Trafikudvalget 2009-10
KOM (2009) 0611 Bilag 2
Offentligt
765509_0001.png
Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
Dok.id
J. nr.
27. november 2009
120-29
Internationalt Kontor
Grundnotat
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehæn-
delser inden for civil luftfart KOM (2009) 611
Notatet er fremsendt parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets
Trafikudvalg.
Resumé
Forslaget til forordning har til hensigt at ajourføre og modernisere de væsent-
ligste bestemmelser i direktiv 94/56/EF om fastlæggelse af de grundlæggende
principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil
luftfart. Et af formålene med forslaget er at fremme det frivillige samarbejde
yderligere mellem medlemslandenes havarikommissioner ved at udvikle et
såkaldt europæisk netværk af havarikommissioner samt at oprette nogle cen-
trale funktioner til at understøtte dette.
1. Baggrund og indhold
Forslaget til forordning er fremsat den 29. oktober 2009 under henvisning til
traktatens artikel 80, stk. 2 og skal vedtages efter proceduren i artikel 251 om
fælles beslutningstagen.
Kommissionens forslag har til hensigt at ajourføre og modernisere de væsent-
ligste bestemmelser i Rådets Direktiv 94/56/EF af 21. november 1994 om fast-
læggelse af de grundlæggende principper for undersøgelse af flyvehavarier og
flyvehændelser inden for civil luftfart. Formålet er at forbedre effektiviteten af
systemerne til undersøgelse og forebyggelse af flyvehavarier og flyvehændelser
inden for civil luftfart.
Kommissionen ønsker med det forelagte forslag, at der fastsættes nærmere be-
stemmelser for tilskyndelsen til frivilligt samarbejde, og målene for dette sam-
arbejde lovfæstes i en retlig bindende ramme. Det bygger på de ressourcer, som
medlemsstaterne allerede råder over, og erfaringerne fra det eksisterende
uformelle samarbejde mellem de nationale sikkerhedsundersøgelsesorganer.
Ifølge den foreslåede forordning vil dette uformelle samarbejde blive omlagt til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765509_0002.png
et europæisk netværk af den civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesorganer
(netværket).
Kommissionen anfører, at netværket vil bidrage til større ensartethed, bedre
gennemførelse og håndhævelse af Fællesskabets lovgivning angående undersø-
gelse af havarier inden for civil luftfart. Det vil ligeledes styrke EU's undersø-
gelseskapacitet og den forebyggende funktion, der opnås ved at undersøge ha-
varier, idet der tilskyndes til et mere struktureret samarbejde mellem de natio-
nale sikkerhedsundersøgelsesorganer, Kommissionen og Det Europæiske Luft-
fartssikkerhedsagentur, alt imens det bibeholder sin uafhængighed.
For at undgå at oprette et nyt fællesskabsorgan vil netværket ikke få status som
juridisk person. Netværkets skal være et forum for udveksling af informationer
mellem de nationale myndigheder, der står for efterforskning af flyulykker.
Derudover skal netværket rådgive de nationale institutioner og fællesskabsin-
stitutioner om politikkerne for efterforskning af ulykker, og udstede anbefalin-
ger i den forbindelse. Det fremgår ikke, hvordan procedurerne for vedtagelse af
anbefalinger skal være. Netværket vil udgøre et organ, der arbejder for virkelig-
gørelsen af et mål af generel europæisk interesse i henhold til den såkaldte fi-
nansforordning, og dermed får Fællesskabet mulighed for at støtte dets aktivi-
teter med et årligt tilskud på grundlag af et arbejdsprogram, som aftales hvert
år.
Forslaget introducerer endvidere en større rolle til Det Europæiske Luftfarts-
sikkerhedsagentur, som i dag er regeludstedende og tilsynsførende myndighed
i EU. Ifølge forslaget bør Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur være re-
præsenteret og deltage ved sikkerhedsundersøgelser, som udføres på en med-
lemsstats område eller i et tredjeland, hvor en medlemsstats sikkerhedsunder-
søgelsesorgan er blevet opfordret til at udpege en akkrediteret repræsentant.
Det vil være den nationale undersøgelsesleder, der leder efterforskningen.
Forslaget sigter desuden på at gennemføre procedurer, som gør det muligt at
stille en liste til rådighed over alle personer om bord på et luftfartøj senest en
time efter en meddelelse om, at dette luftfartøj er havareret.
