PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
KOM (2009) 0126
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

23. april 2010

Lovteknikkontoret

2009-7004-0029

JOK41420

NOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)

1. Direktivforslagets baggrund og formål

Den 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv

2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.

Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-

sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler om

kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-

levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-

tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighed

for at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne af

forsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.

3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt om

inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).

Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i han-

delstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forslaget

har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe om konkurrenceevne og vækst,

og det senest reviderede forslag, som Rådet har fremlagt den 9. april

2010, er indarbejdet i nærværende notat.

Direktivforslaget sigter mod at forbedre de europæiske virksomheders

likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfungerende ved at

mindske de hindringer for grænseoverskridende handelstransaktioner, der

skyldes forsinket betaling.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet ligger ikke inde med oplysninger, der mere præcist kan

belyse, om offentlige myndigheders forsinkede betalinger udgør et væ-

sentligt problem i EU.

Af forslagets begrundelse fremgår imidlertid bl.a., at forsinket betaling

stadig er et generelt problem i EU, hvor offentlige myndigheder i nogle

medlemslande udviser en særlig uheldig betalingsadfærd, og at det derfor

er vigtigt at sikre en markant skærpelse af offentlige myndigheders inci-

tament til at betale rettidigt.

Af direktivforslagets præambelbetragtning nr. 17 fremgår endvidere, at

”Undersøgelser viser, at offentlige myndigheder ofte betaler fakturaer

længe efter udløbet af den gældende betalingsfrist”,

og at

”offentlige

myndigheders forsinkede betaling ikke blot påfører de private virksom-

heder urimelige omkostninger, men medfører også generel ineffektivitet.

Derfor bør der indføres en kompensation, som har en tilsvarende stærke-

re præventiv virkning, når offentlige myndigheder betaler for sent.”

2. Direktivforslagets indhold

2.1. Indledning

Indledningsvis bemærkes, at medlemsstaterne ifølge forslaget kan fast-

sætte eller opretholde nationale regler, der giver kreditor en

videre

be-

skyttelse end direktivets bestemmelser, jf.

artikel 11, stk. 3,

der – ud over

at være flyttet fra artikel 6, stk. 2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås æn-

dret. Der er således tale om minimumsharmonisering.

Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel

foreslås ikke æn-

dret, idet det fortsat kun finder anvendelse på betalinger, der foretages

som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstransaktioner” for-

stås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virksomheder eller

mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som indebærer leve-

ring af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.

artikel 2, nr. 1.

Direk-

tivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.

Under pkt. 2.2.-2.6. nedenfor er gennemgået de væsentligste ændringer i

forhold til det gældende direktiv.

2.2. Morarentebetaling – handelstransaktioner mellem erhvervsvirksom-

heder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3

vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinket beta-

ling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestemmelse.

Det foreslås imidlertid, at artikel 3

kun

skal finde anvendelse på handels-

transaktioner mellem erhvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om

morarenter ved handelstransaktioner, der indebærer levering af varer el-

ler tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder, reguleres i

en særskilt ny bestemmelse (artikel 5). Morarente defineres i forslagets

artikel 2, nr. 5,

som ”lovbestemt rente eller rente, som er forhandlet og

aftalt mellem virksomheder”.

Efter direktivets

artikel 3, stk. 1, litra a og b,

har kreditor krav på mora-

rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en

rykkerskrivelse. Der er tale om en videreførelse af bestemmelser i det

gældende direktiv.

Artikel 3, stk. 2, litra a og b,

der også viderefører be-

stemmelser i det gældende direktiv, fastsætter regler for, hvornår der skal

betales morarente i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-

lingsdag, hvis en sådan dato er fastsat i parternes aftale, jf.

artikel 3, stk.

2, litra a.

Er der

ikke

fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mora-

rente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura

eller en tilsvarende betalingsanmodning (litra

b, nr. i).

Hvis fakturaen

eller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvor

skyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristen

beregnes fra sidstnævnte dag (litra

b, nr. iii).

Hvis det er aftalt eller be-

stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller

kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-

stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-

en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor

denne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-

ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litra

b, nr. iv).

