Europaudvalget 2009-10
KOM (2009) 0622 Bilag 1
Offentligt
774625_0001.png
Grundnotat om Kommissionens grønbog om europæiske borgerinitiativer
KOM(2009) 0622
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionens grønbog om borgerinitiativet blev vedtaget den 11. november 2009 med henblik på at forberede
et forslag til en gennemførelsesforordning. Kommissionen lægger i grønbogen op til en åben høringsprocedure, hvor
alle interesserede parter kan fremkomme med synspunkter vedrørende udformningen af borgerinitiativet.
Grønbogen berører en række af de spørgsmål, som borgerinitiativet rejser. Det gælder dels spørgsmål i relation til
sikring af repræsentation, herunder f.eks. antal repræsenterede medlemsstater og tærskler for mindstedeltagelse fra
hver medlemsstat etc. Dels spørgsmål af mere teknisk karakter, herunder certificering af underskrifter, tidsfrister
for behandling af anmodning etc. Det er kommissionens ambition, at en forordning om de nærmere procedurer og
betingelser for anvendelse af borgerinitiativet er vedtaget inden for et år efter Lissabon-traktatens ikrafttræden.
Grønbogen har ikke umiddelbart nogen konsekvenser for dansk lovgivning.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2009)622 endelig af 11. november 2009 fremsendt grønbog om
europæiske borgerinitiativer.
Med Lissabon-traktatens artikel 11 indføres et borgerinitiativ, hvorefter ”et
antal unionsborgere på
mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-
Kommissionen til inden for rammerne af dens beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-
retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne.”
De nærmere procedurer og
betingelser, der er nødvendige for at fremsætte et borgerinitiativ, skal fastlægges i en
forordning, der skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter forslag fra Europa-
Kommissionen. På den baggrund har Kommissionen fremlagt en grønbog om europæiske
borgerinitiativer, som berører en række spørgsmål, som borgerinitiativet rejser samt lægger op
til en åben høringsprocedure, hvor alle interesserede parter kan fremkomme med synspunkter.
3. Hjemmelsgrundlag
Artikel 11, stk. 4 i traktaten om Den Europæiske Union. Jf. TEUF, art. 24, stk. 1 sker
fastlæggelse ved forordning, som rummer bestemmelser om de procedurer og betingelser, der
er nødvendige for fremsættelsen af et borgerinitiativ. Forordning vedtages efter den almindelige
lovgivningsprocedure.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om et
lovgivningsinitiativ.
5. Formål og indhold
Da der er tale om et nyt initiativ på et område, som ikke hidtil har været omfattet af EU-
regulering, er grønbogen sonderende og beskriver række af spørgsmål, som et efterfølgende
forslag til forordning vil kunne omfatte.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grønbogens behandling af emner kan overordnet opdeles i to: På den ene side spørgsmål i
relation til sikring af repræsentation, herunder f.eks. antal repræsenterede medlemsstater etc., og
på den anden side spørgsmål af mere teknisk karakter om eksempelvis certificering af
underskrifters ægthed, tidsfrister for behandlingen af anmodninger etc.
Spørgsmålet om repræsentation vedrører dels, hvor mange medlemsstater, der bør være
repræsenteret, dels mulige krav til en passende (ligelig) fordeling af underskrifter blandt
medlemsstaterne. For så vidt angår definitionen af ”et
betydeligt antal medlemslande”
lægges der i
grønbogen op til en løsning, som hviler på en afvejning mellem hensynet til en passende
repræsentation af medlemslandene og hensynet til at betingelserne skal være mulige at opnå. På
den baggrund lægger Kommissionen i grønbogen op til en tærskelværdi på en tredjedel af
medlemslandene (dvs. p.t. ni medlemslande) som udgangspunkt. Som grundlag peges på
reglerne i de medlemslande, hvorfra man kender borgerinitiativer, samt andre bestemmelser i
traktaterne, hvor der stilles krav om repræsentation fra et vist antal medlemslande. Som led i
spørgsmålet om repræsentation drøftes det også, om der ikke bør sikres en hvis fordeling af
underskrifterne mellem de pågældende medlemslande, således at man undgår en situation, hvor
langt hovedparten af underskrifterne stammer fra én medlemsstat og kun et meget lavt antal
stammer fra øvrige medlemsstater. Kommissionen lægger her op til fastlæggelse af en
tærskelværdi for antallet af underskrifter, som bør udgøre mindst 0,2 pct. af en medlemsstats
borgere. Fastsættelse af en procentsats vil – efter Kommissionens opfattelse – være den bedste
måde at sikre en nogenlunde ligestilling landene imellem i lyset af de store forskelle i
befolkningsantal mellem eksempelvis Malta med 410.000 og Tysklands med 82 mio.
indbyggere. Som grundlag peges på, at 1 million borgere, som er det påkrævede antal
underskrifter, udgør 0,2 pct. af EU’s befolkning.
