UDENRIGSMINISTERIET
Center for Juridisk Tjeneste
j.nr. 400.A.Jur.10-5.
Besvarelse af FEU-spørgsmål 1 ad KOM (2009) 0262 af den 3. december 2009, omstillet til
udenrigsministeren den 21. december 2009.
Spørgsmål: ”Ministeren bedes, som lovet på Europaudvalgets møde d. 27. november 2009,
oversende et notat, der redegør for betydningen af det danske retsforbehold set i lyset af
vedtagelsen af Stockholmprogrammet. Ministeren bedes herunder afklare, hvorvidt Danmark
kan påkalde sig den såkaldte nødbremse på området for retlige og indre anliggender (art. 83, stk.
3 TEUF).”
Svar: Da det notat som justitsministeren lovede at oversende til Europaudvalget berører flere
forskellige ministerområder samt regeringens fortolkning af Traktaten, vil jeg som
udenrigsminister levere regeringens samlede besvarelse til udvalget.
Det Europæiske Råd vedtog Stockholm-programmet på sit møde den 10. – 11. december 2009.
Stockholm-programmet udstikker en række målsætninger og initiativer på området for retlige
og indre anliggender (RIA) for perioden 2010-2014, som Kommissionen og medlemsstaterne
sammen opfordres til at realisere. Der er med andre ord tale om et politisk program, der
efterfølgende vil skulle udmøntes gennem konkrete forslag til retsakter.
Efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 dækker retsforbeholdet stort set
al fremadrettet lovgivning på RIA-området. Det betyder, at den konkrete udmøntning af
Stockholm-programmet vil være næsten fuldstændigt forbeholdsbelagt for Danmarks
vedkommende. Forbeholdet forhindrer dog ikke Danmark i forsat at deltage i samarbejdet om
konkrete retsakter på de områder, hvor Danmark har indgået parallelaftaler med EU (Dublin-
og Eurodac-forordningerne om asylansøgninger, Bruxelles I-forordningen om gensidig
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser samt Forkyndelsesforordningen) samt i
videreudviklingen af Schengen-samarbejdet. På disse områder deltager Danmark i samarbejdet
på mellemstatsligt grundlag, hvilket indebærer, at man fra dansk side tager konkret stilling til
gennemførelsen i Danmark efter vedtagelsen af nye foranstaltninger.
Med Lissabon-traktaten indførtes en såkaldt ”nødbremse” på visse dele af RIA-området, jf.
TEUF art. 82 stk. 3 samt art. 83, stk. 3. I henhold til disse bestemmelser kan en medlemsstat
anmode om midlertidig suspension af lovgivningsproceduren for et givent udkast til direktiv på
det strafferetlige område, såfremt direktivet vurderes at berøre grundlæggende aspekter af den
pågældende medlemsstats strafferetlige system. Under denne procedure vil direktivudkastet
blive fremsendt til Det Europæiske Råd, der har fire måneder til at opnå konsensus om
udkastet mhp. genoptagelse af lovgivningsproceduren. Opnås der ikke konsensus om udkastet
inden for denne tidsramme, kan en gruppe på mindst ni medlemsstater indlede forstærket
samarbejde på området. Såfremt et udkast til retsakt er omfattet af retsforbeholdet, deltager
Danmark ikke i lovgivningsproceduren, hvorfor anvendelse af nødbremsen ikke er relevant.