2.3. Kompensation for inddrivelsesomkostninger

Efter forslagets

artikel 4, stk. 1,

der er en ny bestemmelse, vil kreditor –

medmindre andet er aftalt – i tilfælde, hvor der skal betales morarente i

handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på at modtage et be-

løb af skyldneren som kompensation for egne inddrivelsesomkostninger.

Beløbene fremgår af

artikel 4, stk. 1, litra a-c

(henholdsvis 40 €, 70 €

eller 100 € afhængigt af størrelsen af det skyldige beløb).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslagets

artikel 4, stk. 3,

har kreditor, ud over de beløb, som er

fastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-

ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensation

for kreditors inddrivelsesomkostninger

ud over

de faste beløb, der frem-

går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-

rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver i

modsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-

sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.

2.4. Offentlige myndigheders betalingsfrister og morarentebetaling

Direktivforslagets

artikel 5

artikel 5 a,

der er nye bestemmelser, ved-

rører offentlige myndigheders betalingsfrister og forsinkede betaling.

Bestemmelserne indebærer, at kreditor har krav på morarente svarende til

den lovbestemte rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at

fremsende en rykkerskrivelse, når der er tale om handelstransaktioner,

der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag til of-

fentlige myndigheder. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt

sine aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er an-

svarlig for forsinkelsen, jf.

artikel 5 a, stk. 1, litra a og b.

Artikel 5 er i

det reviderede udkast fra Rådet opdelt i en artikel 5 og 5 a, hvilket inde-

bærer, at betalingsfristerne fremgår af artikel 5, mens reguleringen af for-

sinket betaling fremgår af artikel 5 a.

Artikel 5, stk. 1, nr. i-iii,

som efter forslaget er enslydende med artikel 3,

stk. 2, litra b, nr. i, iii og iv, fastsætter regler for, hvornår der skal betales

morarente i tilfælde, hvor betingelserne i

artikel 5 a, stk.1, litra a og b,

opfyldt.

Efter

artikel 5, stk. 1 og 2

(tidligere stk. 4), forpligtes offentlige myndig-

heder som udgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der inde-

bærer levering af varer eller tjenesteydelser, inden for 30 dage, medmin-

dre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og kreditor og er be-

rettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et objektivt behov for at

afvikle betalingen over en længere periode.

Betalingsfristen skal beregnes på grundlag af de regler, som gælder for,

hvornår kreditor er berettiget til at kræve morarenter ved forsinket beta-

ling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgangspunktet vil således være, at betalingsfristen på 30 dage skal reg-

nes fra dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura eller en tilsvaren-

de betalingsanmodning. Hvis en faktura eller en tilsvarende betalingsan-

modning er modtaget før den dag, hvor skyldneren modtager varerne el-

ler tjenesteydelserne, skal fristen dog beregnes fra modtagelsen af varer-

ne eller tjenesteydelserne. Eller hvis det er aftalt eller bestemt i lovgiv-

ningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller kontrolprocedure,

hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse med aftalen

skal konstateres, og skyldneren modtager en faktura eller en tilsvarende

betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor denne godkendelse el-

ler kontrol finder sted, skal fristen regnes fra datoen for denne godken-

delse eller kontrol.

Det foreslås i

artikel 5, stk. 3,

at varigheden af godkendelses- eller kon-

trolproceduren som nævnt i stk. 1, nr. iii, ikke må overskride 30 dage,

medmindre andet er angivet og ”behørigt berettiget” i udbudsbetingelser-

ne eller aftalen. ”Behørigt” er udgået af det reviderede forslag fra Rådet.

2.5. Fast ”kompensationsbeløb” på 5 pct. for offentlige myndigheder

som debitorer

Det foreslås i

artikel 5, stk. 5,

at kreditor i tilfælde, hvor der skal betales

morarente, også har krav på et fast ”kompensationsbeløb” svarende til 5

pct. af det skyldige beløb ved ordregivende offentlige myndigheders for-

sinkede betaling. I det reviderede forslag fra Rådet er der dog lagt op til,

at bestemmelsen udgår.

2.6. Klart urimelige kontraktvilkår

Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kontraktvil-

kår foreslås samlet i

artikel 6.