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Undersøgelse af havarier og hændelser under civil luftfart er internationalt re-
guleret i ICAO’s Anneks 13 til Chicago-konventionen og i Rådets Direktiv
94/56/EF af 21. november 1994 om fastlæggelse af de grundlæggende princip-
per for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart.
Efter disse regler er medlemsstaterne forpligtet til at sikre, at flyvehavarier og
alvorlige flyvehændelser inden for civil luftfart gøres til genstand for en under-
søgelse af et uafhængigt organ, idet undersøgelsens eneste formål er at fore-
bygge fremtidige havarier, og den benyttes derfor ikke til at fastslå skyld eller
Side 2/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765509_0003.png
erstatningsansvar. Kommissionens forslag til forordning erstatter bestemmel-
serne i direktiv 94/56/EF.
ICAO Anneks 13 og direktiv 94/56 er implementeret i dansk ret i luftfartslovens
§§ 134 – 144 b og i Transportministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 30. april
1997 om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser.
Danmark har i overensstemmelse med disse internationale regler etableret en
uafhængig undersøgelsesenhed, Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Jernbane (HCLJ), der har til opgave at klarlægge årsagen til et havari eller en
hændelse, men ikke at placere ansvaret herfor.
Da der er tale om et forslag til en forordning, vil de eventuelt vedtagne be-
stemmelser, blive direkte gældende i medlemsstaterne. Da der samtidig er tale
om et område, som i et vist omfang allerede er reguleret i dansk lovgivning, ek-
sempelvis definitionerne på flyvehavari og flyvehændelse og kravet om at et ci-
vilt luftfartssikkerhedsundersøgelsesorgan skal gennemføre eller føre kontrol
med sikkerhedsundersøgelser og om undersøgelsespligten, vil dette medføre
visse justeringer af den danske lovgivning.
3. Høring
Direktivforslaget er sendt i høring den 3. november 2009 med frist til den 26.
november 2009 hos EU-specialudvalget for transport samt AOPA Danmark,
Foreningen af Danske Flyrelaterede virksomheder, Billund Lufthavn, Dansam,
DALPA, Flyvebranchens Personaleunion, Flyvertaktisk Kommando, Grønlands
Lufthavnsvæsen, Københavns Lufthavne A/S, Scandinavian Airlines System,
Dansk Erhverv, Dansk Pilotforening, Cimber og Starair.
Per 13. november 2009 er modtaget følgende høringssvar:
Farvandsvæsenet, Forbrugerrådet, Konkurrencestyrelsen, Vejdirektoratet og
Bilteknisk Afdeling Færdselsstyrelsen har meddelt, at de ingen bemærkninger
har.
Der vil blive fremsendt et supplerende grundnotat om det endelige resultat af
høringen.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konse-
kvenser af forslaget
Det anføres i den foreslåede forordning, at det uformelle samarbejde mellem de
nationale undersøgelsesorganer vil blive omlagt til et europæisk netværk af den
civile luftfarts sikkerhedsundersøgelsesorganer (netværket).
Side 3/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765509_0004.png
Ifølge forslaget skal der ydes et årligt tilskud med samfinansiering fra med-
lemsstaterne til netværket, som vil blive anvendt til at gennemføre en række ak-
tiviteter, der aftales med Kommissionen i et årligt arbejdsprogram. Det vurde-
res, at der vil være mindre statsfinansielle omkostninger forbundet med forsla-
get, som vil kunne holdes inden for Transportministeriets eksisterende budget-
rammer.
Forslaget forventes at få begrænsede administrative konsekvenser for Havari-
kommissionen. Havarikommissionen vil fortsat være underlagt Transportmini-
steriet og være en national undersøgelsesinstitution. De centrale funktioner be-
skrevet i forslaget har primært til hensigt at sørge for koordineringen af blandt
andet ressourcer.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at dette forslag ikke ændrer ved den nuværende an-
svarsfordeling for undersøgelse af havarier og hændelser inden for civil luftfart,
idet ansvaret fortsat påhviler medlemsstaternes kompetente myndigheder.
