ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 5 ad KOM (2009) 0703 stillet af Europaud-
valget den 29. juni 2010 efter ønske fra Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
Sker udleveringer af identifikationsdata fra EU til amerikanske myndig-
heder "bulk", eller skal der være nogen særlig mistanke knyttet til den
enkelte transaktion?
Svar:
Formålet med udlevering af data er bekæmpelse af terror og finansiering
heraf. Udlevering kan ske på grundlag af en konkret anmodning i verse-
rende efterforskningssager om terror.
Aftalen mellem US Treasury og EU stiller krav til karakteren og alvoren
af de hændelser, hvor data kan udleveres i henhold til aftalen til brug for
efterforskning. Derudover indeholder aftalen krav om, at US Treasury
skal:
- Identificere de ønskede data så klart som muligt.
- Klart redegøre for nødvendigheden af at have adgang til de på-
gældende data.
- Begrænse antallet af ønskede data til det snævrest mulige.
Endelig kan anmodningen om data ikke omfatte data hidrørende fra det
såkaldte ”Single Euro Payment Area” (SEPA), som er et grænseoverskri-
dende system til gennemførelse af euro-betalinger for privat- og er-
hvervskunder indenfor EU.
Udgangspunktet er således, at det i videst muligt omfang skal undgås, at
der anmodes om data med karakter af bulk-data. Hvis mistanken om ter-
rorisme er stærk nok og US Treasury klart kan begrunde behovet for de
pågældende data, jf. aftalens ordlyd
clearly substantiate the necessity,
kan det dog ikke udelukkes, at der udleveres data, der ikke er relateret til
en enkelt transaktion under aftalen.
Forinden anmodning om udlevering af data efterkommes, skal
EUROPOL tage stilling til, om anmodningen opfylder kravene i aftalen.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
www.oem.dk