I grønbogen rejses også mere tekniske spørgsmål, herunder overvejelser om, hvordan man
sikrer ægtheden af de afgivne underskrifter.
Endelig er der en mere kortfattet gennemgang af spørgsmålene om formkrav til
borgerinitiativets indhold, skal der gælde tidsfrister for indsamlingen af underskrifter og for
Kommissionens behandling af indkomne anmodninger. Der foreslås frister på et år for
indsamling af underskrifter og en frist på seks måneder for at reagere på en anmodning.
Overvejelserne om Kommissionens svarfrist afvejer på den ene side hensynet til rimelig
sagsbehandlingsfrist og på den anden side hensynet til, at Kommissionen omhyggeligt kan
undersøge indholdet af det initiativ, der er fremlagt. I tilknytning hertil rejses spørgsmålet om
registrering af igangsatte borgerinitiativer, eventuelt via en særlig internetside oprettet af
Kommissionen. Tidspunktet for registrering vil i givet fald kunne udgøre starttidspunktet
tidsfristen for indsamlingen af underskrifter. Grønbogen lægger desuden op til, at der bør
fastsættes regler for åbenhed om, hvordan et borgerinitiativ er finansieret. Der er desuden
beskrevet overvejelser, om hvorvidt et kommende regelsæt bør indeholde begrænsninger eller
særlige formkrav for, hvem der kan stå bag et initiativ (eksempelvis krav om, at et initiativ, der
indgives af borgere eller af komiteer, skal bestå af et vist antal borgere). Kommissionen lægger
umiddelbart op til at undgå sådanne begrænsninger, og henviser til reglerne for indgivelse af
sager eller spørgsmål til Europa-Parlamentet, hvorefter enhver fysisk eller juridisk person med
bopæl eller hjemsted i EU vil kunne indgive sager. Endelig overvejes det, om der bør indføres
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
774625_0003.png
begrænsende regler, der dels kan sikre, at der ikke iværksætte flere initiativer, som uafhængigt af
hinanden dækker det samme emne. Tilsvarende rejses spørgsmålet, om der bør indføres en
tidsbegrænsnings for genfremsættelse af anmodninger, som ikke er blevet imødekommet.
Det er Kommissionens ambition, at en forordning om de nærmere procedurer og betingelser
for anvendelsen af borgerinitiativet er vedtaget inden for et år efter Lissabon-traktatens
ikrafttræden.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Grønbogen har ikke umiddelbart nogen konsekvenser for dansk lovgivning. Når der
fremkommer en konkret forordning vedrørende borgerinitiativet, vil konsekvenserne heraf
blive vurderet.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Borgerinitiativet forventes ikke i sig selv at have sådanne konsekvenser. Der vil blive taget
konkret stilling til sådanne overvejelser i forbindelse med de forslag, som Kommissionen måtte
fremkomme med som følge af borgerinitiativet.
9. Høring
Grønbogen har været i høring hos EU-specialudvalget for institutionelle anliggender.
Kommissionen har i forbindelse med lanceringen af grønbogen åbnet for modtagelse af
høringssvar indtil den 31. januar 2010. Henvendelse kan ske elektronisk pr. e-mail.
Med henblik på så bredt som muligt at få gjort opmærksom på Kommissionens initiativ er det
besluttet, at henvende sig til samtlige formænd for specialudvalgene med anmodning om at
gøre medlemmerne af de pågældende udvalg opmærksomme på Kommissionens grønbog og
Kommissionens høringsfrist 31. januar 2010.
Udenrigsministeriet vil i tilknytning til Kommissionens høringsprocedure oprette en e-
mailadresse:
[email protected],
hvortil organisationer vil kunne indsende kopi af de
høringssvar, de måtte sende til Kommissionen.
Modtagne høringssvar eller en sammenfatning af høringssvarene vil blive oversendt løbende til
Folketingets Europaudvalg frem mod Kommissionens frist 31. januar 2010.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser grønbogen velkommen som et bidrag til at sætte fokus på de nærmere
procedurer og betingelser for anvendelsen af borgerinitiativet. Sammenfattende ses grønbogen
umiddelbart at være dækkende for de spørgsmål, som synes at opstå i forbindelse med
borgerinitiativet. Regeringen finder det væsentligt, at Kommissionen lægger op til at finde en
passende balance mellem på den ene side, at borgerinitiativer sikres en bred repræsentation
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
blandt medlemsstaterne og på den anden side hensynet til, at den praktiske gennemførelse af
borgerinitiativet ikke bliver for vanskelig.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemslande har endnu ikke ytret sig om grønbogen, men det forventes, at den
generelt vil blive modtaget positivt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.