PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0640 Bilag 1
Offentligt

Afdelingen for videregående

uddannelser og internationalt

samarbejde

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 541

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Grundnotat: Europa-Kommissionens meddelelse "Nøglekompe-

tencer i en verden under forandring. Udkast til Rådets og Kom-

missionens fælles situationsrapport 2010 om gennemførelsen af

"arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse

2010"", KOM(2009) 640

Resumé:

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 30. november 2009 på dansk

en meddelelse, der redegør for de generelle tendenser i den 4. fælles rapport på uddan-

nelsesområdet. Overordnet set konkluderer Kommissionen, at det politiske arbejde på

europæisk niveau inden for almen og faglig uddannelse siden 2002, hvor medlemssta-

terne vedtog strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet

indtil 2010, har udgjort en værdifuld støtte til medlemsstaternes uddannelsesreformer

og har bidraget til mobilitet blandt lærende og undervisere i hele Europa. Til trods for

dette har medlemsstaterne dog ikke nået samtlige af de europæiske målsætninger for

udvalgte samarbejdsområder inden 2010, hvilket betyder, at medlemsstaterne stadig

står over for væsentlige udfordringer på uddannelsesområdet.

1. Baggrund

Baggrunden for meddelelsen er den 4. fælles situationsrapport

om det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. I den 4.

fælles situationsrapport fokuseres der på fremskridt med hensyn

til de aftalte uddannelsesmål i tidsrummet 2007 – 2009 under den

strategiske ramme for samarbejde på uddannelsesområdet indtil

2010. Rapporten bygger på en detaljeret evaluering af nationale

rapporter og resultater relateret til en række indikatorer og

benchmarks (SEK(2009) 1616). Hovedvægten af den 4. fælles

rapport omhandler gennemførelsen af henstillingen fra 2006 om

nøglekompetencer, men rapporten giver også et overblik over

udviklingen i de nationale strategier for livslang læring og de re-

Det er vigtigt at fremhæve, at meddelelsen og dermed også rapporten fokuserer på

europæiske tendenser, og at der kan være meget stor forskel på situationen mellem de

enkelte medlemslande. Generelle konklusioner draget i den fælles rapport reflekterer

ikke nødvendigvis situationen i samtlige medlemsstater, men giver et billede af en sam-

let europæisk situation.

20. januar 2010

Sags nr.:

014.58D.021

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

former, der er gennemført for at gøre de erhvervsfaglige uddan-

nelser mere attraktive og mere relevant i forhold til behovene på

arbejdsmarkedet og for at modernisere videregående uddannel-

ser. Ligeledes omhandler rapporten også nyligt udpegede udfor-

dringer og initiativer, der skal føre samarbejdet videre på uddan-

nelsesområdet

(

SEK(2009) 1598).

2. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen, som bygger på den 4. fælles rapport,

er at redegøre for status for samarbejdet under strategirammen

for europæisk samarbejde på uddannelsesområdet med fokus på

årene 2007 – 2009 samt arbejdet med nøglekompetencer, livslang

læring, erhvervsuddannelser og kommende initiativer.

Meddelelsen er inddelt i seks afsnit: 1) Indledning, 2) Nøglekom-

petencer, 3) Strategier og instrumenter for livslang læring, 4) Er-

hvervsuddannelser, 5) Modernisering af de videregående uddan-

nelser og 6) Kommende initiativer.

Ad 1) Indledning

Overordnet set konkluderer Kommissionen, at det politiske ar-

bejde på europæisk niveau inden for almen og faglig uddannelse

siden 2002, hvor medlemsstaterne vedtog strategirammen for det

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet indtil 2010, har

udgjort en værdifuld støtte til medlemsstaternes uddannelsesre-

former og har bidraget til mobilitet blandt lærende og undervise-

re i hele Europa.

1. Til trods for at det er gået fremad mht. fire af de fem fastsatte

benchmarks og uddannelsesresultaterne generelt, er der reelt kun

et enkelt benchmark, hvor den europæiske målsætning ser ud til

at blive nået inden 2010 (Det samlede antal færdiguddannede

kandidater inden for matematik, naturvidenskab og teknologi i

EU bør øges med mindst 15 pct. inden 2010, samtidig med at

kønsrelaterede skævheder mindskes). Der er oplevet fremgang på

tre af de fem fastsatte benchmarks, men målsætningerne vil ikke

blive nået inden 2010 (EU-gennemsnittet af elever, der går tidligt

ud af skolen, bør ikke overstige 10 pct. i 2010, mindst 85 pct. af

alle 22-årige i EU bør have fuldført en ungdomsuddannelse i

2010 og EU-gennemsnittet for voksnes deltagelse i livslang læ-

ring aktiviteter bør udgøre mindst 12,5 pct. af voksne i den er-

hvervsaktive alder i 2010). Vedrørende det sidste benchmark er

der ligefrem oplevet en tilbagegang på europæisk niveau (Ande-

len af 15-årige med ringe færdigheder i læsning i EU bør være

faldet med mindst 20 pct. i forhold til 2000 i 2010).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skal målsætningerne nås, vil det kræve mere effektive nationale

reformer. Med den økonomiske krise bliver behovet for reformer

ifølge Kommissionen endnu mere presserende.

2. En lang række medlemsstater er ved at gennemføre reformer,

hvor man eksplicit bruger initiativet om nøglekompetencer som

referencepunkt. Der er sket fremskridt, men der er stadig behov

for at fremme udviklingen af lærerkompetencer, ajourføre evalu-

eringsmetoder og indføre nye metoder for tilrettelæggelse af læ-

ringen.

3. Gennemførelsen af målsætningen om livslang læring, samt

formel og uformel læring og øget mobilitet udgør fortsat en ud-

fordring.

Ad 2) Nøglekompetencer

Der er ifølge Kommissionen en klar tendens i hele EU i retning

af kompetencebaseret undervisning og læring og målbeskrivelser

udtrykt som læringsresultater. Den europæiske ramme for nøgle-

kompetencer har i betragteligt omfang bidraget hertil, og i nogle

lande har denne ramme ligefrem været en nøglefaktor i reformen

af uddannelsespolitikken.

Kompetencebaseret målbeskrivelser indebærer ifølge rapporten

også, at man erhverver evner og holdninger, så man kan anvende

viden hensigtsmæssigt og udvikle en positiv holdning til efterud-

dannelse, kritisk tænkning og kreativitet. Dette udgør en betyde-

lig udfordring i forbindelse med tilrettelæggelsen af læreproces-

sen og afhænger på afgørende vis af lærernes og skoleledernes

forudsætninger. En anden udfordring er skolers ansvar for forbe-

redelse til videre uddannelse.

Ad 3) Strategier og instrumenter for livslang læring

Alle medlemsstaterne anerkender livslang læring ”fra vugge til

grav” som en afgørende forudsætning for vækst, beskæftigelse og

social integration. Flertallet af medlemsstaterne har vedtaget klare

strategier for livslang læring, og der er blevet gjort en særlig ind-

sats for at udvikle instrumenter, der støtter fleksible overgange

mellem forskellige dele af uddannelsessystemer.

Gennemførelsen og en yderligere udvikling af strategier for livs-

lang læring, der strækker sig over en tilstrækkelig lang tidsperiode

og inkluderer muligheder for alle aldersgrupper, udgør fortsat en

kritisk udfordring generelt i EU. Interesseparterne bør i højere

grad inddrages, samtidig med at der kommer et bedre samarbejde

med andre politikområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 4) Erhvervsuddannelser

Det vigtigste mål med Københavnprocessen - en forbedring af

erhvervsuddannelsessystemernes tiltrækningskraft og kvalitet - er

ved at blive taget op bl.a. via gennemførelsen af kvalitetssikrings-

systemer på linje med den europæiske referenceramme for kvali-

tetssikring. Dette udgør et prioriteret område for de fleste med-

lemsstater, hvor der især er fokus på en professionalisering af

undervisere i erhvervsuddannelserne.

Som anført i initiativet Nye Kvalifikationer for Nye Job står man

fortsat over for store udfordringer. Misforholdet mellem kvalifi-

kationsniveauet og jobkravene forventes at blive mere udpræget

frem mod 2020, hvis erhvervsuddannelserne ikke kan reagere

hurtigere og mere fleksibelt på det forventede behov for øgede

kvalifikationer og kompetencer.

Det er af afgørende betydning, at der kommer et endnu tættere

forhold til erhvervslivet, og at der sker en større udbredelse af læ-

ring på arbejdspladsen, hvis erhvervsuddannelsessystemerne i

Europa skal tilpasses de stadig nye behov på arbejdsmarkedet.

Selv om der er en øget opmærksomhed omkring nye overgange

fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser, er det

nødvendigt, at der sker fremskridt i et hurtigere tempo for bl.a. at

sikre bedre videreuddannelses- og mobilitetsmuligheder.

Ad 5) Modernisering af videregående uddannelser

Der er en stigende politisk bevidsthed om, at det er af afgørende

betydning at give ikke-traditionelle uddannelsessøgende adgang

til videregående uddannelse, hvis man skal nå målet for livslang

læring. De fleste lande har gennemført foranstaltninger til at øge

andelen af studerende fra mindre privilegerede sociale grupper,

herunder finansielle incitamenter.

Ifølge Kommissionen bliver diversificeringen af indtægtsstrøm-

men til de højere læreranstalter stadig større, med studiegebyrer

som den vigtigste kilde samlet set i EU. Resultatbaserede kon-

trakter og konkurrence mellem højere læreranstalter, også i for-

bindelse med støtten fra det offentlige, er ligeledes et stadigt me-

re almindeligt fænomen.

En stigning i investeringerne både fra offentlige og private res-

sourcer udgør fortsat en udfordring, især under en økonomisk

krise. Nogle medlemsstaters initiativer med hensyn til øgede og

målrettede ressourcer til investeringer i de videregående uddan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelser er yderst positive, og Kommissionen mener, at der bør ar-

bejdes videre på en yderligere diversificering for at fremskaffe

supplerende midler.

