PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0647 Bilag 6
Offentligt

Europa-Kommissionen,

Formand for Kommissionen,

Hr. José Manuel BARROSO

B-1049, Bruxelles,

Belgien.

Europaudvalget

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Høringssvar om Kommissionens høring om fremtidens ”EU-2020”-strategi

– Kom(2009)647

- KOM (2009) 0324

Kære Hr. Barroso

Hermed fremsendes et fælles høringssvar fra Folketingets Erhvervsudvalg,

Videnskabs- og teknologiudvalg, Arbejdsmarkedsudvalg, Miljø- og Planlæg-

ningsudvalg og Europaudvalg om Kommissionens høring om fremtidens ”EU-

2020”-strategi

Udvalgene har behandlet Kommissionens arbejdsdokument om fremtidens

”EU-2020”-strategi på flere møder og er enedes om nedenstående hørings-

svar til Kommissionen.

Udtalelse om Kommissionens høring om fremtidens ”EU-2020”-strategi

Udvalgene mener, at Kommissionens oplæg til en post-Lissabonstrategi ”EU

2020” er et godt udgangspunkt for den kommende tids diskussion af løsninger

på de økonomiske og sociale udfordringer Europa står overfor.

Udvalgene finder også, at de nationale parlamenter bør spille en særlig rolle,

når evt. nationale målsætninger til opfyldelse af den nye strategi skal fastsæt-

tes, jf. Kommissionens forslag om, at hvert medlemsland skal fastsætte natio-

nale mål for 5 år.

Spørgsmålet om kommende bindende målsætninger for EU’s medlemslande,

og forslag om at medlemslandene også vil kunne blive mødt af sanktioner,

hvis de ikke lever op til disse målsætninger, bliver i øjeblikket nævnt bl.a. af

det spanske formandskab. Dette mener udvalgene ikke er en god ide.

Et arbejdsmarked med fleksibilitet og social tryghed

Udvalgene lægger vægt på, at Kommissionen i sit oplæg fremhæver den cen-

trale rolle, som flexicurity bør have i udviklingen af en grøn og rummelig vi-

dens økonomi – herunder den fleksibilitet og den sociale tryghed, der også

kendetegner den danske velfærdsmodel. Udvalgene lægger også vægt på

13.januar 2010

Kontakt

Morten Knudsen

EU-Chefkonsulent

Dir. tlf.

+45 33 37 55 14

1/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den aktive arbejdsmarkedspolitik og det øgede behov for uddannelse og op-

kvalificering, som er nødvendigt for, at vi som samfund kan imødegå fremti-

dens udfordringer – både hvad angår konkurrenceevne og i sikringen af en

øget og holdbar beskæftigelse. Endelig skal udvalgene understrege, at det

fremover fortsat er vigtigt, at Kommissionen fokuserer på den lige og fair kon-

kurrence uden social dumping.

Virksomhederne og grøn vækststrategi

flertal

i udvalgene (bestående af V, DF og KF) finder desuden i forhold til

EU 2020 strategien arbejder Danmark bl.a. for omstillingen til en grøn vækst-

strategi med henblik på at sikre EU’s, herunder Danmarks, fortsatte vækst og

velstand. Antallet af initiativer og forslag til, hvordan europæisk økonomi bør

omstilles, er der mange af. Derfor er det vurderingen, at EU under udarbejdel-

sen af EU’s fremtidige 2020 strategi skal være en vigtig tovholder med det

overordnede fokus.

EU’s 2020 strategi må prioritere øgede investeringer på en måde, som vil gø-

re EU førende på globalt plan inden for udnyttelse af grønne teknologier,

vækstvirksomheder og markeder. Overgangen til en grøn økonomi er central

for EU’s konkurrenceevne og vækst. Der ligger p.t. et globalt marked for mil-

jøeffektive varer og tjenesteydelser, som er vurderet til over 3 billioner euro –

og tallet er stigende.

En måde at hjælpe virksomhederne på er for det første at styrke grundlaget

for udvikling af kulstoffattige teknologier. På dette område skal der drages

nytte af landes dygtige forskningsmiljøer, og Danmark skal blive endnu bedre

til at kommercialisere på ny viden. Endvidere skal grønne virksomheder

her-

under smv’er og entreprenører

have adgang til både offentlig og privat ven-

ture kapital, og vi skal blive bedre og mere målrettede til at etablere offentlig-

private partnerskaber.

