus til at skulle ske på et sprog, som den

pågældende rimeligvis må forventes at forstå (artikel 22).

Kommissionen foreslår, at fjerne medlemsstaternes mulighed for at fastsætte betingelser for

ydelserne til familiemedlemmer til personer med subsidiær beskyttelsesstatus (artikel 23).

Varigheden af en opholdstilladelse til en person med flygtningestatus skal efter det eksiste-

rende direktiv 2004/83/EF være mindst tre år, mens varigheden af en opholdstilladelse til

personer med subsidiær beskyttelsesstatus skal være mindst et år. For begge kategoriers

vedkommende skal der være mulighed for fornyelse. Varigheden af en opholdstilladelse til

familiemedlemmer til personer, som har fået tildelt flygtningestatus, kan være gyldig i mindre

end tre år, dog med forbehold af medlemsstaternes pligt til at sikre, at familiens enhed kan

opretholdes, og skal kunne fornyes. Med Kommissionens forslag skal alle ansøgere, der

tildeles international beskyttelsesstatus (både flygtninge og personer med international be-

skyttelse) have en opholdstilladelse af mindst tre års varighed med mulighed for fornyelse.

Den nævnte bestemmelse om varighed af opholdstilladelse til familiemedlemmer udstræk-

kes til at gælde for familiemedlemmer til personer med international beskyttelse (artikel 24).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal medlemsstaterne udstede rejsedokumenter

til personer med flygtningestatus, medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller

den offentlige orden tilsiger andet. For personer med subsidiær beskyttelsesstatus er med-

lemsstaterne forpligtet til at udstede dokumenter, hvis de ikke kan få et nationalt pas og i det

mindste når tungtvejende humanitære årsager kræver deres tilstedeværelse i en anden stat,

medmindre tvingende hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige orden tilsiger andet.

Kommissionens forslag lægger op til at slette henvisningen til tungtvejende humanitære år-

sager, der kræver personen med subsidiær beskyttelsesstatus tilstedeværelse i en anden

stat (artikel 25).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal flygtninge have tilladelse til at søge lønnet

beskæftigelse eller udøve selvstændig virksomhed i overensstemmelse med de bestemmel-

ser, der generelt finder anvendelse for det pågældende erhverv eller for offentlig ansættelse,

umiddelbart efter tildeling af en sådan status. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at

flygtninge tilbydes aktiviteter såsom beskæftigelsesrelaterede voksenuddannelsesmulighe-

der, erhvervsuddannelse, praktikpladser på betingelser svarende til dem, der gælder for

landets egne borgere. Kommissionens foreslår det eksisterende direktiv 2004/83/EF’s be-

stemmelser om den mere betingede adgang til arbejdsmarkedet for personer med subsidiær

beskyttelse slettet. I stedet skal alle personer med international beskyttelsesstatus (dvs.

også personer med subsidiær beskyttelsesstatus) have adgang til de samme rettigheder, og

listen over aktiviteter udvides med kurser til forbedring af kvalifikationer og rådgivning på

arbejdsformidlingskontorer. Herudover skal medlemsstaterne bestræbe sig på at fremme

adgangen til beskæftigelsesrelaterede uddannelsesmuligheder og erhvervsuddannelser, for

personer med international beskyttelsesstatus gennem foranstaltninger såsom studiestøtte

og –lån, hvor dette er nødvendigt, eller muligheder for at arbejde og studere på deltid (artikel

26).

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal medlemsstaterne sikre ligestilling mellem

personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus og landets egne borgere

inden for rammerne af de gældende procedurer for anerkendelse af udenlandske eksa-

mensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser. Dette opretholdes med Kommissio-

nens forslag, men medlemsstaterne får samtidig pligt til at bestræbe sig på at sikre, at per-

soner med international beskyttelsesstatus, der ikke kan fremlægge dokumenter som bevis

for deres kvalifikationer, har adgang til passende ordninger til vurdering, attestering og god-

kendelse af deres tidligere uddannelse. Herudover skal medlemsstaterne bestræbe sig på at

sikre, at personer med international beskyttelsesstatus ikke forhindres i at søge hverken

anerkendelse af deres udenlandske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbe-

viser eller godkendelse af deres tidligere uddannelse på grund af de dermed forbundne ud-

gifter (artikel 27 og 28).

