Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0362
Offentligt
828088_0001.png
5. november 2009
Samlet talepunkt til FEU vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10.
november 2009
Sagen vedr. Kapitalkravsdirektivet forelægges til forhandlings-
oplæg, mens de øvrige sager forelægges til orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nær-
mere indhold.
Dagsordenspunkt 5:
Kapitalkravsdirektivet
-
FORHANDLINGSOPLÆG
Kapitalkravsdirektivet er taget af ECOFINs dagsorden d.10
november, idet formandskabet nu forventer at punktet vil kun-
ne vedtages uden forhandlinger, evt. på det kommende ECO-
FIN, hvis der konstateres enighed om forslaget.
Formålet med kapitalkravsdirektivet er primært at definere de
minimumskrav institutter skal opfylde for at kunne honorere
sine forpligtelser overfor kreditorer og for at kunne understøtte
finansiel stabilitet. Kommissionen har fremsat forslag om æn-
dring af kapitalkravsdirektivet der inddrager erfaringer fra den
finansielle krise.
Forslaget indebærer konkret at kapitalkravene strammes i re-
lation til visse finansielle aktiver (såkaldte securitiseringer) og
at kravene til de metoder, institutterne kan benytte til at bereg-
ne kapitalkravsdækning af såkaldte markedsrisici strammes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Herudover stilles forslag om krav til institutternes aflønnings-
politik for medarbejdere med væsentlig indflydelse på institut-
tets risikoprofil. Det gælder f.eks. at en væsentlig del af bo-
nusbetalinger vil afhænge af resultater over flere år og vil kun-
ne tilbagekaldes eller reduceres. Det præciseres i forslaget, at
myndighederne skal føre tilsyn med at forpligtelserne overhol-
des og, at de kan pålægge sanktioner ved overtrædelse af di-
rektivet.
Regeringen finder det afgørende at ændre rammerne for den
finansielle sektor på baggrund af de erfaringer, der er opnået i
lyset af krisen. Derfor finder jeg det tilfredsstillende, at Kom-
missionen nu også har reageret på dette felt og foreslår
strammere kapitalkrav på de nævnte områder. Jeg er også til-
freds med kravene til finansielle institutioners aflønningspolitik
og at direktivet fastslår, at bestemmelserne om aflønningspoli-
tik ikke bør berøre arbejdsmarkedets parters ret til at indgå
kollektive overenskomster.
Regeringen støtter forslaget.
Dagsordenspunkt 1:
Opfølgning på G20 finansministermøde
Jeg forventer på det kommende ECOFIN en eventuel afrappor-
tering fra, og opfølgning på, G20 finansministrenes møde i dag
og i morgen.
G20 stats- og regeringscheferne nåede på Pittsburgh-mødet i
september til enighed om en række nye initiativer, herunder en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
styrkelse af rammerne for overvågning og koordinering af G20-
landenes økonomiske politikker.
G20 finansministrene ventes at drøfte den videre implemente-
ring heraf, ligesom der ventes en drøftelse af reformer af de in-
ternationale finansielle institutioner, klimafinansiering og finan-
siel regulering.
Dagsordenspunkt 2:
Opfølgning på DER: exitstrategier og finansielt tilsyn
Det er planen, at vi skal følge op på mødet i Det Europæiske
Råd den 29.-30. oktober. Jeg forventer, at vi blandt andet skal
fortsætte vores drøftelser af exitstrategier med fokus på den fi-
nanspolitiske konsolidering samt det videre arbejde med styr-
kelse af de tilsynsmæssige rammer i EU.
Med hensyn til exitstrategierne har Det Europæiske Råd en-
dosseret konklusionerne fra ECOFIN den 20. oktober og har
anmodet os om på dette grundlag at arbejde videre med exit-
strategierne. Konklusionernes hovedprincipper er:
-
For det første, at de koordinerede exitstrategier skal indebæ-
re en konsistent implementering af Stabilitets- og Vækstpag-
ten,
-
for det andet, at alle EU-lande under forudsætning af et bæ-
redygtig opsving skal starte konsolideringen senest i 2011,
-
for det tredje, at konsolideringen i de fleste lande bør være
mere ambitiøs end hovedreglen om strukturelle budgetfor-
bedringer på 0,5 pct. af BNP, og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
-
for det fjerde, at reformer og styrkede nationale finanspoliti-
ske rammer kan understøtte konsolideringen og finansernes
langsigtede holdbarhed.