Desuden skal man sikre reguleringen af det indre marked, således at EU til-

byder de bedste rammevilkår i verden for grønne virksomheder. I udviklingen

af nye instrumenter skal EU hele tiden have fokus på at balancere miljømæs-

sige og økonomiske hensyn og på at fjerne unødige administrative byrder.

Samtidig skal EU sikre den nødvendige forbrugeroplysning, så efterspørgslen

på energi-effektive produkter og løsninger øges.

Endelig skal omstillingen til en mere grøn økonomi afspejle sig i EU’s relatio-

ner til omverdenen. Det er vigtigt, at EU i fremtiden bliver bedre til at vende

blikket udad og udveksler ideer og tanker med andre, således at markedsad-

gangen øges for nye grønne internationale standarder.

2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedre uddannelse og forskning

Et flertal i udvalgene (med undtagelse af DF og EL) støtter, at der sættes fo-

kus på behovet for løbende forbedringer af alle uddannelser, så målet om ud-

dannelse til alle kan realiseres. I Danmark er målet som bekendt, at der i 2015

er 95 pct. der tager en ungdomsuddannelse, og 50 pct. der tager en videre-

gående uddannelse.

Flertallet støtter også målet om, at der hele tiden er opmærksomhed på for-

bedringer af vilkårene og mulighederne for såvel innovation som kreativitet,

herunder dels om nødvendigt modernisering af EU’s system for intellektuelle

ejendomsrettigheder, dels sikring og om nødvendigt forbedring af lånemulig-

hederne.

Flertallet støtter målet om, at EU etablerer et ægte indre marked på online-

området, og bemærker, at internetadgang og mulighed for at bruge internettet

er en nødvendighed i et viden- og informationssamfund.

Forsknings- og innovationsbudgetterne skal prioriteres frem for mere traditio-

nelle tilskudsformer. Grundforskningen skal ligeledes prioriteres, da fremti-

dens nye viden meget vel kan ligge her.

Endelig er flertallet enige om, at det er vigtigt og afgørende - både for borger-

ne og for samfundet - at arbejdstagerne har færdigheder og kvalifikationer,

der gør det muligt at bidrage til og drage fordel af en videnbaseret økonomi,

samt fremsynet foregribe fremtidens kvalifikationskrav.

3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindretalsudtalelser

Mindretalsudtalelse vedrørende spørgsmålet om brugen af sanktioner

Et mindretal i udvalgene (RV) udtaler, at man er åben over for at drøfte mere

bindende målsætninger for EU’s medlemslande i forbindelse med fremtidens

”EU-2020”-strategi.

Mindretalsudtalelse vedrørende energi og energiforsyning

Et mindretal i udvalgene (S) udtaler:

Opfyldelse af Lissabon strategien forudsætter en stærk og villet omlægning af

energiforsyningen til vedvarende energikilder.

Der skal planlægges, så optimale alternative energiløsninger kan anvendes

lokalt, regionalt og nationalt. Dette er en forudsætning for, at investorer i form

af selskaber eller private kan etablere sig i tillid til rentabilitet og forsyningssik-

kerhed.

Der skal sikres oplysning om relevante og realistiske energiforsyningsmulig-

heder for lokalområder og kommuner.

Der skal sikres kommercielt bæredygtige og markedsmodnede løsninger, som

borgerne kan have tillid til teknologisk og økonomisk.

Samfundet skal gennem en bevidst afgiftspolitik understøtte vedvarende

energiløsninger.

Organiseringen af udbredelsen af alternative energiløsninger skal sættes i

system fra statslig side, så man fremmer borgenes interesse for at medvirke i

denne store satsning på vedvarende energiforsyning. Staten skal medvirke til

at flytte viden og teknologi fra forskningslaboratorierne til bæredygtige løsnin-

ger teknologisk, økonomisk og miljømæssigt.

