Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fiskeripolitisk Kontor
Sagsnr.: 2203/16492
Den 17. november 2009
FVM 705
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Rådets Forordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse
fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer
i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger
KOM (2009) 553
Resumé
Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af fiskeri-
muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og
for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (TAC/kvoteforsla-
get). Forslaget omfatter dels EU-bestande, herunder Svalbard, dels bestande, der forvaltes i
fællesskab med tredjelande. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC
1
for 2010 og fordele
EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2010.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2009) 553 af 6. oktober 2009 fremsendt forslag til Rådets for-
ordning om fastsættelse for 2010 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af
fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet
af fangstbegrænsninger. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 22. oktober 2009.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 om bevarelse og
bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, særlig artikel
20, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget vil være på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december
2009 med henblik på politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence, hvor-
for nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af
EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.
Formål og indhold
1
TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.