Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0207
Offentligt
759840_0001.png
Notat om det bilaterale møde mellem regeringen og det
svenske formandskab d. 7. september 2009, angående
Kommissionens forslag til regulering af de finansielle mar-
keder - KOM (2009) 0207
Den 7. september 2009 mødtes den danske delegation med det svenske
formandskab for at drøfte direktivforslaget vedrørende forvaltere af alter-
native investeringsfonde. Generelt kan det oplyses, at det bilaterale møde
var præget af en god og konstruktiv dialog.
Der var fra svensk side stor interesse for at høre de danske synspunkter.
Den danske delegation fremførte, at et af de væsentligste punkter i for-
hold til direktivforslaget var at opnå enighed om anvendelsesområdet og
herefter at få anvendelsesområdet beskrevet klart og tydeligt i direktiv-
teksten. Det svenske formandskab var enigt heri.
På mødet blev der således hovedsageligt fokuseret på definitionen af an-
vendelsesområdet, da det var (og fortsat er) en forudsætning at få anven-
delsesområdet på plads, inden resten af direktivet kan beskrives mere fyl-
destgørende. På mødet gjorde den danske delegation opmærksom på, at
både kapital- og hedgefonde bør være omfattet af direktivets anvendel-
sesområde, da begge typer af investeringsenheder er at betragte som væ-
sentlige finansielle aktører. Den danske delegation pointerede også, at det
samtidig er vigtigt at undtage alternative investeringsenheder, der ikke
formodes at have væsentlig betydning for den finansielle stabilitet. På den
baggrund skal holdingselskaber som f. eks. Carlsberg ikke omfattes af di-
rektivet. Holdingselskaber skal undtages i de tilfælde, hvor de investerer i
virksomheder med et andet formål end investeringsformål. Dette kan
f.eks. være erhvervsmæssige, industrielle, eller driftsmæssige formål. Det
svenske formandskab tilkendegav, at formandskabet ligeledes ønskede at
undtage denne type holdingselskaber fra anvendelsesområdet.
Under mødet den 7. september 2009 foreslog den dansk delegation at
fremsende et forslag til anvendelsesområde til det svenske formandskab.
Den danske delegation har efterfølgende fremsendt dette forslag. Forsla-
get er ligeledes blevet oversendt til Europaudvalget i forbindelse med
samrådet den 2. oktober 2009.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Den danske delegation lagde ligeledes vægt på, at det var afgørende at
bibeholde oplysningskravene i artikel 26-29 i forbindelse med kapital-
fondenes overtagelse af både noterede og ikke-noterede virksomheder.
Den danske delegation støtter en høj grad af åbenhed om forholdene i
forbindelse med disse overtagelser og støtter derfor, at der gives en række
oplysninger til det overtagne selskabs medarbejderrepræsentanter samt til
øvrige aktionærer i selskabet. På den baggrund var den danske delegation
tilfreds med Kommissionens udkast til direktivforslag på dette område,
idet Kommissionens udkast til direktivforslag på dette punkt lå meget på
linie med det danske indspil om øget åbenhed og ansvarlighed på kapi-
talmarkederne i Europa fra november 2008.
Endvidere gjorde den danske delegation opmærksom på, at tærskelværdi-
erne i direktivforslaget bør fjernes. Det er for at sikre, at der ikke er no-
gen alternative investeringsfonde, der ved en egentlig omgåelsesmanøvre
kan blive undtaget fra direktivet. En sådan omgåelsesmanøvre kan ek-
sempelvis bestå i at indrette/ strukturere den alternative investeringsfond
på en særlig måde.