Det danske samfund skal ud over de energimæssige gevinster satse på ge-

vinster i form af udvikling af nye produkter til processen og beskæftigelse i

form af håndtering af vedvarende energiløsninger. Herigennem kan en positiv

energipolitisk satsning også blive en positiv erhvervs- og arbejdsmarkedspoli-

tik.

Kun gennem positivt støttet markedsbaserede energiløsninger kan målet om

realisering af Lissabon målene realiseres.

4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mindretalsudtalelser vedrørende beskæftigelse og uddannelse

Et mindretal i udvalgene (SF) udtaler:

Mindretallet lægger vægt på nødvendigheden af, at EU og EU’s medlemssta-

ter udvikler en konkurrencedygtig grøn og rummelig videns-økonomi med flere

og bedre jobs. Mindretallet lægger her særlig vægt på:



Et øget behov for og satsning på uddannelse, opkvalificering og

forskning for at udvikle produktivitet, konkurrenceevne og flere og

bedre jobs i EU-landene

EU’s post Lissabon strategi bør i forlængelse heraf udforme en be-

skæftigelsespolitik, der lægger vægt på målsætninger og indikatorer

om kvalificering af arbejdsstyrken, livslang læring og øget kvalitet i ar-

bejdet

De kommende års EU-regulering vedrørende miljø, energi, klima, for-

brugeroplysning, forskning og indre marked bør mainstreames med

henblik på at skabe optimale ramme-, konkurrence- og markedsvilkår

for socialt og miljømæssigt bæredygtige virksomheder og jobs.

EU’s post Lissabon strategi bør indeholde langt mere offensive og

konkrete bud på, hvordan EU og dets medlemsstater kan og bør be-

kæmpe skattely og skattedumping i EU gennem fælles beslutninger

om minimumsbeskatningsgrundlag og minimumsbeskatningsprocent

for selskaber.



Mindretalsudtalelser vedrørende arbejdsmarkedet

Et mindretal i udvalgene (S) har derudover følgende bemærkninger til Kom-

missionens oplæg:

For at undgå social dumping og unfair konkurrence er det vigtigt, at Danmark

arbejder for et fælleseuropæisk sæt spilleregler.

For det første må målet om arbejdskraftens fri bevægelighed ikke stå over

hensynet til, at udenlandske lønmodtagere ikke underbetales og må affinde

sig med sundheds- og sikkerhedsmæssigt skadelige arbejdsvilkår, når de ar-

bejder i et andet EU-land eller for en udenlandsk arbejdsgiver. Samtidig er det

vigtigt for at opretholde den sociale velfærd, at virksomheder ikke konkurrerer

på underbetaling samt på manglende moms- og skatteindbetalinger.

Socialdemokraterne går ind for en lige og fair konkurrence ikke kun i forhold til

lønmæssige spørgsmål, men også hvad angår lige vilkår omkring sociale ret-

tigheder og arbejdsmiljø. Der er især grund til at have fokus på tre områder:

1. Transportområdet.

2. Bygge- og anlægsområdet.

3. Slagteriområdet.

5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Transportområdet er desværre i disse år kendetegnet ved, at en lang række

danske vognmandsfirmaer udflages, fordi der netop bliver konkurreret på un-

fair løn- og arbejdsvilkår samt uden nogen form for hviletidsbestemmelser –

især i en række tidligere østlande.

På bygge- og anlægsområdet har der i de senere år været massive problemer

med at få velorganiserede forhold. Der er ofte konstateret brug af både sort og

illegal arbejdskraft i udenlandske virksomheder, der opererer på dansk grund,

og det er ofte umuligt at retsforfølge disse virksomheder i hjemlandet. Det er

en væsentlig opgave at få fælleseuropæisk fokus på, at virksomheder, der

opererer på EU-plan overholder reglerne, og i fald de ikke overholder regler-

ne, skal det være lettere at retsforfølge virksomhederne i hjemlandet.

På slagteriområdet er brugen af stærkt underbetalt kolonnearbejdskraft på

slagterier syd for Danmark en væsentlig trussel mod den danske arbejdsmar-

kedsmodel og kan på sigt være ensbetydende med, at historisk stærke indu-

striarbejdspladser nedlægges i Danmark og flytter til europæiske lavtlønslan-

de. EU skal derfor bekæmpe den sociale dumping, der medfører lukning af

flere danske slagterier og afskedigelser af tusinder af slagteriarbejdere. Den

lange transport af dyrene medfører endvidere en forringelse af dyrevelfærden

og en større miljøbelastning fra transport.

