Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
9. november 2009
120-29
Internationalt Kontor
Nærhedsnotat
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehæn-
delser inden for civil luftfart KOM (2009) 611
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Trafikudvalg.
1. Baggrund og indhold
Forslaget er fremsat den 29. oktober 2009 under henvisning til traktatens arti-
kel 80, stk. 2 og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 om fælles beslut-
ningstagen.
Under de nuværende forhold reguleres området af direktiv 94/56/EF der for-
pligter medlemsstaterne til at sikre, at ethvert flyvehavari eller enhver alvorlig
flyvehændelse inden for civil luftfart gøres til genstand for en undersøgelse af et
uafhængigt organ, idet undersøgelsens eneste formål er at forebygge fremtidige
havarier, og den benyttes derfor ikke til at fastslå skyld eller erstatningsansvar.
Kommissionens forslag har til hensigt at ajourføre og modernisere de væsent-
ligste bestemmelser i det tidligere direktiv 94/56/EF.
Kommissionen ønsker med det forelagte forslag, at der fastsættes nærmere be-
stemmelser for tilskyndelsen til frivilligt samarbejde, og målene for dette sam-
arbejde lovfæstes i en retlig bindende ramme. Det bygger på de ressourcer, som
medlemsstaterne allerede råder over, og erfaringerne fra det eksisterende
uformelle samarbejde mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer.
Ifølge den foreslåede forordning vil dette uformelle samarbejde blive omlagt til
et europæisk netværk af den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesorganer
(netværket).
Netværket vil bidrage til større ensartethed, bedre gennemførelse og håndhæ-
velse af Fællesskabets lovgivning angående undersøgelse af havarier inden for
civil luftfart. Det vil ligeledes styrke EU's undersøgelseskapacitet og den fore-
byggende funktion, der opnås ved at undersøge havarier, idet der tilskyndes til
et mere struktureret samarbejde mellem de nationale sikkerhedsundersøgel-