Kommissionen anfører endvidere, at sammenlignet med de øvrige politiske
valgmuligheder, der er analyseret i den konsekvensanalyse, som ledsager dette
forslag, har den foreslåede forordning den største merværdi set ud fra et fælles-
skabsperspektiv. Ud fra en proportionalitetsbetragtning er forordningen den
bedste politiske valgmulighed, idet den under fuld overholdelse af sikkerheds-
undersøgelsens uafhængighed i kraft af sin støtte til frivilligt samarbejde, og
uden at oprette nye strukturer på fællesskabsniveau, vil gøre det muligt i bety-
delig grad at forbedre effektiviteten generelt i den nugældende lovramme for
undersøgelse og forebyggelse af havarier inden for civil luftfart i EU.
Derfor opfylder forslaget ifølge Kommissionen nærhedsprincippet.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er over-
holdt idet ansvaret for undersøgelser af havarier og hændelser inden for civil
luftfart fortsat påhviler medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samtidig
vurderes der at være et europæisk behov for koordination af de begrænsede
ressourcer til undersøgelser og strømmen af sikkerhedsoplysninger, som kun
kan ske på fællesskabsniveau.
Den nugældende lovramme, direktiv 94/56/EF, er nu 15 år gammel, og der kan
således være behov for at ajourføre og modernisere de væsentligste bestemmel-
ser i dette direktiv. Medlemsstaternes undersøgelseskapaciteter er bl.a. mere
uensartet end det var tilfældet i 1994, særligt efter EU-udvidelserne i 2004 og
2007, og undersøgelseskapaciteten er således koncentreret i ganske få med-
lemsstater. For eksempel kan sikkerhedsanbefalinger, der kommer fra en un-
dersøgelse i ét EU-land, være til gavn for andre lande. Forordningsforslaget kan
Side 4/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765509_0005.png
bidrage til at fastlægge roller og kompetence blandt medlemslandene og bidra-
ge til, at EU's borgere får samme beskyttelse i hele EU i tilfælde af flyulykker.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at det som udgangspunkt er positivt med initiativer, hvor
hensigten er at forbedre efterforskning og forebyggelse af ulykker i civil luftfart
Regeringen ønsker, at undersøgelseskompetencerne i EU på området for luft-
fartshavarier udnyttes mest effektivt. Det forekommer fornuftigt at fremme fri-
villigt samarbejde og deltagelse i et netværk blandt medlemslandenes myndig-
heder på området. I dag er det ikke alle europæiske undersøgelsesorganer, der
har samme høje undersøgelseskompetencer.
Det fremgår ikke af forslaget til forordning, hvordan netværkets procedurer for
vedtagelse af anbefalinger skal være. Regeringen mener, at netværkets beslut-
ninger om at udstede anbefalinger bør kræve enstemmighed.
Regeringen finder, at forslaget om, at de ressourcer, der er til rådighed i et
medlemslands undersøgelsesmyndighed, kan stilles til rådighed for andre lan-
de, er et fornuftigt princip. Havarikommissionens medarbejdere står i forvejen
til rådighed for undersøgelser, hvor dansk registrerede luftfartøjer eller danske
statsborgere er involveret i et havari eller hændelse. Hvis princippet bredes me-
re generelt ud end dette, kan det medføre, at Havarikommissionen står til rå-
dighed for yderligere opgaver i et omfang, hvor det er vanskeligt at gennem-
skue, hvilke ressourcer der kræves. Regeringen finder det nødvendigt, at Kom-
missionen belyser dette spørgsmål nærmere og mener, at det er nødvendigt at
gøre opmærksom på, at relativt små lande har begrænsede ressourcer at bidra-
ge med.
Ifølge forslagets artikel 9 får Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, som
er regeludstedende og tilsynsførende myndighed for luftfarten i EU, mulighed
for at deltage i stort set alle aspekter af en undersøgelse. Det bryder med det
princip, at undersøgelserne er uafhængige og dermed også uafhængige af myn-
digheden. Det kan så tvivl om formålet med undersøgelserne, idet Det Europæ-
iske Luftfartssikkerhedsagentur efterfølgende kan foretage aktioner overfor in-
volverede parter, hvilket kan medføre, at de undersøgte vil overveje hvorvidt de
informationer, de videregiver, vil kunne blive brugt til efterfølgende at placere
skyld og ansvar. Desuden vil Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, som
europæisk luftfartsmyndighed, kunne tænkes at være involveret i omstændig-
heder omkring et havari, som bør underkastes en uafhængig undersøgelse. Re-
geringen mener derfor, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur ikke au-
tomatisk skal have ret til at deltage i havarikommissionernes sikkerhedsunder-
søgelser.
Side 5/6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
765509_0006.png
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
Side 6/6