ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
23. august 2010
Besvarelse af spørgsmål 12 ad KOM (2009) 0703 stillet af Europaud-
valget den 13. juli 2010 efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
Den afvejning, ministeren må have foretaget, har under alle omstændig-
heder handlet om proportionaliteten mellem terrorbekæmpelseshensynet
på den ene side og privatlivsbeskyttelseshensynet på det andet. Datatilsy-
net har tidligere kritiseret masseudleveringen som værende i strid med
dette proportionalitetsbegreb. Det er siden blevet påvist, at "bulk udleve-
ring" anvendt til at finde terrorister ud fra en samkøring af forskellige
data såsom internetadfærd, email overvågning, flyrejsemønstre og beta-
linger, ikke har nogen praktisk værdi. Mener ministeren, at han har været
berettiget til uden præcist at orientere folketinget at komme til det resul-
tat, at bulkudlevering uden videre kan finde sted uanset EU's position?
Svar:
Netop begrænsning af udlevering af bulk-oplysninger har været et væ-
sentligt punkt for Europa-Parlamentet, der med godkendelsen af aftalen
har fundet, at problemet er løst tilfredsstillende. Jeg henviser desuden til
svaret på spørgsmål 5, hvoraf det fremgår, at udgangspunktet er, at det i
videst muligt omfang skal undgås, at der anmodes om data med karakter
af bulk-data. Hvis mistanken om terrorisme er stærk nok, og US Treasury
klart (clearly substantiate the necessity) kan begrunde behovet for de på-
gældende data, jf. aftalens ordlyd, kan der dog udleveres data, der ikke er
relateret til en enkelt transaktion under aftalen.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt udlevering af bulk-data kan
være af praktisk værdi, har jeg forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet,
der har erfaringer med overvågning af transaktioner. Finanstilsynet anfø-
rer, at udlevering af bulk-data i visse tilfælde har en praktisk værdi. Ofte
forsøges ulovlige transaktioner skjult på forskellig måde, og en gennem-
gang af større dataserier kan f.eks. afsløre mønstre i betalinger, der kan
føre til afsløring af ulovlige transaktioner. Det kan f.eks. være en række
små beløb, der fordeles over flere forskellige pengeinstitutter og til flere
forskellige modtagere. Da Danmark ikke er en del af aftalen, har vi fra
dansk side dog ikke foretaget en konkret vurdering af behovet for at sen-
de bulk-data. Da der ikke er foretaget en konkret dansk vurdering, har
Folketinget heller ikke modtaget en sådan vurdering.
Det fremgår imidlertid af aftalen, at af hensyn til datasikkerheden kan
ingen oplysninger udleveres under aftalen, uden at det er specificeret,
hvilke oplysninger der anmodes om, ligesom det skal være underbygget,
at oplysningerne er nødvendige i en konkret efterforskning. Desuden skal
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.oem.dk