Kommissionens foreslår, at muligheden for at begrænse social bistand til personer med sub-

sidiær beskyttelse til grundydelser på samme niveau og efter samme kriterier som for egne

statsborgere ophæves. Med ændringen får alle personer med international beskyttelsessta-

tus ret til nødvendig social bistand lige som statsborgerne i medlemsstaten (artikel 29).

I Kommissionens forslag ophæves medlemsstaternes mulighed for at begrænse adgang til

lægehjælp for personer med subsidiær beskyttelse til grundydelser, som ydes på samme

niveau og efter samme kriterier som for egne statsborgere. Med ændringen skal alle perso-

ner med international beskyttelsesstatus have adgang til lægehjælp på samme betingelser

som borgerne i den medlemsstater, der har tildelt dem beskyttelse (artikel 30, stk. 1).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF har medlemsstaterne pligt til at yde korrekt læge-

hjælp på samme betingelser som for borgerne i den medlemsstat, der har tildelt den pågæl-

dende status, til personer med flygtningestatus eller subsidiær beskyttelsesstatus, som har

særlige behov, f.eks. gravide, handicappede, personer, der har været udsat for tortur, vold-

tægt eller anden form for grov vold af psykisk, fysisk eller seksuel karakter, eller mindreårige,

der har været udsat for misbrug, vanrøgt, udnyttelse, tortur eller grusom, umenneskelig eller

vanærende behandling, eller som har lidt under følgerne af væbnet konflikt. Kommissionen

foreslår, at der ud over lægehjælp også om nødvendigt skal tilbydes psykologisk eller psy-

kiatrisk behandling (artikel 30, stk. 2).

Med Kommissionens forslag indføres pligt for medlemsstaterne til at fastsætte procedurer for

at opspore en uledsaget mindreåriges familie hurtigst muligt, efter at barnet har fået tildelt

international beskyttelse. Kravet om fastsættelse af procedurer er nyt, idet medlemsstaterne

efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF alene har pligt til at bestræbe sig på hurtigst mu-

ligt at opspore den uledsagede mindreåriges familiemedlemmer (artikel 31, stk. 5).

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF skal de personer, der arbejder med uledsagede

mindreårige have eller tage en relevant uddannelse tilpasset mindreåriges behov. Med

Kommissionens forslag skal personerne have relevant uddannelse og fortsat modtage ud-

dannelse heri (artikel 31, stk. 6).

Side 8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter det eksisterende direktiv 2004/83/EF har medlemsstaterne pligt til at sikre, at flygtninge

og personer med subsidiær beskyttelsesstatus har adgang til en bolig på betingelser sva-

rende til dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold på deres om-

råde. Med Kommissionens forslag indføres pligt for medlemsstaterne til at bestræbe sig på

at gennemføre en politik med henblik på at forebygge forskelsbehandling af personer med

international beskyttelsesstatus og sikre lige muligheder med hensyn til adgang til bolig (arti-

kel 32).

Kommissionens forslag udvider medlemsstaternes pligt til at give adgang til integrationspro-

grammer eller til at skabe forudsætninger, som sikrer adgang til sådanne programmer til at

omfatte alle personer med international beskyttelsesstatus. Efter det eksisterende direktiv

2004/83/EF gælder pligten kun for flygtninge. Herudover skal integrationsprogrammerne

ifølge forslaget tage hensyn til de særlige behov hos personer med international beskyttel-

sesstatus. Endelig skal integrationsprogrammerne kunne omfatte introduktionsprogrammer

og sprogundervisning, som i videst muligt omfang er tilpasset behovene hos personer med

international beskyttelsesstatus (artikel 34).

Forslaget kapitel VIII indeholder bestemmelser om administrativt samarbejde, herunder

samarbejde (mellem medlemsstaterne og Kommissionen) (artikel 36) og personale (krav om

uddannet personale med tavshedspligt) (artikel 37).

Kommissionens forslag fjerner medlemsstaternes pligt til at meddele et navn på det nationa-

le kontaktpunkt, men opretholder pligten til at meddele dets adresse (artikel 36).