Et andet

mindretal

(SF) har følgende bemærkninger til Kommissionens oplæg:

SF ægger vægt på nødvendigheden af, at EU og EU’s medlemsstater udvikler

en konkurrencedygtig grøn og rummelig vidensøkonomi med flere og bedre

jobs. SF lægger her særlig vægt på:



At det sociale topmøde, der er planlagt afholdt i marts 2010 udskydes

til juni 2010, da det ikke er realistisk at foretage en tilstrækkelig grun-

dig høring om og forbedring af Kommissionens udkast inden et top-

møde i marts 2010.

At den nye Kommission, der forventes at tiltræde i februar 2010, får

rimelig tid til at forbedre det foreliggende udkast. Det vil være hast-

værksarbejde, hvis den gamle kommission gør sagen færdig.

At Kommissionens høringsfrist i konsekvens heraf udskydes til 15.

april 2010

At ”Europa 2020 Agenda” bør indeholde en målsætning om at sikre

alle unge

reel

ret til en erhvervsmæssig uddannelse af høj kvalitet.

Udkastet tilråder ikke en reel ret - men har mange smukke ord.

At ”Europa 2020 Agenda” bør indeholde langt mere offensive og kon-

krete målsætninger for at få gjort en ende på, at op mod 80 millioner

mennesker i EU lever i fattigdom.



6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



At ”Europa 2020 Agenda” bør indeholde langt mere offensive og kon-

krete bud på, hvordan EU og dets medlemsstater kan og bør bekæm-

pe skattely og skattedumping i EU gennem fælles beslutninger om

minimumsbeskatningsgrundlag og minimumsbeskatningsprocent for

selskaber.

At ”Europa 2020 Agenda” bør indeholde nye klare indikatorer for ska-

belsen af en bæredygtig og konkurrencedygtig, lærende økonomi

med flere og bedre jobs.

At ”Europa 2020 Agenda” bør tilføjes nye indikatorer for - og et mål

om - at skabe mere kvalitet i arbejdet og skabe mere lige livsmulighe-

der både i og uden for arbejdslivet.

At der bl.a. gennemføres en bedre sikring af, at strejkeretten i de en-

kelte medlemslande ikke begrænses direkte eller indirekte af EU-

regler, og at der gennemføres en selektiv revision af udstationerings-

direktivet, således at dette direktiv udgør et stærkere værn mod social

dumping"



Et tredje

mindretal

(EL) har følgende bemærkninger til Kommissionens oplæg:

Klimakrisen og den økonomiske krise viser tydeligt, at det går galt, når man

lader markedskræfterne råde frit. Enhedslisten ønsker at hensynet til menne-

sker og miljø skal have klar forrang for hensynet til at virksomheder kan tjene

penge.

Ligesom Folketinget har besluttet at sætte hensynet til børns helbred højest i

sagen om Bisfenol A i sutteflasker, mener vi også at man bør sætte hensynet

til ordentlige løn- og arbejdsvilkår højst i sager om arbejdsmarkedet.

Derfor bør vi sikre at fagbevægelsen har konfliktret til at kæmpe for lige vilkår

for alle der arbejder i landet, og at det offentlige stiller krav om overens-

komstmæssige løn- og arbejdsvilkår ved arbejde for det offentlige. Ligesom

private hvervgivere bør have ansvar for at alle underentreprenører betaler

efter overenskomsten og også betaler skat, moms, mv.

Den sociale dumping som EF-domstolen har åbnet for med dommene vedrø-

rende Laval, Rüffert m.fl. er ødelæggende for ønsket om at øge velfærden for

borgerne i Europa. Det er kun de virksomheder, der konkurrerer på de dårlig-

ste vilkår, der har gavn af dommene, og på sigt vil Europa alligevel ikke kunne

konkurrere med andre dele af verden om de ringeste vilkår.

