Europaudvalget 2009-10
KOM (2009) 0673 Bilag 1
Offentligt
773590_0001.png
Samlenotat vedr. rådserklæring om forvaltningen af Lissabon-traktatens system for
delegerede retsakter (EUF-traktatens artikel 290)
KOM-dokument nr. KOM (2009) 673 Endelig
Nyt notat.
1. Resumé
Inden udgangen af det svenske formandskab forventes vedtagelse af en rådserklæring, der tager Europa-
Kommissionens meddelelse af 9. december 2009 til efterretning. Meddelelsen redegør for, hvordan Kommissionen
fremadrettet vil forvalte Lissabon-traktatens system med delegation i form af delegerede retsakter (EUF-
traktatens artikel 290). Det svenske EU-formandskab iværksatte et arbejde i november 2009 med det formål
at skabe tidlig vished om instrumenterne under det nye system. Meddelelsen redegør for, hvordan Kommissionen
agter at gribe det nye system med delegerede retsakter an i praksis, hvilke standardbestemmelser EU-lovgiver
kan gøre brug af, når de vælger kontrolbeføjelser i forhold til Kommissionen, samt hvordan Kommissionen i
forberedelsen af delegerede retsakter vil inddrage medlemsstaternes eksperter. Kommissionens meddelelse afspejler
danske synspunkter. Det ventes, at en rådserklæring vil blive vedtaget inden udgangen af det svenske
formandskab, der tager Kommissionens meddelelse til efterretning og i den forbindelse understreger de forhold,
som Rådet særligt lægger vægt på.
2. Baggrund
Med Lissabon-traktaten opdeles de delegationsbeføjelser til Kommissionen, som hidtil har
skullet udøves efter komitologi-systemet, i to: 1) beføjelser til Kommissionen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmøde
(TEUF) og 2) beføjelser til Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter, jf. TEUF
artikel 291. Gennemførelsesretsakter vil fremover lige som i dag skulle vedtages af
Kommissionen efter behandling i komitologi, mens delegerede retsakter vedtages af
Kommissionen med en efterfølgende og styrket kontrol fra Rådets og Europa-Parlamentets
side.
Delegerede retsakter bruges, når der skal vedtages ikke væsentlige ændringer af selve
basisretsakten eller dens bilag samt når basis retsakten suppleres med yderligere regler, mens
gennemførelsesretsakter bruges, når der skal vedtages sådanne gennemførelsesbestemmelser for
basisretsakten, der er nødvendige for at sikre en ensartet implementering i medlemslandene
eller som gør det muligt for Kommissionen at varetage sine beføjelser som udøvende
myndighed. EU-lovgiver skal for så vidt angår delegerede retsakter i den enkelte lovgivningsakt
(basisretsakter) tage stilling til, hvilke kontrolbeføjelser, man ønsker i forhold til Kommissionen
på baggrund af de muligheder, som artikel 290 opregner. Dette adskiller sig fra systemet i dag,
hvor kontrollen følger af en på forhånd vedtaget ramme i form af komitologi-afgørelsen.
For at undgå en fragmenteret tilgang til valget af disse kontrolbeføjelser fra EU-lovgivers side,
har Kommissionen efter sonderinger i Rådet og Europa-Parlamentet udarbejdet nogle
standardbestemmelser til indføjelse i EU’s lovgivningsakter fremadrettet, når EU-lovgiver har
besluttet, hvilken kontrol man ønsker med delegerede retsakter. Standardbestemmelserne er
vedlagt Kommissionens meddelelse (af 9. december 2009) om udmøntning af TEUF artikel
290, der generelt redegør for, hvordan Kommissionen vil gribe det nye system an. Af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens meddelelse fremgår også, at Kommissionen i forberedelsen af delegerede
retsakter vil inddrage medlemsstaternes eksperter.
Inden udgangen af det svenske formandskab forventes vedtagelse af en rådserklæring, der tager
Kommissionens meddelelse til efterretning og understreger, hvad Rådet lægger vægt på i
forhold til Kommissionens ageren fremadrettet.
3. Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant, da der ikke er tale om en retsakt, men om vedtagelse af rådserklæring som
opfølgning på en meddelelse fra Kommissionen.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med afgivelse af en rådserklæring er dels at anerkende modtagelsen af
Kommissionens meddelelse, dels kort at bekræfte, hvad Rådet lægger vægt på i det
fremadrettede arbejde med forvaltningen af Lissabon-traktatens nye system med delegerede
retsakter. Det forventes, at en rådserklæring bl.a. vil understrege, at Rådet lægger vægt på
Kommissionens inddragelse af medlemsstaternes eksperter i det forberedende arbejde.
6. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om en eventuel rådserklæring.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådserklæringen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller
beskyttelsesniveauet.
Rådserklæringen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Nærværende notat har været i høring i specialudvalget for EU-institutionelle spørgsmål den 10.
december 2009.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes, at Kommissionens meddelelse af 9. december 2009 tages til efterretning i
en rådserklæring. Det er i Danmarks, som i de øvrige EU-landes, interesse at understrege den
vægt, Rådet lægger på Kommissionens inddragelse af medlemsstaternes eksperter i det
forberedende arbejde.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred tilslutning til afgivelsen af en rådserklæring med det ovenfor angivne
indhold.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Rådserklæringen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Hvad angår
Lissabon-traktatens implementering generelt, herunder systemet med delegerede retsakter,
henvises til udenrigsministerens uformelle drøftelser med udvalget den 22. oktober 2009.