Endelig indeholder forslaget i kapitel IX afsluttende bestemmelser om rapporteringsforplig-

telser for medlemsstaterne og Kommissionen om gennemførelse og anvendelse samt be-

stemmelser om ophævelse af det eksisterende direktiv 2004/83/EF og en ikrafttrædelsesbe-

stemmelse. Der lægges op til, at det omarbejdede direktiv træder i kraft på tyvendedagen

efter offentliggørelsen i EU-tidende, og at der kan indføres en overgangsbestemmelse med

senere anvendelse for en eller flere artikler (artikel 38-42).

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Vedtagelsen af direktivforslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark

efter Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og direktivet ikke vil blive

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlæn-

ding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (konventions-

status).

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til en udlæn-

ding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive

underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Side 9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået

beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor

udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3.

En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, hvis den pågæl-

dende er omfattet af en udelukkelsesgrund. Reglerne herom findes i Udlændingelovens §

10, som blandt andet henviser til flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde i artikel 1 F.

Efter udlændingelovens § 31, stk. 1, må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor den

pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller ned-

værdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresen-

delse til et sådant land.

Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, må en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke

udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventio-

nen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet

mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig

grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom

for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.

En udlænding, som har fået afslag på asyl i Danmark med henvisning til en eller flere ude-

lukkelsesgrunde, men som ikke kan udsendes på grund af, at den pågældende falder ind

under et udsendelsesværn, har i Danmark det, som karakteriseres som tålt ophold.

Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 gives tidsbegrænset for syv år. Opholdstilla-

delsen gives dog for to år, hvis det efter en generel vurdering af forholdene i ansøgerens

hjemland må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele denne periode. I

sådanne tilfælde kan opholdstilladelsen herefter forlænges i to år eller fem år afhængigt af

en vurdering af udviklingen i ansøgerens hjemland. Forlænges opholdstilladelsen i to år, kan

opholdstilladelsen herefter forlænges i yderligere tre år. Opholdstilladelsen meddeles med

henblik på varigt ophold, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold. En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §

7, meddeles som hovedregel tidsubegrænset opholdstilladelse efter 7 års lovligt ophold her i

landet, hvis den pågældende i øvrigt opfylder lovens betingelser. Perioden kan under nær-

mere betingelser forkortes til 5 eller 3 år.

En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), medfører med

undtagelse af politiske rettigheder stort set de samme rettigheder som danske statsborgere

har, herunder med hensyn til hjælp fra det offentlige, uddannelse og adgang til arbejdsmar-

kedet. Udlændinge med opholdstilladelse efter § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), har de sam-

me rettigheder som konventionsflygtninge med undtagelse af spørgsmål om udstedelse af

rejsedokument, udsendelsesværn, pensionsrettigheder og retten til at søge asyl i sammen

medlemsstat som et familiemedlem i medfør af Dublin-forordningen.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2 (flygt-

ninge), er omfattet af integrationsloven, der sigter mod at den enkelte udlænding selv gen-

Side 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nem en aktiv indsats lærer dansk og kommer i beskæftigelse. Integrationsloven indeholder

bl.a. regler om visitation af flygtninge til kommunerne, 2) boligplacering af flygtninge og 3)

integration i det danske samfund af nyankomne udlændinge, herunder ved hjælp af et intro-

duktionsprogram.

En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 kan under nærmere betingelser bortfalde

eller inddrages. Bortfald, jf. udlændingelovens §§ 17-18 a, sker f.eks., hvis en udlænding

opgiver sin bopæl i Danmark eller tager ophold uden for landet i en længere periode. Inddra-

gelse, jf. udlændingelovens §§ 19-21 a, kan ske ved svig i forbindelse med ansøgningen,

efterfølgende konstatering af udelukkelsesbegrundende forhold eller når grundlaget for op-

holdstilladelse ikke længere er til stede, herunder når forholdene i hjemlandet har ændret sig

på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.

Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i § 26, stk.1, an-

vendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt. Hvis inddragelsen sker på grund af svig i

forbindelse med ansøgningen eller efterfølgende konstatering af udelukkelsesgrunde finder

bestemmelsen i § 26, stk. 2, anvendelse, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 19,

stk. 2. Opholdstilladelsen skal derfor i disse tilfælde inddrages, medmindre de i § 26 inde-

holdte hensyn taler afgørende derimod.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at retsakterne til gennemførelse af anden fase af det fælles europæiske

asylsystem i overensstemmelse med den europæiske pagt om indvandring og asyl og

Stockholm-programmet vedtages inden udgangen af 2012.

Regeringen vil arbejde for, at EU’s asylpolitik ikke indeholder elementer, der vil medføre en

pull faktor i forhold til asylsystemerne i EU’s medlemsstater. Flygtningedefinitionsdirektivet

bør derfor efter regeringens opfattelse ikke pålægge medlemsstaterne forpligtelser ud over

det, der følger af de internationale konventioner på området, som samtlige medlemsstater

har tilsluttet sig. Regeringen kan derfor ikke støtte de dele af Kommissionens forslag, der

fører til udvidelse af beskyttelsesniveauet i forhold til niveauet i det eksisterende direktiv.

Regeringen kan overordnet støtte Kommissionens forslag om, at der sker en større tilnær-

melse mellem de rettigheder, som gives til udlændinge, der har krav på beskyttelse efter

flygtningekonventionen, og de rettigheder, som gives til de udlændinge, der opnår subsidiær

beskyttelsesstatus. Der bør dog kunne opretholdes visse forskelle mellem flygtninge og ud-

lændinge med subsidiær beskyttelse i lighed med den gældende ordning efter dansk ret.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til offentlige tilkendegivelser fra andre lande om deres holdninger til

Kommissionens forslag.

På baggrund af generelle drøftelser om det fælles europæiske asylsystem på rådsmøderne

for retlige og indre anliggender den 22. september og 30. november 2009 forventes en ræk-

ke medlemsstater imidlertid at stille sig skeptisk over for Kommissionens nye forslag.

Side 11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Kommissionens forslag blev den 2. november 2009 sendt i skriftlig høring i Specialudvalget

vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet (SPAIS).

Københavns Kommune har i svar af 9. november 2009 bemærket, at det forudsættes, at

kommunerne kompenseres for merudgifterne i forhold til for eksempel tilbud om opkvalifice-

ring, adgang til integrationsfaciliteter, adgang til bolig m.v., i det omfang Danmark måtte til-

slutte sig forslaget til omarbejdet flygtningedefinitionsdirektiv.

Advokatrådet har i sit svar af 16. november 2009 bemærket, at Advokatrådet ikke har haft

mulighed for at komme med bemærkninger til forslaget.

Der er i øvrigt ikke modtaget høringssvar.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet skal inddrages i sagen i medfør af proceduren for den almindelige lov-

givningsprocedure i henhold til TEUF artikel 294. Der foreligger endnu ikke et udkast til be-

tænkning.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører blandt andet, at EU på grund af den grænseoverskridende karakter

af problemerne i forbindelse med asyl har gode forudsætninger for at foreslå løsninger, sær-

ligt med hensyn til spørgsmål om anerkendelse af beskyttelsesberettigede og deres status.

Selv om der blev nået en høj grad af harmonisering ved vedtagelsen af det nuværende di-

rektiv, er det nødvendigt at træffe yderligere EU-foranstaltninger for at opnå højere og mere

harmoniserede beskyttelsesstandarder og tage yderligere skridt til en ensartet status. Sær-

ligt er der et akut behov for yderligere bestræbelser på at opnå ensartede vilkår, så Dub-

linordningen kan fungere retfærdigt og effektivt.

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da de asylretlige problemstillinger,

som forslaget kommer med forslag til fælles EU-løsninger af, ikke kan løses af de enkelte

medlemsstater alene.

Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens forslag har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige

eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslaget er omfattet af

det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for

Udlændinge- og Integrationspolitik

Udvalgene blev orienteret om forslaget forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender)

den 23. oktober 2009 og 30. november 2009 i forbindelse med Kommissionens præsentation

af forslaget og Rådets drøftelse af udviklingen af det fælles europæiske asylsystem.

Side 12