Vi bør i stedet arbejde på at udvikle et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor alle

kan få lov at være med på arbejdsmarkedet - også selvom de ikke kan bidra-

ge med 120 %, men måske kun har 30 % erhvervsevne.

Ligesom vi bør arbejde for, at social tryghed bliver forbedret i stedet for at bli-

ve forringet. Erfaringerne med den nordiske model er klart, at den fører til at

7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mere velfærd for flere. Hvorimod forringelser af den sociale tryghed fører

mennesker ud i fattigdom og dermed længere væk fra arbejdsmarkedet.

Et fjerde mindretal (RV) finder, at der er behov for reformer af arbejdsmarke-

det i alle EU-lande. Det er særligt vigtigt at få flere kvinder på arbejdsmarke-

det. Strategien bør derfor sætte som målsætning, at beskæftigelsesraten i EU

skal være 75% (total) i 2020 og 65% for kvinder.

Mindretalsudtalelse vedrørende virksomhederne og økonomien

Et mindretal i udvalgene (RV) udtaler, at mange faktorer skal spille sammen,

hvis EU’s økonomi for at blive førende, vidensbaseret, konkurrencedygtig og

bæredygtig. Vigtige målsætninger er:



Realisering af det indre marked. Al eksisterende national lovgivning

skal screenes med henblik på at finde og fjerne barrierer for den frie

bevægelighed, fordi barrierer på det indre marked hindrer vækst. Det

gælder såvel varer som tjenesteydelser og personmobilitet.

Internet i hjemmet skal være en borgerret. Bredbånd er en vigtig en

infrastruktur for europæisk økonomi. EU skal tage ansvar for at 4G

bredbånd rulles ud til hele Europa. Der vil fremme e-handel, vidende-

ling og konkurrenceevne.



Mindretalsudtalelse vedrørende bedre uddannelse og forskning

Et mindretal i udvalgene (RV) mener, at EU skal være verdensførende på vi-

den og innovation. Fordi viden er en forudsætning for vækst, som igen er en

forudsætning for velfærd. Derfor bør EU2020-strategien indeholde følgende

konkrete målsætninger:



Forskning: Halvdelen af universiteterne på verdens top20-liste skal

være europæiske. Et middel til at opnå dette mål, er at samtlige EU-

lande overholder målsætningen om at bruge 3% af BNP til forskning.



Uddannelse: 90 % af alle Europas unge skal i 2020 have en ung-

domsuddannelse, mens 45% af alle Europas unge skal have en vide-

regående uddannelse.

Innovation: Man skal styrke innovationen ved at oprette en europæisk

erhvervs-ph.d.-ordning. Det vil styrke videnoverførsel fra universite-

terne til innovative virksomheder.



Mindretalsudtalelse vedrørende miljø

På den baggrund udtaler et mindretal i udvalgene (SF):

SF er enig i, at der skal udstikkes en ny kurs, og mener, at hovedlinjerne i

Kommissionens udkast peger i den rigtige retning. SF mener imidlertid, at der

8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er behov for at supplere strategien med nogle helt konkrete observationer og

anbefalinger. Den næste generation af miljøpolitikker i EU’s strategi skal være

drivers

i udviklingen af renere produkter og teknologier baseret på

cradle to

cradle-princippet.

Miljøteknologi

Miljøteknologi (i bred forstand: produkter, teknologier og viden) bør blive Eu-

ropas fremmeste eksportvare i en hurtigere takt, end sunset (solnedgangs)

teknologier og produktioner verden over udfases. Kun derved kan Europa få

et virkeligt forspring. Dette mål kan kun nås, hvis der stilles skærpede krav til

den europæiske produktion og de producerede varer, således at miljøteknolo-

gien hele tiden generelt er foran niveauet uden for Europa.