Jeg forventer ikke, at der bliver tale om nye konklusioner eller
andre formelle beslutninger, men drøftelser om, hvordan prin-
cipperne kan videreudvikles med henblik på at aflægge rapport
til DER i december.
De fælles principper for exitstrategier skal endvidere udmøntes i
anbefalinger til de enkelte lande. Planen er fortsat, at vi på
rådsmødet den 2. december i år vedtager henstillinger til alle
lande, som vil have uforholdsmæssigt store underskud i 2008
og/eller 2009, og at vi tilsvarende næste år vedtager henstillin-
ger til de lande, som først får underskud over 3 pct. af BNP i
2010. Langt størstedelen eller muligvis alle EU’s lande vil kom-
me ind i underskudsproceduren.
Det ventes fortsat at være et bærende princip for anbefalinger-
ne, at lande med relativt store underskud vil få relativt lange fri-
ster, men til gengæld også bør gennemføre lidt større årlige
budgetforbedringer.
I forhold til arbejdet med styrkelse af EU-tilsynsrammerne er det
muligt, at det svenske formandskab vil orientere om de videre
planer for drøftelserne om etablering af de tre nye EU-
tilsynsmyndigheder samt arbejdet med at styrke rammerne for
at forebygge og løse finansielle kriser. Endeligt vil formandska-
bet formentlig orientere om en nedsættelsen af arbejdsgruppen,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
der skal drøfte den interne byrdefordeling af den internationale
klimafinansiering.
Dagsordenspunkt 3:
Holdbarhed af offentlige finanser
Jeg forventer, at vi på det kommende møde vil vedtage råds-
konklusioner om holdbarheden af de offentlige finanser i EU.
Baggrunden er en rapport fra Kommissionen, der vurderer de
langsigtede holdbarhedsudfordringer for de offentlige finanser i
de enkelte EU-lande, bl.a. på baggrund af den demografiske
udvikling med flere ældre og en faldende arbejdsstyrke, der
sætter de offentlige finanser i alle EU-lande under pres.
Dertil kommer, at den økonomiske krise har øget holdbarheds-
udfordringen. Alle EU-lande skal nu tackle de langsigtede de-
mografiske udfordringer, samtidig med at man skal bringe fi-
nanspolitikken tilbage på sporet efter de meget store finanspoli-
tiske ekspansioner.
Hovedresultatet af Kommissionens rapport er, at EU-landene
skal stramme finanspolitikken med i gennemsnit 6,5 pct. af
BNP, hvis ikke den offentlige gæld skal løbe løbsk på længere
sigt.
Konklusionerne ventes på den baggrund bl.a. at slå fast, at der
er tale om betydelige holdbarhedsudfordringer i mange lande,
som kræver politisk handling i form af konsolidering og langsig-
tede reformer, der kan dæmpe udgiftspresset.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Kommissionens rapport vurderer, at Danmarks finanser er om-
trent holdbare.
Regeringen vil omkring årsskiftet foretage sin egen vurdering af
de samlede langsigtede udfordringer for finanspolitikken som
led i det danske konvergensprogram.
Jeg ser under alle omstændigheder Kommissionens holdbar-
hedsrapport som et vigtigt input til drøftelserne af, hvordan de
langsigtede holdbarhedsudfordringer for de offentlige finanser i
alle EU-landene håndteres. Regeringen kan støtte udkastet til
rådskonklusioner.
Dagsordenspunkt 4:
Bedre regulering
ECOFIN ventes at drøfte Kommissionens meddelelse om bedre
regulering i EU og drage rådskonklusioner herom.
Meddelelsen indeholder status for og konkrete forslag til Kom-
missionens arbejde med regelforenkling. Med meddelelsen har
Kommissionen imødekommet ECOFIN’s opfordring fra mødet i
marts om at fremsætte forenklingsforslag på alle 13 prioriterede
områder.
Desuden øger Kommissionen sit mål om administrative lettelser
af EU-lovgivningen for erhvervslivet fra 25 pct. til 33 pct.
Regeringen støtter, at rådets konklusioner opfordrer Kommissi-
onen til at overvåge implementeringen af forenklingsforslagene
tæt, og at der fortsat arbejdes på nye forenklingsforslag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU,
der ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling
og administrative lettelser herhjemme.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om Kommissi-
onens meddelelse og det videre arbejde med at lette de admi-
nistrative byrder.
