Samlenotat vedr. rådserklæring om forvaltningen af Lissabon-traktatens system for
delegerede retsakter (EUF-traktatens artikel 290)
KOM-dokument nr. KOM (2009) 673 Endelig
Nyt notat.
1. Resumé
Inden udgangen af det svenske formandskab forventes vedtagelse af en rådserklæring, der tager Europa-
Kommissionens meddelelse af 9. december 2009 til efterretning. Meddelelsen redegør for, hvordan Kommissionen
fremadrettet vil forvalte Lissabon-traktatens system med delegation i form af delegerede retsakter (EUF-
traktatens artikel 290). Det svenske EU-formandskab iværksatte et arbejde i november 2009 med det formål
at skabe tidlig vished om instrumenterne under det nye system. Meddelelsen redegør for, hvordan Kommissionen
agter at gribe det nye system med delegerede retsakter an i praksis, hvilke standardbestemmelser EU-lovgiver
kan gøre brug af, når de vælger kontrolbeføjelser i forhold til Kommissionen, samt hvordan Kommissionen i
forberedelsen af delegerede retsakter vil inddrage medlemsstaternes eksperter. Kommissionens meddelelse afspejler
danske synspunkter. Det ventes, at en rådserklæring vil blive vedtaget inden udgangen af det svenske
formandskab, der tager Kommissionens meddelelse til efterretning og i den forbindelse understreger de forhold,
som Rådet særligt lægger vægt på.
2. Baggrund
Med Lissabon-traktaten opdeles de delegationsbeføjelser til Kommissionen, som hidtil har
skullet udøves efter komitologi-systemet, i to: 1) beføjelser til Kommissionen til at vedtage
delegerede retsakter, jf. artikel 290 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmøde
(TEUF) og 2) beføjelser til Kommissionen til at vedtage gennemførelsesretsakter, jf. TEUF
artikel 291. Gennemførelsesretsakter vil fremover lige som i dag skulle vedtages af
Kommissionen efter behandling i komitologi, mens delegerede retsakter vedtages af
Kommissionen med en efterfølgende og styrket kontrol fra Rådets og Europa-Parlamentets
side.
Delegerede retsakter bruges, når der skal vedtages ikke væsentlige ændringer af selve
basisretsakten eller dens bilag samt når basis retsakten suppleres med yderligere regler, mens
gennemførelsesretsakter bruges, når der skal vedtages sådanne gennemførelsesbestemmelser for
basisretsakten, der er nødvendige for at sikre en ensartet implementering i medlemslandene
eller som gør det muligt for Kommissionen at varetage sine beføjelser som udøvende
myndighed. EU-lovgiver skal for så vidt angår delegerede retsakter i den enkelte lovgivningsakt
(basisretsakter) tage stilling til, hvilke kontrolbeføjelser, man ønsker i forhold til Kommissionen
på baggrund af de muligheder, som artikel 290 opregner. Dette adskiller sig fra systemet i dag,
hvor kontrollen følger af en på forhånd vedtaget ramme i form af komitologi-afgørelsen.
For at undgå en fragmenteret tilgang til valget af disse kontrolbeføjelser fra EU-lovgivers side,
har Kommissionen efter sonderinger i Rådet og Europa-Parlamentet udarbejdet nogle
standardbestemmelser til indføjelse i EU’s lovgivningsakter fremadrettet, når EU-lovgiver har
besluttet, hvilken kontrol man ønsker med delegerede retsakter. Standardbestemmelserne er
vedlagt Kommissionens meddelelse (af 9. december 2009) om udmøntning af TEUF artikel
290, der generelt redegør for, hvordan Kommissionen vil gribe det nye system an. Af