ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 1 ad KOM (2009) 0703 stillet af Folketingets
Europaudvalg den 1. juni 2010 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål:
Har regeringen været involveret i drøftelser eller kunne ministeren
forestille sig at blive involveret i drøftelser vedrørende et europæisk
SWIFT?
Svar:
Ved besvarelsen af spørgsmålet lægger jeg til grund, at der med spørgs-
målet menes, om regeringen har været eller kan forestille sig at blive in-
volveret i drøftelser om et europæisk TFTP, som er det program, der er en
del af SWIFT-aftalen.
TFTP er forkortelsen for Terrorist Finance Tracking Program, og det er et
program, som myndighederne i USA anvender til at opspore og efterfor-
ske finansiering af terrorisme.
Jeg kan oplyse, at regeringen ikke har været involveret i drøftelser om et
europæisk TFTP, men af det foreliggende udkast til aftale mellem USA
og EU om udveksling af oplysninger til brug for USA’s TFTP fremgår, at
Kommissionen vil undersøge mulighederne for at etablere et europæisk
TFTP.
Fra regeringens side vil vi støtte Kommissionens initiativ, da erfaringerne
fra USA viser, at det er et meget nyttigt instrument til at opklare og for-
hindre terrorisme.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.oem.dk