Dagsordenspunkt 6a:
Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-
standsdirektivet)
Formandskabet lægger op til politisk enighed om et kompromis-
forslag til et nyt direktiv om administrativt samarbejde på skat-
teområdet, det såkaldte bistandsdirektiv.
Det vigtigste element i forslaget er, at bistandsdirektivet bringes
i overensstemmelse med de nyeste internationale standarder
for informationsudveksling. Det indebærer bl.a., at bank-
hemmelighed ikke længere er en hindring for udveksling af
bankoplysninger mellem landene.
Direktivforslaget indebærer også en specifikation af, hvilke op-
lysninger der skal være omfattet af automatisk informations-
udveksling mellem medlemslandene. Automatisk informations-
udveksling vil sige, at oplysninger om fx udbyttebetalinger, pen-
sioner, bestyrelseshonorarer, royalties og lønudbetalinger, som
er indberettet til de danske skattemyndigheder, automatisk vi-
deresendes til de respektive landes skattemyndigheder for
modtagere, som er hjemmehørende i andre lande.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
Det vil givetvis blive en vanskelig drøftelse i ECOFIN, fordi to
lande – Østrig og Luxembourg – formentlig ikke vil acceptere
den udvidede anvendelse af automatisk informationsudveks-
ling.
Regeringen er stor tilhænger af samarbejdet mellem skatte-
myndighederne i forskellige lande og kan støtte kompromisfor-
slaget.
Dagsordenspunkt 6b:
Postmoms
På mødet ønsker formandskabet at drøfte muligheden for at
genoptage forhandlingerne om postmoms.
Sagen stammer fra 2003, hvor Kommissionen fremsatte et for-
slag om at ophæve momsfritagelsen for bl.a. det offentlige
postvæsens ydelser. Forslaget blev bl.a. fremsat i lyset af de
konkurrencemæssige forvridninger momsfritagelsen giver mel-
lem offentlige og private udbydere af postydelser, men der kun-
ne ikke opnås enighed om det.
Enkelte medlemslande lægger aktuelt moms på alle postydel-
ser. Det er imidlertid ikke tilladt efter de gældende regler, hvilket
blev stadfæstet ved en EU-dom i foråret. Det svenske formand-
skab ønsker derfor at få vedtaget en direktivændring, som tilla-
der medlemslandene at momse alle postydelser.
Regeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle po-
stydelser, da det vil være gavnligt for konkurrencen på post-
markedet og vil reducere de administrative omkostninger for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
postsektoren. Vi kan derfor støtte en genoptagelse af forhand-
lingerne om postmoms.
Regeringen kan imidlertid ikke støtte en udvidelse af momsnin-
gen af postydelser, hvis det sammenkædes med en udvidelse
af området for nedsat moms.
Dagsordenspunkt 6c:
Tobaksafgiftsdirektiverne
Tobaksdirektiverne blev senest drøftet på ECOFIN i maj, og det
svenske formandskab har nu fremlagt et nyt kompromisforslag
om ændring af tobaksafgiftsdirektiverne.
Formandskabet foreslår, at den generelle frist for afgiftsforhø-
jelserne bliver 1. januar 2014. De lande, der skal hæve deres
afgiftssatser mest for at opfylde den foreslåede minimumsafgift
på 90 EUR pr. 1.000 stk. cigaretter, kan dog anvende en over-
gangsordning frem til 2018.
I forhold til samlenotatet til udvalget kan jeg oplyse, at formand-
skabet nu har justeret sit forslag mht. muligheden for at anven-
de kvantitative restriktioner.
Formandskabet foreslår, at medlemslande, som fra 1. januar
2014 opfylder minimumsafgiften, kan indføre kvantitative re-
striktioner i grænsehandlen på 300 cigaretter over for medlems-
lande, som anvender overgangsordningen og altså ikke har
nået den nye minimumsafgift på 90 EUR pr. 1.000 stk. (I det
tidligere forslag kunne restriktionerne kun anvendes, indtil lan-
dene med overgangsordning havde nået en afgift på 77 EUR).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
Samtidig kan medlemslande med en overgangsordning, og
som har en afgift på mindst 77 EUR, anvende kvantitative re-
striktioner over for medlemslande med en afgift under 77 EUR.
