Europa-Kommissionen
Næstformand for Kommissionen med ansvar for retlige anliggender
Hr. Jacques BARROT
B-1049, Bruxelles
Belgien.
Europaudvalget
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
Høringssvar vedr. Kommisionens grønbog om fremskaffelse af bevis i
straffesager m.v. – KOM (2009) 0624
Kære Hr. Barrot
Hermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Retsudvalg og
Europaudvalg om Kommissionens grønbog om fremskaffelse af bevis i
straffesager m.v. – KOM (2009) 0624
Retsudvalget har behandlet grønbogen på møder den 26. november og den
10. december 2009 og udarbejdet nedenstående høringssvar.
Europaudvalget tilsluttede sig på sit møde den 13. januar 2010 Retsudvalgets
høringssvar.
Retsudvalget og Europaudvalget udtaler på denne baggrund følgende:
Mindretalsudtalelse fra S, SF og RV:
Et mindretal i udvalgene (S, SF og RV) beklager, at Danmark på grund af
retsforbeholdet ikke kan deltage i et forbedret samarbejde omkring
fremskaffelse af bevismateriale.
Kriminalitet er blevet grænseoverskridende og internationaliseret. Derfor bør
denne udvikling også følges op af et mere effektivt samarbejde mellem EU-
landene. S, SF og RV støtter forbedret samarbejde omkring udvekslingen og
brugen af bevismateriale på tværs af landegrænser. S, SF og RV gør
samtidig opmærksom på, at der er stor forskel på reglerne for bevisoptagelse i
straffesager fra land til land. Det videre arbejde bør tage hensyn til dette.
I den forbindelse mener S, SF og RV, at man, når det gælder princippet om
gensidig anerkendelse, skal være varsom med hensyn til mulighederne for at
afslå at anerkende beviser. De afslagsmuligheder, der gives, skal være reelle
og brugbare. Hvis elektroniske beviser i større grad anvendes, er det
afgørende, at dette følges op af en øget beskyttelse mod manipulation af
beviserne.
18. januar 2010
Ref. 09-000871-5
Kontakt:
Morten Knudsen
EU-Chefkonsulent
Dir. tlf.
+45 33 37 36 95
1/3