De videregående uddannelsesinstitutioner bør give incitamenter

til at udvikle mere fleksible læseplaner og fleksible tilrettelæggelse

af undervisningen og styrket anerkendelse af realkompetencer.

En styrket selvstændighed for videregående uddannelsesinstituti-

oner, en bedre styring og et udvidet ansvar blandt institutionerne

er af afgørende betydning, hvis de skal have mulighed for at åbne

op for ikke-traditionelle uddannelsessøgende og for at diversifi-

cere indtægter. Partnerskaber mellem universiteter og erhvervsli-

vet kan være med til at skabe de rette betingelser for en højere

andel af støtte fra den private sektor og fra virksomheder.

Ad 6) Kommende initiativer

Den strategiske ramme for europæisk samarbejde på uddannel-

sesområdet indtil 2020 udgør et redskab, der kan tage definerede

udfordringer op. Opfølgningen bør indgå i de prioriterede ar-

bejdsområder, der specifikt er udpeget i den først arbejdscyklus

2009 – 2011 af den nye strategiramme, i forbindelse med gen-

nemførelsen af initiativet Nye Kvalifikationer for Nye Job og

EU’s strategi for unge.

Det er nødvendigt at udvikle og gennemføre innovative frem-

gangsmåder for undervisning og læring på et mere bredt grundlag

for at sikre, at alle borgere har adgang til mulighed for livslang

læring af en høj kvalitet. Herunder fremhæver Kommissionen

følgende i meddelelsen:

a) Det stigende antal mennesker med et lavt niveau i læsefærdig-

hed giver anledning til den største bekymring. Det er nødvendigt

med en omfattende aktion, både på nationalt og europæisk ni-

veau, der dækker alle læringsniveauerne fra førskoleundervisning

til erhvervs- og voksenuddannelserne.

b) Det er nødvendigt med en særlig indsats for de tværfaglige

nøglekompetencer, som er af afgørende betydning for mere krea-

tivitet og innovation og for gode resultater på arbejdsmarkedet

og i samfundet i bred forstand. Den faglige videreuddannelse af

lærere, undervisere og skoleledere skal give dem de pædagogiske

og øvrige kompetencer, som er nødvendige for at påtage sig de

nye roller i forbindelse med denne fremgangsmåde samtidig med

at lærergerningen gøres mere attraktiv.

c) Det er vigtigt at styrke kompetencer, der er nødvendige for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

deltage i efteruddannelse og for at komme ind på arbejdsmarke-

det. Dette betyder, at strategien med nøglekompetencer skal ud-

vikles yderligere ud over skolesektoren, i erhvervs- og voksenud-

dannelserne, og at den skal sikre, at resultaterne i de videregående

uddannelser er mere relevante i forhold til behovene på arbejds-

markedet.

For at styrke borgeres kompetencer og for således at give dem

bedre muligheder i fremtiden, bør uddannelsessystemerne gøres

mere åbne og mere relevante for verdenen udenfor. Herunder

fremhæver Kommissionen følgende i meddelelsen:

a) Partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og verdenen

udenfor, især erhvervslivet bør styrkes på alle niveauer.

b) Det er nødvendigt med flere incitamenter for at tilskynde de

videregående uddannelsesinstitutioner til at udvide adgangen for

ikke-traditionelle uddannelsessøgende og dårligt stillede grupper.

c) Der bør gives de uddannelsessøgende flere og bedre mulighe-

der for at få praktiske erfaringer og indsigt i det politiske, sam-

fundsmæssige og kulturelle liv. Med henblik herpå bør arbejdsba-

seret læring, praktikophold og frivillige handlingsplaner spille en

langt større rolle, ikke kun i de erhvervsfaglige uddannelser og i

voksenuddannelsen, men også i skoler og i de videregående ud-

dannelser.

d) Interesseorganisationer og udbydere bør inddrages i udviklin-

gen og gennemførelsen af strategier for livslang læring. Desuden

bør samarbejdet omfatte andre politiske sektorer i uddannelses-

området.

Afslutningsvis påpeger Kommissionen, at uddannelsernes rolle

som videntrekantens fundament skal styrkes. Innovation og

vækst kan ikke udvikle sig uden et bredt grundlag af viden, kvali-

fikationer og kompetencer, som fremmer talent og kreativitet fra

en tidlig alder, og som ajourføres gennem hele voksenlivet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincip er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, lov-

givningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for erhvervsli-

vet, da der er tale om en rapport.

7. Høring

En bearbejdet version af meddelelsen er sat på dagsordenen for

det kommende ministerrådsmøde for uddannelse den 15. februar

2010. EU-specialudvalget for uddannelse vil i den forbindelse få

mulighed for mundtligt og skriftligt at afgive deres holdninger til

dokumentet. Folketingets Europaudvalg vil blive oplyst om disse

holdninger som led i proceduren op til det kommende minister-

rådsmøde.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De generelle forventninger til andre landes holdninger er, at lan-

dene tager positivt imod rapporten som grundlag for det videre

europæiske samarbejde på uddannelsesområdet.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser rapporten velkommen.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.