I meddelelsen gør Kommissionen status over de seneste års udvikling inden for transportsektoren og lægger op til den videre udvikling af politikken. Kommissionen peger på på aldring, indvandring og intern mobilitet, udfordringer på miljøområdet, disponibilitet af energiressourcer, urbanisering og globalisering som de vigtigste tendenser og udfordringer, som de europæiske transportpolitikker vil komme til at forholde sig til i de kommende årtier.
Med udgangspunkt heri pegede Kommissionen også på syv politikområder, hvor der eventuelt kan sættes ind: infrastruktur, finansiering og prissætning, teknologi, lovgivning, adfærd, samordnet handling og de udenrigspolitiske aspekter. Kommissionens meddelelse indeholder dog ikke et detaljeret program for politiske foranstaltninger, men forsøger snarere at opstille en strategisk vision for fremtidens transport og stimulere til yderligere debat med henblik på at finde frem til mulige politiske tiltag.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".