Det foreslås i

artikel 6, stk. 1, sidste pkt.,

en bestemmelse i aftalen, som udelukker morarente ved for sen betaling,

altid skal anses for at være klart urimelig. I det reviderede forslag fra Rå-

det er der lagt op til, at bestemmelsen formuleres som en formodningsre-

gel, der indebærer, at vilkår eller en praksis, som udelukker morarenter

ved forsinket betaling, formodes at være klart urimeligt.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/35/EF af 29. juni 2000 om

bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, der som nævnt

navnlig regulerer spørgsmålet om morarente ved forsinket betaling, men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som bl.a. også indeholder regler om kreditors ret til at kræve rimelig

kompensation af skyldneren for alle relevante omkostninger ved inddri-

velse, er gennemført i dansk ret ved en ændring af renteloven, jf. lov nr.

379 af 6. juni 2002 om ændring af lov om renter ved forsinket betaling

m.v. (Gennemførelse af EF-direktiv om bekæmpelse af forsinkede beta-

linger i visse handelsforhold m.v.).

3.2. Morarente ved forsinket betaling

Med lovændringen blev morarenten fastsat til en årlig rente, der svarer til

en referencesats (Nationalbankens officielle udlånssats, der fastsættes

halvårligt) med tillæg af 7 pct. Endvidere indebar lovændringen bl.a., at

en fordringshavers anmodning om betaling i tilfælde, hvor forfaldsdagen

ikke er fastsat i forvejen, ikke længere behøver at angive, at manglende

betaling medfører pligt til at betale morarente. Herudover indeholdt lov-

ændringen nye regler om fordringshaverens inddrivelsesomkostninger.

Efter de gældende regler i renteloven, der gælder for rente af pengekrav

på formuerettens område, har kreditor som udgangspunkt krav på mora-

rente ved forsinket betaling.

Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –

ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller

hvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,

stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5 (om mora-

rente), selv om andet følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis

kravet angår vederlag i henhold til aftale om levering af varer eller tjene-

steydelser, som er indgået mellem erhvervsdrivende som led i deres er-

hverv eller mellem en erhvervsdrivende som led i sit erhverv og en or-

dregivende myndighed, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.

Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsdagen,

hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forvejen,

skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordrings-

haveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren

skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af

anmodningen, jf. § 3, stk. 2.

Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage

efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,

som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og

størrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senest

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning

til betaling af gælden.

Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal

betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til

aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,

kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-

punkt.

3.3. Inddrivelsesomkostninger

Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyldneren

betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved uden-

retlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med betalingen

ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til skade for

fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sædvane,

jf. § 9 a, stk. 2.

Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om,

hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1 med hen-

blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold

til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-

stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-

beløb.

Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002

om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket beta-

ling, som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Bekendtgø-

relsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse af fordringer

på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 indeholder hjem-

mel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldneren for rimelige

salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimelige udgifter til

henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldne-

ren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso, § 4). Inkas-

soomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet i bilag 1

(fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.

Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på 100

kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.

3.4. Urimelige kontraktvilkår

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår, som

udelukker morarente ved for sen betaling,

altid

skal anses for at være

klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden retshan-

del ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt

eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved bedøm-

melsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde

at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2, tages

hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere

indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samlet vurde-

ring af aftalen og forholdet mellem parterne.

4. Lovgivningsmæssige konsekvenser mv.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Idet direktivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrøren-

de virksomheders forsinkede betaling og morarente vedrørende offentlige

myndigheders forsinkede betaling, vil renteloven skulle ændres.

Endvidere vil de foreslåede regler om faste kompensationsbeløb (hen-

holdsvis 40 €, 70 € eller 100 € afhængigt af størrelsen af det skyldige be-

løb) i tilknytning til rimelig kompensation for yderligere omkostninger

kræve ny lovgivning.

Også den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår vil

formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede regel næppe vil kunne

gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.

Herudover vil de særlige regler for offentlige myndigheder som debitorer

kræve ny lovgivning. Det vil således bl.a. skulle fastsættes, at det kun er

mellem virksomheder, det er muligt at aftale en anden rente end moraren-

ten, jf. artikel 2, nr. 5. Der vil endvidere skulle fastsættes regler om det

offentliges betalingsfrister, der som udgangspunkt ikke må være længere

end 30 dage. Desuden vil den foreslåede bestemmelse om kreditors krav

på betaling af – ud over morarente – et fast kompensationsbeløb svarende

til 5 pct. af det skyldige beløb ved offentlige myndigheders forsinkede

betaling kræve ny lovgivning. Som anført ovenfor er denne bestemmelse

imidlertid udgået af det reviderede forslag fra Rådet.

