Spørgsmål 1:

Ministeren bedes - som lovet på Europaudvalgets møde den 22. september2009 - oversende et notat, der beskriver, hvilke specifikke administrativebyrder, regeringen forventer, vil blive afskaffet, som følge af forslag tilændring af Rådets direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse sel-skabsformer for så vidt angår mikroenheder (KOM (2009) 0083), samthvor mange virksomheder i Danmark, ministeren forventer, vil blive påvir-ket af disse ændringer. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke til-tag regeringen har i sinde i den videre proces i forbindelse med gennemfø-relsen af direktivet i Danmark.

Svar:

Forslaget til undtagelse af mikrovirksomhederne fra 4. selskabsdirektiv vili første omgang medføre, at vi i Danmark får mulighed for i dansk lovgiv-ning at ændre regnskabskravene til mikrovirksomheder. Der er således taleom en option, som medlemslandene kan vælge at benytte sig af efter, atændringen til 4. selskabsdirektiv er vedtaget.Jeg ser ikke optionen som en mulighed for helt at afskaffe regnskabskrave-ne for mikrovirksomheder, men derimod som en mulighed for at målretteregnskabskravene i endnu højere grad til regnskabsbrugeren.Jeg kan oplyse at ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stiller såvel 4. sel-skabsdirektiv som årsregnskabsloven i dag krav om, at de af forslaget om-fattede mikrovirksomheder udarbejder et årsregnskab.Regnskabskravene i direktivet og loven er gradueret efter virksomhedensstørrelse og til dels efter virksomhedstype, således at der stilles færre kravtil de mindre virksomheder end til de større. I direktivet kommer dette tiludtryk ved en række undtagelser for små virksomheder, som medlemslan-dene kan vælge at benytte.Mikrovirksomheder udgør en delmængde – de mindste virksomheder – afde virksomheder, der i årsregsnskabloven kaldes små virksomheder ellervirksomheder i regnskabsklasse B.

Danmark har i den nuværende årsregnskabslov valgt at implementere envæsentlig del af 4. direktivs undtagelsesmuligheder for små virksomheder.Yderligere kan jeg oplyse, på baggrund af tal fra Erhvervs- og Selskabsstyrel-sens AMVAB database, at ca. 100.000 virksomheder er omfattet af mi-krogrænsen ud af i alt ca. 140.000 virksomheder i regnskabsklasse B. Detvil sige, at ca. 70 pct. af virksomhederne i regnskabsklasse B vil kunne ka-tegoriseres som mikrovirksomheder.”Jeg kan endvidere oplyse at Kommissionens forslag som udgangspunkt ik-ke medfører ændringer i gældende dansk ret, idet forslaget alene somnævnt indeholder en option, som medlemsstaterne senere kan vælge at ud-nytte.Ønskes det i Danmark efterfølgende at udnytte muligheden for at ændrekravene til mikrovirksomhedernes regnskabsaflæggelse, vil dette kræve enændring af årsregnskabsloven.Hvis forslaget vedtages, vil der være behov for et grundigt analysearbejdeaf, hvordan forslaget kan implementeres i Danmark. Dette kræver samtidigen indgående dialog med interessenterne, herunder bl.a. revisor- og er-hvervsorganisationer, inden vi kan se på, om der skal udarbejdes et forslagtil ændring af årsregnskabsloven.Jeg mener derfor ikke, at jeg på det nuværende grundlag, hvor der alene ertale om et forslag til ændring af 4. selskabsdirektiv, og inden der er gen-nemført en grundig analyse af mulighederne samt en dialog med interes-senterne, har mulighed for at sige, hvilke lempelser af de administrativebyrder der konkret kan være tale om.

Besvarelse af spørgsmål 1 vedrørende KOM (2009) 0083 forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direk-

tiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer for så

vidt angår mikroenheder stillet af Folketingets Europaudvalg efter øn-

ske fra Lone Dybkjær (RV) den 6. oktober 2009.

Spørgsmål 1:

Svar: