PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Erhvervsudvalget 2009-10
KOM (2009) 0576
Offentligt

ØKONOMI- OG

ERHVERVSMINISTEREN

Besvarelse af spørgsmål 2, alm. del ad KOM (2009) 0576, forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om ændring af direktiv

1998/26/EF, 2002/87/EF, 2003/6/EF, 2003/41/EF, 2003/71/EF,

2004/39/EF, 2004/109/EF, 2005/60/EF, 2006/48/EF, 2006/49/EF,

2009/65/EF for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed

for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-

pæiske Værdipapirtilsynsmyndighed, Folketingets Europaudvalg ef-

ter ønske af Kim Mortensen (S) den 12. april 2010.

ØKONOMI- OG

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk

Spørgsmål 2:

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til Realkre-

ditrådets høringssvar vedrørende Omnibus-direktiv I?

Svar:

Realkreditrådet har i sit høringssvar kommenteret en række forhold i rela-

tion til omnibusdirektivet af mere teknisk karakter. Det er min vurdering,

at det ikke er sandsynligt, at de konkrete standarder vil have de konse-

kvenser, som Realkreditrådet nævner i deres høringssvar.

For det første anfører

Realkreditrådet, at der er en generel risiko for, at

der i fastsættelsen af tekniske standarder utilsigtet ikke tages hensyn til de

særlige karakteristika, som den danske realkreditmodel bygger på. Speci-

fikt henvises til kapitalkravsdirektivets (2006/48/EF) artikel 106, stk. 2,

om store engagementer, hvor det er vigtigt, at standarden ikke fjerner mu-

ligheden for at tage hensyn til ”penge på vej”. Herudover henvises til ka-

pitalkravsdirektivets artikel 150 vedrørende likviditetsstyring, hvor det er

vigtigt, at standarden ikke fjerner muligheden for at anvende ”match fun-

ding”.

Det er korrekt, at der med omnibusforslaget vil skulle fastsættes bindende

tekniske standarder i relation til elementer i kapitalkravsdirektivet, som

generelt kan vedrøre den danske realkreditmodel. Det præciseres imidler-

tid i omnibusdirektivet, at de bindende tekniske standarder ikke kan be-

grænse den mulighed, medlemslandene har for selv at tilrettelægge sine

regler på et område, hvor der ikke er fuld harmonisering i et bagvedlig-

gende direktiv. De bindende tekniske standarder kan derfor ikke ensrette

reglerne yderligere, end de bagvedliggende regler lægger op til.

Der kommer imidlertid en større udfordring for den danske realkreditmo-

del i forbindelse med den generelle revision af kapitalkravsdirektivet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/4

(CRD IV). Kommissionen forventes at fremsætte forslag til et direktiv ul-

timo 2010. Der henvises i den forbindelse til regeringens høringssvar i

forbindelse med forberedelsen af direktivforslaget.

Realkreditrådet nævner eksplicit to bemyndigelser til at vedtage bindende

tekniske standarder i deres høringssvar.

Den første bemyndigelse fremhævet af Realkreditrådet er indsat i artikel

106, stk. 2, i kapitalkravsdirektivet og fastsætter, at der kan udvikles bin-

dende tekniske standarder med henblik på at præcisere undtagelserne i

punkt c og d af visse transaktioner i relation til betalingsformidling fra

reglerne vedrørende store engagementer.

Det drejer sig dels om tilfælde, hvor institutter yder betalingsformidling

og værdipapirafviklingsforretninger for kunder, herunder andre institut-

ter, institutionelle investorer m.v.. Det drejer sig endvidere om institutter,

der som følge af manglende samtidighed mellem ind- og udbetalinger

sent på dagen kan få store uventede mellemværender natten over med

kunder og korrespondentbanker i forbindelse med disse aktiviteter. Her-

udover tilfælde, hvor institutter kan få store mellemværender inden for

dagen med institutter, der yder betalingsformidling m.v. Undtagelsesmu-

lighederne i artikel 106, stk. 2, punkt c og d, skal ses i sammenhæng med,

at der er sket en betydelig stramning i størrelsen af de mellemværender,

som de største kreditinstitutter kan have med andre kreditinstitutter.

Spørgsmålet om ”penge på vej” er imidlertid også berørt af de almindeli-

ge regler vedrørende store engagementer. Direktivet i artikel 113, stk. 4,

giver medlemslande mulighed for generelt at undtage mellemværender

med kreditinstitutter fra overgrænsen for store engagementer, hvis enga-

gementet ikke varer længere end frem til efterfølgende bankdag, og hvis

mellemværendet ikke er aftalt i en større handelsvaluta. Finanstilsynet er

netop i gang med at gennemføre nationale regler. I den forbindelse over-

vejes det at tage hensyn til problemstillingen om ”penge på vej” gennem

undtagelsesmuligheden i direktivets artikel 113, stk. 4.

Derved er det vurderingen, at kommende bindende tekniske standarder

for fortolkningen af artikel 106, stk. 2, punkt c og d, sandsynligvis ikke

bliver afgørende for problemstillingen om ”penge på vej” i relation til

terminsbetalinger for realkreditinstitutter.

Den anden bemyndigelse, som Realkreditrådet fremhæver, er indsat i ka-

pitalkravsdirektivets artikel 150, stk. 3, og fastsætter, at der skal udvikles

bindende tekniske standarder i relation til punkt 15 og 17 i direktivets an-

neks V og punkt 12-14 i anden del af anneks VI.

Jf. høringssvar fra Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen til Kommissionen

ved kommissær Michel Barnier den 16. april 2010. Høringssvaret er samme dag sendt til

Folketingets Europaudvalg til orientering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/4

Anneks V fastsætter tekniske kriterier for tilrettelæggelse og behandling

af risici. Punkt 15-17 i anneks V vedrører specifikt likviditetsrisici, her-

under i forhold til nettofinansiering, tilgængelighed af aktiver samt lov-

givningsmæssige begrænsninger på overførsel af likviditet på tværs af

landegrænser.

Anneks VI vedrører anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter

og konvertering af deres kreditvurderinger. Punkt 12-14 i anneks VI ved-

rører specifikt de kompetente myndigheders vurdering af kvaliteten af

eksterne kreditvurderinger.

Bestemmelserne i kapitalkravsdirektivets artikel 150 vedrører processer

omkring håndtering af likviditetsrisici, men angår ikke de egentlige krav

til kreditinstitutters likviditet. Danmark har indført særlige nationale reg-

ler vedrørende likviditet i realkreditinstitutter i form af balanceprincippet,

der blandt andet beskriver sammenhængen mellem långivning og finan-

siering i et realkreditinstitut. Med balanceprincippet sikres en betryggen-

de sammenhæng mellem et realkreditlåns løbetid, terminer, renter og til-

bagebetalingsprofil og vilkårene for de obligationer, der ligger bag lånet.

Virksomhederne har frihed til at tilrettelægge deres forretningsmodeller,

så de opfylder kravene i direktivet. På den baggrund er vurderingen, at

tekniske standarder i forhold til artikel 150 i kapitalkravsdirektivet ikke

vurderes at vil fjerne muligheden for at anvende balanceprincippet i

Danmark.

I forhold til de bindende tekniske standarder skal det generelt understre-

ges, at det vil være op til EU-tilsynsmyndighederne og Kommissionen at

fastsætte det præcise indhold og detaljeringsniveau for de konkrete stan-

darder, inden for de rammer der er fastsat. Dette fremgår også af besva-

relsen af spørgsmål 1.

For det andet

anfører Realkreditrådet, at der ikke bør ske en glidning af

kompetencer mellem niveauerne i komitologi-processen, og at Europa-

Parlamentets rolle bør overvejes i de tilfælde, hvor der opstår uenighed

om, hvad der må anses for et politisk valg i forbindelse med udarbejdel-

sen af en teknisk standard.

Lovhierarkiet på det finansielle område kan karakteriseres ved tre niveau-

er. På niveau 1 vedtager Rådet og Europa-Parlamentet et rammedirektiv,

der indeholder de centrale policy-valg. Det konkrete rammedirektiv kan

eventuelt give Kommissionen bemyndigelse til på niveau 2 at vedtage

retsakter, der konkretiserer reglerne i rammedirektivet yderligere. Den

nye tilsynsstruktur giver derudover Kommissionen mulighed for på ni-

veau 3 at vedtage bindende tekniske standarder på udvalgte områder med

udgangspunkt i de udkast, EU-tilsynsmyndighederne fremlægger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/4

Det foreliggende forslag ændrer ikke ved sondringen mellem disse tre ni-

veauer. De konkrete rammedirektiver skal under alle omstændigheder ty-

deligt præcisere, hvilke elementer der kan vedtages på hvilket niveau i

processen.

For det tredje

anfører Realkreditrådet, at den foreslåede tekniske standard

i relation til artikel 50 om investeringsinstitutters investeringspolitik i di-

rektiv om investeringsforeninger (2009/65/EF) kan have vidtgående kon-

sekvenser, hvis det indebærer, at den europæiske værdipapirtilsynsmyn-

dighed (ESMA) får indflydelse på de kategorier af aktiver, et investe-

ringsinstitut må investere i.

Det er korrekt, at omnibusdirektivet giver ESMA mulighed for at udar-

bejde udkast til bindende tekniske standarder i relation til artikel 50 i di-

rektiv om investeringsforeninger (2009/65/EF) vedrørende kategorier af

aktiver, som en investeringsforening kan investere i. Det fremgår af arti-

kel 50, at en investeringsforenings portefølje kan bestå af en række for-

skellige kategorier af aktiver. Der kan herunder nævnes fx værdipapirer

og pengemarkedsinstrumenter, der handles på et reguleret marked, andele

i investeringsinstitutter, indskud i kreditinstitutter, finansielle derivater

m.v.

Med omnibusdirektivet gives ESMA mulighed for at udarbejde udkast til

bindende tekniske standarder, der yderligere skal præcisere de eksisteren-

de regler i artikel 50 vedrørende de forskellige kategorier af aktiver, der

kan investeres i.

Det er derfor vurderingen, at en bindende teknisk standard på dette områ-

de ikke vil ændre væsentligt ved de overordnede kategorier af aktiver, der

kan investeres i.