4.2. Behandling af tvister

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til spørgsmålet om, hvor mange klager man forventer at

modtage som følge af de foreslåede direktivændringer, og hvordan kla-

geadgangen vil blive, kan Justitsministeriet oplyse følgende:

Opstår der i en handelstransaktion mellem to erhvervsvirksomheder eller

mellem en erhvervsvirksomhed på den ene side og en offentlig myndig-

hed på den anden side en tvist om f.eks. aftalens indhold, herunder even-

tuelle vilkår om betaling, vil parterne – hvis enighed ikke kan opnås og

andet ikke er aftalt – kunne få spørgsmålet afgjort ved et civilt søgsmål

ved domstolene.

Der er således ikke i dag – og heller ikke efter direktivforslaget lagt op til

– etablering af en

særlig

klageadgang ved forsinket betaling.

Det er i øvrigt Justitsministeriets vurdering, at det forhold, at der med

direktivforslaget er lagt op til en række stramninger af de retsvirkninger,

som er forbundet med forsinket betaling, ikke

i sig selv

kan antages at

ville medføre flere tvister. Baggrunden for overhovedet at foreslå stram-

ninger af det gældende direktiv om forsinket betaling i handelstransakti-

oner er da også at forøge incitamentet til at betale rettidigt.

5. Europa-Parlamentet

5.1. IMCO-udvalget

Det korresponderende udvalg i Europa-Parlamentet, Udvalget om det

Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget), har endnu ikke

afgivet en betænkning om forslaget, men udkast til betænkning er udar-

bejdet (dok. nr. PE438.475v01-00). Udkastet fra IMCO-udvalget inde-

holder navnlig forslag om,

- at der for offentlige myndigheder som debitorer skal gælde en mak-

simal betalingsfrist på 60 dage, der ikke kan fraviges ved aftale,

- at offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder skal behandles

ens for så vidt angår sanktioner ved forsinket betaling, således at det

faste ”kompensationsbeløb” på 5 pct. ikke alene skal finde anven-

delse på offentlige myndigheder som debitorer, men også på er-

hvervsvirksomheder som debitorer,

- at ”kompensationsbeløbet” på 5 pct. af det skyldige beløb ændres til

et progressivt system, hvorefter der skal betales 2 pct. i kompensati-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on fra den dato, hvor der skal betales morarenter, 4 pct. efter 45 da-

ge og 5 pct. efter 60 dage (dog maksimalt 50.000 euro), og

- at definitionen i artikel 2, nr. 2, af en ”offentlig myndighed” udvi-

des, således at definitionen også omfatter forsyningsvirksomheders

transaktioner, som falder ind under anvendelsesområdet for direktiv

2004/17/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,

transport samt posttjenester og transaktioner som defineret i direktiv

2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne

ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse

bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på

forsvars- og sikkerhedsområdet.

5.2. JURI-udvalget

Det associerede udvalg i Europa-Parlamentet, Retsudvalget (JURI-

udvalget), der har enekompetence i henhold til artikel 6, 8 og 9, har afgi-

vet en udtalelse om forslaget (dok. nr. PE438.157v02-00). Udtalelsen fra

JURI-udvalget indeholder navnlig forslag om,

- at det i artikel 6 vedrørende urimelige kontraktvilkår præciseres, at

vilkår eller en handelspraksis, som udelukker morarenter, kompen-

sation for inddrivelsesomkostninger eller begge dele,

altid

skal an-

ses for at være urimelige.

5.3. ITRE-udvalget

Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi (ITRE-

udvalget) har afgivet en udtalelse om forslaget (dok. nr. PE438.157v02-

00). ITRE-udvalget er ikke et associeret udvalg, hvilket indebærer, at ud-

talelsen alene er en opfordring til IMCO-udvalget om at optage æn-

dringsforslagene i sin betænkning. Udtalelsen fra ITRE-udvalget inde-

holder navnlig forslag om,

- at der både for offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder

skal gælde en maksimal betalingsfrist på 60 dage, der ikke kan fra-

viges ved aftale.