Det er efter min vurdering et vigtigt instrument i overgangsperi-
oden til at forhindre grænsehandel i større stil.
Forudsat at forslaget om forhøjelse af tobaksafgifterne i For-
årspakke 2.0 vedtages, opfylder Danmark allerede fra 2010 mi-
nimumsafgiftssatserne i både Kommissionens og formandska-
bets forslag.
Forslaget ventes derfor ikke i sig selv at få betydning for de
danske afgifter.
Det er i dansk interesse at få så stor forhøjelse af tobaksafgif-
terne som muligt. Jeg er generelt tilfreds med det nye kompro-
misforslag og kan støtte det.
Dagsordenspunkt 8:
Finansielle exitstrategier
Siden starten på den finansielle krise er der i mange lande,
herunder i Danmark, blevet etableret en række statslige støtte-
ordninger til den finansielle sektor. Det gælder garantiordninger,
kapitalindskud i de finansielle virksomheder, og – i enkelte lan-
de – opkøb af dårlige aktiver.
Der er nu tegn på en bedring i økonomien og i udsigterne for
den finansielle sektor. Selvom det er for tidligt at konkludere, at
støtteordningerne kan sættes i bero er det imidlertid relevant at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
828088_0011.png
11
begynde overvejelserne om principper og design for, hvordan
man til sin tid skal udfase de forskellige støtteordninger på en
hensigtsmæssig måde.
På den baggrund forventer jeg på det kommende møde en før-
ste generel drøftelse om exitstrategier for de finansielle støtte-
ordninger.
Drøftelsen ventes bl.a. at berøre temaerne timing, koordination
og metoder.
For så vidt angår timing handler det om at identificere det rette
tidspunkt for en exit. Målestokken kan bl.a. være, at bankerne
skal være i stand til på egen hånd at varetage deres rolle som
kreditformidlere, hvilket bl.a. vil forudsætte, at de generelle øk-
onomiske udsigter er tilstrækkeligt stabile, at kapitalmarkederne
fungerer, og at sunde banker kan tiltrække tilstrækkelig kapital.
For så vidt angår koordination er det væsentligt at tage højde
for, at afvikling af støtteordninger i de enkelte lande potentielt
kan have stor betydning for forholdene på de finansielle marke-
der i andre lande via de grænseoverskridende banker og kapi-
talmarkeder.
For så vidt angår metoder, så er der allerede i nogle ordninger
indbygget automatiske exit i de konkrete støtteordninger, bl.a. i
form af allerede fastsatte udløbsdatoer for garantiordningerne
og prissætninger af de statslige kapitalindskud, som øger ban-
kernes tilskyndelse til at træde ud af dem. Overvejelsen er,
hvordan der generelt kan skabes incitamenter til at forlade støt-
teordningerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Jeg finder, at det er nyttigt at tage hul på overvejelserne om en
fremtidig afvikling af de finansielle støtteordninger, og jeg kan
støtte en generel og overordnet drøftelse heraf på det kom-
mende møde.
Dagsordenspunkt 7:
Makrofinansiel assistance til Hviderusland
I oktober orienterede jeg udvalget om en række sager vedrø-
rende makrofinansiel assistance til EU’s nabolande, som har
været særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. I forlængelse
heraf vil jeg orientere om, at Kommissionen forventes at stille
forslag om lån til Hviderusland på 200 mio. euro.
Sagen skal ikke drøftes på ECOFIN den 10. november, men
ventes behandlet på et efterfølgende rådsmøde.
Regeringen støtter reformbestræbelserne og stabiliseringen af
den økonomiske situation i Hviderusland og kan derfor støtte
det ventede forslag om makrofinansiel assistance til Hviderus-
land.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
Afslutningsvis vil jeg nævne, at Finansministeriet for få timer siden er
blevet orienteret om, at formandskabet muligvis vil sætte endnu en
sag på dagsorden, hvis vigtigste indhold er, at der på ny er uregel-
mæssigheder i de græske myndigheders opgørelse af statistik for de
offentlige finanser, der har indebåret en væsentlig opjustering af un-
derskuddet i 2008 med ca. 3 pct. af BNP og rejst nye spørgsmål om
pålideligheden af den græske statistikproduktion.
Hvis det bekræftes at sagen er på dagsorden, vil jeg sørge for at ud-
valget får et notat sendt over til orientering.