Gennemskuelighed

SF vil anbefale, at strategien lægger vægt på at inddrage befolkningen, orga-

nisationer m.v. i en gennemskuelig proces, der sikrer,



at vurdering af EU-projekter og -lovforslag m.v. baserer sig på objektiv

viden om konsekvenserne for ressourcer, økologiske tjenesteydelser,

sundhed, natur og miljø – foruden økonomi og beskæftigelse og soci-

ale forhold – og at denne viden fremgår af det samlede, offentligt til-

gængelige beslutningsgrundlag,

at når det fremlagte forslag fra Kommissionen og regeringerne afviger

fra det, der er optimalt set ud fra et naturvidenskabeligt, økonomisk el-

ler socialt synspunkt, skal dette fremgå af forslaget og det offentligt

tilgængelige beslutningsgrundlag m.v. Ved klart at gøre rede for og

begrunde, hvilke afvigelser fra det optimale der er valgt, får regeringer

og Kommissionen adgang til at forklare baggrunden for prioriteringer-

ne.



Key drivers

“In developing a new vision and direction for EU policy, we need to recognise

that conserving energy, natural resources and raw materials, using them more

efficiently and increasing productivity will be the key drivers of the future com-

petitiveness of our industry and our economies.”

En fundamental driver i omstilling til mere bæredygtige produkter og produkti-

onsforhold er målfaste mål og tidsgrænser for regeringer, producenter og øv-

rige aktører. Det er i sig selv nødvendigt for at kunne måle effektivitet af de

vedtagne virkemidler. Desuden er det en nødvendig forudsætning for, at er-

hvervslivet kan foretage investeringer i god tid og velovervejet. Det er også en

nødvendighed for gennemførelse af en ambition om, at Europa skal være net-

9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

toeksportør af miljøteknologi, og at miljøteknologi bliver den fremmeste ek-

sportvare.

Skadelige subsidier er negative drivers – både i EU og medlemslandene – og

bør identificeres og afvikles.

Produkters potentielle skadevirkninger på miljø og sundhed bør indarbejdes i

strategien med henblik på at sikre, at bæredygtige produkter uden skadelig

kemi bliver en af

“the key drivers of the future competitiveness of our industry

and our economies.”

Målrettede kampagner samtidigt i de enkelte medlemslande kan være en ef-

fektiv eye-opener ikke mindst i samarbejde med og mellem de relevante indu-

strier og organisationer (“The EU should compete more effectively and increa-

se its productivity by a lower and more efficient consumption of non-

renewable energy and resources in a world of high energy and

resources prices, and greater competition for energy and resources. This will

stimulate growth and help meet our environmental goals.”). Et godt eksempel

er energirenovering af bygninger, hvor en målrettet kampagne, indeholdende

skærpede krav og information om støttemuligheder i EU og nationalt, både

kan bidrage til at mindske energiforbruget og til at skabe arbejdspladser.

Mulige synergigevinster bør fremhæves. Eksempelvis bør indsatsen for at

klimatilpasse Europa inddrage andre hensyn, såsom biodiversitet, bevarelse

og opbygning af vandressourcer og forurening med næringsstoffer, samt

hvordan klimatilpasning kan bidrage til reduktion af udledning af drivhusgas-

ser f.eks. gennem opbygning af kulstof i jordbunden og gennem ændret land-

brugspraksis, der tillige tager hensyn til biodiversitet, osv.

Et andet mindretal i udvalgene (RV) mener, at vækst uden hensyn til bære-

dygtighed, nedbryder vores muligheder på længere sigt. Derfor skal EU

fremme bæredygtighed, herunder gøre bestræbelsen på at begrænse tempe-

raturstigningen til 2

C eller mindre til en integreret del af økonomien i EU. Tre

målsætninger som vil bringe bæredygtighed ind EU 2020-strategien, kunne

være:



EU skal fremme af vugge-til-vugge princippet, fx via mærkningsord-

ninger.

Mindst halvdelen af alle energiforskningsmidler skal gå til forskning i

og udvikling af vedvarende energi samt bedre energiudnyttelse (både

EU-midler og nationale).

EU-landenes bidrag til en international klimafond skal finansieres, helt

eller delvist, af afgift på bunkerolie og flybrændstof.



10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med venlig hilsen

Knud Christensen

Formand for Arbejdsmarkedsudvalget

Hans Chr. Schmidt,

Formand for Erhvervsudvalget

Marianne Jelved

Formand for Videnskabsudvalget

Anne-Marie Meldgaard

Formand for Europaudvalget

Steen Gade

Formand for Miljø- og Planlægningsudvalget

11/11